Dokument oprettet: 4. februar 2008
Denne version: 13. februar 2008
Sag 07/589 – Dok. 1807/08 MER/kft
Regeringen har den 21. januar 2008 offentliggjort et forslag til en jobplan. Formålet er at øge arbejdskraftudbuddet varigt med i alt ca. 8.000-9.000 helårspersoner.
DH har en række bemærkninger til de enkelte forslag. Der er dog flere af forslagene, hvor det i skrivende stund ikke er muligt at forholde sig mere indgående til forslaget, da de ikke er konkretiseret. Lovforslagenes endelige udformning vil være afgørende for DH’s endelige holdning.
Jobplanen består af 9 forskellige forslag, hvoraf nogle er mindre enkeltstående forslag, mens andre er deciderede handleplaner med flere initiativer.
Forslaget indebærer, at ingen på den gamle ordning kan miste sin førtidspension eller tilkendes en lavere førtidspension, når man tager et job. Man kan til enhver tid vende tilbage fra job til pensionen. Forslaget er alene målrettet personer med førtidspension efter de gamle regler. Bevæggrunden herfor er, at arbejdskraftreserven skønnes at være størst blandt denne gruppe. Dels fordi der er flest, dels fordi resterhvervsevnen skønnes at være højere. I dag skal der mere til, før der kan tilkendes førtidspension.
DH mener forslaget er positivt, men at et â€frihedsbrev†alene ikke fÃ¥r førtidspensionisterne i arbejde. Sikkerheden for ret til førtidspension er positivt, fordi det er DH’s erfaring, at der blandt personer med førtidspension hersker reel bekymring for enten at miste sin tilkendte pension eller fÃ¥ tilkendt en lavere pension, hvis man arbejder for meget. Men der er behov for at tildele førtidspensionisterne en ret til at fÃ¥ en aktiv indsats i jobcenteret. Det drejer sig om et absolut minimum om kompetenceafklaring, opkvalificering og hjælp til jobsøgning. For nogle førtidspensionister drejer det sig om en decideret rehabiliteringsindsats (se DH’s vedlagte notat om forslag til rehabiliteringsindsats).
DH mener ikke, man skal skelne mellem personer på ny og gammel ordning. For selvom der i princippet ikke er mange med resterhvervsevne i ny ordning, kan de være der og skal vel have samme sikkerhed for at tage arbejde uden at miste pensionen. Det burde særlig ikke være et problem, når antagelsen er, at der ikke er mange med resterhvervsevne i den nye ordning.
DH mener, det er et problem, at indtægtsgrænsen for at gøre pensionen hvilende er 122.000 kr. i 2008. Det er en meget lav indkomst. Samtidig er det spørgsmålet, hvilke tillæg, der påvirkes af, at pensionen gøres hvilende, for eksempel boligydelsen. Kan der være en risiko for, at personen sammenlagt oppebærer mindre indtægter på arbejde end med pension? Det vil ikke virke motiverende. Der er derfor behov for at foretage konsekvensberegninger af denne indtægtsgrænse.
Der er ingen tvivl om, at der skal noget nyt til, hvis mennesker med psykiske handicap ikke skal på førtidspension – herunder også unge med div. sindslidelser.
DH hæfter sig ved, at regeringen ønsker en forebyggende indsats, og heri er DH enige. Forslag om at tilkende førtidspension midlertidigt til de unge, eller slet ikke tilkende førtidspension til unge under en vis alder, vil ikke løse problemet, men blot skabe fattige, syge unge og ikke gøre dem i stand til at tage arbejde.
DH vil gøre opmærksom på, at målgruppen er noget bredere end kun unge.
DH foreslår derfor, at der indføres en rehabiliteringsindsats samt en rehabiliteringsydelse. (se det vedhæftede DH-forslag). Hermed giver man målgruppen ret til en aktiv helhedsorienteret indsats på et indtægtsgrundlag, der ikke motiverer til at søge pension. For at sikre en aktiv forbyggende indsats foreslår DH, at der knyttes en rehabiliteringskoordinator til den personkreds, der visiteres til rehabiliteringsindsatsen.
DH foreslår ligeledes, at der iværksættes en forsøgsordning, hvoraf et element i forsøget er et samarbejde med virksomheder, der er interesserede i at indgå i et forpligtende forløb med målgruppen. En betingelse for at gennemføre forsøget er, at jobcentrene er en aktiv forsøgspartner.
Forslaget om bundfradraget på 30.000 til folkepensionister er begrundet i, at den enkelte skal kunne have en arbejdsindtægt uden det påvirker pensionstillæg, helbredstillæg og varmetillæg, der påvirkes ved en relativ meget lille indkomst.
DH mener, at dette argument parallelt gælder for personer med førtidspension tilkendt efter de gamle regler. De nævnte tillæg er også en del af deres pension på linie med folkepensionister. Derfor skal de også omfattes af det særlige bundfradrag. Ikke mindst set i lyset af vurderingen af, at den største arbejdskraftreserve er blandt personer med førtidspension efter de gamle regler, jf. bemærkningerne til forslag 1. Ellers vil selv en lille indkomst påvirke deres pension i negativ retning på lige fod med folkepensionister
Indkomst i form af diæter påvirker både folke- og førtidspensionen. Det er derfor ikke tilstrækkeligt at forholde sig til de problemer, folkepensionister har, når de modtager diæter som medlemmer af ældreråd. Førtidspensionister har tilsvarende problemer, når de yder frivilligt arbejde som repræsentanter i forskellige råd og udvalg. For eksempel har DH repræsentanter i de sociale nævn, beskæftigelsesankenævn, Ankestyrelsen og Beskæftigelsesudvalget. Tilsvarende problematik gør sig gældende for denne gruppe, der modtager diæter, som reducerer deres førtidspension. Fuldstændig som for folkepensionister.
Principielt mener DH, at det er urimeligt, at førtidspension reduceres, når man er gift eller samlevende. Førtidspension skal kompensere for en varigt manglende indtægt og har derfor intet med samlever eller ægtefælle at gøre. Hverken arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge bliver som midlertidige ydelser fastsat med forskellige satser, afhængig af om man er gift/samlevende eller enlig. DH skal appellere til, at man i forbindelse med evaluering af førtidspensionsreformen afskaffer denne utidssvarende ægtefælleafhængighed.
Â
Forslaget om at sænke beskæftigelseskravet til opsat pension fra 1500 til 1000 timer er DH positive over for, såfremt mennesker med funktionsnedsættelse også får mulighed for at gøre brug af ordningen.
I forbindelse med vedtagelse af opsat pension gjorde DH opmærksom på, at de handicapkompenserende ydelser tilsvarende skal gælde ud over pensionsalderen. Ellers kan mennesker med funktionsnedsættelser være afskåret fra at gøre brug af ordningen. Det er diskriminerende. Det lykkedes at få ændret reglerne om merudgifter efter servicelovens § 100, så man kan modtage dem ud over 65 år, hvis man får opsat pension. Men fx er der ikke mulighed for fleksjob efter pensionsalderen. Hvis fleksjob er forudsætningen for, at man kan forblive på arbejdsmarkedet og dermed opsætte sin folkepension, skal muligheden selvfølgelig være der. Ligeledes bør der være mulighed for at bevare sin invaliditetsydelse, hvis man påtager sig arbejde efter pensionsalderen.
DH er positive over for ordningen, såfremt også mennesker med handicap og personer i fleksjob kan drage nytte af den. I forbindelse med vedtagelse af opsat pension gjorde DH opmærksom på, at de handicapkompenserende ydelser tilsvarende skal gælde ud over pensionsalderen. Det samme gælder fleksjobordningen. Ellers kan mennesker med funktionsnedsættelser være afskåret fra at gøre brug af ordningen. Det er diskriminerende (se ovenfor forslag 4.).
Fleksjob skal sÃ¥ledes ogsÃ¥ medregnes som â€fuld tidâ€, og derved kunne opfylde kravet for at opnÃ¥ skattenedslaget.
Det er DH’s holdning, at SU-handicaptillægget skal være både kompenserende og ligestillende. Studerende med handicap skal så vidt muligt have samme muligheder som studerende uden handicap. Derfor må handicaptillægget og fribeløbet være ens. Det betyder, at DH mener, at handicaptillægget skal forhøjes med de 18.000 kr. årligt, som fribeløbet foreslås forhøjet med.
En manglende forhøjelse af handicaptillægget vil skabe en ulighed imellem studerende i forhold til størrelsen af deres forsørgelsesgrundlag.
DH mener, det skal være muligt for handicappede udeboende på ungdomsuddannelser at få handicaptillæg, idet de reelt ikke har økonomiske forudsætninger for at flytte hjemmefra, men kan være tvunget til det. (Se vedhæftede bemærkninger fra DH om SU til mennesker med handicap).
Der er mange gode grunde til at arbejde med at nedsætte sygefraværet. DH ser frem til en række konstruktive forslag, der tilsammen kan nedbringe fraværet. I den forbindelse vil DH gerne pege på, at DH’s forslag til rehabiliteringsindsats og rehabiliteringsydelse kan løse en række af de problemer, der i dag er for mennesker med handicap i sygedagpenge-lovgivningen.
DH vil videre pege på, at en så lav ledighed, som den vi ser i dag, betyder, at en række grupper, der er kendetegnet ved et højt sygefravær, herunder mennesker med handicap, i højere grad end tidligere er på arbejdsmarkedet med et samlet øget sygefravær til følge.
Regeringen foreslår i Finanslovsforslaget for 2008, at de arbejdsgiverbetalte sygedage forhøjes fra 15 dage til 21 dage.
Et sådant forslag bekymrer DH. På den ene side kan man håbe på en bedre forebyggelse i form at et bedre arbejdsmiljø og mere konstruktiv fokus på nedbringelse af sygefravær. Men på den anden side er DH bange for, at et sådant forslag har en social slagside.
Mennesker med handicap eller længerevarende helbredsproblemer har et væsentligt højere sygefravær end gennemsnitsbefolkningen. Spørgsmålet er, om regeringens forslag vil betyde, at mennesker med handicap bliver en mindre attraktiv arbejdskraft? DH finder det nødvendigt, at evt. gennemførelse af et sådant forslag følges op med god information fra jobcentrene omkring kompensationsmuligheder til virksomhederne, f.eks. § 56 i sygedagpengeloven, der giver arbejdsgiveren ret til refusion af sygedagpenge fra den ansattes 1. sygedag.
DH afventer konkrete forslag, der kommer ud af udvalgets arbejde.
DH har på nuværende tidspunkt ingen bemærkninger til dette forslag.
DH’s holdning er, at ogsÃ¥ mennesker med handicap skal opfattes som en arbejdskraftressource – ogsÃ¥, nÃ¥r de kommer fra andre lande end Danmark. DH ser gerne, at denne vinkel indgÃ¥r i arbejdet med handlingsplanen: â€Danmark – et godt sted at arbejdeâ€.