Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Som opfølgning på finansministerens svar af 17. januar 2008 på spørgsmål 51 (SAU alm.del) fremsendes vedlagt et statusnotat over fiskale EU-sager – 1. halvår 2008.

 

 

 

Kristian Jensen

 

 

                                               /Ivar Nordland

 

 


 

 

 

 

 

 

 

Status over fiskale EU-sager – 1. halvår 2008

 

Til orientering for Folketingets Skatteudvalg følger hermed en beskrivelse af aktuelle fiskale EU-forslag m.v., som ventes forhandlet i ECOFIN og andre ministerråd i 2. halvår 2007, samt andre EU-forslag.

 

A.     FORSLAG M. V. UNDER ECOFIN-RÃ…DET

 

I.                   Direkte beskatning

a. Forslag m.v., der forhandles i øjeblikket

1. Adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning

Adfærdskodeksen er en politisk aftale mellem EU-landene om at undgå skadelig skattekonkurrence vedr. erhvervsbeskatning. Kodeksen har kriterier for, hvornår en skatteordning anses for skadelig. Kodeksen indgik i skattepakken fra 1997.

ECOFIN har nedsat en særlig adfærdskodeks-gruppe til at overvåge, at EU-landene (og deres tilknyttede områder) ikke indfører ny skatteordninger i strid med kodeksen (stand-still), og at de afvikler deres skadelige skatteordninger (roll-back). Rådet modtager hvert halvår rapport om gruppens arbejde.

Adfærdskodeks-gruppen undersøgte først 271 skatteordninger i EU-landene og deres tilknyttede områder. I en rapport fra november 1999 vurderede gruppens flertal, at i alt 66 ordninger (40 ordninger i EU-landene og 26 ordninger i de tilknyttede områder) var i strid med kodeksen og derfor skulle afvikles (dvs. ophæves eller ændres, så de skadelige elementer blev  fjernet).

ECOFIN vedtog i november 2000 konklusioner, især om en tidsplan for afvikling af de 66 skadelige skatteordninger inden udgangen af 2005, dog med mulighed for forlængelse.

Gruppen aflagde den 6. marts 2003 ny rapport om de ændringer af de 66 skadelige ordninger, som EU-landene og deres tilknyttede områder havde gennemført eller planlagt at gennemføre for at opfylde kodeksen, samt en række landes anmodninger om godkendelse af, at de opretholder fordele ved skadelige ordninger efter den principielle afviklingsfrist på 31. december 2005.

ECOFIN godkendte den 3. juni 2003 rapporten af 6. marts fra adfærdskodeksgruppen. Rådet godkendte, at de planlagte eller gennemførte ændringer af de 66 skatteordninger var tilstrækkelige til at opnå afvikling af ordningerne, samt at nogle EU-lande og tilknyttede områder tillod, at fordelene ved en række ordninger blev opretholdt efter udgangen af 2005.

Ved forhandlingerne om de 10 nye EU-landes tiltrædelse blev der identificeret en række skatteordninger i disse lande, som var i strid med adfærdskodeksen og derfor skal afvikles. ECOFIN har godkendt størstedelen af de gennemførte eller planlagte roll-back foranstaltninger.

I adfærdskodeks-gruppen skal EU-landene regelmæssigt redegøre for, om de har gennemført ny skatteordninger, som er eller kan være i strid med kodeksen, ligesom et land kan bede om undersøgelse af andre EU-landes skatteordninger.

ECOFIN modtog 4. december 2007 gruppens rapport om arbejdet i 2. halvdel af 2007 med at overvåge pligten til stand-still og roll-back og med overvejelser om gruppens fremtidige arbejde.

Adfærdskodeks-gruppen vil  i 1. halvår 2008 fortsætte arbejdet med at overvåge pligten til stand-still og roll-back og med overvejelserne om fremtiden.

(Resumé: Adfærdskodeksen er en politisk aftale fra december 1997 mellem EU-landene om at undgå skadelig skattekonkurrence vedr. erhvervsbeskatning. En adfærdskodeks-gruppe skal overvåge, at EU-landene overholder kodeksen.

ECOFIN modtog 4. december 2007 en rapport om gruppens arbejde i 2. halvdel af  2007 med at overvåge, at EU-landene overholder pligten til ikke at indføre skatteordninger i strid med kodeksen. Gruppen har også drøftet gruppens fremtid.

Gruppen fortsætter arbejdet med at overvåge pligten til stand-still og roll-back samt fremtidigt arbejde og ventes at aflægge rapport til ECOFIN 3. juni 2008. 

Samlenotat senest forud for ECOFIN 4. december 2007.)

 

b. Andre  forslag m.v.

2. Fælles selskabsskattebase

Kommissionen har påbegyndt arbejdet med et forslag om Fælles Selskabsskattebase (Common Consolidated Corporate Tax Base – CCCTB). Formålet er, at selskaber/koncerner i EU, som har virksomhed i flere EU-lande, skal kunne opgøre den skattepligtige indkomst ved denne virksomhed efter et fælles sæt regler. Indkomsten fordeles herefter mellem de berørte lande efter en fordelingsnøgle (baseret på f.eks. koncernens omsætningsandele i landene). Det enkelte land beskatter så sin del af indkomsten med dets egen sats for selskabsskat.

I dag skal et selskab/en koncern fra et land med virksomhed i flere lande opgøre indkomsten i hvert af landene efter landenes forskellige regler og under hensyn til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

CCCTB er et ”prestigeprojekt” for Kommissionen, der – ligesom flere EU-lande – ser en fælles selskabsskattebase som en vigtig forudsætning for opfyldelse af Lissabon-målene.

Kommissionen har nedsat en teknisk arbejdsgruppe med deltagelse fra alle EU-lande, der skal hjælpe Kommissionen med at udarbejde forslag til fælles regler.

ECOFIN havde den 5. juni 2007 en generel drøftelse af sagen.

Kommissionen har bebudet, at den vil komme med et konkret forslag i 2008.

(Resumé: Kommissionen har - med bistand fra en teknisk arbejdsgruppe med deltagelse af alle EU-lande - påbegyndt arbejdet med et forslag om en Fælles Selskabsskattebase - med henblik på fremsættelse i 2008.

Samlenotat senest forud for ECOFIN 5. juni 2007.) 

 

3. Kommissionens meddelelser om koordinering af direkte beskatning

Kommissionen har sendt RÃ¥det tre meddelelser af 19. december 2006 om Koordinering af medlemsstaternes systemer for direkte beskatning i det indre marked (KOM(2006)823, Kom(2006)824 og Kom(2006)825).

I den første meddelelse redegør Kommissionen for baggrunden. Personer og selskaber, som befinder sig i en grænseoverskridende situation, kan blive udsat for diskrimination, dobbeltbeskatning eller øgede administrative omkostninger. Det udgør en hindring for grænseoverskridende etablering, aktivitet og investering. En fælles konsolideret selskabsskattebase (CCCTB) er en systematisk måde til at fjerne disse grundlæggende skattehindringer. Men der er behov for mere målrettede tiltag på kort og mellemlangt sigt. Desuden vil CCCTB ikke omfatte personer og ikke nødvendigvis alle selskaber og/eller alle EU-lande. Der er altså behov for at sikre, at EU-landenes skattesystemer fungerer bedre sammen, både for at undgå de skattemæssige hindringer for grænseoverskridende aktivitet mv. og for at hindre en udhuling af EU-landenes skattegrundlag.

Desuden er der efter Kommissionens opfattelse behov for en guidance om betydningen af de principper, der følger af EF-domstolens afgørelser, for så vidt angår direkte beskatning.

De to andre meddelelser vedrører to punkter, hvor de nuværende skattesystemer kan medføre sådanne skattemæssige hindringer, nemlig

-          den skattemæssige behandling af underskud i grænseoverskridende tilfælde,

-          fraflytterbeskatning, nÃ¥r en person flytter fra et EU-land til et andet, og nÃ¥r et selskab flytter aktiver fra anvendelse i et EU-land til et andet.

I den førstnævnte meddelelse foreslår Kommissionen endeligt en undersøgelse af mulighederne for en effektiv og bindende mekanisme til løsning af problemer med international dobbeltbeskatning inden for EU.

ECOFIN vedtog den 27. marts 2007 konklusioner, hvor

-          RÃ¥det understregede, at det indre markeds funktion kan forbedres gennem koordination af beskatning mellem medlemsstaterne og hvis hensigtsmæssigt pÃ¥ europæisk niveau,

-          RÃ¥det anerkendte behovet for effektivt brug af mekanismerne for administrativt samarbejde pÃ¥ grundlag af direktiverne om gensidig bistand og opkrævning, og

-          RÃ¥det tog Kommissionens meddelelser til efterretning og opfordrede medlemsstaterne til fortsat at arbejde sammen med Kommissionen for at identificere omrÃ¥der, hvor der kan være behov for yderligere koordination.  

Punktet vil muligvis blive drøftet under det slovenske formandskab.

(Resumé: Kommissionen har oversendt tre meddelelser til Rådet vedr. koordinering af EU-landenes systemer for direkte beskatning. Rådet har taget meddelelserne til efterretning og opfordret medlemsstaterne til fortsat samarbejde.

Skal muligvis drøftes videre på ECOFIN 3. juni 2007.)

 

II. Moms

a. Forslag, der forhandles i øjeblikket

4. Forskellige ændringer af momsdirektivet

Kommissionen har 7. november 2007 fremsat forslag til forskellige ændringer af momsdirektivet. Det drejer sig om:

-          Teknisk ændring af momssystemet for grænseoverskridende handel med naturgas og el samt udvidelse af systemet til at gælde grænseoverskridende handel med varme og kulde

-          Udvidelse af momsfritagelsen for internationale organisationer til at omfatte leverancer til fællesforetagender inden for forskning m.v. oprettet efter traktatens artikel 171

-          Teknisk ændring der afspejler regler i tiltrædelsesakterne om, at Bulgarien og Rumænien kan fravige momsdirektivets regler for smÃ¥ og mellemstore virksomheder og for international personbefordring

-          Ændring af reglerne om fradragsret for indkøbsmoms i forbindelse med indkøb til brug for fast ejendom. Ændringen foreslÃ¥s i anledning af nogle domme fra EF-Domstolen. Ved ændringen fastslÃ¥s det, at der i forbindelse med indkøb til brug for fast ejendom, hvor anvendelsen er bÃ¥de erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig, kun kan tages fradrag for den erhvervsmæssige del.

Behandlingen af forslaget er indledt på arbejdsgruppeniveau. Det kan ikke udelukkes, at forslaget når politisk behandling i ECOFIN i 1. halvår 2008.

(Resumé: Kommissionen har fremsat forslag til forskellige ændringer i momsdirektivet. Det er bl.a. momsfritagelse for fællesforetagender inden for forskning m.v. oprettet efter traktatens artikel 171 og justering af reglerne om momsfradrag for byggemoms.

Grundnotat er oversendt 14. december 2007.)

 

5. Momsfritagelsen for bank- og forsikringsydelser

Kommissionen har 28. november 2007 fremsat forslag til justeringer i momsdirektivets regler om momsfritagelse for bank- og forsikringsydelser.

De foreslåede ændringer i momsdirektivet går ud på:

-          at præcisere afgrænsningen af de ydelser, der er momsfritaget

-          at medlemsstaterne skal tillade, at leverandører af momsfritagne bank- og forsikringsydelser kan blive frivilligt momsregistreret for salg af disse ydelser

-          at medlemsstaterne skal tillade afgiftsfritagelse for ydelser, som en gruppe af afgiftspligtige personer leverer til medlemmer af gruppen, hvis

o       gruppen selv og alle dens medlemmer er etableret eller har bopæl i  Fællesskabet

o        gruppen udfører selvstændig virksomhed og optræder som en uafhængig enhed over for sine medlemmer

o        gruppens medlemmer leverer momsfritagne bank- eller forsikringsydelser eller andre momsfri ydelser

o        gruppen udelukkende leverer ydelserne til dens egne medlemmer og ydelserne er nødvendige for, at medlemmerne kan levere momsfritagne bank- eller forsikringsydelser

o        gruppen kun debiterer medlemmerne et beløb, der nøjagtig svarer til deres andel af deres fælles omkostninger (eksklusive eventuelle transfer-pricing-tilpasninger af hensyn til direkte skat).

Kommissionen har samtidig fremsat forslag til rådsforordning med gennemførelsesbestemmelser til direktivforslagets præcisering af de bank- og forsikringsydelser, der er momsfritaget. Forordningsforslaget indeholder en ikke udtømmende angivelse af finansielle ydelser, der hører ind under eller ikke er omfattet af de momsfritagne bank- og forsikringsydelser.

Behandling af forslaget vil blive indledt på arbejdsgruppeniveau. Det kan ikke udelukkes, at forslaget når politisk behandling i ECOFIN i 1. halvår 2008.

(Resumé: Kommissionen har i november 2007 fremsat forslag til justeringer og ændringer i momsdirektivets regler om momsfritagelse for bank- og forsikringsydelser. Samtidig har Kommissionen fremsat forslag til rådsforordning med gennemførelsesbestemmelser herom.

Formålet med forslagene er at ajourføre reglerne under hensyn til den udvikling, der er sket siden 1970’erne, og at gøre reglerne klarere. Endvidere foreslås det bl.a., at medlemsstaterne skal tillade finansielle virksomheder frivillig momsregistrering for salg af momsfri finansielle ydelser.

Grundnotat er under forberedelse.)

 

6. Moms af ydelser ved grænseoverskridende salg

I overensstemmelse med momsstrategien fra 2000, som er ajourført i 2003, fremlagde Kommissionen den 23. december 2003 et forslag om ændrede regler for, hvor momsen skal betales af grænseoverskridende handel i EU af ydelser leveret mellem erhvervsdrivende (det såkaldte B2B forslag). Ifølge dette forslag bliver hovedreglen for beskatningsstedet ændret fra leverandørens land (oprindelseslandet) til kundens land (forbrugslandet). Der vil dog være visse undtagelser herfra.

I tilknytning til, at momsen for en ydelse skal beskattes i købers land, vil også reglerne for, hvem der er ansvarlig for momsens betaling blive ændret, således at den afgiftspligtige køber bliver ansvarlig gennem udvidet anvendelse af reglerne for omvendt betalingspligt (reverse charge). Herved vil køber kunne fradrage momsen direkte i eget momsregnskab, og besværlige tilbagebetalinger efter 8. eller 13. momsdirektiv vil blive undgået.

Af kontrolhensyn foreslås det, at sælgervirksomhederne skal indberette B2B salg til myndighederne gennem det såkaldte momslistesystem (VIES), der i dag  anvendes for B2B varehandler.

Dette forslag om ændrede regler for B2B handlen blev i form af et formandskabskompromis fremlagt for Rådet (ECOFIN) den 7. december 2004. Der blev imidlertid ikke opnået enighed, idet Tyskland den gang modsatte sig en vedtagelse.

Kommissionen fremlagde den 20. juli 2005 et ændret forslag, som udbygger det oprindelige (B2B) forslag med ændrede regler for beskatning i de tilfælde, hvor kunden i det andet EU-land er en ikke afgiftspligtig person (privat) (B2C handel).

Kommissionen foreslår, at den nuværende generelle regel om, at B2C leverancer momses i leverandørens land opretholdes. I dag findes visse undtagelser fra den generelle regel, og ud over at foreslå hovedparten af disse opretholdt foreslår Kommissionen, at ydelser, der leveres via fjernsalg, fremover skal momses i det land, hvor kunden er etableret. Disse ydelser er elektronisk leverede ydelser, radio- og tv-spredningstjenester, teleydelser og fjernundervisning.

Kommissionen mener, at der er behov for de foreslåede EU-regler,

-          idet de vil sikre, at beskatning af ydelser i princippet finder sted, hvor det faktiske forbrug finder sted – for eksempel vil langtidsudlejning af transportmidler ikke længere skulle momses i udlejers, men i lejers land,

-          idet de vil mindske mulighederne for dobbelt pÃ¥ligning af moms eller utilsigtet ikke-pÃ¥ligning af moms ved grænseoverskridende handel med ydelser,

-          idet det løser en række sammenhængende spørgsmÃ¥l, f.eks. i forbindelse med materielle og immaterielle ydelser.

Forslaget er blevet intensivt drøftet i årene 2005 – 2007. Det blev en del af  en  ”momspakke” sammen med forslagene om forskellige momsændringer, jf. nedenfor punkt 7, og forlængelse af e-handelsordningen, jf. nedenfor punkt 8. Pakken har været drøftet på ECOFIN-møder i 2006 og 2007. På mødet den 4. december 2007 enedes ECOFIN om et samlet kompromis. Ifølge dette skal de nye regler for B2B-ydelser anvendes fra 1. januar 2010, mens de ændrede regler for fjernsalg af B2C-ydelser skal anvendes fra 1. januar 2015. Samtidig vil der i de tre år 2015-2017 gælde en midlertidig ordning, hvor forbrugslandet skal afgive en del af momsprovenuet fra de nævnte B2C-ydelser til oprindelseslandet. 

 (Resumé: Kommissionen foreslår, at hovedreglen for handel med tjenesteydelser mellem afgiftspligtige personer (B2B) ændres til beskatning i forbrugslandet i stedet for som nu i oprindelseslandet. I et ændringsforslag foreslår Kommissionen, at hovedreglen om beskatning i leverandørens land opretholdes for B2C leverancer, men at ydelser, der kan leveres på afstand, fremover skal momses i kundens land.

ECOFIN den 4. december 2007 enedes om en momspakke, hvori de ændrede regler for B2B- og B2C-ydelser indgår. EU-retsakterne i tilknytning til pakken ventes formelt vedtaget i Rådet i begyndelsen af 2008.

Grundnotat og supplerende grundnotat vedrørende Kommissionens oprindelige (B2B) forslag er oversendt den 20. januar 2004, hhv. 19. april 2004. Aktuelt notat om det ændrede forslag, inkl. høringssvar, er oversendt den 5. oktober  2005).

 

7. Forskellige momsforenklinger (’One Stop Shop’ m.v.)

Kommissionen har den 29. oktober 2004 fremsat et forslag, som indebærer ændring i 6. momsdirektiv, ændring i forordningen om administrativt momssamarbejde samt forslag om et nyt direktiv om en ordning for momsgodtgørelser. Kommissionen anfører, at virksomheder med moms-forpligtelser i andre EU-lande end deres eget har betydelige administrative byrder. Endvidere er reglerne i 8. momsdirektiv for godtgørelse af købsmoms afholdt i et andet EU-land så administrativt omfattende, at mange virksomheder ikke anmoder om godtgørelsen. Forslaget i sin helhed sigter mod at lette de administrative byrder for virksomheder, der ikke er etableret i det EU-land, hvor de foretager momspligtige aktiviteter. Forslaget indeholder følgende elementer:

  1. Udvidet brug af omvendt betalingspligt
  2. Indførsel af et one-stop system
  3. Indførsel af et elektronisk godtgørelsessystem til afløsning af 8. momsdirektiv
  4. Harmonisering af fradragsretten
  5. Forenkling af fjernsalgsreglerne
  6. Ændringer i særordningen for små virksomheder.

 

Rådets Fiskalgruppe har siden 2. halvår 2004 behandlet forslaget intensivt. Der er fortsat en række udestående spørgsmål.

Dog gælder det, at punkt C lige ovenfor – nyt godtgørelsessystem til afløsning af 8. momsdirektiv – er færdibehandlet og er en del af momspakken (jf. Ovenfor punkt 6) Det nye system skal anvendes fra 1. januar 2010.

I momspakken indgår endvidere ”en del af” punkt B lige ovenfor. Det drejer sig om en ”mini one stop shop”. Denne ’mini shop’ udvider e-handelsordningen for 3. landsvirksomheders salg af elektroniske ydelser til private i EU (jf. herom nedenfor punkt 8), så ordningen også kommer til at dække EU-virksomheders salg af elektroniske ydelser m.v. til private i andre EU-lande. Denne udvidelse gennemføres fra 1. januar 2015, hvor fjernsalg af disse B2C-ydelser inden for EU skal momses i forbrugslandet i stedet for i oprindelseslandet, jf. ovenfor punkt 6

 

(Resumé: Kommissionen foreslår en række ændringer i momsreglerne, som sigter mod at lette de administrative byrder for virksomheder, der ikke er etableret i det EU-land, hvor de foretager momspligtige aktiviteter, herunder indførelse af et one-stop system, et elektronisk system for momsgodtgørelse, harmonisering af fradragsretten og forenklede fjernsalgsregler.

Forslagene har været drøftet i årene 2005–2007 – i de senere faser koncentreret om dels delforslaget vedrørende et elektronisk system for momsgodtgørelse, dels delforslaget vedrørende en one stop shop udmøntet som en ’mini shop’. Disse to dele indgår i momspakken, der blev politisk færdigbehandlet på ECOFIN 4. december 2007. EU-retsakterne vedrørende momspakken ventes formelt vedtaget i begyndelsen af 2008.  

Grundnotat oversendt den 7. december 2004. Supplerende grundnotat er oversendt den 14. april 2005)

 

8. Forlængelse af ’e-handelsordningen’

I 2003 blev der indført en særlig ordning for 3.-landsvirksomheders salg af e-handelsydelser til private kunder i EU. Ordningen blev hovedsageligt lavet for i større grad at sikre betaling af moms for salget i EU.

Ordningen betyder, at en tredjelandsvirksomhed kun skal momsregistreres i ét EU-land, uanset hvor mange EU-lande den har salg til og derfor skal betale moms i (kaldet One Stop Shop). Alle momsbeløb og momsangivelser sendes til registreringslandet, som efterfølgende fordeler pengene til de EU-lande, hvor der har været salg til.

Efter dens udløb 30. juni 2006 er ordningen forlænget to gange, senest til udgangen af 2008.

’E-handelsordningen’ bliver en del af den ”lille One Stop Shop”, der er en del af momspakken, jf. under punkt 7.  Ligeledes som en del af momspakken enedes ECOFIN 4. december 2007 om at forlænge ordningen til (foreløbig) udgangen af 2009.

(Resumé: Kommissionen foreslår en forlængelse af den særlige momsordning for 3.-landsvirksomheders salg af e-handelsydelser til private forbrugere i EU.

Grundnotat er oversendt den 23. maj 2006.

Forslaget blev vedtaget den 7. juni 2006 dog således, at ordningen var tidsbegrænset til 31. december 2006)

Et nyt forslag om forlængelse af ordningen til 31. december 2008 blev vedtaget af Rådet den 20. december 2006. ECOFIN enedes som en del af momspakken 4. december 2007 om en yderligere forlængelse til 31. december 2009).

 

b. Andre fremsatte forslag m. v.

9. Ændring af særordningen for moms af rejsebureauers ydelser

Forslaget vedr. moms af rejsebureauydelser blev fremsat den 8. februar 2002, KOM (2002) 64.

Da 6. momsdirektiv blev vedtaget i 1977, blev der indført en særlig ordning for rejsebureauer og -arrangører, der i eget navn og for den rejsendes regning sælger pakkerejser, hvori der indgår ydelser indkøbt hos en tredjemand (hotelophold, transport mv.). Særreglen går i korte træk ud på, at rejsebureauet kun skal momse bureauets fortjeneste og ikke som normalt hele salgsprisen. Samtidig må bureauet så ikke fratrække momsen på de ydelser fra tredjemand, som indgår i rejsepakken. På denne måde undgås, at rejsebureauerne skal momsregistreres i de forskellige EU-lande, hvor ydelserne præsteres og samtidig sikres, at momsen på ydelserne i pakken betales i det land, hvor disse ydelser (f.eks. hotelophold) forbruges. Visse lande, som ikke før vedtagelsen af 6. momsdirektiv havde moms på rejsebureauydelser, fik lov til at opretholde momsfritagelsen og skulle således ikke anvende den særlige momsordning.

Med det Indre Marked i 1993 og hele den teknologiske udvikling (Internet) er rejsebranchens strukturer og handelsmetoder imidlertid ændret. Kommissionen foreslår derfor, at særreglen ændres på en række punkter, så den bedre passer til branchens forhold (modernisering). Herudover tager forslaget sigte på at afskaffe den stigende konkurrenceforvridning, der er resultatet af, at visse rejsebureauer efter de gældende regler er i stand til at sælge til hele det europæiske marked uden moms, så længe de er etableret i enten tredjelande (og sælger via Internettet) eller i de EU-lande (herunder Danmark), der har undtagelser. De 5 vigtigste elementer i forslaget er:

-          Særordningen udvides til at omfatte salg af ydelser fra et rejsebureau til et andet.

-          Beskatningsstedet for moms flyttes til EU (kundens land), nÃ¥r rejsebureauydelser sælges fra et tredjeland til forbrug inden for EU.

-          Der indføres mulighed for at autorisere bureauer til at anvende én samlet fortjenstmargen i en fastsat periode.

-          Bureauerne kan i enkelte eller alle situationer vælge at anvende de almindelige momsregler.

-          De gældende undtagelser for EU-landene vedrørende rejsebureaumoms ophæves.

Forslaget betyder således, at den gældende danske momsfritagelse for rejsebureauer ikke kan opretholdes.

Ved et ændringsforslag fremsat 21. februar 2003, KOM(2003)78, har Kommissionen foreslået, at rejsebureauer i tredjelande kan vælge at afregne moms i EU efter en forenklet procedure mage til den, der gælder for virksomheder i tredjelande, der sælger digitale tjenester til private i EU.

Forslaget har uden enighed været behandlet i Rådets Fiskalgruppe i 2002 og 2003. Forhandlingerne forventes ikke genoptaget i 1. halvår 2008.

(Resumé: Kommissionen foreslår ændringer i den særlige momsordning for salg af rejsetjenester, som medfører, at der skal betales moms af tjenester vedrørende rejser i EU, der leveres til kunder i EU, uanset hvor rejsetjenesteyderen er hjemmehørende. Det betyder, at der også skal betales moms i EU af EU-rejseydelser til EU-kunder leveret af bureauer i tredjelande, og at EU-lande, der har fritagelse for rejsebureaumoms, skal indføre moms på dette område.

Forslaget har været drøftet i 2002 og 2003,  men uden enighed.

Grundnotat og supplerende grundnotat er oversendt hhv. 26. marts og 4. november 2002.)

 

10. Postmoms

Kommissionen har den 5. maj 2003, KOM(2003)234, foreslået, at der skal være moms på samtlige postydelser. Direktivforslaget har to hovedelementer: 1) den gældende momsfritagelse for ”det offentlige postvæsens ydelser” i 6. momsdirektiv ophæves, og 2) landene vil kunne vælge at anvende en nedsat momssats (mindst 5 pct.) for standardpostydelser (adresserede forsendelser op til 2 kg).

Forslaget følger ét af elementerne i Kommissionens momsstrategi fra 2000, nemlig modernisering af det gældende momssystem. Tiden er løbet fra den gældende fritagelse for offentlige postydelser, da postydelser set i EU som helhed ikke længere leveres af statsejede monopoler. Postydelserne er under liberalisering. Udviklingen har også medført, at  EU-landene anvender vidt forskellige momsregler for postydelser. Eksempelvis har Storbritannien ikke moms på nogen postydelser, mens Sverige og Finland har moms på alle postydelser. Danmark har ikke moms på de postydelser fra Post Danmark A/S, der er omfattet af befordringspligten.

I begrundelsen for forslaget henviser Kommissionen bl.a. også til, at når postydelser er momsfritaget, bringes momsen i de tidligere handelsled ikke til fradrag, hvilket giver konkurrenceforvridning til ugunst for (momsfritagne) offentlige postvirksomheders leverancer til momsregistrerede kunder, der jo har momsfradragsret. Da disse momsfritagne postvirksomheder heller ikke kan trække moms fra på indkøb, tilskynder det dem også til at producere hjælpeydelser selv i stedet for at købe dem udefra (med moms).

Kommissionen mener ikke, at der er noget alternativ til at lægge moms på alle postydelser. Der er i forvejen moms på e-post og transport af ”gods”. Postydelserne er i virkeligheden kun en variant heraf. Lande, der lægger vægt på sociale hensyn i forbindelse med basale postydelser, vil kunne anvende nedsat moms ned til 5 pct., så disse postydelser ikke vil blive dyrere som følge af, at der indføres moms.

Kommissionen har den 9. juli 2004 på baggrund af et ændringsforslag fra Europa-Parlamentet fremsat et ændringsforslag, der indebærer, at vægtgrænsen for standardydelser er 10 kg i stedet for som oprindeligt foreslået 2 kg.

Forslaget har været drøftet på arbejdsgruppeniveau i 2003 og 2004 uden afgørende fremskridt. Drøftelserne ventes ikke genoptaget i 1. halvår 2008.

Kommissionen har i foråret 2006 indledt traktatkrænkelsessager mod 3 lande for deres gennemførelse af direktivets gældende regler om postmoms. Dommene i disse sager kan få betydning for de danske regler.

(Resumé: Kommissionen foreslår, at alle postydelser skal pålægges moms. Landene får mulighed for at anvende nedsat moms for adresserede forsendelser op til 10  kg (oprindeligt 2 kg.).

Forslaget har været drøftet, men hidtil uden enighed.

Grundnotat og supplerende grundnotat er oversendt henholdsvis den 7. juli og den 11. august 2003).

 

11. Momsstrategien

Kommissionen har den 20. oktober 2003 fremlagt en gennemgang og opdatering af sin 2000-momsstrategi, dok. KOM(2003)614.

Kommissionen fremlagde i 1996 en momsstrategi, der bekræftede tidligere strategier om, at EU’s endelige momssystem skulle være baseret på oprindelseslandsprincippet (alle varer og tjenester momses i sælgers land med dette lands momssats. Der sker efterfølgende en overførsel af moms fra oprindelseslande til forbrugslande på makroøkonomisk grundlag).

Bl.a. under indtryk af ringe fremdrift med at realisere denne strategi fremlagde Kommissionen i 2000 en ny strategi, hvor moms efter oprindelseslandsprincippet blev udskudt som et meget langsigtet mål. Det var en pragmatisk strategi, som gik ud på at forbedre EU’s eksisterende momssystem (hvor varehandel som hovedregel momses i forbrugslandet) under hensyn til det Indre Markeds behov. Den pragmatiske strategi skulle tjene 4 hovedmål: 1) Forenkling af EU’s gældende momssystem; 2) Modernisering af EU’s gældende momssystem; 3) Mere ensartet anvendelse af EU’s gældende momssystem, og 4) Forbedret administrativt samarbejde mellem EU-landene.

I en opdateret momsstrategi for 2000 – 2005 blev 2000-strategien fortsat og udbygget. Som noget meget væsentligt mente Kommissionen, at beskatningsstedsreglerne skal ændres, således at hovedreglen bliver beskatning i forbrugslandet. Først for handel mellem momspligtige virksomheder (B2B) og for salg fra virksomheder til private (B2C).

Et udkast til strategi for årene frem til 2011 blev forelagt på et møde med EU-landenes afgiftschefer i november 2005.

Overordnet lagde Kommissionen op til at fortsætte strategien fra 2000–2005 – dvs. prøve at forbedre momsovergangsordningen. Den medfører i vidt omfang beskatning i forbrugslandet.

Af nye forslag bebudet af Kommissionen er de væsentligste forslag vedrørende:

Vi er ikke bekendt med, om og i bekræftende fald hvordan Kommissionen vil fremlægge strategi for årene frem til 2011.

(Resumé: Et arbejdspapir fra Kommissionen indikerer, at Kommissionen i perioden frem til 2011 vil fortsætte strategien fra 2000 og dermed arbejde for at forbedre EU’s eksisterende momssystem under hensyn til det Indre Markeds behov.

Grundnotat vil blive oversendt, hvis Kommissionen  offentliggør noget om strategien).

 

III. Punktafgifter

a. Forslag m.v., der behandles i øjeblikket

12. Kommissionens Meddelelse vedr. undtagelser fra energibeskatningen

Kommissionen har den 3. juli 2006 KOM(2006)11167 fremlagt en Kommunikation til Rådet med en gennemgang af de undtagelser i bilag II og III til Rådets direktiv 2003/96EF, som udløber med udgangen af 2006. I Kommunikationen meddeler Kommissionen, at den ikke vil fremsætte forslag om at forlænge de pågældende nationale undtagelser om afgiftsnedsættelser og -fritagelser.

Beskatning af energiprodukter og elektricitet i EU er omfattet af Rådets direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet. Direktivets bilag II og III indeholder 127 undtagelser, der tillader medlemsstaterne at anvende afgiftsnedsættelser eller -fritagelser for forskellige produkter og formål. Nogle af undtagelserne er allerede udløbet, og yderligere 111 udløber efter Kommissionens opfattelse den 31. december 2006.

Kommissionen har anført i sin meddelelse, at medlemsstaterne er frit stillet til på eget ansvar og på baggrund af meddelelsen at overveje, om de vil anmode om forlængelse af en given undtagelse ved at gøre brug af de muligheder, der ligger i det nye retsgrundlag (artikel 19). Der er tre undtagelser, som Danmark ønsker at bevare, og som Danmark har anmodet om forlængelse af. Kommissionen har imidlertid meddelt Danmark afslag på samtlige sine anmodninger om forlængelse.

Et ophør af undtagelserne vil bl.a. medføre, at brændstof til lokal offentlig transport ikke længere er afgiftsfritaget. Dette må formodes at føre til prisstigninger på offentlig transport, medmindre erhvervet kompenseres. Danmarks anden undtagelse, afgiftslempelsen for benzin med dampretur, vil kunne afvikles, idet det kun er under 5% af benzinstationerne, som ikke har dampretur. Den tredje undtagelse om afgiftslempelse for brændstof til private fly er af begrænset omfang, men vil indebære uforholdsmæssige administrative problemer af afvikle.

Kommissionen har accepteret, at Danmark af tidsmæssige årsager ikke har mulighed for at indrette sin energiafgiftslovgivning i overensstemmelse med meddelelsen før 1. januar 2008. Der er derfor i efteråret 2007 fremsat forslag om at ændre de relevante energiafgiftslove i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse. Samtidig med fremsættelsen af lovforslaget finder der en DUT-forhandling sted mellem regeringen og kommuner og regioner om en kompensationsordning for at modvirke prisstigninger på offentlig transport.

(Resume: Kommissionen har fremlagt en Kommunikation, hvor det meddeles, at medlemsstaternes undtagelser i bilag II til energibeskatningsdirektivet ophørte med udgangen af 2006. Danmark har modtaget afslag på alle sine anmodninger om forlængelse af 3 af sine undtagelser i direktivets bilag II. Der er fremsat lovforslag om ændring af de relevante energiafgiftslove i efteråret 2007 i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse. Samtidig hermed foregår sker der en forhandling i DUT-regi med kommuner og regioner om en kompensationsmodel for at modvirke prisstigninger på offentlig transport.

Grundnotat af 4. oktober 2006 er oversendt til Folketingets Europaudvalg og Skatteudvalget).

 

 

13. Kommerciel diesel

Kommissionen har fremsat forslag om et rådsdirektiv, der skal hæve de eksisterende EU-minimumssatser for diesel (også kaldet gasolie). Samtidig forhøjes minimumsafgiften for blyfri benzin.

Forslaget indebærer, at minimumssatsen på kommerciel diesel (dvs. brugt i fx lastvogne i den private sektor) øges i to trin. I dag er satsen på 302 EUR/1000 l og ændres 1.1.2010 til 330 EUR/1000 l. Efter forslaget skal den i 2012 øges til niveauet for blyfri benzin (359 EUR/1000 l) og i 2014 til 380 EUR/1000 l. Den danske sats vil i hele perioden være højere end minimumsafgiften.

For medlemsstater, der anvender en differentiering mellem kommerciel og ikke-kommerciel diesel, gøres det klart, at satsen for ikke-kommerciel diesel (dvs. brugt i personbiler) og blyfri benzin ikke må være mindre end satsen for kommerciel diesel.

Samtidig foreslås en ændring af energibeskatningsdirektivet, som betyder, at medlemsstater, der anvender eller indfører infrastrukturafgifter for motorkøretøjer, der kører på kommerciel diesel, kan beskatte den diesel, disse køretøjer bruger, lavere end med den sats, der gjaldt nationalt den 1. januar 2003, når blot de samlet set beholder en tilsvarende skattebyrde og Fællesskabets mindstesats for kommerciel diesel er overholdt.

Overgangsperioderne for de nye medlemsstater bevares og suppleres, således at de medlemsstater, der skal foretage de største tilpasninger, får længere tid til at gennemføre dem.

Endelig vil afgiftssatsen for kommerciel diesel blive gennemført i medlemsstaterne ved hjælp af en refusionsordning, hvis praktiske detaljer vil blive fastsat på fællesskabsplan. En refu­sionsordning ser ud til at være den nemmeste måde at gennemføre en afgiftsdifferentiering på og man kan undgå, at tankstationerne skal have to pumper med forskellige afgifter.

Forslaget sigter mod at mindske den konkurrenceforvridning, der forekommer som følge af afgiftsforskelle mellem medlemsstaterne på diesel til vognmandsvirksomhed. Samtidig er målet at stimulere vækst, jobskabelse og konkurrenceevne. Endelig sigtes der mod at opfylde målsætninger fra den fælles transportpolitik og at øge miljøbeskyttelsen.

Forslaget er baseret på traktatens artikel 93, som kræver vedtagelse med enstemmighed.

Status: Møde 15. november 2007. På mødet var der en drøftelse af forslaget. Der var betydelig modstand fra flere medlemslande, som allerede havde foretaget betydelige forhøjelser af deres afgiftsatser, mod en forhøjelse af minimumssatserne. Det var især hos nogle af de nye medlemsstater, at modstanden var størst. Der blev ikke truffet nogen afgørelse på mødet. Arbejdet med forslaget fortsætter under det slovenske formandsskab. 

(Resume: Minimumssatsen på kommerciel diesel (dvs. brugt i fx lastvogne i den private sektor) øges i to trin. I dag er satsen på 302 EUR/1000 l og ændres 1.1.2010  til 330 EUR/1000 l. Efter forslaget skal den i 2012 øges til niveauet for blyfri benzin (359 EUR/1000 l) og i 2014 til 380 EUR/1000 l. Den danske sats vil i hele perioden være højere end minimumssatsen.

Der blev afholdt møde 15. november 2007. Der blev ikke truffet nogen afgørelse på mødet. Arbejdet med forslaget fortsætter under det slovenske formandsskab. 

Grundnotat er oversendt 29. juni 2007.)

 

b. Andre forslag m.v.

14. Alkoholbeskatning

EU Kommissionen fremsatte den 8. september 2006 forslag om ændring af Rådets direktiv 92/84/EØF om indbyrdes tilnærmelse, KOM(2006)486. Det forslås, at minimumssatserne for alkohol, mellemklasseprodukter (fx sherry og portvin) og øl hæves fra 1. januar 2008 i overensstemmelse med inflationen tilbage fra vedtagelsen af direktivet. Desuden indrømmes der overgangsperioder frem til 1. januar 2010 for medlemsstater, der har vanskeligt ved at imødekomme ændringen af de nationale satser inden 1. januar 2008, og overgangsperioden afhænger af den indsats, der kræves af den enkelte medlemsstat. Endelig forlænges perioden for Kommissionens gennemgang af satserne fra 2 til 4 år.

Forslaget vil ikke have nogen konsekvens for den dansk alkoholbeskatning.

Kommissionens forslag har været behandlet  på ECOFIN-møderne den 7. og 28. november 2006. Hovedemnerne har været størrelsen af stigningen i minimumssatserne primært for øl, indførelsen af en automatisk mekanisme for inflationskorrektion af satserne og hvorvidt der skal være en overgangsperiode. Der blev ikke opnået enighed om forslaget, og det har ikke været drøftet i  2007. Det forventes ikke, at forslaget vil blive drøftet i 1. halvår 2008.

(Resume: Minimumssatserne på alkohol, mellemprodukter og øl m.v. foreslås hævet. Forslaget vil ikke berøre Danmarks afgiftssatser.

Udvalget er blevet orienteret i forbindelse med ECOFIN-møderne)

 

15. Cirkulationsdirektivet (fjernsalg)

EU Kommissionen har fremsat rapport om anvendelsen af artikel 7 til 10 i direktiv 92/12/EØF med forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 92/12/EØF om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt kontrol hermed. 

De punktafgiftspligtige varer omfattet af cirkulationsdirektivet er mineralolier, alkohol og alkoholholdige drikkevarer og forarbejdede tobaksvarer.

Forslaget omhandler direktivets artikel 7 til 10, som omfatter regler for beskatning af varer, som allerede er overgået til forbrug i et EU-land, og som så flyttes til en destination i et andet EU-land.

Rapporten og medfølgende forslag er fremsat på baggrund af artikel 27 i direktiv 92/12/EØF, hvorefter Rådet inden den 1. januar 1997 på baggrund af en af Kommissionen udarbejdet rapport, vurderer om eventuelle ændringer af artikel 7 til10 er nødvendig. 

Rapporten er først udarbejdet nu, og Kommissionen har begrundet fristoverskridelsen med, at fristen ikke gav de berørte parter tilstrækkelig tid til at fremkomme med en velbegrundet udtalelse om de eventuelle vanskeligheder, der er i forbindelse med anvendelsen af artikel 7 til 10. Endvidere udgjorde samhandlen med varer, for hvilke der allerede er opkrævet afgift, kun en lille del af de erhvervsmæssige transaktioner i Fællesskabet i slutningen af 1996 – siden har der været en stigende interesse for bevægelser af punktafgiftspligtige varer, for hvilke punktafgiften er erlagt – f.eks. har der været en stigning af fjernsalg og internetkøb.

De foreslåede ændringer:

Kommissionen lægger med sit forslag til ændring af cirkulationsdirektivet op til følgende væsentlige ændringer:

-  Åbning for fjernsalg

Kommissionens vigtigste forslag til ændring af cirkulationsdirektivet er at etablere et princip om, at en privat person, som anskaffer varer til eget forbrug hos en virksomhed i et andet EU-land, skal betale punktafgift i købs-landet. Dette vil få betydning for de danske regler om fjernsalg.

Ved fjernsalg forstås salg af varer, hvor varen direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på dennes vegne til en privat køber i et andet land, eksempelvis postordresalg.

For fjernsalg gælder i dag som hovedregel, at hvis en udenlandsk virksomheds levering til Danmark ved fjernsalg overstiger 280.000 kr., så skal virksomheden registreres i Danmark, og der skal betales dansk moms af varerne. Der skal også betales danske punktafgifter. Af praktiske årsager er der dog en mindstegrænse herfor, så man afgiftsfritages for varer, hvor den samlede afgiftsværdi ikke overstiger 80 kr. Hvis forbrugeren medbringer varen personligt, kan han, med visse undtagelser, nøjes med at betale købslandets moms og eventuelle afgifter.  

Hovedreglen gælder ikke for visse varer, herunder de afgiftspligtige varer omfattet af cirkulationsdirektivet. For disse varer gælder det i stedet, at der skal betales dansk moms og afgift fra første krone, med mindre varen medbringes personligt.

Kommissionens forslag lægger op til, at en privat person kan anskaffe punktafgiftspligtige varer til eget forbrug hos en virksomhed i et andet EU-land og betale købs-landets afgift, uanset om varen medbringes personligt eller ej. Det eneste krav, som vil blive stillet er, at personen selv arrangerer transporten, eksempelvis ved at personen selv aftaler med en transportør, at han skal transportere varen på vegne af køberen. 

Af hensyn til EU's sundhedspolitik foreslås det, at tobaksvarer undtages fra dette princip og fortsat underlægges afgiften i forbrugslandet, med mindre varen medbringes personligt.

-  Fjernelse af mængdebegrænsning

Kommissionens forslag lægger op til at fjerne en række vejledende mængdebegrænsninger, som skal anvendes, hvis EU-landene ønsker at anvende varernes mængde ved vurderingen af, hvorvidt personligt medbragte tobaksvarer og alkoholholdige drikkevarer er beregnet til eget forbrug. De vejledende mængder er i dag 800 cigaretter, 10 liter spiritus, 90 liter vin og 110 liter øl - ved indrejse i Danmark.  Der er tale om vejledende mængder, idet det afgørende er, om varerne er indført til eget brug. En privat person kan således godt indføre mere end 800 cigaretter, fordi personen skal holde stor familiefest eller lignende. For at vurdere, om der er tale om privat indførsel, kan der tages hensyn til transportformen, mængden, varens art, personens forretningsmæssige status og stedet, hvor varerne befinder sig. Danmark benyttede indtil den 1. januar 2004 en undtagelse i direktivet (24-timersreglen), som tillod yderligere begrænsninger.

Der lægges endvidere op til at fjerne en mulighed i cirkulationsdirektivet for at fastsætte, at punktafgiften forfalder i forbrugslandet ved køb af mineralolier, hvis disse transporteres af privatpersoner på andre måder end i køretøjernes brændstoftanke eller i en egnet reservedunk.

-  Tekniske og administrative forenklinger

Kommissionens forslag lægger endvidere op til en række tekniske og administrative forenklinger af de nuværende regler, hvor den mest interessante gør det enklere for to EU-lande at droppe et eksisterende krav om, at en udenlandsk sælger af punktafgiftspligtige varer enten selv, eller via en skatterepræsentant, skal stille sikkerhed i destinationslandet for betaling  af den skyldige afgift.  

(Resumé: Grundnotat er oversendt den 11. juni 2004. Forslaget har endnu ikke været behandlet på ECOFIN.

Der har ikke været forhandlinger om forslaget siden primo 2005. Sideløbende med behandlingen af forslaget arbejdes der med en revision af resten af cirkulationsdirektivet 92/12EØF. Det forventes, at Kommissionen i 1. halvår 2008 kommer med forslag til et ændret cirkulationsdirektiv, og at formandskabet vil indlede drøftelser med henblik på rådskonklusioner juni 2008.)

 

16. Bilafgifter

Kommissionen har den 5. juli 2005 fremsat forslag til direktiv om bilafgifter, KOM (2005) 261.

Direktivforslaget omfatter alene personbiler (dvs. ikke varebiler).

Det foreslås, at registreringsafgifter skal ophæves senest pr. 31. december 2015.

Det foreslås endvidere, at en stigende andel af provenuet af såvel registreringsafgift (indtil ophævelsen senest pr. 31. december 2015) som ejerafgift skal stamme fra en CO2-tilknytning af afgifterne. (25 % af provenuet senest 31. december 2008 og 50 % af provenuet senest 31. december 2010).

Ved CO2-tilknytning forstås, at afgiften varierer efter, hvor meget bilens udledning  af CO2 udgør i gram pr. kilometer.

Endelig foreslås der regler om godtgørelse af resterende ejerafgift og resterende registreringsafgift, når biler udføres eller permanent flyttes til et andet land.

Forslaget har været drøftet intensivt 2. halvår 2007. Formandskabet lagde op til, at ophævelse af registreringsafgift skulle udgå af forslaget. På ECOFIN den 13. november 2007 var der tilslutning hertil. Samtidig blev det klart, at der ikke er tilstrækkelig tilslutning til at vedtage EU-rammebestemmelser vedrørende CO2-differentiering af bilafgifter.

I 1. halvår 2008 forventes ikke fortsatte drøftelser af den resterende del af forslaget (afgiftsgodtgørelse ved udførsel af biler).

(Resumé:

Formålet med forslaget er at forbedre det indre markeds funktion ved at fjerne eksisterende skattemæssige hindringer for overførsel af personbiler fra et EU-land til et andet — herunder dobbeltbeskatning, administrativt besvær m.m. Derudover ønsker Kommissionen, at knytte bilafgifterne til bilernes CO2-udledning. Personbiler er en væsentlig kilde til CO2-udledning og skatte- og afgiftsmæssige initiativer er en del af EU's strategi for reduktion af CO2-udledning fra personbiler.

På ECOFIN den 13. november 2007 var der modstand mod EU-regler om ophævelse af registreringsafgift og om CO2-differentiering af bilafgifter. Det er meget usikkert, om drøftelserne af forslaget fortsætter.

Nærhedsnotat er oversendt 12. august 2005. Grundnotat er oversendt 16. november 2005.)  

 

IV. Tværgående moms og punktafgifter

a. Forslag m.v., der forhandles i øjeblikket

17. Nyt rejsegodsdirektiv

EU Kommissionen fremsatte den 24. februar 2006 forslag til revision af Rådets direktiv 69/169/EØF af 28. maj 1969 om fritagelse for merværdiafgift og punktafgifter på varer, der indføres af rejsende fra tredjelande (rejsegodsdirektivet). Direktivet fastsætter en harmonisering af lovgivningen. En sådan fællesskabsordning viste sig nødvendig for rejser mellem Fællesskabet og tredjelande, men ordningen er hele tiden blevet tilpasset udviklingen i EU og senest er det nødvendigt med en tilpasning i forhold til udvidelsen, og det forhold, at Fællesskabets ydre grænse nu omfatter blandt andet Rusland og Ukraine. Herudover trænger direktivet til en generel modernisering og tilpasning til de nuværende krav til retsakters udformning. 

Hovedformålet med forslaget er således en ajourføring og modernisering af de eksisterende ordninger.

Konkret foreslog Kommissionen:

  1. En forhøjelse af de nugældende grænser (1.350 DKK) i tråd med inflationen og samtidig indførelse af en sondring mellem flyrejsende (500 EUR) og andre rejsende (220 EUR),
  2. Indførelse af et kvantitativt loft på 16 liter for øl og forhøjelse af det kvantitative loft for vin fra 2 til 4 liter,
  3. Indførelse af en fællesskabsordning for nedsatte kvantitative lofter for tobaksvarer,
  4. Afskaffelse af de kvantitative lofter for parfume, kaffe og te,
  5. En forhøjelse af det afgiftsbeløb, som medlemsstaterne kan undlade at opkræve ved indførsel af varer fra 5 EUR til 10 EUR, 
  6. En afskaffelse af EU-landenes mulighed for at udelukke varer henhørende under KN-kode 7108 og 7109  fra fritagelse, og
  7. En revision af bestemmelserne og strukturen for at forenkle direktivet og gøre det lettere læseligt.

Ad A.

Det foreslås at indføre en sondring og følgelig at anvende forskellige tærskler afhængigt af transportformen – land og søtransport kontra flytransport. I betragtning af, hvad flytransport koster og kræver, må det antages, at flyrejser foretages mindre hyppigt af den enkelte, end det er tilfældet med rejser på landjorden eller med færge. Desuden kan flyrejsende i sagens natur kun medbringe, hvad de kan købe og transportere, og de ville således ikke kunne medbringe voluminøse varer. En sådan sondring kunne forhindre potentielle problemer, som en forhøjelse af 175 EUR-tærsklen (1.350 DKK) kunne medføre for EU-lande, der har en fastlandsgrænse til tredjelande med et betydeligt lavere prisniveau. På den anden side kunne andre EU-lande, hvor de rejsende fra tredjelande næsten udelukkende vil være flyrejsende, drage fordel af den høje tærskel.

En forhøjelse af tærsklen fra 175 EUR til 220 EUR er berettiget, fordi tærsklen dermed vil få den realværdi, den havde, da den sidste gang blev fastlagt (i 1994), idet inflationen i EU som helhed i perioden 1. januar 1994 til 31. december 2004  har været på ca. 25%. Desuden foreslås det at afskaffe de kvantitative lofter for parfume, kaffe og te. Den beløbsmæssige tærskel vil derfor også omfatte indkøb af parfume, kaffe og te, som under den nuværende ordning kan foretages ud over den beløbsmæssige tærskel, da der er specifikke kvantitative lofter for disse varer.

Ad B.

Direktivet omfatter ikke et loft for øl, selv om øl er stærkt beskattet i nogle EU-lande. På den anden side gælder der faste afgiftsfri mængder for indførslen af andre alkoholholdige drikkevarer. Især er der en grænse på 2 liter for vin, selv om flere af EU-landene ikke har nogen punktafgifter på vin. Det ville derfor være logisk, at der indførtes en kvantitativ begrænsning for øl, og det kunne medvirke til at løse problemerne for visse EU-lande, der grænser op til tredjelande, hvor prisniveauet er betydeligt lavere. For at få en vis konsistens for alle alkoholholdige drikkevarer forslås der et kvantitativt loft på 16 liter for øl og en forhøjelse af det kvantitative loft fra 2 til 4 liter for vin.

Ad C.

For tobaksvarer foreslår Kommissionen at give EU-landene mulighed for at anvende en sondring mellem flyrejsende og andre rejsende samt at indføre et ensartet system for nedsatte lofter.

Ifølge EF-traktatens artikel 152 skal alle Fællesskabets politikker sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau. Desuden anbefaler WHO-rammekonventionen om tobakskontrol, som EU ratificerede den 30. juni 2005, at de kontraherende parter forbyder eller begrænser salget til internationale rejsende og/eller disses indførsel af told- og afgiftsfri tobaksvarer. For at sikre ligebehandling af alle borgere, der rejser ind i EU, omfatter forslaget et ensartet system for nedsatte kvantitative lofter for tobaksvarer. Det giver også EU-landene mulighed for at sondre mellem flyrejsende og andre rejsende, hvad angår lofterne for tobaksvarer. De foreslåede nedsatte lofter svarer til de tidligere nedsatte lofter for handel inden for EU for folk i grænseområder eller personale på transportmidler.

Ad D.

Kommissionen lægger vægt på, at kun nogle få EU-lande har punktafgifter på parfume, kaffe og te. Ingen EU-lande har afgift på parfume, som er fritaget efter fællesskabsbestemmelserne, 1 EU-land har på te (DK), og 5 EU-lande har på kaffe (herunder DK). Kommissionen mener derfor, at disse lofter for rejsende i 25 EU-lande ikke længere er berettigede. De kunne under alle omstændigheder indordnes under de beløbsmæssige tærskler.

Ad E.

Det afgiftsbeløb, som EU-landene kan undlade at opkræve ved indførsel af varer forhøjes af hensyn til inflationen, og sættes derfor op fra 5 EUR til 10 EUR.

Ad F.

Bestemmelsen er ikke længere berettiget under den nuværende momsordning.

Ad G.

Der er foretaget en række hovedsageligt redaktionelle forbedringer for at bringe teksten i overensstemmelse med de nuværende krav til udformningen af retsakter og dermed fjerne eventuelle tvetydigheder. Desuden er de tredjelandsområder, som direktivet også skal anvendes i forbindelse med, blevet defineret.

 

På ECOFIN-mødet den 28. november 2006 blev der opnået politisk enighed om et kompromisforslag. Den væsentligste ændring i forhold til Kommissionens forslag er grænsen for moms indførsel af varer fra tredjelande som rejsegods, som hæves til 2.250 kr. (300 €) for rejsende til lands og 3.225 kr. (430 €) for rejsende til luft og til havs.

Direktivet blev færdigbehandlet den 20. december 2007 og træder i kraft 1. december 2008. Der forventes enighed om tilsvarende ændringer i toldforordning 918/83 i 1. halvår 2008, således at ændrede toldregler kan træde i kraft samtidig med momsreglerne 1. december 2008.  

(Resume: Nærhedsnotat er oversendt til Europaudvalget den 16. marts 2006, grundnotat er oversendt den 27. marts 2006 og revideret grundnotat er oversendt den 11. maj 2006.

Kommissionens forslag har været behandlet på ECOFIN den 7. og 28. november 2006. Hovedspørgsmålene har været grænsen for indførelse af varer fra tredjelande, afskaffelsen af mængdegrænsen for kaffe, parfume og te, samt en valgfri differentiering mellem rejsende med hensyn til mængdegrænserne for tobaksprodukter.

Direktivforslaget vedrørende moms har det mest af 2007 afventet behandlingen af et parallelt toldforslag. Direktivforslaget blev imidlertid færdigbehandlet 20. december 2007 med ikrafttræden 1. december 2008. Fra samme dato forventes tilsvarende ændringer af toldreglerne.)

 

V. Andre afgifter

18. Kapitaltilførselsafgift

EU Kommissionen fremsatte den 4. december 2006 forslag om omarbejdelse af Rådets direktiv 69/335/EØF vedrørende regulering af opkrævningen af kapitaltilførselsafgifter, KOM(2006)760. Med den seneste ændring af direktivet i 1985 blev det erkendt, at kapitaltilførselsafgiften burde afskaffes pga. dens skadelige økonomiske virkning. En implicit ”standstill”-forpligtigelse har efterfølgende forhindret medlemslande i at genindføre afgiften.

Der er i dag syv medlemslande, som anvender afgiften (Grækenland, Spanien, Cypern, Luxembourg, Østrig, Polen og Portugal).

Danmark afskaffede afgiften i 1993.

Forslaget går ud på, at maksimumsatsen sænkes fra 1 pct. til 0,5 pct. inden 2008 og at afgiften udfases senest i 2010.

Forslaget vil medføre en cementering af, at kapitaltilførselsafgiften og andre lignende afgifter ikke kan genindføres. Det betyder, at Danmark ikke kan genindføre disse afgifter.

Forslaget har været behandlet i løbet af 2007. Et hovedemne har været de 7 ’tilbageværende’ medlemsstaters modstand mod at skulle ophæve afgiften. Formandskabet fik på ECOFIN 4. december 2007 tilslutning til et kompromisforslag, der giver de nævnte 7 medlemsstater mulighed for at bevare kapitaltilførselsafgift indtil videre.

(Resumé: Kapitaltilførselsafgiften foreslås udfaset og maksimumsatsen reduceret i overgangsperioden. På ECOFIN 4. december 2007 var der tilslutning til et kompromisforslag. Forslaget indeholder bl.a., at de berørte 7 medlemsstater kan opretholde kapitaltilførselsafgift indtil videre. Der er ikke oversendt grundnotat.)

 

V. Tværgående direkte og indirekte beskatning

 

a. Forslag m.v., der forhandles i øjeblikket

19. Fiscalis 2013-programmet

Kommissionen fremsatte den 17. maj 2005 forslag til Fællesskabsprogrammet Fiscalis 2013. Programmet har til formål at forbedre kontrol og svig indenfor afgiftssystemerne, fastlægge nye forvaltningsmetoder samt udbrede vigtig viden og erfaring. Med andre ord at forbedre funktionen af det indre marked gennem samarbejde mellem EU-landene. Programmet vurderes at være effektivt og er også blevet forlænget flere gange.

De væsentligste ændringer i Fiscalis-2013 sammenholdt med Fiscalis 2003 - 2007 er:

 

Efter forhandlinger og mindre ændringer støttede et stort flertal af medlemsstaterne i oktober 2006 et kompromisforslag fra formandskabet. Efterfølgende har formandskabet haft drøftelser med det relevante udvalg i Europa-parlamentet, hvis mindre ændringsforslag i store træk er indarbejdet i kompromisforslaget. Forslaget er nu vedtaget såvel i Parlamentet som i Rådet, og det nye program virker fra 1. januar 2008.

 (Resumé: Kommissionen foreslår en fortsættelse af fællesskabsprogrammet Fiscalis, som har til formål at forbedre kontrol og svig indenfor afgiftssystemerne, fastlægge nye forvaltningsmetoder samt udbrede vigtig viden og erfaring.

Det nye program for årene 2008-2013 er nu vedtaget af såvel Europa-Parlamentet som af Rådet, og programmet virker fra 1. januar 2008.  

Grundnotat er oversendt den 26. juli 2006.)

 

20. Kommissionens Meddelelse om behov for en koordineret strategi til at bekæmpe svig

Kommissionen udsendte den 31. maj 2006 en meddelelse om behovet for at udvikle en koordineret strategi til forbedring af svigbekæmpelsen, KOM(2006)256. Meddelelsen omhandler både direkte og indirekte skatter. Meddelelsen anviser ikke en altfavnende løsning på problemerne, men helt overordnet mener Kommissionen, at svig kan bekæmpes bedre via en mere effektiv og moderne organisering af kontrolsystemerne kombineret med et stærkt og ikke mindst hurtigt samarbejde mellem EU-landene og evt. OLAF (Kommissionens svigsenhed)

 

ECOFIN den 28. november 2006 og 5. juni 2007 vedtog konklusioner, som lægger vægt på vigtigheden af at bekæmpe svig, og som anerkender behovet for en fælles anti-svigstrategi, der kan understøtte de nationale bestræbelser på dette område. Rådet opfordrede Kommissionen til  at forberede en sådan strategi med vægten lagt på styrkelse af medlemslandenes sanktionsmuligheder overfor svindlere, bedre beskyttelse af medlemslandenes momsindtægter samt bedre og hurtigere informationsdeling medlemslandene imellem.

ECOFIN drøftede ligeledes eventuelle direktivændringer, herunder mulighed for generel omvendt betalingspligt for moms af indenlandsk varesalg til erhvervskunder og ændrede momsregler for varesalg over EU-grænserne til erhvervskunder. ECOFIN har anmodet Kommissionen om mere dybtgående analyser af disse spørgsmål.

Kommissionen har 23. november 2007 udsendt en Meddelelse med overskriften: ”Hovedelementer i en EU-antisvigsstrategi på momsområdet”. Emnet er tiltag inden for rammerne af det gældende momssystem, og Kommissionen skitserer nogle tanker om retningen for det videre arbejde:

-          Momskontrol – myndighederne har brug for relevante angivelsesoplysninger fra virksomhederne i rette tid

Kommissionen nævner, at den i fortsættelse af ECOFIN’s konklusioner 5. juni 2007 er på vej med et direktivforslag, der øger hyppigheden af virksomhedernes angivelse af oplysninger om EU-varehandel og hurtigere udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne. – Nogle medlemsstater ønsker imidlertid at gå videre, så virksomhederne skal angive og medlemsstaterne skal udveksle oplysninger om EU-handel pr. transaktion.Kommissionen peger på modstående hensyn, nemlig EU’s mål om at reducere de administrative byrder med 25% i 2012 og problemer, hvis de administrative krav til virksomhederne bliver uforholdsmæssigt hårdere mht. EU-handel sammenholdt med indenlandsk handel.

-          Medlemsstaterne skal have bedre ’EU-tilgang’ i deres kontrolarbejde

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at allokere flere ressourcer til det administrative samarbejde med EU-partnerne. Kommissionen nævner, at et system med økonomiske incitamenter (herunder omkostningsdeling) bør overvejes for at fremme EU-tilgang i landenes momskontrol.

Videre opfordrer Kommissionen til, at medlemsstaterne indretter deres lovgivning, så de kan foretage strafferetlig forfølgning af personer involveret i svig, selv om svigen alene udløser provenutab for et andet medlemsland.

-          Medlemsstaterne skal have opdaterede oplysninger om deres momsregistrerede virksomheder

Momsregistreringsnummeret er et nøgleelement i de momsregler, der gælder for EU-varehandelen, og af den grund er der brug for den bedst mulige opdatering af registrene med momsregistrerede virksomheder i EU-landene. Situationen her er ikke tilfredsstillende i dag, og Kommissionen mener, at der bør indføres en form for ’sanktioner’ mod medlemsstater, når oplysninger om deres momsregistrerede virksomheder er forældede eller fejlagtige, og dette (i forbindelse med svig) leder til provenutab i en anden medlemsstat.

Kommissionen mener videre, at medlemsstaterne bør være årvågne, når de momsregistrerer virksomheder, da momsnumre kan misbruges. Det skal sikres, at skattemyndighederne holder øje med bl.a. mistænkelige virksomheder, som ikke kan gives afslag på anmodning om momsregistrering. Inaktive virksomheder bør slettes af momsregistret så hurtigt som muligt, og på EU-plan bør der gennemføres minimum-standarder for momsregistrering og sletning fra registret.

-          Medlemsstaternes mulighed for at inddrive moms i svigssager skal forbedres

Kommissionen ser to veje til at forbedre inddrivelsen af moms i svigssager: For det første anvendelse af solidarisk hæftelse for moms, når det sker med den rette balance mellem hensyn til de ærlige virksomheder på den ene side, og skattemyndighedernes mulighed for at inddrive momsen på den anden. For det andet ændringer i EU’s inddrivelsesdirektiv for at styrke samarbejdet mellem EU-landene om inddrivelse af udestående fiskale fordringer; Kommissionen vil fremsætte et forslag herom i 2008.

ECOFIN vedtog den 4. december 2007 konklusioner, som støtter retningen i Kommissionens arbejde.

Drøftelserne fortsætter 1. halvår 2008.

  (Resumé: Kommissionen har maj 2006 og november 2007 udsendt Meddelelser om behovet for at udvikle en koordineret strategi til forbedring af svigbekæmpelse og tanker om retningen i en fælles anti-svigsstrategi på momsområdet. ECOFIN har 28. november 2006 samt 5. juni og 4. december 2007 vedtaget  konklusioner om det videre arbejde. Drøftelserne fortsætter 1. halvår 2008. Der er ikke oversendt grundnotat.)

 

VI. Gensidig bistand samt bekæmpelse af svig

a. Forslag m.v., der forhandles i øjeblikket

Ingen.

 

b. Andre forslag m.v.

21. Forslag til forordning om bekæmpelse af svig

Kommissionen fremsatte 1. oktober 2004 forslag til Europa-parlamentets og Rådets forordning om gensidig administrativ bistand med henblik på beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser mod svig og enhver anden ulovlig aktivitet, KOM (2004) 509.

Forslaget angår flere ministres ressort, idet det ud over moms omfatter alle Fællesskabets indtægter og udgifter, dvs. bl.a. told, landbrugsimportafgifter, restitutioner samt social- og strukturfondsmidler.

Forslaget tager sigte på at udvide en administrativ samarbejdsmodel for svigsbekæmpelsen, som anvendes på told- og landbrugsområderne, til alle andre områder, der angår Fællesskabets indtægter og udgifter. Kommissionen anfører, at det f.eks. kan dreje sig om, at udbytte af EF-svig og svig med strukturfondene søges hvidvasket ved at udføre grænseoverskridende momssvig.

Det mest udbyggede og intensive administrative samarbejde mellem EU-landene og Kommissionen om bekæmpelse af svig findes således i dag på told- og landbrugsområderne. Her er der mulighed for relativ hurtig iværksættelse af samarbejde omkring administrative undersøgelser af uregelmæssigheder. Endvidere deltager Kommissionen aktivt ved at koordinere og støtte EU-landenes arbejde.

Der er i dag i EU regler om administrativt samarbejde på f.eks. momsområdet, hvor reglerne senest i 2003 er blevet udbygget. Disse regler tildeler imidlertid ikke Kommissionen nogen aktiv rolle i den udførende del af samarbejdet, ligesom de heller ikke i samme omfang som det foreliggende forslag sigter mod samarbejde om særlig overvågning i tilfælde, hvor der er rimelig grund til at antage, at der er begået uregelmæssigheder.

Forslaget sigter alene på administrativt samarbejde og ikke på anvendelsen af national strafferet, regler om gensidig bistand i straffesager eller det nationale retsvæsen.

Det foreslås, at forordningen finder anvendelse i sager om svig eller enhver anden ulovlig aktivitet, som skader Fællesskabets finansielle interesser, og som er af særlig relevans på fællesskabsplan. Dette udmøntes ved nogle beløbsgrænser for sager omfattet (momssager unddragelse af over 500.000 EUR; andre sager unddragelse af over 100.000 EUR).

Kommissionen præsenterede forslaget på rådsmødet (RIA) 25. oktober 2004. Forslaget har derefter været drøftet på arbejdsgruppeniveau i 1. halvår 2005 uden enighed. Forhandlingerne ventes ikke genoptaget i 1.halvår 2008.

(Resumé: Forslaget til forordning om svigsbekæmpelse tager sigte på at overføre den intensive form for administrativt samarbejde, som i dag kendes fra told- og landbrugsområderne, til alle andre områder, der angår Fællesskabets indtægter og udgifter. I den forbindelse foreslås også momssvig omfattet.

Grundnotat er oversendt 2. december 2004).

 

B. FORSLAG M.V. UNDER RÅDSMØDE KONKURRENCEEVNE

Told  -  1. søjle

 

a. Forslag m.v., der forhandles i øjeblikket

22. Forslag til modernisering af toldkodeks (KOM(2005)608)

EU-Kommissionen fremlagde den 30. november 2005 forslag om EF-toldkodeksen (moderniseret toldkodeks). Forslaget skal ses som led i arbejdet med at få toldvæsenet i EU skal leve op til ofte modsatrettede krav om dels at gennemføre et antal stigende kontrolforanstaltninger for at beskytte bl.a. EU's finansielle, sociale, sikkerheds- og erhvervsmæssige interesser og dels at fremme legitime handelstransaktioner. Forslaget er et led i implementeringen af Lissabon-strategien på toldområdet.

Forslaget var – sammen med forslaget om e-toldbeslutning - sat på dagsordenen for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 21. - 22. maj 2007, hvor der blev opnået politisk enighed om det. På rådsmødet den 15. oktober 2007 var forslaget sat på dagsordenen henblik på fælles holdning, som blev opnået. Forslaget afventer nu, at Europaparlamentet gennemfører en 2. læsning.

(Resumé: Forslaget om modernisering af Toldkodeks betyder en mere enkel og logisk struktur af lovteksten med færre artikler og mere simple regler, og derved en mere brugervenlig toldlovgivning. Ændringen af Toldkodeksens legale indhold skaber forudsætninger for elektronisk told og handel, og der dannes derved det nødvendige grundlag for elektronisk dataudveksling mellem myndigheder og for udviklingen af toldsystemer, der tilgængelige for virksomheder og toldmyndigheder og fælles toldinformationsportaler.

Grundnotat er oversendt 19. januar 2006 – alm. del 83; del af samlenotat af 24. november 2006 - 2769 - Bilag 1, samt del af samlenotat af 3. maj 2007 – 2801-bilag 1).

 

23. Forslag om e-told (Forslag til beslutning om papirløse rammer for told og handel (e-told), KOM(2005)609)

EU-Kommissionen fremlagde den 30. november 2005 forslag til Rådets og Europa-Parlamentets beslutning om papirløse rammer for told og handel. Beslutningen – der følger op på en række tidligere resolutioner m.v. om samme emne - skal sikre de politiske og ikke mindst økonomiske og tidsmæssige rammer for indførelsen af de enkelte elektroniske systemer (samlet kaldet e-told), der skal gøre det muligt i praksis at gennemføre den lovgivning, der allerede er på plads via Rådets og Europa-Parlamentets forordning 648/05 – og som vil komme som følge af forslaget til ny moderniseret Toldkodeks.

Forslaget var – sammen med forslaget om modernisering af toldkodeks - sat på dagsordenen for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 21- 22. maj 2007, hvor der blev opnået politisk enighed om det.  På rådsmødet den 18. juli 2007 var forslaget sat på dagsordenen henblik på fælles holdning, som blev opnået.

RÃ¥det og Europa-Parlamentet undertegnede forslaget medio januar 2008.

(Resumé: En gennemførelse af disse forordninger indebærer, at informationer, angivelser, beslutninger m.v. skal gives og håndteres elektronisk i alle EU-lande – og forudsætter, at toldmyndighederne (og andre nationale myndigheder, der er involveret i vareførslen ind og ud af EU) kan kommunikere hurtigt med hinanden ad elektronisk vej. Et led i planerne er implementering af ”Single Windows” og ”One Stop Shop”, hvorved alle henvendelser - både hvad gælder information, angivelse og kontrol – foregår ad én kanal og ét sted i forhold til den enkelte virksomhed.

Sigtet med beslutningen er, at e-told indføres ens og samtidig i hele EU.

Grundnotat er oversendt 19. januar 2006 – alm. del 82, samt samlenotat af 21. marts 2007 – KOM(2005)609 – bilag 2).

 

24. Forslag til forordning om ændring af forordning 515/97 om gensidig bistand inden for told- og landbrugsområdet (KOM(2006)866)

Kommissionen fremsatte den 22. december 2006 forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 515/97 om gensidig bistand inden for told- og landbrugsområdet.

Hensigten med forslaget er at give medlemslandene nye og bedre instrumenter til at bekæmpe svig.

Forslaget skal ses som et vigtigt redskab til at gøre den nuværende Forordning mere nutidig og anvendelig med henblik på at imødegå de udfordringer Fællesskabet står over for i relation til bl.a. udvidelsen af EU og de ændrede svigmønstre.

Forslaget lægger bl.a. op til, at der oprettes en europæisk database. Kommissionen får hermed en koordinerende rolle til at indsamle data og sørge for udvekslingen af oplysninger toldmyndighederne imellem, således at medlemslandene kan genbruge eksisterende materiale som eksempelvis ekspertise, teknisk eller logistisk materiale, som allerede er tilgængeligt i Kommissionen.

Toldinformationssystemet udvides, således at det kan anvendes til analyseformål, hvorved oplysninger vil kunne lagres nationalt og anvendes til analyser.

Det foreslås endvidere at oprette et elektronisk sagsregister på toldområdet (kaldet FIDE). FIDE vil gøre det muligt at udveksle informationer om svig. Databasen skal ikke indeholde efterretninger eller informationer fra sagerne, kun referencer til disse. I nogle medlemslande har toldmyndighederne udstrakte beføjelser til at foretage efterforskning i relation til FIDE-overtrædelser. Det er beføjelser, der i Danmark er henlagt til politiet.

Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2008.

(Resumé: Forslaget skal ses som et bedre instrument til at bekæmpe de svigmetoder Fællesskabet står over for i bekæmpelsen af de stadig mere sofistikerede og ændrede svigmønstre, der er opstået i takt med udvidelsen af EU.

Grundnotat er oversendt 7. januar 2007.)

 

25. Forslag om ændring af fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter (Forslag om ændring om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter, KOM (2007)614)

EU-Kommissionen fremlagde den 18. oktober 2007 forslag om ændring af fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter.

Med vedtagelsen af direktiv om fritagelse for merværdiafgift og punktafgifter på varer, der indføres af rejsende fra tredjelande, skal en forordning om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter ændres for at sikre en vis parallelisme mellem fritagelse for moms og fritagelse for importafgift. Forordningen har i det væsentlige været uændret i over femten år, og behovet for at ændre bestemmelsen om varer, som indføres i rejsendes personlige bagage, kan være en lejlighed til at ændre en række bestemmelser. 

Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2008.

 (Resumé: Den generelle baggrund for forslaget har sammenhæng med bestræbelser på at forbedre fællesskabslovgivningens klarhed og gennemsigtighed, at lette samhandelen med tredjelande og forenkle toldkontrollen. De foreslåede ændringer tilsigter at forbedre forordningens klarhed og gennemsigtighed, forbedre parallelismen mellem fritagelsen for moms og fritagelsen for importafgift, harmonisere anvendelsen af toldbestemmelserne i medlemsstaterne og forenkle toldbehandlingen for visse varer.

Grundnotat er oversendt den 13. december 2007.)

 

26. Forslag om ændring af told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (Forslag om ændring af told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, KOM (2007)615)

EU-Kommissionen fremlagde den 18. oktober 2007 forslag om ændring af told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif. Bestemmelserne om enhedstoldsatsen er ikke blevet ændret siden 1997. Siden er den fælles toldtarifs toldsatser for varer, der normalt indføres af rejsende i deres personlige bagage eller sendes i små forsendelser til privatpersoner, blevet mindsket med omkring 20%. Det foreslås derfor, at enhedstoldsatsen for disse varer reduceres med et procentpoint til 2,5%, således at privatpersoner får udbytte af disse nedsættelser. Derudover foreslås, at loftet for anvendelse af enhedstoldsatsen forhøjes til 700 euro i betragtning af udviklingen i prisinflationen i og uden for Fællesskabet for varer, der normalt indføres på denne vis og det voksende antal rejsende og private forsendelser.

Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2008.

 (Resumé: Baggrunden for forslaget skal ses i ændringen af told- og afgiftsfritagelsen for varer, der indføres i rejsendes personlige bagage. Derudover skal forslaget ses som en foranstaltning, der letter toldbehandlingen af små forsendelser, der sendes fra en privatperson til en anden i ikke-kommercielt øjemed.

Grundnotat er oversendt den 13. december 2007.)

 

C. FORSLAG M. V. UNDER RÅDSMØDE RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

 

Told -  3. søjle

a. Forslag m.v., der forhandles i øjeblikket

 

27. Strategi for toldsamarbejdet

Den 2. oktober 2003 vedtog Rådet en resolution om en toldsamarbejdsstrategi. Denne strategi har til formål at forbedre og synliggøre de nuværende samarbejdsprocesser mellem medlemsstaterne bl.a. i relation til at bekæmpe den grænseoverskrivende organiserede kriminalitet, herunder bekæmpelse af terror i hele EU.

Efterfølgende er der i Rådets toldsamarbejdsgruppe vedtaget en handlingsplan, som indeholder overordnede forslag til aktioner, hvor der løbende nedsættes projektgrupper, som skal arbejde med forslag til den enkelte aktion, f.eks. forslag til konventioner, forslag til intensivering, forenkling og effektivisering af toldsamarbejdet. Når den enkelte projektgruppe har udarbejdet sit forslag til retningslinier, giver medlemsstaterne håndslag på, hvordan aktionen skal udføres.

Toldsamarbejdsgruppens første strategihandleplan udløb ved udgangen af 2006. Handleplanen dækkede en periode på 36 måneder. Imidlertid har erfaringerne vist, at en 36 måneders strategiplan med en midtvejs evaluering efter 18 måneder ikke er fleksibel nok til at reagere på nye initiativer, fx EU´s indsats mod terrorisme.

Det var derfor et ønske fra toldsamarbejdsgruppen, at handleplanen for toldsamarbejdsstrategien blev afkortet. Der var enighed om, at en handleplan på 18 måneder var mere fleksibel og overskuelig. Den nye handlingsplan for toldsamarbejdsstrategien, der dækker perioden 1. januar 2007 til 30. juni 2008 blev forelagt Artikel 36-udvalget på mødet den 10. november 2006 og blev godkendt uden yderligere bemærkninger.

Den nye toldstrategiplan tager udgangspunkt i de indsatsområder, der er højt prioriteret i Rådet, bl.a. Haag-programmet, om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU, EU´s handleplan for narkotiske stoffer samt EU´s handleplan for bekæmpelse af terrorisme.

Det er toldsamarbejdsgruppen erfaring, at en strategiplan er vigtig for at styrke og målrette samarbejdet i medlemsstaterne. Endvidere er strategiplanen et effektivt redskab til koordinering af de fælles toldaktioner.

Generelt er man fra dansk side positiv indstillet over for initiativer, der kan medvirke til at bekæmpe organiseret kriminalitet, og narkotikahandel. Ligeledes kan man støtte området for frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Â