Notat om lovforslaget om modernisering af skatteadministrationen
Forslaget - som er
omtalt i regeringsgrundlaget â€Mulighedernes samfund†under afsnit 3 om et
effektivt og trygt skattesystem - har for det første til formål at skabe
smidigere sagsgange i skatteadministrationen, således at borgerne hurtigere kan
få afklaret deres skat og hurtigere kan få afsluttet en skattesag. Det sker ved
de forslag, som er beskrevet nedenfor om henholdsvis kortere sagsbehandlingstider
i Landsskatteretten og fremrykket ligning.
For det andet har
forslaget til formål at forenkle en række bestemmelser i skattelovgivningen,
hvilket kan lette erhvervslivets administrative byrder.
For det tredje
har forslaget til formål at gennemføre en række justeringer af skattelovgivningen.
Den del af lovforslaget, som har
til formål at nedbringe klagebehandlingstiden ved Landsskatteretten mv., går
nærmere ud på
- at indføre en remonstrationsordning ved
klage over årsopgørelsen,
- at gøre det muligt for Landsskatteretten at
behandle klager over afslag på fuld omkostningsgodtgørelse,
- at gøre det muligt for et ankenævn og
Landsskatteretten at få elektronisk adgang til sagsakter i SKAT, som er nødvendige
for klagebehandlingen,
- at gøre det muligt for en klager, hvis klage
er blevet afvist af Landsskatteretten, at få tilbagebetalt klageafgiften,
- at præcisere i lovteksten alle de
situationer, hvori klageafgiften tilbagebetales,
- at give Landsskatteretten mulighed for at
vælge mellem at lade SKAT eller retten selv foretage høring over en sagsfremstilling,
- at foretage en sproglig justering, således
at Landsskatterettens møde med klageren benævnes â€møde†i stedet for
â€mundtlig forhandlingâ€, da førstnævnte udtryk er mere retvisende,Â
- at gøre det muligt for Landsskatteretten at
afskære overflødige retsmøder,
- at gøre det muligt for retspræsidenten, en
retsformand eller en kontorchef i Landsskatteretten eller SKAT som sekretariat
for Skatterådet eller skatteankenævnene at træffe afgørelse om fuld
omkostningsgodtgørelse i sager om syn og skøn samt
- at omformulere skatteforvaltningslovens
regler om syn og skøn.
Den del af lovforslaget, som angår en
fremrykket ligning, gÃ¥r nærmere ud pÃ¥Â
- at indføre en frivillig ordning, hvorefter
arbejdsgivere, som har udbetalt skattepligtige rejse- og befordringsgodtgørelser
uden indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag får mulighed for efter
anmodning at betale et beløb til dækning af den ansattes skat og
arbejdsmarkedsbidrag af godtgørelserne,
- at pålægge en
indberetningspligtig at genindberette mangelfulde oplysninger under
strafansvar,
- at SKAT får
adgang til også at pålægge den indberetningspligtige en pligt til at
underrette skatteyderen om de genindberettede oplysninger,
- at afskaffe
indsendelsesfristen for anmodninger om bindende svar,
- at indføre et enhedsgebyr
om bindende svar,
- at afskaffe
begrænsningen af den bindende virkning til 5 år af visse bindende svar
samtÂ
- at indføre en
frivillig ordning med indberetning af lejeindtægter fra sommerhusudlejning.
Den del af lovforslaget, som går ud på at gennemføre
lettelser af virksomhedernes administrative byrder, går nærmere ud på
- at ophæve underretningspligten for
indeholdelsespligtige til ansatte om indeholdelse af A-skat,
arbejdsmarkedsbidag og SP-bidrag,
- at visse indeholdelsespligtige
med flere virksomheder (delregistrerede virksomheder) kan vente med at
afregne til den 10. i måneden efter afregningsperioden samt
- at ophæve § 6, stk. 1, i fusionsskatteloven,
således at indberetning af de samme selskabsretlige dokumenter ikke både
sker til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og til SKAT.Â
Den del af forslaget, som går ud på at
gennemføre justeringer af skattelovgivningen, går nærmere ud på
- at ophæve den ekstraordinære adgang til
genoptagelse af en kendelse fra Landsskatteretten,
- at ophæve revisionsbestemmelsen i
skatteforvaltningslovens § 63 om omkostningsgodtgørelsesreglerne,Â
- at gennemføre sproglige præciseringer af
gældende regler om en enklere selvangivelsesprocedure i skattelovgivningen
mv.,Â
- at gennemføre en justering af
skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 2, om fritagelse for
selvangivelsespligten for visse personer samt
- at præcisere fristen for indberetning til
indkomstregistret for mindre virksomheder.
Forslaget vedr. delregistrerede
virksomheder forventes at give et ikke nævneværdigt rentetab for staten og ca.
15 mio. kr. i engangstab i 2009, hvor reglen foreslås at træde i kraft.
Forslaget vedr. en ordning med frivillig arbejdsgiverbetaling af skatter mv. af
skattepligtige rejse- og befordringsgodtgørelser forventes kun at medføre et
relativt begrænset provenutab.