Selvmordsrate på 43 % - er det acceptabelt i dagens Danmark ???
Der er i april måned offentliggjort en rapport om sundhedstilstanden for socialt udsatte.
http://www.udsatte.dk/publikationer/14042008/publikation.pdf
Det er rystende læsning.
Forhold som man ikke
kan være bekendt i et velfærdssamfund.
Alene en selvmordsrate på 43 % skriger til himlen om at der skal laves en
målrettet indsats - en indsats hvor man kan nå de stærkt udsatte grupper . Vi
kan ikke bare overlade dem til sig selv og lade dem gå til.
Et af de helt store problemer er i starten, af de udsattes/hjemløse sociale
nedtur, i kontakten med socialforvaltningen/borgerservice, hvor man ikke er i
stand til at hjælpe folk på det indledende forløb - Jeg hører mange der føler
sig afvist og opgiver troen på at kunne få hjælp til at komme over de aktuelle
problemer, som er opstået for dem.
Så der skal en mere menneskelig vinkel ind i mødet med borgerene, således at de
ikke bliver skubbet ud af døren og bliver overladt til sig selv og deres problemer.
Der mangles åbne døre til hjælp .
Men for at gøre noget for dem på gaden nu, er der brug for en opsøgende social
tjeneste - Noget jeg faktisk troede var i funktion i et vist omfang som
gadejurister - opsøgende tilbud om basale fornødenheder og hjælp.Vi er nødt til
at møde de mennesker, hvor de er - nede i sølet - og yde den social hjælp, der
er behov for.
Og et projekt som "Skæve boliger" havde jeg opfattelse af at det var
søsat. Men noget tyder på at indsatsen er for svag og mangelfuld.
Der mangles øjensynligt resssourcer og ildsjæle med hjerte - men penge skal der
bevilges for at løfte de social udsatte ud af deres elendighed og give dem et
liv med indhold og kvalitet - et liv på deres egne præmisser, og en tilværelse
hvor de føler selvværd og respekt ogen styrket selvfølelse.
Og ansvaret for de nødvendige midler ligger i folketinget og jeg vil opfordre udvalgets medlemmer om at føle efter i deres hjerter og beslutte sig til at være med til at gøre en forskel og udrydde elendigheden på Danmarks gader.
Jeg vil foreslå at vedtage en handleplan på linie med handleplaner for andre områder hvor man ønsker at løse samfundsmæssige problemstillinger.
Med ønsket om en forsat god og fed middag med masser af rødvin til.
Vh
Carsten Hallqvist Jensen
Bakkevej 2, 1.th.
7600Â Struer