Håndværksrådet ønsker til nye gulpladeregler

 

Håndværksrådet har i løbet af efteråret konstateret, at der er et stort ønske om at ændre de komplicerede regler for brugen af gulpladereglerne blandt samtlige partier i Folketinget.

 

Vinderne på en veltilrettet ændring af gulpladereglerne bliver forbrugerne, miljøet, trængslen på vejene og endelig også virksomhederne og deres medarbejdere.

 

Det er vores håb, at arbejdsgruppen, som er nedsat i Skatteministeriet, kommer med nogle interessante forslag, der kan gøre reglerne lettere at forstå og bruge. Desuden vil virksomhederne opleve en lettelse af en stor irritationsbyrde.

 

Håndværksrådet tilslutter sig de 4 principper, som en række andre organisationer har foreslået. Vi vil dog gerne tilføje 2 punkter, som dels vil gøre reglerne mere tidssvarende for små virksomheder og dels vil harmonisere reglerne.

 

1.              Moms og skattelovgivningen skal harmoniseres.

 

2.              60-dages reglen skal ophæves skattemæssigt.

 

3.              Det skal være muligt at køre fra hjemmet til firmaet og videre til arbejdspladsen, nÃ¥r kørslen er i tilknytning til arbejdet, uden at kørslen mellem hjem og firmaet anses som privat kørsel.

 

4.              Kørsel i biler pÃ¥ gule plader i tilknytning til arbejdet skal ikke anses som privat kørsel.

 

5.              Der skal være klarere og mere lempelige regler for, hvilke biler der anses for specialindrettede. Under de nuværende regler er det ofte et gæt fra virksomhedens side. HÃ¥ndværksrÃ¥det foreslÃ¥r en regel magen til den, der eksisterer i registreringsafgiftsloven, for deciderede kassevogne og ladvogne.

 

6.              Vagtordninger i en virksomhed uden andre ansatte end ejeren mÃ¥ nødvendigvis være en permanent vagtordning.

 

Ad 1) Der er ingen tvivl om, at forskellen på moms- og skattereglerne udgør en stor irritationsbyrde for virksomhederne. For det store flertal, der ihærdigt forsøger at efterleve reglerne, er det desuden en psykisk belastning, at de ikke kan vide sig 100 % sikre på, at de ikke kommer til at overtræde reglerne uden at være klar over det.

 

Tidligere afgørelser betyder, at bevisbyrden er forskellig i moms- og i skattesager. Det er højst usædvanligt med omvendt bevisbyrde, og for virksomhederne vil det i praksis være umuligt at løfte bevisbyrden. Håndværksrådet foreslår, at bevisbyrden ligger hos SKAT uanset om der er tale om en moms- eller en skattesag.

 

Ad 2) 60-dages reglen betyder i praksis, at en virksomhed ikke kan have en fast kunde, der serviceres af den samme medarbejder en fast dag om ugen. En mulighed ved længerevarende arbejder kan være at efterlade gulpladebilen fyldt med værktøj på byggepladsen. Af sikkerheds- og forsikringsmæssige årsager er det ikke hensigtsmæssigt for virksomhederne at have gulpladebilerne til at stå på en byggeplads fyldt med værktøj til flere hundredetusinde kroner.

 

Ad 3) Der er ingen lovfæstede regler for, hvor ofte man må køre mellem hjem og firmaets adresse. Fortolkning af begreberne lejlighedsvis og undtagelsesvis giver virksomhederne problemer i dagligdagen.

 

Når en medarbejder skal hente specialværktøj eller en arbejdsseddel, er det ikke hensigtsmæssigt, at han først skal køre ud til kunden, dernæst tilbage til virksomheden og endelig tilbage til kunden. Det vil være mere logisk, hvis medarbejderen kunne køre direkte forbi virksomheden og ud til kunden.

 

Ad 4) Den kørsel man har i en gulpladebil, som letter arbejdsdagen for de selvstændige og deres ansatte, skal kunne lade sig gøre, uden at de bliver beskattet af fri bil.

 

Ad 5) I registreringsafgiftsloven gælder der særligt lave satser for gulpladebiler, som er deciderede arbejdsredskaber. Det vil sige kassevogne og ladvogne.

 

Håndværksrådet foreslår, at der indføres en lignende ordning for moms og skat, så alle gulpladebiler, der reelt er arbejdsredskaber, kan bruge de regler, som i dag gælder for specialindrettede varebiler. Det er Håndværksrådets opfattelse, at en kassevogn uden fastmonterede hylder i varerummet er ligeså uegnet til privatbrug, som en tilsvarende kassevogn med fastmonterede hylder.

 

Ad 6) I en lille virksomhed, der lever af at kunne levere en 24-timers service, vil det som oftest være ejeren eller en nøglemedarbejder, som står med opgaven at køre på vagt uden for den normale arbejdstid. Der vil alligevel være tale om en reel vagtordning, selv om det falder uden for den definition, som SKAT har opstillet.

 

Håndværksrådet forslår en minimumsgrænse, så virksomheder med mindre end 5 – 10 ansatte kan se bort fra kravet om, at en vagtordning ikke kan være permanent.