SAU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 49: Vejledninger fra SKAT og Skatteministeriet: "Er du selvstændigt erhvervsdrivende?" og "Selvstændigt erhvervsdrivende - også i skattemæssig forstand", jf. svar på spm. 280 (2006-07)

Skatteudvalget 2007-08 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 49
Offentligt

Hvis du vil vide mere

Læs mere på nettet

På www.skat.dk finder du en guide,

der kan give dig en ide om, hvorvidt

din virksomhed er erhvervsmæssig

eller ej.

Du kan også læse mere i vejledningen

Erhvervsmæssig virksomhed?

Den fin-

der du på www.skat.dk

Iværksætter

Tænker du på at starte en virksomhed,

kan du finde en lang række nyttige

oplysninger på vores iværksætterside

på www.skat.dk. Vælg

Virksomheder

Iværksætter.

Her finder du også vejledningen

På vej

mod egen virksomhed,

som indeholder

vigtige informationer til dig, der vil star-

te egen virksomhed.

Bindende svar

Hvis du er i tvivl om, hvilken kategori

dit arbejde tilhører, kan du bede SKAT

om et bindende svar. Læs mere i pje-

cen

Bindende svar til borgere,

som du

finder på www.skat.dk. Vælg

Borger

Pjecer og vejledninger.

Kontakt SKAT

Du er velkommen til at ringe til SKAT

på telefon 72 22 18 18 eller sende os

en e-mail via www.skat.dk/kontakt.

Er du selvstændigt

erhvervsdrivende?

www.skat.dk

Udgivet af

SKAT

Telefon 72 22 18 18

Mail via www.skat.dk/kontakt

Adresser på skattecentre ses på www.skat.dk

ISBN

978-87-7059-281-9

P-serien nr.

Version

1.0

Tryk

Schultz Grafisk

– det har betydning for,

hvad du skal betale i skat

DECEMBER 2007

SAU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 49: Vejledninger fra SKAT og Skatteministeriet: "Er du selvstændigt erhvervsdrivende?" og "Selvstændigt erhvervsdrivende - også i skattemæssig forstand", jf. svar på spm. 280 (2006-07)

NEJ

Risikerer du

at tabe penge?

Er du ansat?

I afsnittet

Er du lønmod-

tager?

på side 4 kan du se

hvilke betingelser, der skal

være opfyldt, for at du

er ansat.

Driver du virksomheden

intenst og seriøst?

I afsnittet

Er din virksomhed

erhvervsmæssig?

på side

7, kan du se hvilke betingel-

ser, der skal være opfyldt

for at drive virksomheden

intenst og seriøst.

Giver virksomheden

overskud, eller har den

udsigt til at gøre det?

I afsnittet

Er din virksomhed

erhvervsmæssig?

på side 7

kan du se hvilke betingelser,

der skal være opfyldt for at

virksomheden giver over-

skud eller har udsigt til at

gøre det.

NEJ

Du er lønmodtager

Du er honorarmodtager

Din virksomhed er ikke-

erhvervsmæssig

Din virksomhed er

erhvervsmæssig

Selvstændig virksomhed

Find ud af om du er

selvstændigt erhvervsdrivende

Denne vejledning er en vejviser for dig,

der har startet din egen virksomhed eller er

på vej til det. I vejledningen kan du læse

om, hvornår SKAT betragter dig som selv-

stændigt erhvervsdrivende med en

erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT skelner mellem:

•

Lønmodtagere

Honorarmodtagere

Ikke-erhvervsmæssige virksomheder

Erhvervsmæssige virksomheder.

Har du flere aktiviteter, vurderer vi hver

enkelt aktivitet for sig. Det betyder, at du

sagtens kan være fx lønmodtager og hono-

rarmodtager eller selvstændig på samme

tid.

Diagrammet til venstre viser, hvad vi

lægger vægt på, når vi vurderer din aktivi-

tet. Start øverst i figuren ved Risikerer du

at tabe penge?, og følg pilene.

Hvornår risikerer du at tabe penge?

Du risikerer at tabe penge, hvis din virk-

somhed har risiko for at få flere udgifter

end indtægter.

Vi betragter det ikke som en risiko for at

tabe penge, at du arbejder mange timer i

virksomheden uden at få betaling for det.

Vi betragter det heller ikke som en risiko

for at tabe penge, at du har udgifter til fx

transport til arbejde, arbejdstøj eller fro-

kost i arbejdstiden.

Det er vigtigt, at du finder ud af, hvilken

gruppe du tilhører. Det har nemlig betyd-

ning for, hvad du skal betale i skat, og om

du kan trække underskud fra.

Vær opmærksom på, at denne vejledning

ikke beskriver reglerne for landbrugsvirk-

somheder og udlejning af fast ejendom.

Risikerer du at tabe penge?

Om du driver selvstændig virksomhed eller

ej, afhænger af, om du risikerer at tabe

penge. Hvis du risikerer at tabe penge, er

din virksomhed enten erhvervsmæssig eller

ikke-erhvervsmæssig. Se side 7.

Hvis du ikke risikerer at tabe penge, er du

enten lønmodtager eller honorarmodtager.

Er du lønmodtager?

Du er lønmodtager, når du er ansat hos

den, du arbejder for. Du er ansat, når føl-

gende betingelser er opfyldt:

• Du har en arbejdsgiver, som bestemmer,

hvordan og hvornår du skal udføre arbej-

det.

• Din arbejdsgiver betaler som hovedregel

de udgifter, der er forbundet med arbej-

det.

• Du har en aftale om, at du løbende arbej-

der for din arbejdsgiver.

• Du har aftalt med din arbejdsgiver, at du

får en fast løn for hver time, uge eller

måned, du arbejder – uanset om arbejds-

opgaverne er færdige. Eller du har aftalt,

hvor meget du skal have udbetalt i bonus

og akkord.

• Du har ikke en reel risiko for at tabe

penge ved arbejdet.

• Du er lønmodtager ifølge ferieloven,

funktionærloven og andre arbejdsmar-

kedslove.

Hvis du er freelancer eller konsulent

Som freelancer eller konsulent har du ofte

meget frie arbejdsforhold, fx fleksible

arbejdstider og hjemmearbejdsplads. Som

regel har du ingen risiko for at tabe penge.

Er du ansat, betragter vi dig som lønmod-

tager. Er du ikke ansat, betragter vi dig

som honorarmodtager. Det er uden betyd-

ning, om du udskriver fakturaer og er

momsregistreret.

Hvis en virksomhed udlægger

opgaver til dig (outsourcing)

Hvis en virksomhed udlægger opgaver

som fx telefonpasning, bogholderi og IT-

opgaver, er der tale om outsourcing.

Hvis du starter egen virksomhed, og din

tidligere arbejdsgiver outsourcer dine hidti-

dige opgaver til dig, betragter vi dig

muligvis stadig som lønmodtager.

Vores vurdering afhænger af, om dit sam-

arbejde med din tidligere arbejdsgiver har

ændret sig, om du selv fortsætter med at

løse opgaven, og om du risikerer at tabe

penge.

Freelanceren Sofie er lønmodtager

Sofie er freelancekonsulent i et indretningsfirma, der rådgiver private om indretning

og renovering af boliger. Firmaet kontakter Sofie hver 14. dag og fortæller hende,

hvilke kunder hun skal besøge og hvornår. Indretningsfirmaet har aftalt prisen med

kunden, og derfor ved Sofie, hvor lang tid hun har til opgaven. Sofie får så mange

opgaver fra indretningsfirmaet, at det er hendes eneste kunde. Sofies konsulentfir-

ma har et stort overskud, da den eneste udgift er driften af en bil. Rent praktisk har

hun aftalt med indretningsfirmaet, at hun sender dem en faktura hver 14. dag, hvor

hendes honorar er specificeret i timeforbrug og kørselsudgifter plus moms.

SKATs vurdering

Sofie er lønmodtager. Hun har ingen økonomisk risiko, da det er indretningsfirma-

et, der får betaling af kunden og har ansvaret for opgaven. Firmaet bestemmer, hvil-

ke kunder hun skal besøge, og hvor lang tid der er til opgaven. Sofie udfører kun

opgaver for indretningsfirmaet, og hun bliver betalt som en ansat med timebetaling

og kørselsgodtgørelse.

Er du honorarmodtager?

Du er honorarmodtager, når betingelserne

her er opfyldt:

• Du risikerer ikke at tabe penge på dit

arbejde.

• Du er ikke ansat hos den, der betaler dig.

• Du får honorar for dit arbejde.

Honoraret

Honoraret er typisk aftalt på forhånd, med

et fast beløb for hver opgave eller time, og

det dækker alle dine udgifter i forbindelse

med arbejdet. Det er uden betydning, om du

udskriver fakturaer og er momsregistreret.

Hvis du helt ekstraordinært skulle få

underskud ved arbejdet, kan du ikke mod-

regne underskuddet i en anden indkomst

samme år. Du kan heller ikke modregne i

indkomst i efterfølgende år.

Her er en række eksempler på honorar-

modtagere:

• Freelanceren og konsulenten

• Musikeren, der spiller ved forskellige

arrangementer

• Den selvstændigt erhvervsdrivende, der

har en bibeskæftigelse som foredrags-

holder

• Lønmodtageren, der en gang imellem

har indtægter ved salg af artikler til for-

skellige fagblade

• Pensionisten, som supplerer sin folke-

pension ved at skrive lejlighedssange

• Skuespilleren eller forfatteren, som i

perioder læser op forskellige steder

• Proceskonsulenten, der har en enkelt-

stående opgave med at afvikle et week-

endseminar for en frivillig organisation.

Er din virksomhed erhvervsmæssig?

Din virksomhed kan enten være erhvervs-

mæssig eller ikke-erhvervsmæssig – det

afhænger af dit formål med at drive virk-

somheden og den måde, du driver den på.

Vi anser din virksomhed for at være

erhvervsmæssig, når du driver den for at

tjene penge og samtidigt har risiko for at få

flere udgifter end indtægter. Din virksom-

hed skal være tilrettelagt og drevet, så du

kan forvente at få et overskud. Overskud-

det skal være så stort, at der er plads til

afskrivninger (fradrag for slid og ælde på

bygninger, maskiner, inventar osv.), løn til

dig og forrentning af den kapital, du har

investeret.

Hobbyvirksomhed er også ikke-erhvervs-

mæssig virksomhed. Vi anser din virksom-

hed for at være en hobbyvirksomhed, hvis

dit primære formål med virksomheden

ikke er at tjene penge, men at dyrke din

fritidsinteresse for maleri, ridesport eller

noget helt tredje.

Din virksomhed skal opfylde

to betingelser

For at være erhvervsmæssig skal din virk-

somhed opfylde to betingelser:

• Du skal drive virksomheden intenst og

seriøst.

• Virksomheden skal give overskud eller

have udsigt til at gøre det.

Er de to betingelser ikke opfyldt, anser vi

din virksomhed for at være ikke-erhvervs-

mæssig.

Driver du virksomheden intenst

og seriøst?

Når vi vurderer, om du driver virksomhe-

den intenst og seriøst, ser vi bl.a. på føl-

gende:

• Er virksomheden drevet sædvan-

ligt og forsvarligt?

At du driver virksomheden forsvarligt, vil

fx sige, at du har købt varer hjem, at dine

åbningstider er annonceret, og at du har

foretaget nødvendige investeringer, som

du forventer, at dine indtægter dækker.

• Har du eller dine medarbejdere

faglige forudsætninger for at

kunne drive virksomheden?

• Hvis din virksomhed har under-

skud, har den så en naturlig sam-

menhæng med andre af dine virk-

somheder?

Hvis du fx har underskud ved at sy og

fremvise haute couture kjoler i din ene

virksomhed, har du fradrag for det, hvis

du gør det for at markedsføre dit navn i

branchen og udbrede kendskabet til dit

designertøj, som du sælger i din anden

virksomhed.

Eksempler på honorarmodtagere

Arkitekten Henrik er honorarmodtager

Henrik er ansat som arkitekt og har i sin fritid et momsregistreret firma, hvor han

udfører enkeltstående syns- og skønsopgaver. Henrik har vurderet udlejningsværdien

af en af statens boliger og skriver en faktura med moms og kilometergodtgørelse

efter statens takster. Det er aftalt, at der ikke kan gøres erstatningsansvar gældende.

SKATs vurdering

Det er den enkelte aktivitet, SKAT bedømmer. Da Henrik ikke risikerer at tabe

penge på vurderingsopgaven, er han ikke selvstændigt erhvervsdrivende. Han er

honorarmodtager, da han selv tilrettelægger arbejdet og ikke er ansat hos sin kunde.

• Har du drevet din virksomhed

regelmæssigt gennem en længere

periode, og har den et vist omfang?

Virksomhedens omfang bedømmer vi

både ud fra størrelsen af produktionen og

ud fra størrelsen af omsætningen.

Giver virksomheden overskud eller

har den udsigt til at gøre det?

Når vi tager stilling til, om din virksomhed

giver overskud eller har udsigt til at gøre

det, ser vi bl.a. på følgende:

• Giver virksomheden overskud?

Vi ser på udviklingen i din virksomheds

overskud, og om overskuddet er så stort,

at der er plads til afskrivninger, investe-

ringer og løn til dig. Selvom to virksom-

heder har samme overskud, vurderer vi

dem ikke nødvendigvis ens. Hvis den ene

virksomhed har få afskrivninger, og der

kun bliver lagt få arbejdstimer i den, så

er kravet til overskuddet ikke så stort.

Det kan fx være en internetbutik, der sæl-

ger gode årgangsvine. Dén virksomhed

behøver ikke have nært så stort et over-

skud som den traditionelle vinbutik, der

må leje lokaler og holde åbent otte timer

om dagen seks dage om ugen.

• Har virksomheden udsigt til at

give overskud?

Det er ikke usædvanligt, at en virksom-

hed i starten giver underskud. Det hæn-

ger sammen med, at der er særlige udgif-

ter, når du starter en virksomhed, og at

det tager tid at få opbygget en kunde-

kreds. Det er ikke sådan, at virksomhe-

den skal give overskud efter et bestemt

tidsrum. Hvor hurtigt virksomheden kan

give overskud afhænger af, hvilken type

virksomhed det er. Vi forventer fx, at en

kiosk hurtigere giver overskud end en

specialbutik.

• Har du lavet markedsundersøgel-

ser og lagt realistiske budgetter?

Vi vurderer, at dine budgetter er realisti-

ske, når dine forventninger til indtægter

og udgifter er baseret på markedsunder-

søgelser og branchekendskab. Hvis bud-

getterne ikke holder, skal du kunne for-

klare hvorfor. Det kan blive nødvendigt,

at du driver virksomheden på en anden

måde, for at der stadig er udsigt til, at

den giver overskud.

• Er der særlige årsager til, at du

ikke nåede det resultat, du forven-

tede?

Det kan fx være, at der er kommet en

vandskade på lageret, og at du derfor har

haft uforudsete udgifter eller tab. Vi kan

som udgangspunkt ikke tage hensyn til

personlige årsager, som fx at du ikke har

kunnet låne penge, eller at du har haft

sygdom i familien.

Hvis din virksomhed er erhvervsmæssig,

og den giver underskud, kan du trække

underskuddet fra i anden indkomst i

samme år. Hvis underskuddet er større end

din øvrige indkomst, kan du trække resten

fra i indkomst i efterfølgende år.

Hvis din virksomhed er ikke-erhvervsmæs-

sig, kan du

ikke

modregne et underskud i

anden indkomst samme år. Du kan heller

ikke modregne i overskud fra virksomhe-

den i efterfølgende år.

Karen producerer og sælger smykker, men hendes virksomhed er

ikke-erhvervsmæssig

Karen har gennem længere tid forarbejdet og solgt smykker fra sit hjem. Salget går

godt, og materialerne fylder meget, så Karen lejer lokaler ude i byen og starter en

butik med produktion og salg af smykkerne. Karen har stadig sit fuldtidsarbejde ved

siden af og har derfor kun mulighed for at holde åbent kl. 16.00 -18.30 fire gange

om ugen. Selv om Karen annoncerer i lokalavisen én gang om måneden og deltager

på lokale markeder, kan indtægterne ikke dække udgifterne.

SKATs vurdering

Karens virksomhed er ikke-erhvervsmæssig. Karen har en økonomisk risiko, men

hun driver ikke butikken særlig intenst. Det er ikke nok at have åbent fire gange om

ugen i nogle få timer for at få en omsætning, der kan dække udgifterne. Der er heller

ikke udsigt til, at virksomheden vil kunne give overskud.

Bo er maler og driver erhvervsmæssig virksomhed

Bo åbner sit eget malerfirma efter at have været ude af branchen i en del år. Han får

hurtigt momsregistreret sig og købt varebil, pensler og andet udstyr. Han kommer

også med i en totalentreprise og ansætter en svend og en lærling. Der er masser at

lave, og Bo tjener godt. I farten har Bo ikke nået at lave budgetter.

SKATs vurdering

Bo driver erhvervsmæssig virksomhed. Virksomheden giver overskud, og Bo risike-

rer at tabe penge, fordi han har investeret i en varebil og ansat personale. SKAT ser

bort fra, at der mangler budgetter, fordi virksomheden giver overskud, og fordi risi-

koen ved at ansætte personale vægter højt.

Hvornår er din virksomhed

momspligtig?

Når vi vurderer, om din virksomhed er

erhvervsmæssig eller ej, betragter vi virksom-

heden fra et skattemæssigt synspunkt. Om

virksomheden er erhvervsmæssig eller ej, er

jo afgørende for, hvad du skal betale i skat.

Noget andet er, om din virksomhed er

momspligtig. Denne vurdering er nemlig

forskellig fra den skattemæssige vurdering.

Når vi vurderer, om din virksomhed er

momspligtig, ser vi på om din virksomhed

er en selvstændig økonomisk virksomhed.

Din virksomhed er en selvstændig økono-

misk virksomhed, når følgende betingelser

er opfyldt:

• Du er ikke ansat som lønmodtager.

• Du driver økonomisk virksomhed som fx

producent, handlende eller tjenesteyder.

Når din virksomhed er en selvstændig øko-

nomisk virksomhed, er den som udgangs-

punkt momspligtig. Du skal dog være

opmærksom på, at nogle former for virk-

somhed er momsfri. Det gælder fx forfat-

ter-, foredrags- og komponistvirksomhed.

Det har ingen betydning, hvad formålet med

virksomheden er, om du driver den intenst

og seriøst, eller om den giver overskud.

Hobbyvirksomhed er dog som udgangs-

punkt ikke økonomisk virksomhed og er

dermed ikke momspligtig. Din virksomhed

er en hobbyvirksomhed, hvis det primære

formål med virksomheden ikke er at tjene

penge, men at dyrke din fritidsinteresse.

I figuren, nederst på siden, kan du se, om

dit arbejde er selvstændig økonomisk virk-

somhed, hvis vi sammenholder det med

den skattemæssige vurdering af din virk-

somhed:

Den skatte- og momsmæssige vurdering er

sammenfaldende for lønmodtagere og vil

som oftest også være det for hobbyvirk-

somheder. Det vil sige, at hvis du er løn-

modtager eller driver hobbyvirksomhed, så

driver du ikke erhvervsmæssig virksom-

hed, og din virksomhed er som oftest hel-

ler ikke selvstændig økonomisk virksom-

hed.

Er du honorarmodtager er dit arbejde selv-

stændig økonomisk virksomhed, selvom

det ikke skattemæssigt er erhvervsmæssigt.

Er din virksomhed ikke-erhvervsmæssig,

bortset fra hobbyvirksomhed, er den en

selvstændig økonomisk virksomhed.

Er din virksomhed erhvervsmæssig, er den

også en selvstændig økonomisk virksom-

hed.

Selvstændig økonomisk virksomhed er

som udgangspunkt momspligtig, og den

skal derfor momsregistreres, hvis omsæt-

ningen over en 12-måneders periode er på

mere end 50.000 kr. Er din omsætning

under 50.000 kr. kan du vælge at blive fri-

villigt momsregistreret.

Du momsregistrerer dig hos Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen. Du kan også registrere

dig online på www.webreg.dk. Det kræver

en digital signatur.

Skattemæssigt

Momsmæssigt

Selvstændig økonomisk

virksomhed

Ikke selvstændig

økonomisk virksomhed

Lønmodtager

Honorarmodtager

Virksomhed der er ikke-

erhvervsmæssig, bortset

fra hobbyvirksomhed

Hobby-

virksomhed

Erhvervs-

mæssig virksomhed

Sådan selvangiver du for hver kategori

Lønmodtager

INDTÆGTER

Løn

Honorar

Omsætning

Beskatning af fortjeneste ved salg af driftsmidler

FRADRAG

Afskrivninger

Tab ved salg af driftsmidler

Erhvervsmæssige kørselsudgifter

Andre udgifter ved erhvervelse af indkomst

Rubrik 53

Rubrik 51

Rubrik 53

Rubrik 20

Rubrik 11

Honorarmodtager

Ikke-erhvervsmæssig

virksomhed

Erhvervsmæssig

virksomhed

Rubrik 12

Rubrik 20

Rubrik 12

Nej

Rubrik 111/112

Rubrik 29

Underskud ved én

honorartype kan ikke

modregnes i anden

indkomst og skal ikke

selvangives.

Rubrik 20

Nej

Rubrik 20

Underskud ved én

virksomhed kan ikke

modregnes i anden

indkomst og skal ikke

selvangives.

Rubrik 111/112

Underskud kan

modregnes i anden

indkomst, og fremføres

til modregning i

fremtidige indtægter.

Bemærkning ved et evt. underskud

Som hovedregel

ikke muligt.

BEREGNES DER ARBEJDSMARKEDSBIDRAG?

Arbejdsmarkedsbidrag (AM) af bruttoindkomst

Arbejdsmarkedsbidrag (AM) af nettoindkomst

Nej