SAU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 49: Vejledninger fra SKAT og Skatteministeriet: "Er du selvstændigt erhvervsdrivende?" og "Selvstændigt erhvervsdrivende - også i skattemæssig forstand", jf. svar på spm. 280 (2006-07)

Skatteudvalget 2007-08 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 49
Offentligt

Udskrift af Selvstændigt erhvervsdrivende - også i skattemæssig forstand

Indholdsfortegnelse

Selvstndigt erhvervsdrivende - ogs i skattemssig forstand

Indledning

Vejledningens form l

Konkret vurdering af aktiviteten (herunder konomisk risiko)

Momspligtig virksomhed

Arbejdsgiver

Introduktion til resten af vejledningen

Lnmodtager

Honorarmodtager

Selvst ndig virksomhed

Moms

Eksempler

Hvis du vil vide mere

Bilag (selvangivelsens rubrikker og skatteregler)

Selvstndigt erhvervsdrivende - ogs i skattemssig

forstand

Resum

Hvad er nyt?

Henvendelse

rettes til

Vejledningen beskriver skattepraksis for om en aktivitet bedmmes som erhvervsm ssig

virksomhed eller ikke.

Ny vejledning

72 22 18 18 eller personlig henvendelse til skattecentrene

Indledning

Vejledningens forml

Mange nye virksomhedsejere oplever, at SKAT ikke anser dem for selvst ndigt erhvervsdrivende, men i

stedet for fx lnmodtagere.

Vejledningen er t nkt som en hjlp til dig, der starter egen virksomhed, eller er p vej til det. I vejledningen

kan du lse om, hvorn r du anses for selvstndigt erhvervsdrivende med en erhvervsm ssig virksomhed.

Din aktivitet vil blive placeret i en af disse kategorier:



Kategori 1

Kategori 2

Kategori 3

Kategori 4

Lnmodtager

Honorarmodtager

Ikke-erhvervsm ssig virksomhed

Erhvervsmssig virksomhed.

Placeringen er afg rende for fradragsvrdien af dine udgifter, og om du skal betale arbejdsmarkedsbidrag

(AM-bidrag), og om underskud er fradragsberettiget. Sidst i vejledningen kan du se, hvilke felter i

selvangivelsen, der skal benyttes for hver enkelt kategori. Udvalgte skatteregler vises i oversigtsform.

Vejledningen beskriver g ldende ret og praksis p omr det (1. september 2007). Domstolspraksis ndres i takt

med samfundsudviklingen. Nye brancher og nye m der at drive virksomhed p kan p virke vurderingen af den

aktivitet, du driver. I vejledningen er der henvist til domme og principielle afgrelser samt de cirkul rer, der er

anset for relevante.

Dette afsnit udgr sammen med de andre afsnit under Indledning en sammenfattet version af hele

vejledningen. De vrige afsnit indeholder en mere detaljeret beskrivelse.

Vejledningen omhandler ikke landbrugsvirksomhed og udlejning af fast ejendom.

SKAT har udgivet en pjece

Er du selvstndigt erhvervsdrivende?,

der er uden henvisninger til afg relser og

domme.

Konkret vurdering af aktiviteten (herunder konomisk risiko)

Har du flere aktiviteter, vurderes de hver for sig. Du kan fx godt v re lnmodtager med n aktivitet og samtidig

honorarmodtager eller selvstndigt erhvervsdrivende med dine andre aktiviteter.

Det er de faktiske forhold, der l gges til grund ved vurderingen. En lnmodtager bliver fx ikke selvst ndigt

erhvervsdrivende ved at skrive en faktura i stedet for at f en l nseddel.

Flgende diagram viser de punkter, SKAT l gger vgt p , nr aktiviteten skal kategoriseres.

Diagram i PDF-format

Helt overordnet afh nger placeringen i den enkelte kategori af, om du har eller ptager dig en konomisk risiko

ved din aktivitet.

Ved konomisk risiko forst s, at du risikerer at f et tab ved aktiviteten, fordi der er flere udgifter end indt gter

- herunder udgifter som flge af et erstatningsansvar.

Den tid, du l gger i virksomheden, er ikke en konomisk risiko, selvom du m ske ikke fr betaling.

En konomisk risiko kan fx skyldes, at du slger varer og har udgifter ved k bet eller fremstillingen, som du

risikerer ikke at f d kket. Dit produktansvar for varen kan ogs medf re et erstatningsansvar. Du kan blive ndt

til at ombytte varen, tage varen retur eller udbedre skader p varen og betale udgifterne herved eller betale en

kompensation til din kunde.

Slger du en ydelse, fx hvis du er jurist og hj lper med slutseddel og skdeskrivning ved en hushandel, s har du

i reglen ikke store udgifter ved dit arbejde. Men du risikerer at blive erstatningsansvarlig, hvis fx slgeren af

huset ikke er tinglyst som ejer af det.

Udgifter til fx transport til arbejde, arbejdst j, frokost i arbejdstiden anses for typiske udgifter i et

lnmodtagerforhold, og ikke for en konomisk risiko ved din aktivitet.

Der kan henvises til flgende domme:

SKM2007.273HR, SKM2007.35 LR, SKM2007.480LR, SKM2005.280VLR, SKM2005.154VLR,

SKM2004.304VLR.

L nmodtager (kategori 1) - aktivitet uden konomisk risiko

Hvis du er i et ans ttelsesforhold til den, du arbejder for (hvervgiveren), vil din aktivitet blive anset som

lnmodtageraktivitet.

At du eventuelt udskriver fakturaer i stedet for at modtage en l nseddel gr ingen forskel. Det afg rende er, om

du rent faktisk er i et ansttelsesforhold.

Honorarmodtager (kategori 2) - aktivitet uden konomisk risiko

Hvis du ikke er i et ansttelsesforhold, vil du blive anset for honorarmodtager. En eventuel status som

momsregistreret har ikke betydning for vurderingen.

Ikke-erhvervsmssig virksomhed (kategori 3) - aktivitet med konomisk risiko

Selvom formlet med din virksomhed er at opn overskud, er det ikke sikkert, at virksomheden kan anses for

at vre erhvervsm ssig. Hvis du ikke driver din virksomhed sdvanligt og forsvarligt, eller den kun har et

beskedent omfang, anses den for ikke-erhvervsm ssig. Du kan alts godt have en konomisk risiko, men mden

du driver virksomheden p medfrer, at den anses for at v re ikke-erhvervsmssig.

Hvis form let med at drive din virksomhed ikke er at opn et overskud, men derimod at dyrke din fritids- eller

private interesse for maleri, ridesport eller lignende, s anses virksomheden for at vre ikke-erhvervsm ssig.

Dette kaldes ogs hobbyvirksomhed.

Erhvervsm ssig Virksomhed (kategori 4) - aktivitet med konomisk risiko

Hvis din virksomhed skal anses for erhvervsm ssig, skal du bde have en konomisk risiko og drive den med

den forndne intensitet og seri sitet. Endvidere skal virksomheden give overskud eller have udsigt til at gre

det.

Kravet til overskuddets st rrelse, arbejdsindsatsen, driftsformen osv. afhnger af hvilken type virksomhed, du

driver.

Momspligtig virksomhed

Du skal v re opmrksom p , at der er forskel p den moms- og skattem ssige vurdering af, hvornr du driver

erhvervsvirksomhed. Du kan godt v re registreret med en momspligtig virksomhed, uden at virksomheden

opfylder de skattemssige krav til en erhvervsm ssig virksomhed.

Arbejdsgiver

Er du arbejdsgiver, vil kategorien have betydning for dine pligter til at indeholde A-skat og indberette rets

udbetalte A-indkomster (kategori 1).

Honorarer til personer uden CVR-nr. skal indberettes som B-indkomst (kategori 2).

Hvis en udenlandsk arbejdsgiver udl ner en af sine ansatte til at udfre arbejde for dig i Danmark, anses den

ansatte for at v re arbejdsudlejet. Det er en betingelse, at du har instruktionsbefjelsen, og at ansvaret og

risikoen for resultatet af hans arbejde p hviler dig.

Ved arbejdsudleje har du pligt til at tilbageholde en bruttoskat p 30 procent.

Introduktion til resten af vejledningen

I afsnittene

Lnmodtager

Honorarmodtager

beskrives kategorierne l nmodtager og honorarmodtager. I

afsnittet

Selvstndig virksomhed

beskrives selvst ndig virksomhed, herunder erhvervsmssig og ikke-

erhvervsm ssig virksomhed. I afsnittet

Moms

beskrives momslovens srlige begreb "selvst ndig konomisk

virksomhed".

I afsnittene er der henvist til domme og principielle afg relser samt de cirkulrer, der er relevante ved

beskrivelsen af erhvervskategorierne.

Referat af domme offentligg res af SKAT p

http://www.skat.dk/SKATaspx?oID=80859under

et SKM-

nummer, der indeholder rstal, nummer og en forkortelse for den instans, der har truffet afgrelsen.

Der er f steder henvist til Tidsskrift for skatter og afgifter, forkortet TfS.

Instanserne er forkortet sledes:

HR (H jesterets dom)

LR ( stre Landsrets dom)

VLR (Vestre Landsrets dom)

LSR (Landsskatterets kendelse)

SR (Bindende svar fra Skatterdet)

LR (Bindende svar fra Ligningsr det)

Cirkulrer og lovhenvisninger kan ses i deres helhed p statens juridiske on-line informationssystem

Retsinformation, som findes p adressen

http://www.retsinfo.dk/.

I afsnittet

Eksempler

er der en r kke eksempler p forskellige aktiviteter. For hvert eksempel er

skattekategorien forklaret.

L nmodtager

Ansttelsesforhold

Nogle indt gter erhverves uden, at der er en konomisk risiko. Her vil SKAT vurdere, om der er et ans

ttelsesforhold (om du er lnmodtager). L nmodtagere kan fx vre:



Freelancere og konsulenter

Medarbejdere i outsourcede funktioner.

Hvis du ikke er i et ans ttelsesforhold, er du honorarmodtager.

Momsregistrering og udstedelse af faktura har ikke selvstndig betydning for vurderingen.

Du er l nmodtager, nr du er i et ans ttelsesforhold. Det betyder, at du typisk arbejder:

1. efter arbejdsgiverens anvisninger,

2. for dennes regning og risiko, og

3. som led i en aftale.

Nr SKAT vurderer, om du er l nmodtager, vil der blive set p de tre forhold. (Cirkul

re om personskatteloven

nr. 129 af 4/7 1994

pkt. 3.1.1. Hjesteret har bl.a. i

SKM2002.154.HR

fastsl et, at cirkulrets kriterier

anvendes).

Inden for de tre forhold er der en r kke yderligere karakteristika, se punkterne nedenfor. Der er tale om en

samlet vurdering, hvor punkterne med fed skrift i praksis ofte har vret udslagsgivende.

1):



Der er fastsat regler for, hvordan og hvornr du skal udf re arbejdet, og der er tilsyn og kontrol

med arbejdets udfrelse.

Du kan ikke bestemme hvilke arbejdsredskaber og materialer, der skal bruges ved arbejdets udf relse.

Du kan typisk ikke anstte arbejdskraft.

2):



Du betaler ikke de udgifter, der er ved arbejdet.

Du har ikke en reel konomisk risiko ved arbejdet.

Indtgten er overvejende nettoindkomst, det vil sige, at der ikke er udgifter til fx indk b og

annoncering af dine egne arbejdsydelser.

3):



Du har indget aftale om l bende arbejdsydelse.

Du anses iflge arbejdsmarkedslovgivningen - fx ferieloven og funktion rloven - som

lnmodtager.

Du f r en fast sum for hver time, uge eller mned, du arbejder.

Udbetaling af bonus, akkord osv. er aftalt p forhnd.

Du arbejder overvejende for n hvervgiver.

Du har krav p at blive opsagt med et bestemt varsel.

Din m detid, timetal og ferieplacering er aftalt med eller bestemmes af hvervgiveren.

Der kan henvises til flgende cirkul re og domme:

Anset for lnmodtager ved at bruge

cirkul re om personskatteloven nr. 129 af 4/7 1994

punkt 3.1.1.1:

SKM2007.273HR, SKM2007.259LR, SKM2007.215VLR, SKM2007.73HR, SKM2006.676LSR,

SKM2006.577SR, SKM2006.485SR, SKM2006.59LSR, SKM2005.466HR, SKM2005.280VLR,

SKM2005.154VLR, SKM2005.124 LR, SKM2003.555HR, SKM2002.561LR, SKM2002.470 LR,

SKM2002.469VLR, SKM2002.339LR, SKM2002.154HR.

Anset for selvst ndig ved at bruge

cirkulre om personskatteloven nr. 129 af 4/7 1994

punkt 3.1.1.2:

SKM2007.69SR, SKM2006.490SR, SKM2006.284SR, SKM2004.452LSR, SKM2004.395LSR,

SKM2004.304VLR.

Fleksibel arbejdstid

Freelancere og konsulenter har ofte meget frie arbejdsforhold, fx fleksible arbejdstider med

hjemmearbejdsplads, men det ndrer ikke ved, at de er lnmodtagere eller honorarmodtagere, hvis de er uden

konomisk risiko.

Konsulenter inden for IT vil som regel ikke have ptaget sig nogen konomisk risiko, og vil derfor vre enten l

nmodtager eller honorarmodtager, afhngigt af om der er etableret et ans ttelsesforhold eller ej.

(SKM2007.273HR,

SKM2005.124LR, SKM2004.142 LR)

Outsourcing

Hvis en virksomhed udlgger opgaver som fx telefonpasning, bogholderi, IT-opgaver eller lignende, er der

tale om outsourcing.

Hvis du starter egen virksomhed, og din tidligere arbejdsgiver outsourcer dine hidtidige arbejdsfunktioner til

dig, anses du muligvis stadig som l nmodtager for denne aktivitet.

Vurderingen vil afhnge af, om rammerne for samarbejdet med din tidligere arbejdsgiver har ndret sig,

herunder om du selv fortstter med at varetage opgaven, og om du har p taget dig en konomisk risiko.

Honorarmodtager

Udenfor ans ttelsesforhold

En rkke indt gter erhverves uden en konomisk risiko.

Hvis du har s danne indtgter, og samtidig ikke er i et ans ttelsesforhold, er du honorarmodtager. Det kunne

fx vre:



at du holder et foredrag, skriver en artikel, en sang eller lignende

at du modtager et engangsvederlag

at du er freelancer eller konsulent.

Begrebet honorar bruges i forskellige sammenh nge, men du anses skattemssigt for honorarmodtager, hvis

du ikke er ansat hos den, der udbetaler dig honoraret.

Honoraret vil typisk v re aftalt p forh nd; ved et fast belb for hver opgave, for hver time eller lignende, og

samtlige dine udgifter kan typisk d kkes af honoraret. Honoraret er ikke indtgt ved selvst ndig

erhvervsvirksomhed, for du har ikke en konomisk risiko forbundet med at erhverve honoraret.

(SKM2007.35

LR)

Fakturaudskrivning og momsregistrering har ikke selvst ndig betydning for vurderingen.

Som eksempler p honorarmodtagere kan n vnes:



Den selvstndige erhvervsdrivende, der har en bibesk ftigelse som foredragsholder

Lnmodtageren, der ved siden af sit ans ttelsesforhold en gang imellem har indtgter ved salg af

artikler til forskellige fagblade

Pensionisten, som supplerer sin folkepension ved at skrive lejlighedssange

Skuespilleren, som i perioder l ser op forskellige steder. (SKM2007.35LR,

SKM2005.536LSR,

SKM2003.494LSR)

Engangsvederlag

Selvom en person er hovedbesk ftiget som lnmodtager eller som selvst ndig erhvervsdrivende, kan han fx i

sin fritid prstere et stykke arbejde, der bliver betalt med et honorar. Det kunne fx v re kontorassistenten, der i

sin fritid arrangerer en konference for en forening og fr et honorar for det.

(SKM2006.14VLR,

SKM2003.104LSR)

Freelancere og konsulenter

En del konsulenter og freelancere er honorarmodtagere, da de ikke har en konomisk risiko - fx ln til ansatte.

Da freelanceren eller konsulenten ikke er i et ans ttelsesforhold til opgavegiver, er han honorarmodtager.

Selvstndig virksomhed

Hvis du driver selvst ndig virksomhed, kan den enten vre erhvervsm ssig eller ikke-erhvervsmssig.

Drift for egen regning og risiko er afg rende for, at det er en selvstndig virksomhed. Form let med driften og

mden, virksomheden drives p , er afgrende for, om den selvst ndige virksomhed anses for at vre erhvervsm

ssig eller ikke-erhvervsmssig.

Erhvervsm ssig

SKAT anser en virksomhed for at vre erhvervsm ssig, nr den drives for egen regning og risiko med det form

l at f et overskud. (Cirkul

re om personskatteloven nr. 129 af 4/7 1994

pkt. 3.1.1.)

Dette betyder ikke, at din virksomhed kun anses for erhvervsmssig, hvis du har et overskud. Men det

betyder, at din virksomhed skal v re tilrettelagt og drevet p en s dan mde, at den kan forventes at blive

rentabel. Ved vurderingen af din virksomhed ser vi p :

1. Virksomhedens drift

2. Virksomhedens rentabilitet.

En virksomhed anses for rentabel, nr overskuddet er s stort, at der er plads til driftskonomiske afskrivninger

(fradrag for faktisk v rdiforringelse), forrentning af den investerede kapital og aflnning af din arbejdsindsats.

Ikke-erhvervsm ssig

Nr du driver selvst ndig virksomhed, og den ikke kan anses for erhvervsmssig, karakteriseres din

virksomhed som ikke-erhvervsm ssig.

Hvis det primre form l med at drive virksomhed ikke er at opn et overskud, men at dyrke fritids- eller private

interesser som fx maleri eller ridesport, er der tale om hobbyvirksomhed.

Forhold, der viser, om du driver erhvervsm ssig eller ikke-erhvervsmssig virksomhed:

N r SKAT tager stilling til driften af din virksomhed, vil der blive set p at driften er intens og seri s:



Er virksomheden drevet sdvanligt og forsvarligt?

Det vil fx sige, at varer er k bt hjem og bningstider er annonceret, at de n dvendige konomiske

investeringer er foretaget, og kan forventes d kket af driften. (SKM2007.59HR,

SKM2004.207LR)

Har du s rget for, at de faglige forudstninger er til stede i virksomheden for at kunne drive den?

Har aktiviteten i din virksomhed en naturlig sammenh ng med din vrige erhvervsm ssige aktivitet?

Hvis du fx har underskud i din virksomhed med at sy og fremvise haute couture kjoler, har du

fradrag for det, hvis virksomheden drives for at markedsfre dit navn i branchen og udbrede kendskab

til dit designert j, som slges fra din anden virksomhed; en t jbutik. (TfS 1998.200HR)

Har du drevet din virksomhed regelmssigt gennem en l ngere periode, og har den et vist omfang?

Virksomhedens omfang bedmmes b de ud fra strrelsen af produktionsapparatet og ud fra st rrelsen af

dens omstning. (SKM2005.301HR,

SKM2004.455HR, SKM2006.21VLR, SKM2006.428 LR)



Nr SKAT tager stilling til din virksomheds rentabilitet, vil der blive set p flgende:



Fortid / Nutid

Har virksomheden et positivt resultat?

Der ses p udviklingen over tid i dit resultat, og p resultatet i forhold til dine drifts konomiske

afskrivninger, din konomiske investering og din arbejdsindsats. Din virksomhed skal ikke have v ret

i drift i en vis periode, fr der kan tages stilling til, om den er erhvervsmssig. (SKM2007.59HR,

SKM2006.428 LR, SKM2005.66VLR)

To virksomheder, som har det samme driftskonomiske resultat, vil kunne anses for erhvervsm ssig

og ikke-erhvervsmssig. Hvis den ene virksomheds aktiver ikke taber i v rdi, og der ikke anvendes

mange arbejdstimer, vil der vre et mindre krav til overskud for at anse denne virksomhed for

rentabel. Det kan fx v re en internetbutik med salg af gode rgangsvine sammenlignet med en

traditionel vinbutik, der fra lejede lokaler har ben 8 timer om dagen 6 dage om ugen.



Fremtid

Har virksomheden udsigt til rentabel drift?

Det er ikke usdvanligt, at en virksomhed i starten giver underskud, idet der er s rlige opstartsudgifter,

og det tager tid at f opbygget en kundekreds. Der kan

ikke

fastl gges en bestemt tidshorisont for

rentabel drift, da det altid afhnger af typen af virksomhed. En kiosk m fx umiddelbart forventes

hurtigere at kunne vre rentabel end en specialbutik, hvor der n ppe er et tilstrkkeligt kundegrundlag i

n romrdet. (Skat.99.803HR,

SKM2006.527 LR, SKM2005.66VLR)

Forventning og tilpasning af forventning

Har du lavet markedsundersgelser forud for opstart af virksomheden og har du udarbejdet realistiske

budgetter. Har du fors gt at tilrette budgetterne, hvis de har vist sig at vre urealistiske?

Med realistiske budgetter menes, at dine forventninger til indt gt og udgifter er baseret p

markedsunders gelser og branchekendskab. Budgetafvigelser skal kunne forklares, og det kan blive

ndvendigt at ndre p driften af virksomheden for fortsat at have udsigt til rentabel drift.

(SKM2006.527

LR, SKM.2002.617LR)

rsagsforklaring

Er der srlige rsager til, at dit budgetterede resultat ikke er net?

Fx en vandskade p lageret.

Der tages som udgangspunkt ikke hensyn til personlige rsager, som manglende adgang til l n,

sygdom i familien osv. (SKM2007.107HR,

SKM2004.455HR, SKM2006.428LR, SKM2006.85LR)



Moms

Selvst ndig konomisk virksomhed

Den momsm ssige vurdering af, hvornr du driver

selvst ndig konomisk virksomhed

er ikke altid

sammenfaldende med den skattem ssige vurdering af, om du driver erhvervsmssig eller ikke-erhvervsm ssig

virksomhed. (TfS 1997.639)

Nr SKAT skal vurdere, om du har pligt til at v re momsregistreret - ses frst og fremmest p , om du driver

selvstndig konomisk virksomhed.

Begrebet konomisk virksomhed fremg r af de danske momsregler, men er ogs reguleret af EU-retten. Dette

er grunden til, at den skattem ssige og momsmssige vurdering ikke altid er sammenfaldende, selvom der er

mange lighedspunkter.

I henhold til EU's momsregler anses du for at v re momspligtig, sfremt du selvst ndigt udver visse former for

konomisk virksomhed.

EU's momsregler definerer, hvad der forsts ved

selvst ndig

gennem en negativ afgrnsning.

L nmodtager (kategori 1)

En lnmodtager, der udf rer arbejde efter arbejdsgiverens instruktioner og for dennes regning, anses ikke for

selvstndigt at ud ve konomisk virksomhed.

Ved vurderingen l gges der vgt p , om det udbetalte vederlag er betaling for arbejde i et ansttelsesforhold.

Der foretages dermed en vurdering af forholdet mellem den, der udf rer arbejdet og den, arbejdet udfres for.

Ved vurderingen af dette forhold ses p de kriterier, der skattemssigt har betydning, n r SKAT skal vurdere,

om du er lnmodtager eller ej.

konomisk virksomhed

Med konomisk virksomhed menes alle former for virksomhed som fx producent, handlende, tjenesteyder

eller liberale erhverv.

Best r din virksomhed af en af de nvnte former for konomisk virksomhed og drives virksomheden

selvstndigt, anses du som udgangspunkt for at v re momspligtig uanset:



forml

resultat

intensitet

seri sitet.

Formlet vil ofte v re at opn en konomisk gevinst og dermed at opn et positivt resultat af virksomheden. Salg

af egne private effekter anses dog ikke for konomisk virksomhed.

En regelmssig virksomhedsdrift (fx en t jforretning, der er ben 8 timer dagligt) eller lejlighedsvise

konomiske aktiviteter (salg af sko fra hjemmet p enkelte ugedage), falder ind under det momsm ssige begreb

"konomisk virksomhed".

Stedet for din virksomhed har ingen betydning. Du kan s ledes godt drive virksomheden fra din bopl. Der

stilles ikke krav til, at du har et s rligt indrettet forretningslokale, selvom dette mske er kutyme for branchen.

Selvst ndig konomisk virksomhed er som udgangspunkt momspligtig og den skal derfor momsregistreres,

hvis din momspligtige oms tning over en 12-mneders periode er p mere end 50.000 kr. Er din omstning

under 50.000 kr. kan du v lge at blive frivilligt momsregistreret.

Tager vi udgangspunkt i de skattemssige begreber, som er beskrevet her i vejledningen, g lder flgende for s

vidt angr momspligten:

Honorarmodtager (kategori 2)

Honorarmodtagere anses for at drive selvst ndig konomisk virksomhed og skal derfor som udgangspunkt

betale moms. Visse former for virksomhed er dog momsfri i henhold momslovens fritagelsesbestemmelser.

Fx er foredrags- og forfattervirksomhed momsfri.

Ikke-erhvervsm ssig virksomhed (kategori 3)

Hovedreglen for ikke-erhvervsmssige virksomheder er, at de anses for at drive selvst ndig konomisk

virksomhed, og at der skal betales moms heraf, s fremt aktiviteten er momspligtig.

Hobbyvirksomhed

Hobbyvirksomhed er som udgangspunkt ikke selvstndig konomisk virksomhed. Hobbyvirksomhed er

kendetegnet ved, at de private interesser er afgrende for virksomhedens aktiviteter frem for virksomhedens

drift og konomiske udbytte. Vurderingen vil som oftest vre sammenfaldende med den skattem ssige

vurdering. Det kan dog ikke udelukkes, at en virksomhed skattemssigt anses for en hobbyvirksomhed,

selvom den momsm ssigt anses for en konomisk virksomhed. Her ser vi fx p omfanget af virksomheden.

Erhvervsmssig virksomhed (kategori 4)

Erhvervsm ssige virksomheder anses for at vre selvst ndige konomiske virksomheder. I det omfang

aktiviteten er momspligtig, skal der betales moms.

Opstart af virksomhed

Forberedende handlinger, fx at erhverve driftsmidler eller fast ejendom anses ogs for konomisk virksomhed.

Den, der nsker fradrag for kbsmoms p sdanne investeringer, skal over for SKAT godtg re, at investeringerne

foretages med henblik p at drive konomisk virksomhed.

Bortset fra hobbyvirksomhed vil der momsmssigt v re fradragsret for udgifter, selvom virksomheden ikke

kommer i gang. Skattemssigt kr ves derimod, at virksomheden rent faktisk kommer i gang.

Eksempler

Eksempler p aktivitet og kategori

L nmodtager (kategori 1)

Outsourcing - It-konsulent

IT-firmaet skrddersyr edb-programmer efter kundens behov. Firmaets to

fuldtidsansatte it-konsulenter S ren og Sune arbejder ude hos kunderne, ofte et halvt

eller helt r hos samme kunde. IT-firmaet synes, det er besv rligt med krsels- og l

nregnskab og foreslr derfor S ren og Sune, at de lader sig momsregistrere og

fremover sender en mnedlig faktura baseret p samme timeln plus k rselsgodtgrelse

opgjort efter statens takster, hertil l gges 25 procent moms.

SKATs vurdering

Der er ingen ndring i S ren og Sunes erhvervsaktivitet. Det er stadig IT-firmaet, der

fakturerer slutkunderne og leder og fordeler arbejdet som hidtil. IT-firmaet har den

konomiske risiko over for slutkunderne. De anses derfor stadig som l nmodtagere,

selvom de udskriver fakturaer. IT-firmaet har pligt til fortsat at indeholde A-skat af

det, som udbetales til konsulenterne.

Lnmodtager (kategori 1)

Freelance konsulent

Sofie er freelancekonsulent i et indretningsfirma, der r dgiver private om indretning

og renovering af boliger. Firmaet kontakter Sofie hver 14. dag og fortller hende,

hvilke kunder hun skal bes ge og hvornr. Indretningsfirmaet har aftalt prisen med

kunden, og derfor ved Sofie, hvor lang tid hun har til opgaven. Sofie f r s mange

opgaver fra indretningsfirmaet, at det er hendes eneste kunde. Sofies

konsulentfirma har et stort overskud, da den eneste udgift er driften af en bil. Rent

praktisk har hun aftalt med indretningsfirmaet, at hun sender dem en faktura hver

14. dag, hvor hendes honorar er specificeret i timeforbrug og k rselsudgifter plus

moms.

SKATs vurdering

Sofie er lnmodtager. Hun har ingen konomisk risiko, da det er indretnings-firmaet,

der fr betaling af kunden og har ansvaret for opgaven. Firmaet bestemmer, hvilke

kunder hun skal bes ge, og hvor lang tid der er til opgaven. Sofie udfrer kun

opgaver for indretningsfirmaet, og hun bliver betalt som en ansat med time-betaling

og k rselsgodtgrelse.

Erhvervsm ssig virksomhed (kategori 4)

Lnmodtager (kategori 1)

Selvst ndig og underviser

Jens ejer og driver i det daglige en jagt- og fiskeriforretning med 4 ansatte. Han har

fet en henvendelse fra den lokale aftenskole, som nsker, at han skal undervise

elever, der gerne vil have jagttegn. Undervisningen omfatter 1 - 2 elevhold. Hvert

hold forventes at skulle undervises 8 -10 aftener for bagefter at kunne best jagtpr

ven, der bestr b de af en teoretisk og en praktisk del. Jens fr kr. 1.250 pr.

undervisningsaften. Jens skal udarbejde undervisningsmateriale, hvorimod

annoncering og lokaler stilles til r dighed af skolerne.

SKATs vurdering

Jens beskattes som selvstndig erhvervsdrivende af indkomsten fra jagt- og

fiskeriforretningen, idet den drives for hans regning og risiko.

Indtgten fra aftenskolerne er l nindkomst for Jens. Han fr et fast honorar pr.

undervisningsaften uanset antal deltagere. Jens har ikke en konomisk risiko, fordi

han fr et fast honorar. Endvidere skal Jens ikke i denne forbindelse afholde

driftsudgifter, der efter deres art og omfang ligger v sentligt ud over, hvad der er

sdvanlig i l nmodtagerforhold.

Honorarmodtager (kategori 2)

Skribent

Jens har fet en henvendelse fra et forlag, som gerne vil have ham til at skrive en

bog om jagt. Forlaget vil give et vederlag p kr. 50.000, som betales ved bogens

frdigg relse. Jens har fet 3 m neder til opgaven.

SKATs vurdering

Jens er honorarmodtager af belbet p kr. 50.000. Der er tale om et vederlag for

personligt arbejde, men Jens er ikke ansat af forlaget. Vederlaget er heller ikke

modtaget som led i hans virksomhed med salg af udstyr til jagt og fiskeri.

Honorarmodtager (kategori 2)

Syn- og sknsopgaver

Henrik er l nansat arkitekt. Han har et momsregistreret firma med bl.a. enkeltstende

syns- og sk nsopgaver, der udfres i hans fritid. Henrik skriver en faktura med moms

og tillagt kilometergodtg relse efter statens takster for vurdering af udlejningsvrdien

af en af statens boliger. Det er aftalt, at der ikke kan g res erstatningsansvar

gldende.

SKATs vurdering

Det er den enkelte aktivitet, der skal bed mmes. Da Henrik ikke har nogen

konomisk risiko forbundet med vurderingsopgaven, er han ikke selvst ndig

erhvervsdrivende. Han er honorarmodtager, da han ikke er lnansat i forhold til

opgavegiver og selv suver nt tilrettelgger vurderingsarbejdet.

Honorarmodtager (kategori 2)

Salg af fotos

Kasper tager ofte fotos, n r han frdes i naturen. Han er medlem af foreningen

Danmarks Natur, som p et tidspunkt efterlyste billeder af vandlb i Danmark. Kasper

sendte et par stykker ind, og et af dem blev trykt i foreningsbladet. Han modtog til

geng ld et kontant belb. Han har siden sendt flere billeder ind, som han f r betaling

for, hvis de bliver trykt i bladet.

SKATs vurdering

Kasper er ikke i et ansttelsesforhold til foreningen Danmarks Natur, og han har ikke

en konomisk risiko ved sin fritidsinteresse som fotograf. Kasper er derfor

honorarmodtager i forhold til de bel b, han modtager fra foreningen.

Ikke-erhvervsmssig virksomhed (kategori 3)

Producent og forhandler af smykker

Karen har gennem l ngere tid forarbejdet og solgt smykker fra sit hjem. Salget gr

godt, og materialerne fylder meget, s Karen lejer lokaler ude i byen og starter en

butik med produktion og salg af smykkerne. Karen har stadig sit fuldtidsarbejde

ved siden af og har derfor kun mulighed for at holde bent kl. 16.00 -18.30 fire

gange om ugen. Selv om Karen annoncerer i lokalavisen n gang om mneden og

deltager p lokale markeder, kan indtgterne ikke d kke udgifterne.

SKATs vurdering

Karens virksomhed er ikke-erhvervsmssig. Karen har en konomisk risiko, men hun

driver ikke butikken srlig intenst. Det er ikke nok at have bent fire gange om ugen i

nogle f timer for at f en omstning, der kan d kke udgifterne. Der er heller ikke

udsigt til, at virksomheden vil kunne give overskud.

Erhvervsmssig virksomhed (kategori 4)

Maler

Bo bner eget malerfirma efter at have vret ude af branchen i en del r.

Momsregistrering, kb af varebil og pensler ordnes hurtigt. Han kommer med i en

totalentreprise, og ans tter en svend og en lrling. Bo har ikke udarbejdet budgetter,

men der er masser at lave, og han tjener godt.

SKATs vurdering

Da virksomheden giver overskud og Bo har p taget sig en konomisk risiko ved

investering i varebil og ans ttelse af personale, anses Bo skattemssigt for at drive

erhvervsm ssig virksomhed. Ved bedmmelsen ses der bort fra de manglende

budgetter, dels fordi firmaet giver overskud, dels fordi risikoen ved at ans tte eget

personale vgter h jt.

Hvis du vil vide mere

Ls mere i pjecen

Du kan l se mere i SKATs pjece

Er du selvstndigt erhvervsdrivende?

Iv rkstter

Hvis du t nker p at starte en virksomhed, kan du f flere oplysninger om registrering, regnskaber osv.

p SKATs

hjemmeside for iv rksttere.

Bindende svar

Hvis du er i tvivl om, hvilken kategori din aktivitet h rer under, kan du bede om et bindende svar. Ls mere i

pjecen om

Bindende svar til borgere.

Andre myndigheder

Der er forskel p de forskellige myndigheders vurdering af lnmodtagere og selvst ndig erhvervsdrivende.

SKATs vurdering har gyldighed i relation til din selvangivelse.

Bilag (selvangivelsens rubrikker og skatteregler)

Selvangivelsens rubrikker og skatteregler.

Lnmodtage

Honorarmodtager

Kategori 1

INDTGTER

1.1 L n

Personlig

indkomst

(Rubrik 11)

1.2 Honorar

Personlig indkomst

(Rubrik 12)

Personlig

indkomst

(Rubrik 20)

1.4 Beskatning af

fortjeneste ved salg

af driftsmidler

FRADRAG

2.1 Afskrivninger

Ligningsms Fradrag i personlig

sigt fradrag indk.

(Rubrik 53) (Rubrik 29)

Ligningsms Fradrag i personlig

2.1.2 Tab ved salg af sigt fradrag indk.

driftsmidler

(Rubrik 53) (Rubrik 29)

2.2 Erhvervsmssige

k rselsudgifter

Ligningsms Fradrag i personlig

sigt fradrag indk.

(Rubrik

51)

(Rubrik 29)

Fradrag i

personlig indk.

(Rubrik 20)

Nej

Fradrag i

personlig indk.

(Rubrik 20)

Fradrag i

personlig indk.

Fradrag i personlig

indk.

(Rubrik 111/112)

Fradrag i personlig

indk.

(Rubrik 111/112)

Fradrag i personlig

indk.

(Rubrik 111/112)

Fradrag i personlig

indk.

Personlig

indkomst

Personlig indkomst

Nej

(Rubrik 111/112)

Personlig indkomst

(Rubrik 111/112)

Personlig indkomst

Kategori 2

Ikke-

Erhvervsm ssig

erhvervsmssig vir

virksomhed

ksomhed

Kategori 3

Kategori 4

Selvangivelsens

rubrikker mv.

1.3 Omstning

(Rubrik 20) (Rubrik 12)

Ligningsms Fradrag i personlig

sigt fradrag indk.

2.3 Andre udgifter

ved erhvervelse af

indkomst

(Rubrik 53) (Rubrik 29)

Underskud ved n

Som

honorartype kan ikke

hovedregel modregnes i anden

ikke muligt indkomst og skal ikke

selvangives

(Rubrik 20)

Underskud ved n

virksomhed kan

ikke modregnes i

anden indkomst

og skal ikke

selvangives

(Rubrik 111/112)

Underskud kan

modreg-

nes i anden

indkomst, og fremf

res til modregning i

fremtidige indtgter

Bem rkning ved et

evt. underskud

BEREGNES DER

ARBEJDSMARKE

DSBIDRAG ?

3.1

Arbejdsmarkedsbidr

ag (AM-bidrag) af

bruttoindkomst

3.2

Arbejdsmarkedsbidr

Nej

ag (AM-bidrag) af

nettoindkomst

Nej

Lnmodtage

Honorarmodtager

Oversigt skatteregler r

Kategori 1

Note 1.1 L n

Note 1.2 Honorar

Note 1.3 Omstning

Note 1.4 Beskatning

AL 5,8,12,

af fortjeneste ved salg

PSL 3

af driftsmidler

AL 5,8,9,12, PSL 3

SL 4, stk.1,

litra c,

jf. PSL 3

SL 4, stk.1, litra a,

jf. PSL 3

Kategori 2

Ikke-erhvervsm

ssig

virksomhed

Kategori 3

Erhvervsmssig

virksomhed

Kategori 4

SL 4, stk.1, litra a, SL 4, stk.1, litra a, jf.

jf. PSL ? 3

PSL 3

SL 5

Driftsudgifter fratr

kkes i rubrik 20.

Bemrk, at

udgifterne skal opg

res for hver enkelt

virksomhedstype

og ikke kan

overstige

virksomhedens

indtgter.

Driftskonomiske

afskr.

Fratr kkes efter

AL 5,8,9,12, PSL 3

Erhvervsmssige

udgifter selvan-gives

samlet i rubrik 29; jf. f

lgende begrnsninger.

Kan ikke overstige

rubrik 12. Bem rk, at

udgifterne skal opgres

for hver enkelt

honorartype

Note 2.1,

Afskrivninger

AL kapitel 2 AL kapitel 2 og 3

og 3

Fratr kkes efter adm.

Lnmodtagerf praksis,

Erhvervsm ssige

udgifter skal opgres

samlet og fratr kkes i

rubrik 111/112

AL kapitel 2 og 3

jf. SL 6, stk. 1, litra a

radrag jf.

LL 9

"nettoindkomst-

princippet", jf. SL 4

adm.

praksis,

"nettoindkomst-

princippet", jf. SL

5,5A,9,12

jf. SL 6, stk.

1 litra a

Note 2.1.2, Fradrag

for tab ved salg af

driftsmidler

AL 5,5A,12

5,5A,9,12

vrige l

Fratrkkes efter adm.

nmodtageru

SL ? 5

praksis,

dgifter

"nettoindkomstprincipp

Jf. LL 9

et", jf. SL 4

Opgres efter LL 9B

Ligningsmssi

Fratr kkes efter adm.

gt fradrag

praksis,

jf. LL ? 9B,

"nettoindkomst-

princippet", jf. SL 4

vrige l

nmodtageru

gifter, jf. LL

9, 9A

Fratrkkes efter adm.

praksis,

"nettoindkomst-

princippet", jf. SL 4

Fratrkkes efter

adm.

praksis,

"nettoindkomst-

princippet", jf. SL

Fratrkkes efter

adm.

praksis,

"nettoindkomst-

princippet", jf. SL

Underskud ved n

virksomhed kan

ikke modregnes i

anden indkomst og

skal ikke

selvangives, jf.

domspraksis

Ikke omfattet af

AMFL

Note 2.2,

Erhvervsmssige k

rselsudgifter

jf. SL ? 6, stk. 1, litra a

Note 2.3, Andre

udgifter ved

erhvervelse af

indkomst

jf. SL ? 6, stk. 1, litra a

Som

Bemrkning ved et evt.

hovedregel

underskud

ikke muligt

Underskud ved n

honorartype kan ikke

modregnes i anden

indkomst og skal ikke

selvangives, jf.

domspraksis

Underskud kan

modreg-

nes i anden indkomst,

jf.

PSL 13, og fremf res

til modregning i

fremtidige

indtgter

AMFL 10

jf. 7, stk. 2

AMFL 8, jf.

Note 3.1 og 3.2,

Arbejdsmarkedbidrag

stk. 1, litra

AMFL 8, jf. 7, stk. 1,

litra c

Forkortelser: AL=Afskrivningsloven; AMFL=Arbejdsmarkedsfondsloven; LL=Ligningsloven;

PSL=Personskatteloven; SL=Statsskatteloven.

Oversigt som excel fil