SkatteministerietJ. nr. 2007-354-0009

 

20. februar 2008

 

 

 

 

                                                                     Forslag

                                                                          til

                      Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven

(Skattefritagelse for reservebedsteforældre og selvvalgt uddannelse)

 

 

                                                                          § 1

                                                                           

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.1061 af 24. oktober 2006, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, foretages følgende ændringer:

 

1. Efter § 7 Z indsættes:

”§ 7 Æ. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes ikke vederlag eller godtgørelser, som med henblik på pasning af syge børn i en privat husstand udbetales af personer i husstanden til personer over 60 år. Følgende betingelser skal være opfyldte:

1.      Den samlede indtægt for den pÃ¥gældende ved børnepasningen overstiger ikke et grundbeløb pÃ¥ 1.650 kr. Ã¥rligt. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

2.      Udgifter i forbindelse med børnepasningen fradrages ikke i den skattepligtige indkomst.

3.      Børnepasseren deltager i en ordning, som skal være administreret af kommunen eller en frivillig social organisation. Det skal af foreningen eller fondens vedtægter bl.a. fremgÃ¥, at ordningen er rettet mod syge børn. Den kommune, hvori ordningen fungerer, skal have ordningen, herunder sædvanlige vedtægtsmæssige oplysninger, registreret som en reservebedsteforældreordning.”

 

2. I § 31, stk. 1, ændres ”samt gives til medlemmer af en fagforening, arbejdsløshedskasse eller pensionskasse” til: ”gives til medlemmer af en fagforening, arbejdsløshedskasse eller pensionskasse, samt gives til arbejdstagere som led i selvvalgt kompetenceudvikling i henhold til kollektiv overenskomst.”

 

§ 2

 

I lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1018 af 10. oktober 2006, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1534 af 19.december 2007, foretages følgende ændringer:

 

1. I § 8 indsættes som stk. 8:

”Stk. 8. Vederlag m.v. omfattet af ligningslovens § 7 Æ medregnes ikke til bidragsgrundlaget.”

 

§ 3

 

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret 2008. § 1, nr. 2, har virkning for ydelser, der udbetales den 1. januar 2009 eller senere.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bemærkninger til lovforslaget

 

Almindelige bemærkninger

 

1. Lovforslaget består af to dele, dels en skattefritagelse for reservebedsteforældre og dels en skattefritagelse for selvvalgt uddannelse, der i henhold til en kollektiv overenskomst udbetales til arbejdstageres kompetenceudvikling.

 

A. Ordningen for reservebedsteforældre

Formålet med lovforslaget er at skabe bedre muligheder for forældre til at få passet deres børn, når børnene er syge. Dette sker ved at etablere en ordning om skattefritagelse for beløb op til 3.000 kr. årligt (reguleret grundbeløb i 2008) for personer over 60 år, som er parate til at påtage sig dette arbejde. Det er typisk personer, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, men som ønsker at have kontakt til børnefamilier. I flere kommuner er der indført forskellige former for ordninger med ældre, som træder til ved børns sygdom. Som et led i ordningen modtager de pågældende typisk en mindre betaling fra forældrene. Der har været tvivl om, i hvilket omfang sådanne indkomster er skattepligtige. 

 

Spørgsmålet har i oktober 2007 været behandlet i Skatterådet, som traf afgørelse om, at indkomsten er skattepligtig. Skatterådet kom frem til, at vederlaget må anses som honorarindkomst, og at indkomsten opgøres som en nettoindtægt, hvor reservebedsteforældrenes udgifter kan fratrækkes i den personlige indkomst indenfor det modtagne vederlag. Vederlaget kan ikke umiddelbart karakteriseres som en godtgørelse, der ville kunne udbetales skattefrit efter ligningslovens § 7 M til frivillige medhjælpere i foreninger.

 

På den baggrund har regeringen fundet det hensigtsmæssigt at foreslå vederlaget fritaget for beskatning med henblik på at skabe grundlag for, at ressourcer hos den ældre del af befolkningen kan nyttiggøres til gavn for både ældre og familierne. Det fremgår således af regeringsgrundlaget ”Mulighedernes Samfund”, at regeringen senest i foråret 2008 vil gøre vederlaget til reservebedster, som bl.a. går til dækning af forskellige udgifter, de har i forbindelse med pasningen, skattefri.

 

Reservebedsteordningen skal ikke konkurrere med andre etablerede pasningsordninger, hvor indtægten som hidtil er skattepligtig ligesom al anden indkomst. Ordningen sigter på at fremme kontakten mellem generationerne omkring en praktisk løsning af særlige pasningsproblemer i forbindelse med børns sygdom. Målgruppen er især børnefamilier, som ikke har mulighed for gennem andre sociale kontakter at få dækket et akut behov for børnepasning i tilfælde af barnets sygdom.

 

Reservebedsteordningen er en frivillig ordning, som blandt andet er oprettet i København og Køge. I flere andre kommuner er der lignende ordninger, men det skønnes, at antallet af reservebedsteordninger, er relativt begrænset.

 

Med henblik på at skabe åbenhed og gennemskuelighed omkring reservebedsteordningerne, vil det være hensigtsmæssigt, at kommunen registrerer de ordninger, som drives af frivillige sociale organisationer. Oplysningerne, herunder identifikation af foreningen og oplysninger om vedtægtsmæssige bestemmelser m.v., skal derfor registreres i den eller de kommuner, hvor ordningen opererer.

 

Den foreslåede skattefritagelse indebærer, at man helt fjerner en eventuel usikkerhed hos borgerne om de skattemæssige forhold i forbindelse med denne form for børnepasning.  

 

B. Selvvalgt uddannelse

I forbindelse med overenskomstfornyelserne i 2007 blev arbejdsmarkedets parter enige om at støtte medarbejdernes muligheder for at udvikle deres kompetencer gennem selvvalgt uddannelse.

 

Blandt andet på LO/DA-området har man valgt at lade et mellemled mellem arbejdsgivere og arbejdstagere i form af såkaldte kompetenceudviklingsfonde administrere den selvvalgte uddannelse. Et eksempel herpå er Industriens Kompetenceudviklingsfond, som er etableret af  CO-industri og Dansk Industri. Udbetalinger fra sådanne mellemled  til medarbejderne vil være skattepligtige. Med forslaget gøres udbetalinger til dækning af deltagerbetaling samt transportomkostninger knyttet til uddannelsesaktiviteten skattefri for medarbejderne, svarende til den gældende skattefrihed af arbejdsgivers direkte afholdelse af udgifter til en ansats efteruddannelse

 

2. Økonomiske konsekvenser for det offentlige   

Forslaget skønnes at medføre et ubetydeligt provenutab, der vedrører skattefritagelsen for reservebedster. Der er intet provenutab ved udbetalinger til selvvalgt uddannelse.

 

3. Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes ikke at medføre administrative udgifter for stat eller regioner, og kun ubetydelige udgifter ved kommunernes registrering af pasningsordningerne.

 

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Medarbejdere får bedre mulighed for pasning af syge børn samt bedre muligheder for kompetenceudvikling. Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

 

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Børnefamilier får lettere ved at få deres børn passet, når de er syge.

 

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

 

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

 

8. Høring

Lovforslaget har været til høring i ….

Nedenstående skema gengiver og kommenterer synspunkterne fra de hørte organisationer m.v.

 

9. Sammenfattende skema

 

 

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

 

Til § 1

 

Til nr. 1

Det foreslås, at der indføres en begrænset skattefritagelse for vederlag m.v. op til et grundbeløb på 1.650 kr., der betales til pensionister m.v. for pasning af børn hjemme hos børnefamilier. For at målrette skattefritagelsen til ældre personer, der har forladt arbejdsmarkedet, er der fastsat en betingelse om, at børnepasseren skal være over 60 år. Det er endvidere en betingelse, at ingen personer fradrager udgifter til eller i forbindelse med børnepasningen i den skattepligtige indkomst. Grundbeløbet er i 1987-niveau og udgør - efter regulering i henhold til  personskattelovens § 20 - 3.000 kr. for indkomståret 2008.

 

Endelig skal ordningen være administreret af kommunen eller en frivillig social organisation. I sidstnævnte tilfælde skal ordningen med funktionelle oplysninger i overensstemmelse med sociallovgivningens intentioner om samarbejde mellem den offentlige og private sektor være registreret i kommunen med henblik på åbenhed og gennemsigtighed. Kommunen har dog ikke noget juridisk ansvar for ordningen.

 

Til nr. 2

PÃ¥ et stort antal overenskomstomrÃ¥der har aftaleparterne valgt at lade et mellemled mellem arbejdsgivere og arbejdstagere administrere den selvvalgte uddannelse. Industriens Kompetenceudviklingsfond, som er etableret af CO-industri og Dansk Industri, er et eksempel pÃ¥ et sÃ¥dant mellemled. FormÃ¥let med Industriens Kompetenceudviklingsfond er at støtte medarbejdernes muligheder for at udvikle deres kompetencer gennem selvvalgt uddannelse. Fonden finansieres ved opkrævning af faste bidrag fra virksomhederne. Virksomheder, som har mere end 100 medarbejdere under overenskomstomrÃ¥det, kan vælge at administrere midlerne lokalt. I den situation indbetaler den pÃ¥gældende virksomhed ikke til fonden, men bidragenes størrelse er de samme. 

 

Fonden vil kunne dække uddannelse inden for overenskomsternes dækningsområde. Det er medarbejderen, der søger om støtte til en uddannelsesaktivitet. Støtten udbetales fra fonden til medarbejderen og kan bl.a. omfatte tilskud til deltagerbetaling samt transportomkostninger knyttet til uddannelsesaktiviteten. De aktiviteter, som gennemføres i regi af virksomhedernes lokale ordninger, vil tilsvarende skulle ligge inden for overenskomsternes dækningsområde.

 

Efter ligningslovens § 31, stk. 1, medregnes arbejdsgivers afholdelse af udgifter til en ansats efteruddannelse ikke til den ansattes skattepligtige indkomst. Udbetalinger fra fonde – eller andre enheder, som måtte blive anvendt som mellemled mellem arbejdsgivere og arbejdstagere i forbindelse med selvvalgt uddannelse - direkte til den ansatte vil derimod umiddelbart ikke være omfattet af denne skattefrihed.

 

Dermed stilles den ansatte ringere end ansatte, der får udgifterne til selvvalgt uddannelse dækket af lokalt administrerede midler, eller ansatte, der i øvrigt sendes på efteruddannelse af deres arbejdsgiver.

 

I begge tilfælde udbetales midlerne fra arbejdsgiveren, og den ansatte kan dermed blive skattefri efter ligningslovens § 31. Det gælder også selvvalgt uddannelse under de  overenskomster, hvor en ekstern udbyder administrerer opkrævningen af de faste bidrag, men hvor udbetalingerne sker til arbejdsgiverne i forbindelse med, at arbejdsgiverne dækker arbejdstagernes uddannelsesudgifter.

 

Det foreslås på denne baggrund, at ligningslovens § 31, stk. 1, ændres, således at ydelser, der gives til arbejdstagere som led i selvvalgt kompetenceudvikling i henhold til kollektiv overenskomst, omfattes af § 31. Det gælder uanset om ydelserne udbetales af arbejdsgiveren, hvilket allerede er omfattet af § 31, eller om ydelserne udbetales direkte til den ansatte af en fond eller anden enhed, som måtte blive anvendt som mellemled mellem arbejdsgivere og arbejdstagere i forbindelse med selvvalgt udannelse.

 

Om ydelsen i det konkrete tilfælde vil være skattefri er underlagt de øvrige betingelser i ligningslovens § 31. Bestemmelsen justeres alene således, at det ikke nødvendigvis er arbejdsgiveren m.v., der skal afholde udgiften overfor den ansatte.

 

Det bemærkes, at medarbejdernes løntab under kurser svarende til 85 procent af den sædvanlige løn ogsÃ¥ vil kunne støttes i regi af den selvvalgte uddannelse.  Ligesom det er tilfældet, hvor arbejdsgivere dækker de ansattes løn under kurser, vil dette være indkomstskattepligtigt for den ansatte. Forslaget ændrer ikke pÃ¥ den skattemæssige behandling af udbetalinger til støtte af medarbejderes løntab.

 

 

 

 

Til § 2

 

Til nr. 1

Efter den foreslåede bestemmelse fritages vederlaget til reservebedster for arbejdsmarkedsbidrag.

 

Til §  3

 

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende. Den får virkning for vederlag modtaget af reservebedster fra og med indkomståret 2008, og udbetalinger til selvvalgt uddannelse fra den 1. januar 2009.

 

 

 

 

 

Bilag   Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende regler                                                                     ………. § 31. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser, nÃ¥r ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt og ydelserne er omfattet af stk. 3. Ydelser omfattet af stk. 3 til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser medregnes ligeledes ikke, nÃ¥r de modtages ved ophør af et ansættelsesforhold. 1. pkt. gælder ligeledes for ydelser omfattet af stk. 3, som gives til personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, rÃ¥d, nævn eller andre kollegiale organer, herunder Folketinget, regionsrÃ¥d og kommunalbestyrelser, samt gives til medlemmer af en fagforening, arbejdsløshedskasse eller pensionskasse.

Lovforslag     § 1             I lov om pÃ¥ligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.1061 af 24. oktober 2006, som ændret senest ved lov nr. 1534 af 19. december 2007, foretages følgende ændringer:   1. Efter § 7 Z indsættes: Ӥ 7 Æ. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes ikke vederlag eller godtgørelser, som med henblik pÃ¥ pasning af syge børn i en privat husstand udbetales af personer i husstanden til personer over 60 Ã¥r. Følgende betingelser skal være opfyldte: 4.      Den samlede indtægt for den pÃ¥gældende ved børnepasningen overstiger ikke et grundbeløb pÃ¥ 1.650 kr. Ã¥rligt. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20. 5.      Udgifter i forbindelse med børnepasningen fradrages ikke i den skattepligtige indkomst. 6.      Børnepasseren deltager i en ordning, som skal være administreret af kommunen eller en frivillig social organisation. Det skal af foreningen eller fondens vedtægter bl.a. fremgÃ¥, at ordningen er rettet mod syge børn. Den kommune, hvori ordningen fungerer, skal have ordningen, herunder sædvanlige vedtægtsmæssige oplysninger, registreret som en reservebedsteforældreordning.” 2. I § 31, stk. 1, ændres ”samt gives til medlemmer af en fagforening, arbejdsløshedskasse eller pensionskasse” til: ”gives til medlemmer af en fagforening, arbejdsløshedskasse eller pensionskasse, samt gives til arbejdstagere som led i selvvalgt kompetenceudvikling i henhold til kollektiv overenskomst.”