Organisation/ myndighed

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar

Advokatrådet

Advokatrådet har den 22. januar 2008 afgivet høringssvar.

Høringssvaret kommenteres i revideret høringsnotat.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Har ikke afgivet bemærkninger.

ATP

Har ingen bemærkninger.

Børsmæglerforeningen

Har ikke afgivet bemærkninger

CFU-Centralorganisationernes Fællesudvalg

Har ikke afgivet bemærkninger.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsreguleringen (CKR)

Finder, at forslaget indeholder mindre administrative konsekvenser, men dog ikke i omfang, som gør det berettiget, at lovforslaget bliver forelagt et virksomhedspanel.

Lovforslaget udbygges med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bemærkningerne.

Danmarks Rederiforening

Har ingen bemærkninger.

Danmarks Skibskreditfond

Har ingen bemærkninger

Dansk Arbejdsgiverforening

Har ingen bemærkninger.

Dansk Byggeri

Har ikke afgivet bemærkninger.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv støtter overordnet det fremsatte lovforslag.

Dansk Erhverv støtter forslaget om frivillig arbejdsgiverbetaling i sin grundsubstans, men finder det afgørende, at forslaget følges op med konkrete, saglige og objektive retningslinjer for, hvornår SKAT kan nægte at tillade arbejdsgivere at påtage sig betalingen for deres ansatte.

Dansk Erhverv er betænkelig ved forslaget om ophævelse den ekstraordinære genoptagelsesadgang for ministeren ud fra et retssikkerhedssynspunkt. Den ekstraordinære genoptagelsesadgang anses som en vigtig sikkerhedsventil i det administrative klagesystem, der ikke bør ophæves af administrative årsager.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at det ikke umiddelbart er muligt at fastsætte sådanne objektive regler. Således kan der forekomme tilfælde, hvor den manglende kontrol eller "fejlfortolkninger" af reglerne er så grel, at der er en formodning for, at skattefri godtgørelser er anvendt som en mulighed for at udbetale skattefri tillæg til medarbejderne. Hvor grænsen går, er svært at omsætte til objektive regler. Erfaringerne med ordningen kan muligvis vise, at det er muligt objektivt at angive tilfælde, hvor misbrug er til stede.

Der henvises til kommentaren til Dansk Landbrug.

Dansk Ejendomsmæglerforening

Har ingen bemærkninger.

Dansk Industri

Dansk Industri (DI) ser positivt på forslaget

DI kan ikke støtte forslaget om afskæring af overflødige retsmøder

DI ser positivt på forslaget om en frivillig arbejdsgiverbetaling af skat mv. af rejse- og befordringsgodtgørelser, men bør efter DI's opfattelse udstrækkes til at omfatte alle former for udbetalinger fra arbejdsgiveren, der under visse omstændigheder kan udbetales skattefrit, eksempelvis flyttegodtgørelse, fri bolig mv., idet det er de samme hensyn, der gør sig gældende i alle disse situationer.

DI finder, at forslaget om genindberetning og bødestraf for manglende genindberetning er udtryk for, at virksomhederne undergives mere restriktive regler med hårdere sanktioner. Virksomhedernes vilkår forringes, og virksomhederne pålægges yderligere administrative byrder.

  

DI ser positivt på forslaget om ophævelse af fusionsskattelovens § 6, stk. 1, men foreslår, at SKAT i forbindelse med tilladelsen til henholdsvis skattefri spaltning og skattefri tilførsel af aktiver kun undtagelsesvist kan bestemme, at der skal uarbejdes særlige dokumenter, når dette er konkret begrundet af særlige årsager.

Forslaget om ophævelse af den ekstraordinære adgang til genoptagelse af en kendelse fra Landsskatteretten er efter DI's opfattelse udtryk for, at virksomhedernes muligheder for at få en sag prøvet indskrænkes. DI kan derfor ikke tilslutte sig forslagets bemærkninger om, at det skulle være mest betryggende og hensigtsmæssigt at genoptagelsesadgangen ophæves.

DI ser kun positivt på forslaget om ophævelse af skatteministerens adgang til at træffe bestemmelse om ekstraordinær genoptagelse af kendelser fra Landsskatteretten, i det omfang dette medfører, at Landsskatteretten kan foretage præjudicielle forelæggelser for EFdomstolen, og at Landsskatteretten gør brug af denne mulighed. Dermed sikres virksomhedernes retssikkerhed, idet der vil være en hurtigere adgang til afklaring af eventuelle EU-retlige spørgsmål.

DI foreslår, at der indføres mulighed for at virksomhederne kan klage til Skatterådet over afslag på anmodninger om tilladelse til skattefri aktieombytning, spaltning og tilførsel af aktiver, dvs. skattefrie omstruktureringer. Virksomhederne kan dermed vælge, om en klage ønskes indgivet til Skatterådet eller Landsskatteretten. En afgørelse fra Skatterådet skal påklages til Landsskatteretten. Forslaget vil aflaste Landsskatteretten, ligesom virksomhederne efter DI´s opfattelse vil få en reel klagemulighed, da nogle virksomheder i dag afstår fra at klage, fordi erhvervsmæssigt begrundede omstruktureringer ofte skal gennemføres inden for en kort tidshorisont.

Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra Dansk Landbrug.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at ordningen først bør anvendes på et afgrænset område, hvor der mere hyppigt forekommer fejl i forhold til de andre områder, som DI nævner. På baggrund af erfaringerne fra ordningen vil det blive overvejet om den skal gøres generel. 

Af hensyn til sikring af korrekte årsopgørelser til borgerne er der efter Skatteministeriets opfattelse behov for en opstramning af reglerne for virksomhedernes indberetning til SKAT. Forslaget gælder alene for virksomheder, der overskrider indberetningsfristen til SKAT og indberetter mangelfulde oplysninger. Forslaget vil således ikke pålægge virksomheder, som efterlever reglerne, ekstra byrder.

Formålet med de foreslåede ændringer i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 3. pkt., og § 15 c, stk. 1, 3. pkt. er – som det også gælder for den tilsvarende bestemmelse i fusionsskattelovens § 6, stk. 1, der foreslås ophævet - at sikre, at SKAT kan opnå en fuldt tilstrækkelig information og dermed mulighed for at kontrollere, om betingelserne for skattefrihed er opfyldt.

Bestemmelserne er nødvendige, da behovet for en fuldt tilstrækkelig information ikke altid vil kunne opfyldes ved, at SKAT rekvirerer de selskabsretlige dokumenter fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Det bemærkes i den forbindelse, at de selskabsretlige dokumenter i første omgang udarbejdes for at varetage selskabsretlige - og ikke skatteretlige - hensyn. Dernæst kan selskabslovgivningens krav om udarbejdelse og indsendelse af dokumenter løbende ændre sig. Således blev f. eks. kravet om udarbejdelse af fusionsregnskab og spaltningsregnskab og kravet om udarbejdelse af vurderingsberetning ved spaltning til anpartsselskaber ophævet ved en lovændring i 2006 (lov nr. 246 af 27. marts 2006 – L 51).

Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at der ikke er grundlag for at indskrænke SKATs kontrolmuligheder, herunder mulighederne for at kræve øvrige, specifikke dokumenter udarbejdet og indsendt. Da hensynet bag de foreslåede bestemmelser netop er af kontrolmæssig karakter, er det i øvrigt ministeriets vurdering, at DI’s forslag til anden affattelse af bestemmelserne ikke i realiteten ville indebære en indskrænkning af SKATs skønsmæssige beføjelse til at kræve specifikke dokumenter udarbejdet.

Ministeriet finder herefter ikke anledning til at ændre de foreslåede bestemmelser.

Når Landsskatteretten – som følge af Folketingets Ombudsmands udtalelse – vil give en klager vejledning om ministerens ekstraordinære genoptagelsesadgang – som kun rent undtagelsesvist er tænkt anvendt -  vil bestemmelsen efter Skatteministeriets opfattelse miste sin procesbesparende effekt. Ministeriet forudser, at bestemmelsen vil betyde, at borgerne og virksomhederne i meget stort omfang forgæves kommer til at anvende ressourcer på overvejelser om, hvorvidt man skal anlægge retssag eller anmode skatteministeren om ekstraordinær genoptagelse.

Landsskatteretten har endnu ikke forelagt præjudicielle spørgsmål for EF-domstolen, som således ikke har haft lejlighed til at tage stilling til det principielle spørgsmål om Landsskatterettens status. I de hidtidige tilfælde, hvor en forelæggelse har været under overvejelse i Landsskatteretten, har retten således enten ikke fundet, at det fornødne behov for en forelæggelse var til stede, eller retten har konstateret, at spørgsmålet allerede var afgjort eller indbragt for EF-domstolen. Det kan ikke forventes, at en ophævelse af bestemmelsen vil få nogen indflydelse på Landsskatterettens fremtidige praksis for så vidt angår forelæggelse af principielle spørgsmål for EF-domstolen.

Med gennemførelse af skatteforvaltningsloven er der søgt etableret et enstrenget klagesystem, hvor klagesager behandles af skatte-, vurderings- og motorankenævnene samt Landsskatteretten. Forslaget vil indebære et brud på den nye struktur og kan ikke tiltrædes. Det tidsmæssige problem, der begrunder forslaget, må søges løst gennem Landsskatterettens fortsatte bestræbelser på at nedbringe sagsbehandlingstiderne.

Dansk Iværksætterforening

Har ikke afgivet bemærkninger.

Dansk Landbrug

Dansk Landbrug (DL) – som også svarer på vegne af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og Landbrugsraadet - er positivt indstillet over for forslaget.

 

DL opfordrer til, at der indføres mulighed for at foretage en endelig afregning af personskatter i forbindelse med fraflytning fra Danmark inden afrejsen, herunder for udenlandske borgere, som har haft lønarbejde i en periode i Danmark.

DL foreslår, at det direkte fremgår af lovteksten, at sagen videresendes til skatteankenævnet, medmindre klager har anmodet om at sagen videresendes til Landsskatteretten.

DL foreslår, at det overvejes, at give en særlig bestemmelse om, at SKAT samtidig med underretningen om klagens oversendelse til Landsskatteretten fastsætter en frist for betaling af klageafgiften.

DL foreslår, at det bliver obligatorisk for SKAT at udarbejde en sagsfremstilling og sende den til høring hos klager i de tilfælde, hvor sagen videresendes til skatteankenævnet eller Landsskatteretten.   

DL konstaterer, at kravet om, at klagen skal være skriftlig og begrundet ikke stilles til klager efter remonstrationsordningen.

DL foreslår, at klageren ved sagens videresendelse til skatteankenævnet eller Landsskatteretten gives en frist til at fremkomme med sine eventuelle bemærkninger til sagen.

DL foreslår, at et afslag på fuld omkostningsgodtgørelse i sager om syn og skøn, som træffes af SKAT som sekretariat for et skatteankenævn eller Skatterådet skal kunne prøves af selve nævnet eller rådet, inden dette påklages til Landsskatteretten. DL mener, at dette vil være en hurtigere og smidigere måde at få en afklaring af godtgørelsesspørgsmålet på.

DL foreslår, at der ved digital indhentelse af sagsoplysninger oplyses klageren om, at der er indhentet oplysninger fra en anden myndighed og at der gives en vejledning om, hvorledes skatteyderen og dennes repræsentant kan få adgang til at se de oplysninger, som klageinstansen herefter ligger inde med.

DL oplyser, at det er erhvervets erfaring, at mødet med Landsskatterettens kontor i vidt omfang alene lige akkurat opfylder partshøringsreglerne, når det drejer sig om ændring af det retlige grundlag. DL anfører, at det er oplevelsen, at Landsskatterettens kontor er tilbageholdende med at oplyse om det retlige grundlag i sagen, herunder om kontoret er enig med SKAT i den retlige kvalifikation af sagen. 

DL er særdeles betænkelig ved at adgangen til at afskære retsmøder udvides, eftersom det vil forringe skatteyderens retsstilling.

DL foreslår, at SKAT får adgang til at tillade, at en arbejdsgiver frivilligt kan betale skat m.v. af rejse- og befordringsgodtgørelse, som ikke kan anerkendes som skattefri, selv om et mindre antal ansatte har modtaget en agterskrivelse/ årsopgørelse.

DL går ud fra, at arbejdsgiver kan anmode om bindende svar på, om arbejdsgiverens system er indrettet således, at befordrings- og rejsegodtgørelsen kan udbetales skattefrit samt stille andre spørgsmål om udbetaling af skattefri godtgørelse.

DL beder Skatteministeriet bekræfte, at forslaget om afskaffelse af begrænsningen af den bindende virkning til 5 år for visse bindende svar betyder, at et bindende svar på et afskrivningsspørgsmål vil være bindende for SKAT under hele afskrivningsperioden.

DL foreslår endelig med henvisning til forslaget om ophævelse af den ekstraordinære adgang til genoptagelse af kendelser fra Landsskatteretten, at skatteydernes mulighed for at føre skattesager ved domstolene forbedres. DL foreslår, at skatteyderen får mulighed for at søge om tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse for udgifter i retssager, som SKAT vurderer som principielle, eller hvor det er usikkert, om Landsskatterettens kendelse er korrekt. Alternativt peger DL på muligheden for, at Skatteministeriet via Kammeradvokaten i højere grad vægter en rigtig afgørelse end ved at vinde retssagen.

Skatteministeriet er ved at se på forskellige ordninger, som har til formål at tilgodese dette formål.

Det fremgÃ¥r af skatteforvaltningslovens § 5, stk. 2, at afgørelser, som kan pÃ¥klages til skatteankenævnet efter stk. 1, nr. 2-9,  efter klagerens valg i stedet kan pÃ¥klages til Landsskatteretten efter § 11, stk. 1, nr. 1. Hvis man indfører en bestemmelse, som foreslÃ¥et af DL, vil det i realiteten betyde, at man ser bort fra den valgmulighed i de situationer, hvor klager ikke har fÃ¥et angivet, hvilken klageinstans klagen vælger at fÃ¥ sin sag behandlet for. Problemet bør i stedet løses ved en mÃ¥lrettet information til borgerne i forbindelse med udsendelse af Ã¥rsopgørelsen.

Hvis klagen til Landsskatteretten ikke er fritaget for klageafgiften, og klageafgiften ikke følger med klagen, som sendes til SKAT, vil Landsskatteretten såvel efter de gældende regler, jf. skatteforvaltningslovens § 42, stk. 4, som efter forslagets § 1, nr. 15, kunne fastsætte en frist for indbetalingen af klageafgiften. Er klageafgiften ikke indbetalt inden fristens udløb, anses sagen for bortfaldet.

For at sikre en ensartet praksis på klageafgiftsområdet, findes det mest hensigtsmæssigt, at det er Landsskatteretten selv, der vurderer, om der skal opkræves et gebyr i sagen samt i givet fald fastsætter fristen for indbetalingen.

Sagernes karakter vil typisk ikke kunne bære en obligatorisk udarbejdelse af en sagsfremstilling og en høring herover af klageren. For ikke at remonstrationsordningen skal blive for administrativ tung og ressourcekrævende foreslås det alene, at SKAT som udgangspunkt kun udarbejder en udtalelse ved sagens videresendelse til klageinstansen. Som det fremgår af forslagets § 1, nr. 15, kan Landsskatteretten i disse sager dog anmode SKAT om at udarbejde en sagsfremstilling, som klageren får til bemærkninger.

 Det følger af forslaget, at klagen over årsopgørelsen skal indgives skriftligt til SKAT. Sigtet med denne del af bestemmelsen har alene været at angive, hvortil klagen skal stiles. Bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 36 og § 42 indeholder de indholdsmæssige krav til klagen til klageinstansen, herunder kravet om, at klagen skal være begrundet. Det er fundet ufornødent at gentage dette krav i forslaget.

DL´s forslag vil gøre remonstrationsordningen administrativ tung. De almindelige regler i forvaltningsloven om partshøring og partens ret til aktindsigt, skønnes at sikre hensynet til klageren i denne forbindelse. 

Efter gældende regler og efter forslaget kan skatteankenævnet, Landsskatteretten eller Skatterådet bestemme, at udgifter, der er eller vil blive afholdt til syn og skøn i en sag for myndigheden, skal godtgøres fuldt ud. Forslaget går ud på, at nævnet, retten og rådet har mulighed for at delegere sin kompetence til henholdsvis SKAT som sekretariat for Skatterådet eller skatteankenævnet og retspræsidenten, en retsformand eller en kontorchef i Landsskatteretten.

DL´s forslag indebærer, at der i givet fald skal fastsættes særlige regler for behandlingen af en  klage inden for samme myndighed. Forslaget rejser en række komplicerede problemer af forvaltningsretlig og organisatorisk art, herunder navnlig hvorledes der sikres klageren en uvildig behandling inden for samme myndighed. Et sådant forslaget vil næppe kunne gennemføres.

Det vil i forbindelse med iværksættelsen af ordningen med digital indhentelse af sagsoplysninger blive sikret, at klageren informeres om, at tilvejebringelsen af sagsoplysningerne sker elektronisk, og at klageren efter persondatalovens almindelige regler har indsigtsret – det vil bl.a. sige, at klageren på begæring har krav på at få oplyst, hvilke oplysninger der behandles.

Mødet med Landsskatterettens sagsbehandler tjener primært det formål at få klarlagt sagens faktiske omstændigheder og klagerens syn på sagen. Hvis kontoret overvejer at indstille sagen afgjort på et andet retligt grundlag end det, den underliggende instans har afgjort sagen på, vil partshøringen blive foretaget på anden måde - typisk skriftligt. Mødet har altså et andet formål, end det LR synes at forudsætte. Hvis behandlingen af enkeltsager efter LR's opfattelse har været kritisabel, opfordres LR til at rette henvendelse direkte til Landsskatteretten herom.

Retsmøder lægger stort beslag på Landsskatterettens ressourcer, og i de senere år har antallet af retsmøder været stigende. Forslaget kan opfattes som en  svækkelse af retssikkerheden. Imidlertid giver forslaget et mere sikkert grundlag for retten til at afskære de sager, der ikke egner sig til retsmøde. Forslaget medvirker dermed til at nedsætte Landsskatterettens gennemsnitlige sagsbehandlingstid.

Det vil blive præciseret, at det er muligt for SKAT at tillade, at arbejdsgiver i denne situation kan betale skat af rejse- og befordringsgodtgørelsen.

Om et system er indrettet på en særlig kvalificeret måde med den konsekvens, at befordrings- og rejsegodtgørelser kan udbetales skattefrit vil næppe kunne besvares med fornøden sikkerhed. Derimod må det antages, at spørgsmål om, hvorvidt en godtgørelse kan udbetales skattefrit i en konkret situation, kan besvares evt. med visse forbehold. 

Efter forslaget vil begrænsningen af bindingsperioden i 5 år ikke gælde, når der i et bindende svar om en disposition er taget stilling til den skattemæssige virkning af efterfølgende omstændigheder, der er endeligt fastlagt i dispositionen.

Efter Skatteministeriets opfattelse falder afskrivningsspørgsmål uden for den form for dispositioner, som forslaget omhandler.

Efter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 2, ydes der fuld omkostningsgodtgørelse i sager, som Skatteministeriet indbringer for domstolene eller anker til en højere ret, hvilket i altovervejende grad er principielle sager. Vælger skatteyderen at gå videre med en principiel sag, kan skatteyderen modtage et skattefrit tilskud fra tredjemand til dækning af sagens udgifter f.eks. fra en brancheorganisation, jf. ligningslovens § 7Q, stk. 1, nr. 2. Gældende regler om omkostningsgodtgørelse tager dermed allerede højde for, at sager af principiel karakter kan blive ført for domstolene. I øvrigt skal Kammeradvokaten som advokat for Skatteministeriet nå til den rigtige afgørelse og ikke vinde sagerne for enhver pris. Derfor stoppes sagerne også, når det i forberedelsen afdækkes, at Skatteministeriet ikke kan forventes, at vinde.  

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Se høringssvar fra Dansk Landbrug

Dansk Told og Skatteforbund

Har ingen bemærkninger.

Dansk Transport og Logistik

Har ikke afgivet bemærkninger.

Danske Regioner

Har ikke afgivet bemærkninger.

Datatilsynet

Datatilsynet ser positivt på, at man anvender de teknologiske muligheder for effektivisering af det administrative arbejde, men peger på en række forhold som man skal være opmærksom på ved indretning af ordningen med indhentelse af digitale sagsoplysninger, bl.a. hvordan det teknisk sikres, at der kun bliver adgang til at foretage opslag, når det er nødvendigt for behandlingen af en klage og kun til oplysninger om personer, der har en klagesag hos den indhentende myndighed. Endvidere peges på, at der kan være behov for at overveje kontrolordninger.

Til forslaget om frivillig indberetning af indtægter fra udlejning af sommerhuse bemærker tilsynet, at det må vurderes, om den registrerede allerede er bekendt med de oplysninger, som er nævnt i persondatalovens § 29, stk. 1 (type af oplysninger m.v.). Det kan f.eks. være tilfældet, hvis udlejningsbureauet har givet disse oplysninger. 

Datatilsynets høringssvar vil indgå ved tilrettelæggelsen af ordningen med at indhente sagsoplysninger fra SKAT elektronisk.

Det vil af de bestemmelser, som fastsættes af ministeren, fremgå, at et bureaus tilslutning til indberetningsordningen betinges af bureauets underretning til udlejer om sådanne oplysninger.

De Danske Landboforeninger

Har ikke afgivet bemærkninger.

Ejendomsforeningen Danmark

Har ingen bemærkninger.

Den Danske Skatteborgerforening

Har ikke afgivet bemærkninger.

Finansrådet

Har ingen bemærkninger.

Feriehusudlejernes Brancheforening

Har ikke afgivet bemærkninger.

Foreningen af Danske Skatteankenævn

FDS kan ikke anbefale forslaget om remonstration vedr. klage over årsopgørelser. Principielt er FDS imod indførelsen af remonstrationsordninger på skatteområdet. Hertil kommer, at FDS ikke mener, at uigennemskuelige klager over årsopgørelser har et omfang, som kan begrunde en remonstrationsordning i forhold til skatteankenævnene. FDS peger på, at problemet i stedet bør søges løst gennem en bedre informati­on på årsopgørelserne.

FDS finder en række uhensigtsmæssigheder i forslaget:

Den foreslåede ordning omfatter også årsopgørelser i situationer, hvor skatteyderen ikke har reageret på en agterskrivelse. Når skatteyderen ikke har reageret på en agterskrivelse skyldes det ofte, at denne ikke er ressourcestærk. Skatteyderen tvinges ved forslaget til at gå i dialog med netop den myndighed, som ikke i første omgang har formået at give skat­teyderen den nødvendige information. Denne opgave løses bedre af skatteankenævnet.

FDS finder det retssikkerhedsmæssigt uacceptabelt, at der med indgivelsen af klagen til SKAT kan starte en ”forhandling” med klager, som kan føre til forslag fra SKAT om delvist medhold i klagen.

FDS finder, at en frist på 14 dage fra sagen er ”fuldt oplyst”, frem for en frist på 14 dage fra SKATs modtagelse af klagen kan få meget negative konse­kvenser for sagsbehandlingstiden. Endvidere er det retssikkerhedsmæssigt uacceptabelt, at videresen­delse af en klage til klageinstansen skal afvente, at SKAT finder sagen ”fuldt oplyst”. Der er netop tale om klage over en afgørelse, som SKAT har truffet, og som SKAT derfor allerede på ansættel­sestidspunktet skulle have sikret var fuldt oplyst.

FDS peger endelig på en mulig forlængelse af sagsbehandlingstiden,

1)      hvis det viser sig, at klageren tidligere har modtaget særskilt underretning om ansættelsen fra SKAT, 

2)      hvis klageren ikke har angivet, for hvilken klageinstans vedkommende ønsker sin klage prøvet,

3)      hvis fristen er overskredet i situation 2 og

4)      hvis der skal vejledes om reglerne.

I koncernprojektet ”Kortere sagsbehandlingstider i Landsskatteretten” - i hvilket arbejde Ankecentret også deltog - foreslås det, at der indføres en remonstrationsordning ved klage over årsopgørelser for derved at aflaste klageinstanserne for sådanne klager og sikre, at klager hurtigere vil kunne få sin skattemæssige situation afklaret. Forslaget giver mulighed for, at sager, som ikke er egnet til påklage, fordi de er affødt af et udækket informationsbehov, kan selekteres fra. Årligt drejer det sig skønsmæssigt om ca. 100 sager ved skatteankenævnene og ca. 50 ved Landsskatteretten. Klageinstanserne vil ved ordningen blive aflastet for disse sager, og det vil netto medføre en mindre årsværksbesparelse. Selv om klageteksterne på årsopgørelserne forbedres, vil det næppe være muligt at løse problemet i alle tilfælde, eftersom nogle skatteydere ønsker at klage frem for at  kontakte SKAT. 

Problemet i sådanne sager er ofte, at det ikke kan ses, hvad klagen nærmere angår. Det findes hensigtsmæssigt, at den indledende undersøgelse af klagens nærmere indhold forsøges foretaget af SKAT. Giver undersøgelsen ikke noget resultat, må SKAT videresende klagen til klageinstansen. Angår klagen det materielle spørgsmål i sagen, og SKAT på det foreliggende grundlag ikke finder anledning til at se på sagen på ny, videresendes den til klageinstansen. Det kan også vise sig, at klagen angår såvel skatteberegningen mv. som det materielle spørgsmål. Det er imidlertid ikke fundet hensigtsmæssigt at splitte en klage over årsopgørelsen op i to klageveje. Det er baggrunden for, at forslaget også omfatter årsopgørelser, hvor skatteyderen ikke har reageret på en agterskrivelse.

I det omfang klagen giver SKAT anledning til at se på sagen på ny, gå i dialog med skatteyderen om punkterne med det resultat, at der gives skatteyderen delvis medhold, vil det aflaste klageinstanserne for at skulle behandle disse klagepunkter, og skatteyderen får derved hurtigere sin ret. Det kan kun styrke borgerens retssikkerhed.

Tanken er i en bekendtgørelse at fastsætte, at SKAT får 14 dage efter, at sagen er fuldt oplyst, til at træffe og meddele klager remonstrationsafgørelsen. Den samlede sagsbehandlingstid kan ikke antages at ville stige, da også klageinstanserne vil drage nytte af den tilvejebragte sagsoplysning. En tilsvarende 14-dagesfrist er i øvrigt også fastsat på remonstrationsområdet vedr. inddrivelse. Er der tale om klage over en årsopgørelser i en situation, hvor skatteyderen ikke har reageret på en agterskrivelse, og reagerer skatteyderen fortsat ikke på SKATs henvendelse efter at klagen er indsendt til SKAT, vil SKAT relativt hurtigt kunne videresende klagen til klageinstansen. Den vil i så fald kunne anses for at være ”fuldt oplyst” på det foreliggende grundlag.

I situation 1) er det ikke givet – som FDS antager – at SKAT kun kan videresende klagen til skatteankenævnet eller Landsskatteretten. Hvis klagen eksempelvis angår beregningen i årsopgørelsen, er der netop tale om et remonstrationsspørgsmål, som SKAT skal tage stilling til. Kun hvis der klages over det materielle spørgsmål, som årsopgørelsen bygger på, skal SKAT i situation 1) videresende klagen til klageinstansen. I den situation er det rigtigt, at den samlede sagsbehandlingstid i klagefasen vil blive længere. Det skyldes imidlertid – ligesom det er tilfældet i situation 2 og 3  – klagerens egne forhold, eftersom klageren ikke har fulgt klagevejledningen. I relation til situation 4) vil der blive gennemført en målrettet information til borgerne gennem klagevejledningerne, således at henvendelser til myndighederne i videst mulige omfang undgås.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Har ikke afgivet bemærkninger.

Foreningen Registrerede Revisorer

Foreningen Registrerede Revisorer er generelt set positivt indstillet over for udkastet til lovforslaget.

Foreningen foreslår dog, at klageren/repræsentanten automatisk får tilsendt Landsskatterettens ”kontorindstilling”. Med udgangspunkt heri, vil klager/repræsentanten kunne vurdere, om man vil begære møde for retten.

 

Foreningen foreslår, at der fastsættes tidsfrister for, hvornår SKAT senest skal meddele skatteyderen et forslag til en afgørelse vedrørende et materiale, som en skatteyder har indsendt til SKAT. Overholdes en sådan frist ikke, bortfalder sagen, medmindre skatteyderen er skyld i fristoverskridelsen. Foreningen peger på, at standardfrister kunne fastsættes for lettere og tungere sager på henholdsvis 15 dage og 1 år. 

Landsskatterettens kontorindstilling er et internt arbejdsdokument, hvorfor der som udgangspunkt ikke gives aktindsigt heri, jf. forvaltningslovens § 12, stk. 1.

FRR har tidligere fremsat et sådant forslag, og forslaget har været overvejet i koncernprojektet ”Kortere sagsbehandlingstider i Landsskatteretten”. Her har man dog ikke fundet grundlag for at fremme forslaget, jf. side 86 f. i projektrapporten.

Forslaget vil indebære et betydeligt merarbejde i Landsskatteretten og vil forlænge sagsbehandlingstiden. Der vil således  skulle fastsættes frister med henblik på bemærkninger, gives fristudsættelser mv.

Der har gennem de seneste år været stor fokus på SKATs sagsbehandlingstider, som søges nedbragt bl.a. gennem opfyldelse af målkravene i SKATs resultatkontrakter med Skatteministeriet.

Forslaget kan ikke tiltrædes, da det utvivlsomt vil give anledning til mange administrative problemer, herunder generere nye klagesager. Hvornår har sagen f.eks. karakter af en let henholdsvis tung sag, hvordan afgøres det, hvem der er skyld i en fristoverskridelse, og hvordan defineres ”sagen” – som bortfalder med fristoverkridelsen - på dette meget foreløbige undersøgelses-stade med den virkning, at genoptagelse ikke er mulig?

 

Foreningen Danske Revisorer

Har ingen bemærkninger.

Forsikring og Pension

Har ikke afgivet bemærkninger.

Forvaltningshøjskolen

Har ikke afgivet bemærkninger.

FTF

Har ingen bemærkninger.

Grundejernes Landsorganisation

Har ikke afgivet bemærkninger.

HK-Kommunal

Har ikke afgivet bemærkninger.

HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene

Har ikke afgivet bemærkninger.

HTS-A Arbejdsgiverforeningen

Har ikke afgivet bemærkninger.

Håndværksrådet

Har ikke afgivet bemærkninger.

InvesteringsForeningsRÃ¥det

Har ikke afgivet bemærkninger.

ISOBRO

Har ikke afgivet bemærkninger.

It-Branchen

Har ikke afgivet bemærkninger.

Kommunernes Landsforening (KL)

Har ingen bemærkninger.

Landbrugsraadet

Se høringssvaret fra Dansk Landbrug

Landsorganisationen i Danmark

Har ikke afgivet bemærkninger.

Landsskatteretten

Landsskatteretten støtter den foreslåede remonstrationsordning, men foreslår, at affattelsen af bestemmelsen om remonstrationsordningen ændres, således at det klart fremgår, at alle klager over ansættelser i form af årsopgørelser er omfattet. Endvidere kan bestemmelsen efter Landsskatterettens opfattelse forenkles.

En ændret formulering af bestemmelsen overvejes. 

Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Har ikke afgivet bemærkninger.

Motorankenævnene

Har ingen bemærkninger.

Realkreditrådet

Har ingen bemærkninger.

Retssikkerhedschefen

Retssikkerhedschefen er enig i Skatteministeriets retssikkerhedsmæssige bemærkninger i lovforslaget.

Sammenslutningen Af Landbrugets Arbejdsgivere (SALA)

Har ikke afgivet bemærkninger.

SKAT

SKAT anfører, at bemærkningerne til konsekvensændringsforslaget til bestemmelsen om enhedsgebyrer mangler en omtale af fristen for bindende svar vedr. afgifter.

SKAT rejser som et spørgsmål om ikke en virksomhed skal kunne ifalde bøde for manglende overholdelse af pligten til at underrette skatteyderen om en genindberetning.

SKAT gør opmærksom på, at forslaget om delregistrerede virksomheder ikke bør indgå i opkrævningslovens § 2, stk. 5, men i stk. 6.

SKAT foreslår en række mindre ændringer til bemærkningerne til forslaget.

Bemærkningerne på dette punkt udbygges.

Efter Skatteministeriets opfattelse er der ikke behov for at strafsanktionere en tilsidesættelse af underretningspligten.

Forslaget korrigeres i overensstemmelse hermed.

Forslagets bemærkninger vil blive korrigeret i overensstemmelse hermed.

Skatterevisorforeningen

Skatterevisorforeningen (SRF) foreslår, at ordningen med frivillig indberetning af lejeindtægter fra sommerhusudlejning gøres obligatorisk, således at der sikres en korrekt beskatning af sådanne lejeindtægter.

I den forbindelse foreslår SRF, at 40 pct.´s-fradraget efter ligningslovens § 15 O betinges af indberetningen.

SRF foreslår en ændret affattelse af forslaget om enhedsgebyr ved bindende svar, således at gebyret ikke alene tilbagebetales ved afvisning af en anmodning om bindende svar, men at gebyret også tilbagebetales, hvis anmodningen om bindende svar tilbagekaldes. I praksis sker dette allerede, hvis en egentlig sagsbehandling ikke er påbegyndt.

SRF gør opmærksom på, at bemærkningernes beskrivelse af praksis vedr. afvisning af anmodninger om bindende svar ikke fuldt ud afspejler gældende ret.

SRF foreslår af forenklingshensyn, at det også ved anmodning om et bindende svar om et afgiftsspørgsmål gælder, at svaret er bindende i 5 år (fra modtagelsen af det bindende svar).

SRF foreslår, at alle de foreslåede ændringer af reglerne om bindende svar får virkning fra 1. juli 2008 og ikke kun ændringen til den nuværende § 22, stk. 3.

SRF´s forslag vil indebære, at udlejningsbureauerne pålægges en administrativ byrde i strid med regeringens målsætning om at mindske de administrative byrder for erhvervslivet.

Hvis  40 pct.´s fradraget kun kan indrømmes ved et udlejningsbureaus indberetning til SKAT, vil forslaget i realiteten indebære en væsentlig indskrænkning af udlejernes adgang til selv at forestå udlejningen af deres sommerhuse. Forslaget kan derfor ikke tiltrædes.

Forslaget kan tiltrædes.

Bemærkningerne ændres på dette punkt.

Efter  de gældende regler kan et bindende svar om et afgiftsspørgsmål ikke strække sig længere ud i fremtiden end 5 år fra starten af den afgiftsperiode, hvor SKAT modtager anmodningen. Endvidere kan spørgeren ved gennemførelsen af en påtænkt disposition, inden svaret gives, få tilladelse til, at svarets bindende virkning indtræder ved starten af den afgiftsperiode, hvor dispositionen er foretaget. Det vil blive undersøgt, om det er muligt at forenkle reglerne på dette punkt.

Det følger af forslaget, at loven træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med 1. juli 2008, medmindre andre virkningstidspunkter er fastsat i de efterfølgende stykker. Det er der ikke for de nævnte forslag om bindende svar, og som det fremgår af bemærkningerne til ikrafttrædelsesbestemmelsen foreslås, det, at alle de foreslåede  bestemmelser om bindende svar får virkning fra den 1. juli 2008.

Vurderingsankenævnsforeningen

Har ingen bemærkninger