Til Socialudvalget                                                                                                    26-01-2008

 

Jeg har et spørgsmål, som er nemt og ligetil. Det er dog et spørgsmål, som enhver politiker går en lang bue uden om. Et spørgsmål som bliver gemt i den nederste skuffe i skrivebordet. Mit spørgsmål vedrører sig de såkaldte ”brøk pensionister” som ingen vil snakke om.

Jeg er en af disse brøkpensionister – dømt til en elendig tilværelse på trods af mit danske statsborgerskab. Jeg var god nok da jeg arbejdede (i 18 år ), og jeg var god nok til at betale skat. Alt dette ændrede sig, da en uventet sygdom ramte mig.

Hvorfor bliver mennesker som mig henvist til et liv i elendighed når vi danskere, ifølge Statsministeren, har det så godt i Danmark?

Dette er diskrimination, fordi størstedelen af brøkpensionister er indvandrer – også kaldet ”gamle gæstearbejdere”. Størstedelen af disse mennesker, der i blandt mig selv, har ofret deres bedste arbejdsår i Danmark og til Danmark. Intet menneske med sund fornuft ønsker at blive varigt syg og blive brøkpensionist og dermed uden mulighed for forbedring af ens tilværelse. I dag skriger Danmark på udenlandsk arbejdskraft. Med armene inviterer man udenlandsk arbejdskraft, mens man med benene sparker til dem som ligger ned. Mange mennesker falder for de gode velkommende ord fordi de ikke ved, at den dag de vælger at bosætte sig i Danmark og får dansk statsborgerskab, er de dømt til fattigdom hvis de bliver syge og uarbejdsdygtige. 

Som menneske føler man sig uretfærdig behandlet, når man ufrivilligt er skubbet ud i fattigdom. Hvad der er værre er at der ingen jordisk chance for komme ud af denne umenneskelige og tragiske situation. Alt dette ske i lovens navn.

Ironisk nok bliver dem som har bygget dette land op, men tilfældigvis ikke har boet i landet i minimum 40, behandlet som affald. Hvorimod dem som aldrig har arbejdet og aldrig har løftet en lillefinger for Danmark (drankere, stofmisbrugere, kriminelle osv.), får al den finansielle støtte de har brug for i deres dagligdag (til alkohol, cigaretter, stoffer mm.). Dette sker i lovens navn. Mit spørgsmål til Socialudvalget er derfor: hvornår vil alle syge danske statsborgere blive behandlet på lige fod?

 

Med venlig hilsen

 

En af de fattige og diskriminerede danske statsborgere.

Gud bevarer Danmark.