Resumé

af

forslag til

lov om ændring af skattekontrolloven, momsloven, opkrævningsloven og forskellige andre skatte- og afgiftslove

 

(Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse - fair play III)

Lovforslaget (fair play III) er et led i regeringens samlede indsats, som retter sig bredt mod sort og illegalt arbejde og andre former for skatte- og afgiftssnyd (fair play-indsatsen).

Fair play-indsatsen består af målrettet kontrol, mediekampagner og af skærpet lovgivning rettet mod sort og illegalt arbejde og skatte- og afgiftssnyd generelt på udvalgte områder. Herudover gennemføres der en række rent administrative initiativer rettet mod sort arbejde mv. Fair play-kampagnens overordnede formål er at skabe et samfund, hvor der konkurreres på lige vilkår virksomhederne imellem. Regeringens fair play-kampagne er nærmere beskrevet i regeringspjecen »Fairplay – fokus på holdninger« fra oktober 2004.

Lovforslaget "fair play III" er det tredje forslag i rækken af lovindgreb gennemført som led i fair play-kampagnen. Tidligere er gennemført "fairplay I" ved lov nr. 325 af 18. maj 2005 samt "fair play II" ved lov nr. 408 af 8. maj 2006.

Fair play III lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:

1. Hæftelse for underleverandørers manglende indeholdelse af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag mv.

Med henblik på at skærpe opmærksomheden i forbindelse med køb af billige tjenesteydelser fra underleverandører foreslås det, at den virksomhed, der som hvervgiver kontraherer med en (under)leverandør om tjenesteydelser, og hvor underleverandøren ikke afregner og/eller indeholder A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms, i yderste konsekvens skal kunne komme til at hæfte for underleverandørens manglende indbetaling af skatter og afgifter, hvis underleverandørens manglende betaling/indeholdelse heraf sker forsætligt eller af grov uagtsomhed.

Det foreslås, at hæftelsesbestemmelsen udformes som en notifikationsordning i lighed med de regler om solidarisk hæftelse, som blev vedtaget ved lov nr. 408 af 8. maj 2006 for virksomheder, som aftager varer, der indgår i en momskarruselsvindel. Det betyder, at virksomheden første gang den aftager tjenesteydelser fra en virksomhed, som ikke indeholder A-skat mv., vil modtage en notifikation, som indeholder et eller flere påbud, om hvad virksomheden skal gøre, næste gang den kontraherer med en underleverandør. Aftager virksomheden på ny tjenesteydelser fra en virksomhed, som ikke indeholder A-skat mv., kan der med udgangspunkt i den afgivne notifikation gøres et hæftelsesansvar gældende mod virksomheden, medmindre det klart kan dokumenteres, at virksomheden i forbindelse med den indgåede kontrakt har handlet i god tro og overholdt de i notifikationen indeholdte påpud.

2. Administrativ fratagelse af næringsbrevet indtil en verserende sag ved domstolene herom er endelig afgjort samt adgang til oplysninger fra overtrædelsesregisteret.

Det foreslås, at skattemyndighederne (SKAT) i lighed med fødevaremyndighederne får mulighed for administrativt at fratage en fødevarevirksomhed/restaurant/hotel næringsbrevet indtil en verserende sag ved domstolene om frakendelse af næringsbrevet er endelig afgjort.

Bestemmelsen skal finde anvendelse overfor virksomheder, som gennem længere tid notorisk har brudt skatte- og afgiftslovgivningen, og som må forventes at blive ved med at gøre det. I tilknytning hertil foreslås det, at SKAT i kontroløjemed får mulighed for at indhente og sammenstille oplysninger fra det register, hvori i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen noterer de overtrædelser, som indgår ved vurderingen af, om der skal rejses en fratagelsessag - det såkaldte overtrædelsesregister.

3. Skærpelse af SKATs muligheder for at foretage beslaglæggelse af ikke afgiftsberigtigede varer.

Med henblik på yderligere at presse den organiserede handel med ikke afgiftsberigtigede varer foreslås det, at der i de enkelte afgiftslove indsættes hjemler til at foretage beslaglæggelse, som er mere specifikt målrettede mod det beskrevne organiserede snyderi med afgiftspligtige varer, og som giver bedre mulighed for at gennemføre og fastholde en beslaglæggelse, indtil afgifter, bøder og de omkostninger, som er forbundet med beslaglæggelsen, er endelig betalt.

4. Mulighed for at give virksomheden/virksomhedsindehaveren en kontrolafgift for manglende overholdelse af regnskabsreglerne i en række punktafgiftslove samt regler i kildeskatteloven og momsloven

Det foreslås, at der i kildeskatteloven, momsloven og i en række punktafgiftslove indsættes en bestemmelse, som giver skattemyndighederne en generel hjemmel til at fastsætte en kontrolafgift på 5.000 kroner for overtrædelse af konkrete regler i de nævnte love, eller regler, pålæg eller påbud der er fastsat i medfør heraf.

Det er formålet med forslaget, at det skal være muligt at anvende en hurtig og smidig sanktionstype i en række situationer, hvor den begåede overtrædelse har en objektiv karakter, dvs. hvor der overtrædes en bestemmelse, som mest af alt ligner en ordensforskrift. Kontrolafgiften træder i disse situationer i stedet for en bøde.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at i de miljøer, hvor overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen er sat i system, og udgør en mere eller mindre integreret del af virksomhedsdriften, vil muligheden for at kunne give overtræderen en kontrolafgift på stedet have en bedre effekt end ikendelse af en bøde.

5. Regler om samkøring af oplysninger fra SKATs KINFO-register og SKATs registreringssystem.

Det foreslås, at der i skattekontrollovens § 6 F indsættes hjemmel til, at SKAT kan foretage registersamkøring af oplysninger i KINFO-registeret med oplysninger i SKATs registreringssystem for virksomheder - Erhvervssystemet. SKAT kan stille resultatet af registersamkøringen til rådighed for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til brug for styrelsens arbejde som registreringsmyndighed for SKAT.

Forslaget har baggrund i Rigsrevisionens rapport fra september 2006 om SKATs indsats mod momskarruselsvindel. Rigsrevisionen anbefalede her bl.a., at SKAT overvejer muligheden for at skabe lovhjemmel til at gennemføre en maskinel kontrol i alle sager i relation til KINFO for at styrke registreringskontrollen.

6. Ændring af kravet om en befuldmægtiget - kildeskattelovens § 46, stk. 4

Kildeskattelovens § 46, stk. 4, stiller krav om, at udenlandske virksomheder, som ikke har hjemting i Danmark, men som har ansat medarbejdere, som er skattepligtige hertil, skal være repræsenteret ved en befuldmægtiget i Danmark. Det foreslås, at ændre reglen i kildeskattelovens § 46, stk. 4, således, at den fremover alene finder anvendelse i relation til virksomheder, som kommer fra lande med hvilke Danmark ikke har en aftale om gensidig bistand til opkrævning og inddrivelse, der svarer til reglerne indenfor EU. Dvs. at reglen ikke længere vil finde anvendelse i relation til EU-landene.

7. Ændring af opkrævningslovens § 4, stk. 3 og § 11, stk. 7 og 8 - hæftelse for ledelsen ved uregistreret virksomhed

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i opkrævningslovens § 4, stk. 3, hvorefter ledelsen i en virksomhed, hvis den forsætligt eller groft uagtsomt fortsætter virksomheden på trods af, at virksomheden er afmeldt fra registrering, kan komme til at hæfte personligt, ubegrænset og solidarisk  for skatter og afgifter mv., der følger af den uregistrerede virksomhed. Med denne ændring sidestilles konsekvensen for ledelsen ved at fortsætte virksomheden, når den er afmeldt efter lovens § 4, med den konsekvens, der følger af en afmeldelsen efter bestemmelserne herom i lovens § 11.

8. Ændring af opkrævningslovens § 11, stk. 1 og 2 og § 11, stk. 5 - inddragelse af personskatter ved vurdering og opgørelse af sikkerhedsstillelse - samt inddragelse af filialbestyrere.

Det foreslås, at også de personskatter, som stammer fra virksomhedens overskud, skal indgå ved opgørelsen af de restancegrænser, der er fastsat efter hhv. opkrævningslovens § 11, stk. 1 og 2, samt ved opgørelsen af det beløb, der skal stilles som sikkerhed, jf. § 11, stk. 5.

Yderligere foreslås det, at også en tilknytning til en konkursramt eller insolvent virksomhed som filialbestyrer, bør kunne udløse et krav om sikkerhedsstillelse efter § 11, stk. 2.

9. Ændring af reglerne om frikørsel af hyrevogne

Med henblik på at forebygge "sort" kørsel foreslås det, at kilometerkravet i registreringsafgiftslovens § 6, stk. 4, ændres således, at der i stedet for krav om et vist antal kørte totalkilometer som betingelse for frakørslen fastsættes krav om et vist antal indkørte/besatte kilometer, dvs. hvor der har været taxameter-registrerede kunder i hyrevognen.