Ã…bent brev til Folketingets arbejdsmarkeds- og socialudvalg

 

Antallet af lejere der udsættes af deres bolig kan reduceres!

SFI´s undersøgelse af, hvorfor lejere bliver sat på gaden er netop blevet præsenteret på en pressebriefing i Velfærdsministeriet. Allerede da der i efteråret blev sluppet et foreløbigt arbejdspapir ud fra undersøgelsen, udtalte velfærdsminister Karen Jespersen, at fogedudsættelser er et ’fuldstændig horribelt problem, som vi ikke skal acceptere’, hvilket Dansk Socialrådgiverforening er helt enig med ministeren i.  

Undersøgelsen er interessant på mange måder. Nærlæses tallene i den 256 sider lange rapport, viser det sig nemlig, at risikoen for at blive sat ud af sin bolig er steget over hele landet i perioden 2002 til 2006. Vi har altså at gøre med et ’horribelt problem’, som oven i købet er i vedvarende stigning.

Undersøgelsen viser også, at jo værre økonomisk stillet man er, des større er risikoen for at blive sat ud. Således dokumenteres det, at mens lejere generelt har haft en indtægtsfremgang i den undersøgte periode, har dem, der er blevet sat ud, haft en indtægtsnedgang. Generelt har udsatte lejere oplevet en nedgang i den disponible indkomst[1] på 1.550 kr. om måneden i perioden 2002-2005. Til sammenligning har lejere generelt haft en fremgang i den disponible indkomst på 793 kroner om måneden. Dermed er der en forskel i månedlig disponibel indkomst på 2.343 kroner for de to grupper.

Værst står det til for de kontanthjælpsmodtagere, som sættes på gaden. De har en gennemsnitlig disponibel indkomst der er helt nede på 7.928 kroner om måneden, mens de kontanthjælpsmodtagere, som ikke bliver sat ud, har 9.738 kroner om måneden. Altså en forskel på 1.810 kroner om måneden. Det er rigtig mange penge, især når man i forvejen ikke har nogen! Når lejere dertil kan fremvise en fødselsattest fra et 3. verdens land, så går det helt galt. Det anføres ligefrem at der er tale om en ”etnisk segregering, som sætter sig særligt tydeligt igennem i forhold til udsatte lejere”.

Det havde været interessant at få at vide, hvad indtægtsnedgangen og den etniske segregering skyldes, men det giver rapporten ikke noget svar på. Til gengæld kan man læse, at konsekvenserne af at blive sat ud af sin lejlighed er omfattende. Ikke mindst for børnene, som oplever tab af venner og andre sociale relationer, stop for fritidsaktiviteter og opløsning af familien. Dertil kommer, at en fogedudsættelse kan være den direkte vej til hjemløshed. Helt op til en fjerdedel af dem, der sættes ud, har således ikke fået en ny bolig et år efter.

Ved præsentationen af undersøgelsen oplyste velfærdsministeren, at hun bl.a. vil tage kontakt til skatte- og boligministerierne med henblik på at reducere mulighederne for at stifte gæld og øge mulighederne for samarbejdet mellem kommuner og boligselskaber. Også mulighederne for at administrere lejernes økonomi vil ministeren kigge på. Ministeren vil dog ikke kontakte beskæftigelsesministeriet for en drøftelse af den nu dokumenterede indtægtsnedgang for

 

kontanthjælpsmodtagerne. Det forekommer højst besynderligt, at de skrabede kontanthjælpssatser ikke er til diskussion, uanset hvilke ødelæggende konsekvenser de dokumenteres at have.

I regeringsgrundlaget er der et klart formuleret løfte om, at regeringen både vil bekæmpe ufrivillig hjemløshed og tage en række initiativer for at forhindre at lejere sættes på gaden som følge af betalingsmisligholdelse. Den netop fremlagte dokumentation viser, at der er behov for at tage den stramme kurs i forhold til kontanthjælpsydelserne op til debat for at regeringen kan leve op til løfterne. Kontanthjælpssatser på et tidssvarende niveau er helt oplagt en af løsningerne på dette pinlige og voksende samfundsproblem.

Dansk Socialrådgiverforening skal således opfordre både arbejdsmarkedsudvalget og socialudvalget til debattere med de to ministre, hvordan disse nu dokumenterede økonomiske uligheder, og alle deres ødelæggende konsekvenser, kan løses.

Med venlig hilsen

 

Bettina Post

Næstformand i Dansk Socialrådgiverforening