Skatteudvalget 2007-08 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 49
Offentligt
518119_0001.png
Hvis du vil vide mere
Læs mere på nettet
På www.skat.dk finder du en guide,
der kan give dig en ide om, hvorvidt
din virksomhed er erhvervsmæssig
eller ej.
Du kan også læse mere i vejledningen
Erhvervsmæssig virksomhed?
Den fin-
der du på www.skat.dk
Iværksætter
Tænker du på at starte en virksomhed,
kan du finde en lang række nyttige
oplysninger på vores iværksætterside
på www.skat.dk. Vælg
Virksomheder
og
Iværksætter.
Her finder du også vejledningen
På vej
mod egen virksomhed,
som indeholder
vigtige informationer til dig, der vil star-
te egen virksomhed.
Bindende svar
Hvis du er i tvivl om, hvilken kategori
dit arbejde tilhører, kan du bede SKAT
om et bindende svar. Læs mere i pje-
cen
Bindende svar til borgere,
som du
finder på www.skat.dk. Vælg
Borger
-
Pjecer og vejledninger.
Kontakt SKAT
Du er velkommen til at ringe til SKAT
på telefon 72 22 18 18 eller sende os
en e-mail via www.skat.dk/kontakt.
Er du selvstændigt
erhvervsdrivende?
www.skat.dk
Udgivet af
SKAT
Telefon 72 22 18 18
Mail via www.skat.dk/kontakt
Adresser på skattecentre ses på www.skat.dk
ISBN
978-87-7059-281-9
P-serien nr.
85
Version
1.0
Tryk
Schultz Grafisk
– det har betydning for,
hvad du skal betale i skat
DECEMBER 2007
SAU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 49: Vejledninger fra SKAT og Skatteministeriet: "Er du selvstændigt erhvervsdrivende?" og "Selvstændigt erhvervsdrivende - også i skattemæssig forstand", jf. svar på spm. 280 (2006-07)
518119_0002.png
NEJ
Risikerer du
at tabe penge?
JA
Er du ansat?
I afsnittet
Er du lønmod-
tager?
på side 4 kan du se
hvilke betingelser, der skal
være opfyldt, for at du
er ansat.
Driver du virksomheden
intenst og seriøst?
I afsnittet
Er din virksomhed
erhvervsmæssig?
på side
7, kan du se hvilke betingel-
ser, der skal være opfyldt
for at drive virksomheden
intenst og seriøst.
JA
Giver virksomheden
overskud, eller har den
udsigt til at gøre det?
I afsnittet
Er din virksomhed
erhvervsmæssig?
på side 7
kan du se hvilke betingelser,
der skal være opfyldt for at
virksomheden giver over-
skud eller har udsigt til at
gøre det.
JA
NEJ
NEJ
NEJ
JA
Du er lønmodtager
Du er honorarmodtager
Din virksomhed er ikke-
erhvervsmæssig
Din virksomhed er
erhvervsmæssig
Selvstændig virksomhed
SAU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 49: Vejledninger fra SKAT og Skatteministeriet: "Er du selvstændigt erhvervsdrivende?" og "Selvstændigt erhvervsdrivende - også i skattemæssig forstand", jf. svar på spm. 280 (2006-07)
518119_0003.png
Find ud af om du er
selvstændigt erhvervsdrivende
Denne vejledning er en vejviser for dig,
der har startet din egen virksomhed eller er
på vej til det. I vejledningen kan du læse
om, hvornår SKAT betragter dig som selv-
stændigt erhvervsdrivende med en
erhvervsmæssig virksomhed.
SKAT skelner mellem:
Lønmodtagere
Honorarmodtagere
Ikke-erhvervsmæssige virksomheder
Erhvervsmæssige virksomheder.
Har du flere aktiviteter, vurderer vi hver
enkelt aktivitet for sig. Det betyder, at du
sagtens kan være fx lønmodtager og hono-
rarmodtager eller selvstændig på samme
tid.
Diagrammet til venstre viser, hvad vi
lægger vægt på, når vi vurderer din aktivi-
tet. Start øverst i figuren ved Risikerer du
at tabe penge?, og følg pilene.
Hvornår risikerer du at tabe penge?
Du risikerer at tabe penge, hvis din virk-
somhed har risiko for at få flere udgifter
end indtægter.
Vi betragter det ikke som en risiko for at
tabe penge, at du arbejder mange timer i
virksomheden uden at få betaling for det.
Vi betragter det heller ikke som en risiko
for at tabe penge, at du har udgifter til fx
transport til arbejde, arbejdstøj eller fro-
kost i arbejdstiden.
Det er vigtigt, at du finder ud af, hvilken
gruppe du tilhører. Det har nemlig betyd-
ning for, hvad du skal betale i skat, og om
du kan trække underskud fra.
Vær opmærksom på, at denne vejledning
ikke beskriver reglerne for landbrugsvirk-
somheder og udlejning af fast ejendom.
Risikerer du at tabe penge?
Om du driver selvstændig virksomhed eller
ej, afhænger af, om du risikerer at tabe
penge. Hvis du risikerer at tabe penge, er
din virksomhed enten erhvervsmæssig eller
ikke-erhvervsmæssig. Se side 7.
Hvis du ikke risikerer at tabe penge, er du
enten lønmodtager eller honorarmodtager.
3
SAU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 49: Vejledninger fra SKAT og Skatteministeriet: "Er du selvstændigt erhvervsdrivende?" og "Selvstændigt erhvervsdrivende - også i skattemæssig forstand", jf. svar på spm. 280 (2006-07)
518119_0004.png
Er du lønmodtager?
Du er lønmodtager, når du er ansat hos
den, du arbejder for. Du er ansat, når føl-
gende betingelser er opfyldt:
• Du har en arbejdsgiver, som bestemmer,
hvordan og hvornår du skal udføre arbej-
det.
• Din arbejdsgiver betaler som hovedregel
de udgifter, der er forbundet med arbej-
det.
• Du har en aftale om, at du løbende arbej-
der for din arbejdsgiver.
• Du har aftalt med din arbejdsgiver, at du
får en fast løn for hver time, uge eller
måned, du arbejder – uanset om arbejds-
opgaverne er færdige. Eller du har aftalt,
hvor meget du skal have udbetalt i bonus
og akkord.
• Du har ikke en reel risiko for at tabe
penge ved arbejdet.
• Du er lønmodtager ifølge ferieloven,
funktionærloven og andre arbejdsmar-
kedslove.
Hvis du er freelancer eller konsulent
Som freelancer eller konsulent har du ofte
meget frie arbejdsforhold, fx fleksible
arbejdstider og hjemmearbejdsplads. Som
regel har du ingen risiko for at tabe penge.
Er du ansat, betragter vi dig som lønmod-
tager. Er du ikke ansat, betragter vi dig
som honorarmodtager. Det er uden betyd-
ning, om du udskriver fakturaer og er
momsregistreret.
Hvis en virksomhed udlægger
opgaver til dig (outsourcing)
Hvis en virksomhed udlægger opgaver
som fx telefonpasning, bogholderi og IT-
opgaver, er der tale om outsourcing.
Hvis du starter egen virksomhed, og din
tidligere arbejdsgiver outsourcer dine hidti-
dige opgaver til dig, betragter vi dig
muligvis stadig som lønmodtager.
Vores vurdering afhænger af, om dit sam-
arbejde med din tidligere arbejdsgiver har
ændret sig, om du selv fortsætter med at
løse opgaven, og om du risikerer at tabe
penge.
Freelanceren Sofie er lønmodtager
Sofie er freelancekonsulent i et indretningsfirma, der rådgiver private om indretning
og renovering af boliger. Firmaet kontakter Sofie hver 14. dag og fortæller hende,
hvilke kunder hun skal besøge og hvornår. Indretningsfirmaet har aftalt prisen med
kunden, og derfor ved Sofie, hvor lang tid hun har til opgaven. Sofie får så mange
opgaver fra indretningsfirmaet, at det er hendes eneste kunde. Sofies konsulentfir-
ma har et stort overskud, da den eneste udgift er driften af en bil. Rent praktisk har
hun aftalt med indretningsfirmaet, at hun sender dem en faktura hver 14. dag, hvor
hendes honorar er specificeret i timeforbrug og kørselsudgifter plus moms.
SKATs vurdering
Sofie er lønmodtager. Hun har ingen økonomisk risiko, da det er indretningsfirma-
et, der får betaling af kunden og har ansvaret for opgaven. Firmaet bestemmer, hvil-
ke kunder hun skal besøge, og hvor lang tid der er til opgaven. Sofie udfører kun
opgaver for indretningsfirmaet, og hun bliver betalt som en ansat med timebetaling
og kørselsgodtgørelse.
4
5
SAU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 49: Vejledninger fra SKAT og Skatteministeriet: "Er du selvstændigt erhvervsdrivende?" og "Selvstændigt erhvervsdrivende - også i skattemæssig forstand", jf. svar på spm. 280 (2006-07)
518119_0005.png
Er du honorarmodtager?
Du er honorarmodtager, når betingelserne
her er opfyldt:
• Du risikerer ikke at tabe penge på dit
arbejde.
• Du er ikke ansat hos den, der betaler dig.
• Du får honorar for dit arbejde.
Honoraret
Honoraret er typisk aftalt på forhånd, med
et fast beløb for hver opgave eller time, og
det dækker alle dine udgifter i forbindelse
med arbejdet. Det er uden betydning, om du
udskriver fakturaer og er momsregistreret.
Hvis du helt ekstraordinært skulle få
underskud ved arbejdet, kan du ikke mod-
regne underskuddet i en anden indkomst
samme år. Du kan heller ikke modregne i
indkomst i efterfølgende år.
Her er en række eksempler på honorar-
modtagere:
• Freelanceren og konsulenten
• Musikeren, der spiller ved forskellige
arrangementer
• Den selvstændigt erhvervsdrivende, der
har en bibeskæftigelse som foredrags-
holder
• Lønmodtageren, der en gang imellem
har indtægter ved salg af artikler til for-
skellige fagblade
• Pensionisten, som supplerer sin folke-
pension ved at skrive lejlighedssange
• Skuespilleren eller forfatteren, som i
perioder læser op forskellige steder
• Proceskonsulenten, der har en enkelt-
stående opgave med at afvikle et week-
endseminar for en frivillig organisation.
Er din virksomhed erhvervsmæssig?
Din virksomhed kan enten være erhvervs-
mæssig eller ikke-erhvervsmæssig – det
afhænger af dit formål med at drive virk-
somheden og den måde, du driver den på.
Vi anser din virksomhed for at være
erhvervsmæssig, når du driver den for at
tjene penge og samtidigt har risiko for at få
flere udgifter end indtægter. Din virksom-
hed skal være tilrettelagt og drevet, så du
kan forvente at få et overskud. Overskud-
det skal være så stort, at der er plads til
afskrivninger (fradrag for slid og ælde på
bygninger, maskiner, inventar osv.), løn til
dig og forrentning af den kapital, du har
investeret.
Hobbyvirksomhed er også ikke-erhvervs-
mæssig virksomhed. Vi anser din virksom-
hed for at være en hobbyvirksomhed, hvis
dit primære formål med virksomheden
ikke er at tjene penge, men at dyrke din
fritidsinteresse for maleri, ridesport eller
noget helt tredje.
Din virksomhed skal opfylde
to betingelser
For at være erhvervsmæssig skal din virk-
somhed opfylde to betingelser:
• Du skal drive virksomheden intenst og
seriøst.
• Virksomheden skal give overskud eller
have udsigt til at gøre det.
Er de to betingelser ikke opfyldt, anser vi
din virksomhed for at være ikke-erhvervs-
mæssig.
Driver du virksomheden intenst
og seriøst?
Når vi vurderer, om du driver virksomhe-
den intenst og seriøst, ser vi bl.a. på føl-
gende:
• Er virksomheden drevet sædvan-
ligt og forsvarligt?
At du driver virksomheden forsvarligt, vil
fx sige, at du har købt varer hjem, at dine
åbningstider er annonceret, og at du har
foretaget nødvendige investeringer, som
du forventer, at dine indtægter dækker.
• Har du eller dine medarbejdere
faglige forudsætninger for at
kunne drive virksomheden?
• Hvis din virksomhed har under-
skud, har den så en naturlig sam-
menhæng med andre af dine virk-
somheder?
Hvis du fx har underskud ved at sy og
fremvise haute couture kjoler i din ene
virksomhed, har du fradrag for det, hvis
du gør det for at markedsføre dit navn i
branchen og udbrede kendskabet til dit
designertøj, som du sælger i din anden
virksomhed.
Eksempler på honorarmodtagere
Arkitekten Henrik er honorarmodtager
Henrik er ansat som arkitekt og har i sin fritid et momsregistreret firma, hvor han
udfører enkeltstående syns- og skønsopgaver. Henrik har vurderet udlejningsværdien
af en af statens boliger og skriver en faktura med moms og kilometergodtgørelse
efter statens takster. Det er aftalt, at der ikke kan gøres erstatningsansvar gældende.
SKATs vurdering
Det er den enkelte aktivitet, SKAT bedømmer. Da Henrik ikke risikerer at tabe
penge på vurderingsopgaven, er han ikke selvstændigt erhvervsdrivende. Han er
honorarmodtager, da han selv tilrettelægger arbejdet og ikke er ansat hos sin kunde.
6
7
SAU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 49: Vejledninger fra SKAT og Skatteministeriet: "Er du selvstændigt erhvervsdrivende?" og "Selvstændigt erhvervsdrivende - også i skattemæssig forstand", jf. svar på spm. 280 (2006-07)
518119_0006.png
• Har du drevet din virksomhed
regelmæssigt gennem en længere
periode, og har den et vist omfang?
Virksomhedens omfang bedømmer vi
både ud fra størrelsen af produktionen og
ud fra størrelsen af omsætningen.
Giver virksomheden overskud eller
har den udsigt til at gøre det?
Når vi tager stilling til, om din virksomhed
giver overskud eller har udsigt til at gøre
det, ser vi bl.a. på følgende:
• Giver virksomheden overskud?
Vi ser på udviklingen i din virksomheds
overskud, og om overskuddet er så stort,
at der er plads til afskrivninger, investe-
ringer og løn til dig. Selvom to virksom-
heder har samme overskud, vurderer vi
dem ikke nødvendigvis ens. Hvis den ene
virksomhed har få afskrivninger, og der
kun bliver lagt få arbejdstimer i den, så
er kravet til overskuddet ikke så stort.
Det kan fx være en internetbutik, der sæl-
ger gode årgangsvine. Dén virksomhed
behøver ikke have nært så stort et over-
skud som den traditionelle vinbutik, der
må leje lokaler og holde åbent otte timer
om dagen seks dage om ugen.
• Har virksomheden udsigt til at
give overskud?
Det er ikke usædvanligt, at en virksom-
hed i starten giver underskud. Det hæn-
ger sammen med, at der er særlige udgif-
ter, når du starter en virksomhed, og at
det tager tid at få opbygget en kunde-
kreds. Det er ikke sådan, at virksomhe-
den skal give overskud efter et bestemt
tidsrum. Hvor hurtigt virksomheden kan
give overskud afhænger af, hvilken type
virksomhed det er. Vi forventer fx, at en
kiosk hurtigere giver overskud end en
specialbutik.
• Har du lavet markedsundersøgel-
ser og lagt realistiske budgetter?
Vi vurderer, at dine budgetter er realisti-
ske, når dine forventninger til indtægter
og udgifter er baseret på markedsunder-
søgelser og branchekendskab. Hvis bud-
getterne ikke holder, skal du kunne for-
klare hvorfor. Det kan blive nødvendigt,
at du driver virksomheden på en anden
måde, for at der stadig er udsigt til, at
den giver overskud.
• Er der særlige årsager til, at du
ikke nåede det resultat, du forven-
tede?
Det kan fx være, at der er kommet en
vandskade på lageret, og at du derfor har
haft uforudsete udgifter eller tab. Vi kan
som udgangspunkt ikke tage hensyn til
personlige årsager, som fx at du ikke har
kunnet låne penge, eller at du har haft
sygdom i familien.
Hvis din virksomhed er erhvervsmæssig,
og den giver underskud, kan du trække
underskuddet fra i anden indkomst i
samme år. Hvis underskuddet er større end
din øvrige indkomst, kan du trække resten
fra i indkomst i efterfølgende år.
Hvis din virksomhed er ikke-erhvervsmæs-
sig, kan du
ikke
modregne et underskud i
anden indkomst samme år. Du kan heller
ikke modregne i overskud fra virksomhe-
den i efterfølgende år.
Karen producerer og sælger smykker, men hendes virksomhed er
ikke-erhvervsmæssig
Karen har gennem længere tid forarbejdet og solgt smykker fra sit hjem. Salget går
godt, og materialerne fylder meget, så Karen lejer lokaler ude i byen og starter en
butik med produktion og salg af smykkerne. Karen har stadig sit fuldtidsarbejde ved
siden af og har derfor kun mulighed for at holde åbent kl. 16.00 -18.30 fire gange
om ugen. Selv om Karen annoncerer i lokalavisen én gang om måneden og deltager
på lokale markeder, kan indtægterne ikke dække udgifterne.
SKATs vurdering
Karens virksomhed er ikke-erhvervsmæssig. Karen har en økonomisk risiko, men
hun driver ikke butikken særlig intenst. Det er ikke nok at have åbent fire gange om
ugen i nogle få timer for at få en omsætning, der kan dække udgifterne. Der er heller
ikke udsigt til, at virksomheden vil kunne give overskud.
Bo er maler og driver erhvervsmæssig virksomhed
Bo åbner sit eget malerfirma efter at have været ude af branchen i en del år. Han får
hurtigt momsregistreret sig og købt varebil, pensler og andet udstyr. Han kommer
også med i en totalentreprise og ansætter en svend og en lærling. Der er masser at
lave, og Bo tjener godt. I farten har Bo ikke nået at lave budgetter.
SKATs vurdering
Bo driver erhvervsmæssig virksomhed. Virksomheden giver overskud, og Bo risike-
rer at tabe penge, fordi han har investeret i en varebil og ansat personale. SKAT ser
bort fra, at der mangler budgetter, fordi virksomheden giver overskud, og fordi risi-
koen ved at ansætte personale vægter højt.
8
9
SAU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 49: Vejledninger fra SKAT og Skatteministeriet: "Er du selvstændigt erhvervsdrivende?" og "Selvstændigt erhvervsdrivende - også i skattemæssig forstand", jf. svar på spm. 280 (2006-07)
518119_0007.png
Hvornår er din virksomhed
momspligtig?
Når vi vurderer, om din virksomhed er
erhvervsmæssig eller ej, betragter vi virksom-
heden fra et skattemæssigt synspunkt. Om
virksomheden er erhvervsmæssig eller ej, er
jo afgørende for, hvad du skal betale i skat.
Noget andet er, om din virksomhed er
momspligtig. Denne vurdering er nemlig
forskellig fra den skattemæssige vurdering.
Når vi vurderer, om din virksomhed er
momspligtig, ser vi på om din virksomhed
er en selvstændig økonomisk virksomhed.
Din virksomhed er en selvstændig økono-
misk virksomhed, når følgende betingelser
er opfyldt:
• Du er ikke ansat som lønmodtager.
• Du driver økonomisk virksomhed som fx
producent, handlende eller tjenesteyder.
Når din virksomhed er en selvstændig øko-
nomisk virksomhed, er den som udgangs-
punkt momspligtig. Du skal dog være
opmærksom på, at nogle former for virk-
somhed er momsfri. Det gælder fx forfat-
ter-, foredrags- og komponistvirksomhed.
Det har ingen betydning, hvad formålet med
virksomheden er, om du driver den intenst
og seriøst, eller om den giver overskud.
Hobbyvirksomhed er dog som udgangs-
punkt ikke økonomisk virksomhed og er
dermed ikke momspligtig. Din virksomhed
er en hobbyvirksomhed, hvis det primære
formål med virksomheden ikke er at tjene
penge, men at dyrke din fritidsinteresse.
I figuren, nederst på siden, kan du se, om
dit arbejde er selvstændig økonomisk virk-
somhed, hvis vi sammenholder det med
den skattemæssige vurdering af din virk-
somhed:
Den skatte- og momsmæssige vurdering er
sammenfaldende for lønmodtagere og vil
som oftest også være det for hobbyvirk-
somheder. Det vil sige, at hvis du er løn-
modtager eller driver hobbyvirksomhed, så
driver du ikke erhvervsmæssig virksom-
hed, og din virksomhed er som oftest hel-
ler ikke selvstændig økonomisk virksom-
hed.
Er du honorarmodtager er dit arbejde selv-
stændig økonomisk virksomhed, selvom
det ikke skattemæssigt er erhvervsmæssigt.
Er din virksomhed ikke-erhvervsmæssig,
bortset fra hobbyvirksomhed, er den en
selvstændig økonomisk virksomhed.
Er din virksomhed erhvervsmæssig, er den
også en selvstændig økonomisk virksom-
hed.
Selvstændig økonomisk virksomhed er
som udgangspunkt momspligtig, og den
skal derfor momsregistreres, hvis omsæt-
ningen over en 12-måneders periode er på
mere end 50.000 kr. Er din omsætning
under 50.000 kr. kan du vælge at blive fri-
villigt momsregistreret.
Du momsregistrerer dig hos Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Du kan også registrere
dig online på www.webreg.dk. Det kræver
en digital signatur.
Skattemæssigt
Momsmæssigt
Selvstændig økonomisk
virksomhed
Ikke selvstændig
økonomisk virksomhed
Lønmodtager
Honorarmodtager
Virksomhed der er ikke-
erhvervsmæssig, bortset
fra hobbyvirksomhed
Hobby-
virksomhed
Erhvervs-
mæssig virksomhed
X
X
X
X
X
X
10
11
SAU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 49: Vejledninger fra SKAT og Skatteministeriet: "Er du selvstændigt erhvervsdrivende?" og "Selvstændigt erhvervsdrivende - også i skattemæssig forstand", jf. svar på spm. 280 (2006-07)
518119_0008.png
Sådan selvangiver du for hver kategori
Lønmodtager
INDTÆGTER
Løn
Honorar
Omsætning
Beskatning af fortjeneste ved salg af driftsmidler
FRADRAG
Afskrivninger
Tab ved salg af driftsmidler
Erhvervsmæssige kørselsudgifter
Andre udgifter ved erhvervelse af indkomst
Rubrik 53
Rubrik 53
Rubrik 51
Rubrik 53
Rubrik 20
Rubrik 11
Honorarmodtager
Ikke-erhvervsmæssig
virksomhed
Erhvervsmæssig
virksomhed
Rubrik 12
Rubrik 20
Rubrik 12
Nej
Rubrik 111/112
Rubrik 111/112
Rubrik 29
Rubrik 29
Rubrik 29
Rubrik 29
Underskud ved én
honorartype kan ikke
modregnes i anden
indkomst og skal ikke
selvangives.
Rubrik 20
Nej
Rubrik 20
Rubrik 20
Underskud ved én
virksomhed kan ikke
modregnes i anden
indkomst og skal ikke
selvangives.
Rubrik 111/112
Rubrik 111/112
Rubrik 111/112
Rubrik 111/112
Underskud kan
modregnes i anden
indkomst, og fremføres
til modregning i
fremtidige indtægter.
Bemærkning ved et evt. underskud
Som hovedregel
ikke muligt.
BEREGNES DER ARBEJDSMARKEDSBIDRAG?
Arbejdsmarkedsbidrag (AM) af bruttoindkomst
Arbejdsmarkedsbidrag (AM) af nettoindkomst
Ja
Nej
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
12
13