Folketingets skatteudvalg

Christiansborg

1240  København K

 

 

 

 

Dato:            9. januar 2008

 

 

 

 

 

Anmodning om foretræde for Skatteudvalget

 

I fortsættelse af Camping Branchens oprindelige anmodning om foretræde for Skatteudvalget af 17. oktober 2007, som grundet valget blev aflyst, vil vi hermed genfremsætte vores anmodning om foretræde for Skatteudvalget.

 

Indholdet af vores daværende anmodning har ikke forandret sig, og vedlægges derfor i kopi sammen med Camping Branchens oprindelige høringssvar, som der henvises til i vores anmodning om foretræde af 17. oktober 2007.

 

I mellemtiden har vi dog modtaget Skatteministerens svar på spørgsmål nr. 18 af 30. november 2007. Heraf fremgår, at Skatteministeren mener, at det ikke er fornuftigt at opkræve 180% registreringsafgift af en beboelsesindretning, der er uden afgift, når det gælder f.eks. campingvogne og både. Han giver også udtryk for, at en værdiafgift på bilen som helhed er meget enkel at administrere, men at han mener, at Camping Branchens forslag ikke på samme måde vil kunne opfylde de fornuftige intentioner, der ellers ligger til grund for den særlige beskatning af campingbiler.

 

Det sidst nævnte fortolker vi i Camping Branchen som, at Skatteministeren er bange for, at man ved at stille fysiske eller tekniske krav, der skal ligge til grund for, hvorvidt man kan betegne et køretøj som en personbil eller en campingbil, igen giver personbiler (MPVer) mulighed for at lade sig registrere som campingbiler, og dermed opnå en ikke tilsigtet skattebesparelse.

 

Vi kan forsikre såvel Skatteministeren som Skatteudvalget om, at det absolut ikke er vores hensigt. Tværtimod vil Camping Branchen lige så gerne som Skatteministeren have stoppet denne uretsmæssige indregistrering af MPVer som autocampere, fordi det på mange måder skaber store problemer for de rigtige autocampere, hvilket den eksisterende lovgivning er et godt eksempel på.

 

Camping Branchen er også villige til, som også oplyst i vores tidligere brev, at stramme den fysiske definition af, hvad en bil skal opfylde for at kunne blive defineret som en campingbil (autocamper). Eksempelvis kunne man forudsætte:

 

 

De ovennævnte krav er defineret af nogle af de største importører, agenter og forhandlere af autocampere, der alle har samme interesse som Camping Branchen i, at forhindre MPVernes misbrug af registreringsafgiftsreglerne for autocampere. De er alle enige om, at omkostninger, ved at man skal opfylde disse omfattende krav, er så store, at man ikke opnår nogen begunstigelse på udsalgsprisen, såfremt kunden efterspørger en personbil og ikke en autocamper. Det er derfor Camping Branchens opfattelse, at Staten ikke opnår et provenutab, hvis man vælger at ændre reglerne, som foreslået af Camping Branchen.

 

Til gengæld vil såvel SKAT som alle branchens forhandlere, agenter og importører af autocampere opnå store administrative besparelser.   

 

Skulle det ikke være muligt for Camping Branchen at overbevise Folketinget og regeringen om fornuften i at ændre de givne regler som skildret, så vil vi meget stærkt anbefale, at man så ændrer reglerne konsekvent til de nye regler, hvor man beskatter bil- og bodelen hver for sig.

 

Som det er nu, skal man foretage to kalkulationer, hvor den endelige beskatning afgøres af, hvor Staten opnår det største provenu. Det er et helt urimeligt grundlag at skulle udarbejde sine kalkulationer efter. En autocamper indfrier af en masse individuelle ønsker i form af ekstraudstyr, som for nogens vedkommende kan tilskrives bildelen og for andres vedkommende kan tilskrives bodelen. Det er ensbetydende med, at man ikke kan skilte med priser, men skal individuelt udregne en pris til hver enkelt kunde, og såfremt kunden pludselig ændrer ønsker, kan det måske få beskatningsgrundlaget til at gå fra den ene beskatningsform til den anden, med meget store forskelle i udsalgsprisen til følge. Det er ikke tilfredsstillende for hverken forbrugeren eller forhandleren.

 

Skatteministeren giver selv udtryk for i sit før nævnte svar, at det ikke er fornuftigt at opkræve 180% registreringsafgift af en beboelsesindretning, der er uden afgift, når det gælder f.eks. campingvogne og både. Ikke desto mindre er det netop, det der sker, når man bibeholder begge beskatningsmetoder. Hvis bodelen udgør så stor en del af værdien i autocamperen, at beskatningen efter den gamle 60% regel skaffer Staten et større provenu, så skal den gamle 60% regel forsat anvendes, hvilket er ensbetydende med, at man beskatter beboelsesindretningen i et vist omfang.

 

Camping Branchens anliggende er ikke at gøre de store autocampere billigere, som det vil ske, hvis man kun anvender personbeskatningsreglerne. Det er heller ikke vores hensigt, at muliggøre at personbiler misbruger campingbilers registreringsafgiftsregler. Camping Branchens anliggende er at opnå nogle administrative vilkår, som gør, at man igen kan prisfastsætte og skilte med faste priser på autocampere ud fra nogle entydige regler, helst den gamle 60% regel med skærpede krav til bilens teknike og fysiske fremtræden, men ellers efter personbilsreglerne, men frem for alt KUN ET REGELSÆT.

 

Skatteministeren anfører også i sit svar, at han er bekendt med, at SKAT er meget opmærksomme på de nye regler for campingbilområdet. Det er korrekt, at Camping Branchen og SKAT har haft flere møder, hvor man har forsøgt at etablere procedurer, der tilgodeser alles behov, og fra Camping Branchens side skal SKAT have en stor ros for viljen til at være imødekommende, men som SKAT også helt korrekt har fremhævet overfor Camping Branchen, så skal SKAT også overholde reglerne, uanset hvad SKAT så måtte mene om reglerne. SKAT har givet udtryk for, at de nye regler indebære nogle store udfordringer for SKAT, samt at de nye regler er meget mere ressourcekrævende for SKAT – uden at de som de loyale embedsmænd de er – har givet udtryk for, hvad de mener om reglerne, men i Camping Branchen er vi ret overbevist om, at SKAT vil sætte pris på, hvis man kun skulle administrere efter et regelsæt, og vi tror også, SKAT vil værdsætte, hvis man imødekom Camping Branchens forslag, men det står naturligvis kun for vores egen regning.

 

I Camping Branchen er vi overbeviste om, at vi varetager alles interesser (med undtagelse af MPV sælgernes), såfremt man skulle beslutte sig for at ændre lovgivningen, så den først og fremmest bliver entydig (altså kun et regelsæt) og dernæst, at man fortsætter efter de gamle regler, som er meget lette at håndtere for alle (inkl. SKAT) med nogle af de stramninger som Camping Branchen har foreslået.

 

Vi håber på Deres forståelse og imødekommelse.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Peter Outzen                               John Baltzer Jensen                        Per Lippert-Scherwin

formand                             formand for autocamperudvalget               sekretariatschef