Skatteministeriet, J. nr. 2008-711-0018
(Udkast)

 

 

                                                                     Forslag

                                                                          til

                                   Lov om ændring af lov om afgift af vejbenyttelse

(Digital registrering ved betaling af vejbenyttelsesafgift)

 

                                                                         § 1

               

I lov om afgift af vejbenyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 8. januar 2006, foretages følgende ændringer:

 

1. I § 4, stk. 1 udgår:

”og det gebyrbeløb, der er nævnt i § 12, stk. 3,”.

 

2. § 5, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

 

3. I § 5 indsættes som stk. 4:

”Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler om at videregive registrerede oplysninger om køretøjer, der er afgiftspligtige efter denne lov, til myndigheder i andre stater.”.

 

4. § 7, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

 

5. § 7, stk. 4, affattes således:

”Stk. 4. Der betales ikke afgift af køretøjer, for hvilke betaling allerede er registreret i registeret for betaling af vejbenyttelsesafgift.”.

 

6. I § 7 indsættes som stk. 5:

”Stk. 5. Skatteministeren fastsætter regler om kvittering for betalt vejbenyttelsesafgift og om registrering af betalingen.”.

 

7. I kapiteloverskriften for §§ 8-9, ændres ”Salg af beviser for betalt afgift” til ”Modtagelse og registrering af afgiftsbetaling”.

 

8. § 8 ophæves, og i stedet indsættes:

”§ 8. Færgeselskaber, rederier m.v., hvis skibe sejler i rutefart mellem en dansk og en udenlandsk havn og medfører køretøjer, som nævnt i § 1, skal modtage og registrere betaling af vejbenyttelsesafgift. Dette gælder dog ikke ved indbyrdes sejlads mellem en dansk havn og havne i andre europæiske stater, der er omfattet af aftale af 9. februar 1994 om opkrævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers benyttelse af visse veje.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at andre virksomheder eller organisationer m.v. modtager og registrerer betaling af vejbenyttelsesafgift.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler for modtagelse og registrering af betaling af vejbenyttelsesafgift.”.

9.  § 9 ophæves, og i stedet indsættes:

”§ 9. Virksomheder m.v., der efter § 8 modtager og registrerer betaling af vejbenyttelsesafgift, må ikke opkræve betaling for denne ydelse. 

Stk. 2. Virksomheder m.v., der modtager og registrerer betaling af vejbenyttelsesafgift, vil modtage en godtgørelse herfor.”.

 

10. § 12, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

”For udenlandske køretøjer kan en betalt afgift refunderes, såfremt anmodning om refusion fremsættes inden udløbet af afgiftsperioden.”.

 

11. § 12, stk. 3, affattes således:

”Stk. 3. Refusionsbeløbet efter stk. 1 og stk. 2 udgør antal resterende hele tolvtedele af afgiftsperioden fratrukket et gebyr, der udgør 188 kr. for dansk registrerede køretøjer og 25 euro for udenlandsk registrerede køretøjer. Gebyret kan reguleres efter regler, der fastsættes af skatteministeren.”.

 

12. § 12, stk. 4, ophæves.

 

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

 

13. § 13 ophæves, og i stedet indsættes:

”§ 13. Politiet kan tilbageholde et dansk registreret køretøj eller et udenlandsk registreret køretøj, for hvilket betaling af vejbenyttelsesafgift ikke er registreret, indtil betaling af vejbenyttelsesafgift bliver registreret for det pågældende køretøj.

Stk. 2. Politiets afgørelser og administration efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.”

 

14. § 14, stk. 2, nr. 1, affattes således:

”1) overtrædelse af § 8 eller § 9, stk. 1,”.

 

 

§ 2

 

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Loven finder anvendelse for registrering og modtagelse af vejbenyttelsesafgift, der finder sted efter ikrafttrædelsestidspunktet.

 

 

Bemærkninger til lovforslaget

 

Almindelige bemærkninger

 

1. Lovforslagets formål

 

Siden 1993 har der været gennemført EF-direktiver, senest Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 1999/62/EF af 17. juni 1999, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2006/38/EF af 17. maj 2006, om EU-medlemsstaternes beskatning af store lastbiler til godstransport, herunder vejbenyttelsesafgifter.

I den forbindelse indeholder direktivet bestemmelser om, at flere EU-medlemsstater kan indgå aftaler om at opkræve fælles vejbenyttelsesafgifter, der skal gælde inden for de pågældende staters samlede område.

 

Danmark er således omfattet af en folkeretlig aftale af 9. februar 1994 mellem fem EU-medlemsstater om opkrævning af ens afgifter af lastbiler og lastvognstog m.v. med en tilladt totalvægt på 12 tons eller derover ved kørsel på vejnettet eller på visse dele af vejene i disse stater.

 

Oprindeligt indgik Belgien, Danmark, Luxembourg, Nederlandene og Tyskland i aftalen.

Pr. 1. januar 1998 indtrådte Sverige i aftalen, og pr. 1. september 2003 udtrådte Tyskland af aftalen, men deltager fortsat på observatørbasis. Aftalen er senest ændret ved en protokol af 22. marts 2000.

 

Formål med lovforslaget er at modernisere administrationen af vejbenyttelsesafgiftsloven, således at både erhvervslivet og det offentlige får lettelser i de administrative byrder.

 

Moderniseringen sker i samarbejde med de øvrige fire europæiske stater, der er omfattet af aftalen af 9. februar 1994. Det forslås således at erstatte det nuværende papirbevis for betaling af vejbenyttelsesafgift med en digital registrering, idet registreringen skal ske i en fælles database for aftalestaterne i Nederlandene. Samtidig får dansk politi direkte adgang til dette register for at kunne kontrollere, at afgift er betalt. Herom henvises til bemærkningerne til § 1.

 

Den danske stats samlede indtægter af vejbenyttelsesafgiften og statens direkte udgifter ved opkrævning af vejbenyttelsesafgift i forhold til udenlandsk registrerede køretøjer fremgår af finanslovens § 38.23.07.

 

Vejbenyttelsesafgiften indbringer et årligt nettoprovenu på mellem 300 og 350 mio. kr. 

 

2. Lovforslag sammenholdt med gældende ret

 

2.1. Gældende ret

Efter lov om afgift af vejbenyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 8. januar 2006, betales en afgift for retten til at benytte det danske vejnet, eller visse dele af dette. Afgiften gælder for lastbiler og lastvognstog m.v. til vejgodstransport, der har en tilladt totalvægt på 12 tons eller derover.

 

Afgiften administreres af Centralregisteret for Motorkøretøjer, således at afgiften betales for det enkelte køretøj. Betalt afgift kan ikke overføres til et andet køretøj.

 

Der udstedes et bevis for betalt vejbenyttelsesafgift. Beviset har form af et papirdokument. Den enkelte lastbilchauffør skal medføre beviset under kørslen og skal kunne vise beviset til dansk politi på forlangende.

 

For afgiftspligtige køretøjer, der er registreret i Danmark, udgør afgiftsperioden et år. Anmeldes en ny ejer eller en ny bruger af køretøjet, afkortes afgiftsperioden med de resterende dage af perioden.

For udenlandske afgiftspligtige køretøjer fastsættes afgiftsperioden efter den afgiftspligtiges valg, dog mindst for en dag og højst for et år. Afgiften betales for retten til at benytte den del af det danske vejnet, der udgøres af motorvejsstrækningerne.  

 

For tredjestatskøretøjer, d.v.s. udenlandske køretøjer fra stater uden for den folkeretlige aftale af 9. februar 1994, indebærer den nuværende ordning, at chauffører og vognmænd kan købe vejbenyttelsesbeviser på servicestationer, i færgehavne og på færger. 

 

Således kan virksomheder, organisationer m.v., efter SKATs tilladelse og på nærmere fastsatte vilkår, sælge vejafgiftsbeviser til udenlandske køretøjer. Rederier og lignende, der sejler på dansk havn, er endog i visse tilfælde forpligtet til at forhandle disse beviser.

 

2.2. Lovforslaget:

I regi af den folkeretlige aftale af 9. februar 1994 mellem Belgien, Danmark, Luxembourg, Nederlandene og Sverige om vejbenyttelsesafgift har der været  nedsat en arbejdsgruppe, der har set på mulighederne for at effektivisere administrationen af ordningen.

 

Arbejdsgruppen har foreslået, at det eksisterende papirbevis for vejbenyttelsesafgift for tredjestatskøretøjer erstattes med en fælles central registrering af betalt vejbenyttelsesafgift

i en database i Nederlandene. Samtidig skal myndighederne i aftalestaterne have en direkte adgang til det fælles register, således at myndighederne kan kontrollere, at afgifterne er betalt.

 

Regeringen støtter forslaget om en digitalisering af vejbenyttelsesafgiften, idet en gennemførelse af forslaget vil lette de administrative byrder for såvel erhvervslivet som det offentlige.

 

Dels skal den enkelte chauffør ikke under kørslen medbringe papirbevis for afgiftens betaling, og det offentlige skal dermed ikke længere udstede disse papirbeviser. Dels kan dansk politis kontrol med afgifternes betaling ganske enkelt ske ved opkald til den fælles database for aftalestaterne i Nederlandene.

 

Indførelsen af den digitale vejbenyttelsesafgift indebærer ændringer både af den folkeretlige aftale af 9. februar 1994, hvilket er under forhandling, og af den danske lov om vejbenyttelsesafgift. Der stilles hermed forslag om de nødvendige ændringer af den danske lov.

 

Danmark og de øvrige fire europæiske stater, der er omfattet af aftalen af 9. februar 1994,

har på baggrund af et forudgående EF-udbud af et digitalt system for registrering af betaling af vejbenyttelsesafgift den 31. oktober 2007 indgået en kontrakt med en leverandør i Tyskland om etablering og efterfølgende drift af et sådant system for den fireårige periode 1. oktober 2008 - 30. september 2012 mod betaling af 8,32 mio. euro ekskl. moms for hvert af årene i den fireårige kontraktperiode. Efter kontrakten vil det ny system være klar til drift den 1. oktober 2008.

 

Betaling af afgift for køretøjer, der er registreret her i landet, vil med tiden blive koblet op på

det nye Digitale Motorkøretøjsregister (DMR), der afløser det nuværende Centralregister for Motorkøretøjer (CRM).

DMR vurderes dog først at kunne være funktionsdygtigt i slutningen af 2009. Som teknisk overgangsordning vil SKAT foretage daglige udtræk over registrerede afgiftsbetalinger via det eksisterende CRM, som videresendes til den fælles database for aftalestaterne i Nederlandene.

 

Af hensyn til, at der skal etableres en teknisk overgangsordning for registrering af betaling

af vejbenyttelsesafgift for danske køretøjer, og at der skal gennemføres internationale forhandlinger for at tilpasse aftalen af 9. februar 1994 til det nye digitale system, forslås

det, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden.

 

3. Økonomiske konsekvenser

 

3.1. For  erhvervslivet:

En gennemførelse af lovforslaget har ikke direkte økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet lovforslaget ikke medfører en lempelse af afgiftens niveau.

 

3.2. For staten:

Den danske stats andel på 12,29 pct. af aftalestaternes fælles udgifter til det nuværende papirbaserede system for vejbenyttelsesafgifter for tredjelandes køretøjer har ifølge de

seneste afsluttede statsregnskaber for 2005 og 2006 udgjort henholdsvis 13,7 mio. kr. og

13,4 mio. kr. Som led i en udligning af disse fælles udgifter mellem aftalestaterne har den danske stat til gengæld fået overført henholdsvis kr. 300.000 og 400.000 for 2005 og 2006. 

 

Det er Nederlandene, der opsamler og fordeler aftalestaternes respektive andele af de fælles udgifter til opkrævningen af vejbenyttelsesafgift i forhold til tredjestatskøretøjer. Det gælder både det nuværende papirbaserede system og det nye digitale system, hvor de fælles udgifter for den danske stat og de øvrige aftalestater vil medgå til etablering og drift af aftalestaternes fælles register i Nederlandene og til betaling til den tyske leverandør for leverandørens etablering og drift af det digitale system ifølge aftalestaternes kontrakt med leverandøren. Jf. bemærkningerne om kontrakten og kontraktsummen ovenfor under punkt 2.2.   

 

Beregninger viser imidlertid også, at den danske stats andel af aftalestaternes fælles udgifter sandsynligvis vil falde marginalt i forhold til det nuværende papirbaserede system. Således skønnes nettoudgiften hertil at falde til ca. 12 mio. kr. i 2009 og til ca. 11,3 mio. kr. i 2010.

 

Endvidere bortfalder den danske stats årlige udgift på 500.000 kr. til udbetaling af godtgørelse til virksomheder, der sælger papirbeviser til tredjestatskøretøjer, idet godtgørelsen fremover forventes at ville blive udbetalt i henhold til kontrakt mellem den tyske leverandør af det digitale system og den enkelte virksomhed. Jf. bemærkningerne til § 1, nr. 9. 

 

4. Administrative konsekvenser

 

4.1. For  erhvervslivet:

De nuværende administrative byrder for erhvervslivet ved betaling af vejbenyttelsesafgift og opbevaring af fysiske vejafgiftsbeviser i papirform er skønnet til at udgøre ca. 5 mio. kr.

 

 

 

Med en digitalisering af vejbenyttelsesafgiften bliver servicestationer og færgerederier fri for

at bestille, opbevare og sælge fysiske vejafgiftsbeviser i papirform, ligesom vognmænd og chauffører bliver fri for at købe og opbevare de fysiske vejafgiftsbeviser som dokumentation for afgiftens betaling. Dette skønnes at ville lette de administrative byrder for erhvervslivet med ca. 3 mio. kr.

 

4.2. For borgerne i øvrigt:

En gennemførelse af lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for almindelige borgere.

 

4.3. For staten:

En gennemførelse af lovforslaget, hvorefter administrationen af vejbenyttelsesafgiften digitaliseres, skønnes at ville lette staten for administrative byrder. Således skal SKAT ikke længere sørge for at udstede og distribuere de fysiske vejafgiftsbeviser i papirform, og dansk politis kontrol med afgifternes betaling kan ganske enkelt ske ved opkald til den fælles database for aftalestaterne i Nederlandene.

 

For SKAT skønnes digitaliseringen af vejbenyttelsesafgiften at kunne medføre bortfald af

to til tre årsværk i løbet af 2009 og 2010.

 

I første omgang vil SKAT dog skulle afholde engangsudgifter til etablering af en teknisk overgangsordning for registrering af betaling af vejbenyttelsesafgift for danske køretøjer

for perioden, indtil Digitale Motorkøretøjsregister (DMR) kommer til at fungere samt udgifter til tilretning af DMR. Udgifterne hertil vurderes at udgøre 2 mio. kr. i 2008.

 

4.4. For kommunerne og regionerne:

En gennemførelse af lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for kommunerne og regionerne.

 

5. Miljømæssige konsekvenser

 

En gennemførelse af lovforslaget har ikke direkte miljømæssige konsekvenser. Vejbenyttelsesafgiften anses dog som sådan at have en positiv effekt på miljøet, idet afgiften gennem overvæltning i højere fragtrater medfører en vis begrænsning i godstransporten med lastbil, hvilket medfører en tilsvarende begrænsning af miljøbelastningen fra lastbiltransport.

 

6. Forholdet til EU-retten

 

EU-retten, senest Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 1999/62/EF af 17. juni 1999, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2006/38/EF af 17. maj 2006, om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer, giver EU’s medlemsstater adgang til at indføre nationale eller bilaterale vejbenyttelsesafgifter inden for visse rammer.

 

På dette grundlag indgår Danmark og fire øvrige EU-medlemsstater i en folkeretlig

aftale, hvorefter disse stater samarbejder om at opkræve ens vejbenyttelsesafgifter. Den danske lov om vejbenyttelsesafgift, herunder lovforslaget om en digitalisering af vejbenyttelsesafgiften, er en udmøntning af dette folkeretlige samarbejde.

7. Kommunikationsplan

 

SKAT vil informere Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening som repræsentant for servicestationer i Danmark, og Danmarks Rederiforening med flere som repræsentant for færgerederier samt forhandlerne af vejbeviser, der for nuværende sælger fysiske vejafgiftsbeviser i papirform.

 

Med det nye system skal de pågældende virksomheder m.v. have installeret terminaler, hvor oplysninger til brug for beregning af vejbenyttelsesafgift samt betalingen af afgiften bliver registreret. I den forbindelse vil den tyske leverandør af det nye system tilsvarende sørge for uddannelse og instruks i brug af de nye terminaler m.v.

 

8. Høring

 

Et udkast til lovforslaget blev den 4. februar 2008 sendt i høring hos Statsministeriet, Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Justitsministeriet, Transportministeriet, Rigspolitiets områder IT og Tele samt Politiopgaver, Datatilsynet, SKAT, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening, Danmarks Rederiforening, Rederiet Scandlines, Dansk Erhverv, Danske Havne, Dansk Industri, Danske Speditører, Dansk Transport og Logistik, Foreningen af Danske Eksportvognmænd, Foreningen af Danske Transportcentre samt HTS Handel, Transport og Service.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

9. Sammenfatning af vurderinger af konsekvenser af lovforslag

 

	Positive konsekvenser/ mindreudgifter	Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner	Den danske stats andel af aftalestaternes fælles udgifter til det nuværende papirbaserede system for vejbenyttelsesafgift udgør ca. 13 mio. kr. Udgiften skønnes at falde til 12 mio. kr. i 2009 og til 11,3 mio. kr. i 2010.   Fra og med 2009 bortfalder statens Ã¥rlige udgift pÃ¥ 500.000 kr. til udbetaling af godtgørelse til virksomheder, der sælger papirbeviser til tredjestatskøretøjer.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner	Bortfald af 2-3 årsværk hos SKAT i løbet af 2009-2010	Udgifter til etablering af en overgangsordning for registrering af betaling af vejbenyttelsesafgift for danske køretøjer, indtil Digitalt Motorkøretøjsregister kommer til at fungere. Udgifterne hertil vurderes at udgøre 2 mio. kr. i 2008.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Servicestationer og færgerederier bliver fri for at bestille, opbevare og sælge fysiske vejbenyttelsesbeviser i papirform. Vognmænd og chauffører bliver fri for at købe og opbevare de fysiske vejbenyttelsesbeviser som dokumentation for afgiftens betaling.
Miljømæssige konsekvenser	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen
Forholdet til EU-retten	Lovforslaget har ikke direkte EU-retlige aspekterÂ

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

 

Til § 1

 

Til nr. 1 og 11

 

I den folkeretlige aftale af 9. februar 1994 om vejbenyttelsesafgift er gebyr for behandling af anmodning om refusion af afgift fastsat til 25 euro. Af hensyn til gennemskueligheden og smidigheden i de administrative procedurer ved behandling af anmodning om refusion af afgift for et udenlandsk registreret køretøj, foreslås det, af det skal fremgå af den danske lov,

at gebyret for refusion af afgift for udenlandsk registrerede køretøjer er fastsat til 25 euro.

 

I den folkeretlige aftale af 9. februar 1994 om vejbenyttelsesafgift vil der kunne ske en ændret fastsættelse af gebyret ved behandling af anmodning om refusion af afgift. Endvidere skal gebyret på 188 kr. ved behandling af anmodning om refusion af afgift for et dansk registreret køretøj årligt reguleres i forhold til euro. Under hensyn hertil, foreslås det at bemyndige skatteministeren til at foretage sådanne reguleringer.        

 

Til nr. 2, 4, 5, 7, 10, 12 og 14

 

Der er tale om forslag til redaktionelle ændringer som følge af overgangen fra et papirbevis for betaling af vejbenyttelsesafgift til en elektronisk registrering af betalingerne.

 

Til nr. 3

 

Efter bestemmelsen bemyndiges skatteministeren til at fastsætte regler om at videregive registrerede oplysninger om køretøjer, der er afgiftspligtige efter vejbenyttelsesafgiftsloven,

til et fælles register for de europæiske stater, der er omfattet af den folkeretlige aftale af

9. februar 1994 om vejbenyttelsesafgift.

 

Oplysningerne vil alene angå registreringsnummer, nationalitet, emissionsklasse, antal aksler og gyldighedsperiode for vejbenyttelsesafgift for det pågældende køretøj. Der vil således ikke være tale om følsomme oplysninger om fysiske personer.

 

Bemyndigelsen vil blive udnyttet i samarbejde med Datatilsynet.

 

Til nr. 6

 

Der skal som ved enhver anden betaling udstedes en kvittering for betalingen. Dette kan ske i form af en kassebon.

 

Efter bestemmelsen fastsætter skatteministeren regler herom.

 

Til nr. 8

 

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 er en videreførelse af de gældende bestemmelser i § 8, stk. 1

og 2, med redaktionelle ændringer.

Efter stk. 3 fastsætter skatteministeren regler om, hvorledes betaling af vejbenyttelsesafgift skal modtages og registreres.

 

Betalinger, der er foretaget i Danmark, skal registreres i aftalestaternes fælles register for betalt vejbenyttelsesafgift i Nederlandene.

 

Skatteministeren bestemmer herudover, hvilke oplysninger, der skal opgives som grundlag for opgørelse af det beløb, der skal betales. Og hvilke typer af oplysninger, der skal registreres i det fælles register.

 

Til nr. 9

 

Efter stk. 1 må der ikke opkræves gebyr for at modtage betaling af vejbenyttelsesafgift og registrere betalingen.

 

Registrering af betalt vejbenyttelsesafgift vil fremover ske via en terminal. De virksomheder, der modtager betaling af vejbenyttelsesafgift og registrerer betalingerne, skal have en terminal til at administrere betalingerne.

 

Udgifterne for de virksomheder, der modtager og registrerer betalingerne via terminalerne, skønnes at ville blive minimale. Efter stk. 2 vil virksomhederne dog modtage en godtgørelse for disse udgifter.

 

Godtgørelsen forventes at ville blive udbetalt i henhold til kontrakt mellem den tyske leverandør af det digitale system og den enkelte virksomhed. Leverandøren har til SKAT oplyst, at leverandøren regner med, at godtgørelsen kommer til at udgøre 0,5 euro ekskl. moms pr. registreret afgiftsbetaling. Dette svarer til ca. 4 d.kr. ved det aktuelle kursniveau, og dermed vil der være tale om en betydeligt højere godtgørelse end den nuværende danske godtgørelse for salg af papirbeviser.

 

Til nr. 13

 

Efter bestemmelsen kan politiet tilbageholde et køretøj, for hvilket der ikke er betalt vejbenyttelsesafgift, indtil vejbenyttelsesafgift bliver betalt. Uanset om køretøjet er registreret i Danmark eller i udlandet.

 

Politiet vil dog alene kunne tilbageholde et køretøj efter vejbenyttelsesafgiftsloven, indtil vejbenyttelsesafgift for køretøjet bliver betalt. Under hensyn hertil, foreslås det, at der ikke skal være adgang til at påklage politiets afgørelser og administration efter stk. 1 til en administrativ klageinstans. 

 

Det bemærkes også, at politiets kontrol med standsning af lastvogne typisk vil ske som led

i en kontrol med overholdelse af en flerhed af lovbestemmelser, f.eks. om hastighedsgrænser, køre- og hviletid, lastens vægt, transport af farligt gods eller levende dyr m.v. Kontrol af betaling af vejbenyttelsesafgift vil blot være et af elementerne i politiets samlede kontrolindsats. 

 

Til § 2

 

Der skal etableres en teknisk overgangsordning for registrering af betaling af vejbenyttelsesafgift for dansk registrerede køretøjer, og der skal gennemføres internationale forhandlinger for at tilpasse den folkeretlige aftale af 9. februar 1994 til det nye digitale system.

 

Under hensyn hertil, foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden, og at loven finder anvendelse for registrering og modtagelse af vejbenyttelsesafgift, der finder sted efter ikrafttrædelsestidspunktet.

 

 

 

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering                              § 4. Afgiftsbeløbene i § 3, stk. 1 og 2, og det ge­byr­be­løb, der er nævnt i § 12, stk. 3, reguleres pr. 1. januar i hvert kalenderÃ¥r pÃ¥ grundlag af den modværdi i danske kroner af euro, som var gældende den første hverdag i oktober det foregÃ¥ende Ã¥r, og som offentliggøres i De Euro­pæiske Fællesskabers Tidende. Ved omreg­ning­en til danske kroner nedrundes de fremkomne beløb til nærmeste antal hele kroner. Stk. 2.-3. ---   § 5. ---  Stk. 2.---  Stk. 3. For betalt afgift udstedes et bevis. Stk. 4. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for af­giftens opkrævning og betaling.           § 7. ---   Stk. 2.---  Stk. 3. Afgiften skal være betalt inden pÃ¥begyndelse af kørsel pÃ¥ de i stk. 1 og 2 omhandlede veje. Afgiften be­tales ved køb af beviser, der giver adgang til vejbe­nyt­telsen inden for det tidsrum, der er angivet pÃ¥ beviset.   Stk. 4. Der betales ikke afgift af køretøjer, der medfører et gyldigt bevis for betalt vejbenyttelsesafgift udstedt i et andet europæisk land i overensstemmelse med den i Bruxel­les den 9. februar 1994 underskrevne aftale om op­krævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers be­nyt­telse af visse veje som ændret senest ved protokol af 22. marts 2000 om ændring af nævnte aftale med henblik pÃ¥ gennemførelse af Europa-Parlamentets og RÃ¥dets direktiv 1999/62/EF om afgifter pÃ¥ tunge erhvervskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer.   Salg af beviser for betalt afgift       § 8. Skatteministeren kan give virksomheder, organi­sa­tioner m.v. tilladelse til pÃ¥ nærmere fastsatte vilkÃ¥r at for­handle beviser beregnet til udenlandske køretøjer.  Stk. 2. Færgeselskaber, rederier m.v., hvis skibe sejler i rute­fart mellem udenlandske og danske havne og medfører de i § 1 nævnte køretøjer, skal forhandle alle typer af dags- og ugebeviser beregnet til udenlandske køretøjer i forbindelse med færgefarten og inden ankomsten til dansk havn. Dette gælder dog ikke ved sejlads mellem havne i lande, der opkræver afgift i overensstemmelse med den i § 7, stk. 4, nævnte aftale, og danske havne. De nævnte færge­selskaber, rederier m.v. kan desuden forhandle mÃ¥neds- og Ã¥rsbeviser.   Stk. 3. Skatteministeren fastsætter de nærmere vilkÃ¥r for salget af beviser.   § 9. Beviserne sælges af told- og skatteforvaltningen til de virksomheder m.v., der er nævnt i § 8, mod kontant be­taling. Beviserne kan mod fuld sikkerhedsstillelse sælges til forhandlerne med en rentefri kredit pÃ¥ løbende mÃ¥ned plus 15 dage. I betalingen fratrækkes 1,75 pct. af værdien af de købte beviser.   Stk. 2. Der ydes forhandlere af beviser en Ã¥rlig provision pÃ¥ 5 kr. pr. bevis for de første 200 beviser, der er solgt i løbet af Ã¥ret. Herudover ydes et vederlag pÃ¥ 500 kr. pr. Ã¥r til forhandlere uanset salg. Provisionen og vederlaget ydes pr. færgelinie eller udsalgssted. Det er en betingelse for udbetalingen af provision og vederlag, at modtageren har været forhandler i en sammenhængende periode pÃ¥ mindst et Ã¥r.   Stk. 3. Forhandlerne mÃ¥ højst sælge beviserne til den på­trykte pris.  Stk. 4. Forhandlerne skal udfylde beviserne med køre­tøjets registreringsnummer, registreringsland, gyldig­heds­­periode, udstedelsestidspunkt og -dato samt firma­stempel eller lignende. Oplysningen om bevisets gyldig­heds­periode og udstedelsesdato skal pÃ¥føres beviset mekanisk ved hjælp af en skrivemaskine, et stempel eller lignende. Endvidere skal forhandleren ved salg af mÃ¥neds- og Ã¥rs­beviser registrere nationaliteten af det køretøj, som beviset udstedes til, og indsende disse oplysninger til told- og skatteforvaltningen én gang Ã¥rligt.  Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om sikker­hedsstillelse og om afregning af provision og vederlag, jf. stk. 2.             § 12. ---   Stk. 2. For udenlandske køretøjer kan afgiften refunderes for dansk udstedte beviser, sÃ¥fremt beviset returneres til told- og skatteforvaltningen inden udløbet af afgifts­perioden. Der kan ikke opnÃ¥s refusion, nÃ¥r afgiften er betalt for perioder under et Ã¥r.   Stk. 3. Refusionsbeløbet efter stk. 1 og 2 udgør antal resterende hele tolvtedele af afgiftsperioden fratrukket et gebyr pÃ¥ 188 kr.   Stk. 4. Forhandlere kan fÃ¥ refunderet købsprisen, jf. § 9, stk. 1, for ubrugte danske beviser. Tilsvarende gælder for forkert udfyldte beviser, sÃ¥fremt forhandleren over for told- og skatteforvaltningen kan godtgøre, at beviset ikke har været brugt.   Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om betalingen af refusion.     § 13. Føreren af et afgiftspligtigt køretøj skal medføre beviset for betalt afgift, jf. § 5, stk. 3, eller § 7, stk. 3, ved benyttelse af afgiftsbelagte veje og vise beviset til politiet pÃ¥ forlangende.             § 14. --- Stk. 2. PÃ¥ samme mÃ¥de straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt: 1)     overtræder § 8, stk. 2, eller § 9, stk. 3 eller 4, 2)     unddrager sig afgift ved gentagne gange at benytte et afgiftspligtigt køretøj, der ikke er betalt afgift for, 3)     benytter eller indretter et køretøj, som er fritaget for afgift, i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen, eller 4)     i øvrigt benytter eller indretter et køretøj i strid med køretøjets afgiftspligtige art og anvendelse. Stk. 3-6. ---

Lovforslaget   Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af vejbenyttelse (Digital registrering ved betaling af vejbenyttelsesafgift)   § 1                 I lov om afgift af vejbenyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 8. januar 2006, foretages følgende ændringer:   1. I § 4, stk. 1 udgÃ¥r: ”og det gebyrbeløb, der er nævnt i § 12, stk. 3,”.                     2. § 5, stk. 3, ophæves. Stk. 4 bliver herefter stk. 3. 3. I § 5 indsættes som stk. 4: ”Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler om at videre­give registrerede oplysninger om køretøjer, der er afgifts­pligtige efter denne lov, til myndigheder i andre stater.”.     4. § 7, stk. 3, 2. pkt., ophæves.         5. § 7, stk. 4, affattes sÃ¥ledes: ”Stk. 4. Der betales ikke afgift af køretøjer, for hvilke be­taling allerede er registreret i registeret for betaling af vejbenyttelsesafgift.”.   6. I § 7 indsættes som stk. 5: ”Stk. 5. Skatteministeren fastsætter regler om kvittering for betalt vejbenyttelsesafgift og om registrering af be­talingen.”.     7. I kapiteloverskriften for §§ 8-9, ændres ”Salg af beviser for betalt afgift” til ”Modtagelse og registrering af af­giftsbetaling”.   8. § 8 ophæves, og i stedet indsættes: Ӥ 8. Færgeselskaber, rederier m.v., hvis skibe sejler i rute­fart mellem en dansk og en udenlandsk havn og medfører køretøjer, som nævnt i § 1, skal modtage og registrere betaling af vejbenyttelsesafgift. Dette gælder dog ikke ved indbyrdes sejlads mellem en dansk havn og havne i andre europæiske stater, der er omfattet af aftale af 9. februar 1994 om opkrævning af afgifter for tunge er­hvervskøretøjers benyttelse af visse veje. Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at andre virksomheder eller organisationer m.v. modtager og re­gistrerer betaling af vejbenyttelsesafgift. Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler for mod­tag­else og registrering af betaling af vejbenyttelsesafgift.”.     9.  § 9 ophæves, og i stedet indsættes: Ӥ 9. Virksomheder m.v., der efter § 8 modtager og re­gistrerer betaling af vejbenyttelsesafgift, mÃ¥ ikke opkræve betaling for denne ydelse.  Stk. 2. Virksomheder m.v., der modtager og registrerer be­taling af vejbenyttelsesafgift, vil modtage en godt­gørelse herfor.”.                                                             10. § 12, stk. 2, 1. pkt., affattes sÃ¥ledes: ”For udenlandske køretøjer kan en betalt afgift refunderes, sÃ¥fremt anmodning om refusion fremsættes inden udløbet af afgiftsperioden.”.   11. § 12, stk. 3, affattes sÃ¥ledes: ”Stk. 3. Refusionsbeløbet efter stk. 1 og stk. 2 udgør antal resterende hele tolvtedele af afgiftsperioden fratrukket et gebyr, der udgør 188 kr. for dansk registrerede køretøjer og 25 euro for udenlandsk registrerede køretøjer. Gebyret kan reguleres efter regler, der fastsættes af skatte­mi­ni­steren.”.   12. § 12, stk. 4, ophæves.   Stk. 5 bliver herefter stk. 4.     13. § 13 ophæves, og i stedet indsættes: Ӥ 13. Politiet kan tilbageholde et dansk registreret køretøj eller et udenlandsk registreret køretøj, for hvilket betaling af vejbenyttelsesafgift ikke er registreret, indtil betaling af vejbenyttelsesafgift bliver registreret for det pÃ¥gældende køretøj. Stk. 2. Politiets afgørelser og administration efter stk. 1 kan ikke pÃ¥klages til anden administrativ myndighed.”     14. § 14, stk. 2, nr. 1, affattes sÃ¥ledes: ”1) overtrædelse af § 8 eller § 9, stk. 1,”.