J.nr.

                                                                                                                 

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

Hermed sendes kvartalsrapport om den aktuelle situation i SKAT, 3. kvartal 2007.

 

 

 

 

 

 

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Karsten Juncher

1. Indledning

 

Denne kvartalsrapport dækker 3. kvartal 2007 og er en opfølgning på kvartalsrapporten for 2. kvartal 2007, jf. SAU alm. del - Bilag 223 (2006-07).

 

Rapporten er bygget op på samme måde som de seneste rapporter. Således gøres der rede for de kundevendte resultater i 3. kvartal 2007. Herudover beskrives nogle af de initiativer, som i årene fremover skal bidrage til udviklingen af SKAT.

 

Af de væsentligste kundevendte resultater i 3. kvartal 2007 kan nævnes:

 

• Underdeklarationen af personlig indkomst (skattegabet) er opgjort i sommeren 2007.
• Arbejdet i forbindelse med indsatsplanen 2007 forløber planmæssigt, og der er i 3. kvartal gennemført Ã¥rets anden landsdækkende kontrolaktion i forbindelse med fair play.
• Det forventes, at mÃ¥ltallet for 2007 for restancerne vedrørende skatter og afgifter kan nÃ¥s. Øvrige restancer er imidlertid steget, især som følge af overførsler af politiets restancer og en stigning i restancer vedrørende underholdsbidrag. 
• Kommunernes Landsforening (KL) har offentliggjort den restancerapport, som er omtalt i de tidligere kvartalsrapporter.
• Planlægningen af overtagelsen af motoropgaven fra politiet er i fuld gang.

 

Fredag den 23. november blev en sikkerhedsvagt fra Dansikring, som i flere år har været tilknyttet SKAT, på tragisk vis dræbt under udøvelsen af sin tjeneste i Skattecenter København på Tagensvej. Det har naturligvis berørt alle i SKAT dybt.

 

SKATs direktion vil sammen med personaleorganisationerne og politiet gennemgå alle sikkerhedsforanstaltninger for at se, om der er behov for opstramninger. Told- og skattedirektør Ole Kjær har udtalt, at det er ham meget magtpåliggende at finde en balance mellem på den ene side at have en åben og tillidsfuld tilgang til borgerne og på den anden side sikre, at SKATs medarbejdere kan møde trygge op på arbejde uden risiko for fysisk eller psykisk overlast.

 

 

 

 

 

2. Kontakten med borgere og virksomheder

 

2.1. Antal sager og sagsbehandlingstider

En stor del af SKATs produktion består i at sagsbehandle konkrete henvendelser fra borgere og virksomheder. De antalsmæssigt tungeste områder ud over bindende svar er de administrative afgørelser vedrørende henholdsvis lønmodtagere, erhvervsdrivende, selskaber, afgifter og moms samt afgørelser vedrørende omstrukturering, omkostningsgodtgørelse og toldområdet.

 

SKAT har i de første 10 måneder af 2007 behandlet godt 37.000 sager med administrative afgørelser. Målet er, at 90 pct. af disse afgørelser skal være ekspederet inden for 3 måneder fra modtagelsen. Denne frist blev i de første 10 måneder af 2007 overholdt for godt 32.000 af de administrative afgørelser, hvilket svarer til, at 87 pct. af sagerne er besvaret inden for de første 3 måneder.

 

Bindende svar

Inden for sagsgruppen bindende svar er der fra januar til ultimo september 2007 indkommet ca 4.200 anmodninger om bindende svar og ekspederet 4613 anmodninger. Der er færdigbehandlet 513 skatterådssager, hvoraf Skatterådet har tiltrådt i alt 506 bindende svar. 4100 anmodninger er blevet besvaret af skattecentrene. Ultimo september 2007 var der 579 uekspederede anmodninger om bindende svar.

 

Den samlede sagsbehandlingstid for både skattecentre og Skatterådet viser, at 80 pct. af anmodningerne besvares inden for 3 måneder. Fordelingen er, at skattecentrene har besvaret 85 pct. af anmodningerne indenfor 3 måneder, mens Skatterådet har besvaret 40 pct. af sagerne indenfor 3 måneder.

 

SKAT har som særlig målsætning, at ukomplicerede, fuldt oplyste anmodninger om bindende svar skal være besvaret inden for 30 dage fra modtagelsen af det korrekte gebyr.

 

Blandt andet for at kunne opfylde sidstnævnte målsætning har SKAT i februar 2007 iværksat et projekt til optimering af sagsgangen for skattecentrenes behandling af anmodninger om bindende svar (Projekt Bindende svar – sagspool), jf. nærmere herom i de tidligere kvartalsrapporter. Der er etableret sagspools for ikke-principielle bindende svar. Anmodningerne om bindende svar visiteres i en række faglige emner og i kompleksitetsgrader.

 

Fase 1 af projektet, hvor hver anmodning registreres efter sagens kompleksitet, er sat i drift pr. 1. juli 2007. I perioden 1. juli til 15. november er godt 92 pct. af de sager, der var visiteret som ukomplicerede, fuldt oplyste sager, afsluttet indenfor 30 dage. Den gennemsnitlige sagstid for disse sager var 15 dage. Disse tal er baseret på landsdækkende manuelle optællinger.

 

De følgende faser i projektet består i lancering af ny forbedret internetportal og automatisk sagsoprettelse i SKATs sagsbehandlingssystem. Dette vil blive gennemført løbende i 2007 og begyndelsen af 2008.

 

Der er herudover – som nævnt i kvartalsrapporten for 2. kvartal 2007 (SAU, alm. del Bilag 223, 2006/07) - blevet gennemført en særlig indsats med hensyn til ekspeditionen af anmodninger om bindende svar. For at afvikle puklen af sager om bindende svar er der således taget forskellige initiativer, der bl.a. omfatter yderligere ressourceallokering til besvarelse af anmodningerne. Ultimo oktober 2007 var sagspuklen på 42 anmodninger mod 450 ultimo marts 2007. ”Sagspuklen” er det antal sager, som ligger ud over det antal, som forventes under de givne og nuværende omstændigheder at kunne behandles løbende. Disse sager fordeler sig på 33 principielle sager til behandling i Skatterådet og 9 sager til behandling i SKAT. Det betyder, at sagspuklen nu stort set er afviklet.

 

2.2. Ankenævn

På ankenævnsområdet (skatte-, vurderings- og motorankenævn) har produktionen været som anført nedenfor:

 

Skatteankenævn

Den 1. juli 2007 var der en beholdning af sager i skatteankenævnene på ca. 3.700. Pr. 30. september 2007 var beholdningen ca. 3.300 sager.

 

Nedenstående søjlediagram, figur 1, viser udviklingen i skatteankenævnenes beholdning af sager siden 1. januar 2006.

 

Figur 1.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilgangen af sager i perioden 1. juli til 30. september 2007 har været på 1.058. Skatteankenævnene har i perioden 1. juli til 30. september 2007 afsluttet 1.265 sager[1]. Tilgangen i de første 9 måneder af 2007 ligger ca. 20 pct. under niveauet i de første 9 måneder af 2006 og ca. 65 pct. under niveauet i de første 9 måneder af 2005.

 

Vurderingsankenævn

Beholdningen af sager i vurderingsankenævnene pr. 1. juli 2007 var på 1.023 sager. Pr. 30. september 2007 var beholdningsstørrelsen på 2.675.

 

Tilgangen i perioden 1. juli til 30. september 2007 har været på 1.880 sager, hvoraf 1.766 var klager over den ordinære vurdering 2006.

 

Tilgangen i 3. kvartal skyldes primært klager over ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2007, som vedrørte andre ejendomme end ejerboliger. Klagefristen var her 1. juli 2007. Tilgangen i klagesager var mere end dobbelt så stor som den tilsvarende vurdering den 1. oktober 2004.

 

Som forklaring på udviklingen i antallet i klager til vurderingsankenævnene kan bl.a. nævnes følgende forhold: Antal klager til SKAT var ca. 30 pct. højere end ved 2004. En stigning i klageantallet til SKAT må antages også at give en stigning i klagerne til vurderingsankenævnet. En af årsagerne til stigningen i klageantallet til SKAT er formentlig, at ejendomsværdien steg forholdsvis meget, idet der blev gjort en særlig indsats for at komme tættere på de aktuelle handelspriser.

 

Når antallet af klager til vurderingsankenævnene er større end ved 2004-vurderingen, kan det skyldes, at der i 2006 er indført en regel om, at såfremt vurderingsafdelingen i SKAT ikke har taget stilling til en konkret klage inden 8 uger efter modtagelse, skal den automatisk videresendes til vurderingsankenævnet. Tidligere havde vurderingsafdelingerne længere tid at behandle sagerne i. 

 

En anden grund til den store tilgang kan være, at SKAT, efter den ordinære vurdering 2006 modtog ca. 30 pct. flere klager end efter 2004 vurderingen.

 

Vurderingsankenævnene har i perioden 1. juli til 30. september 2007 afsluttet 228 sager.

 

I perioden fra 1. januar til 30. september 2007 er der i alt afsluttet 1.161 sager, hvilket svarer til et gennemsnit på 129 sager pr. måned. Dette er en stigning i antal afsluttede sager i forhold til niveauet i andet halvår af 2006, hvor der i gennemsnit blev afsluttet 52 sager pr. måned - men set i lyset af den betydelige tilgang af sager i år, vil det være nødvendigt med tiltag på området for at sikre en effektiv sagsafvikling. Der er allerede i flere sekretariater flyttet ressourcer fra skatteankenævnsbetjeningen til vurderingsopgaven, og der vil i den nærmeste fremtid yderligere blive tilført og uddannet medarbejdere til området.

 

Som nævnt i de tidligere kvartalsrapporter verserer der en del sager vedrørende fradrag for forbedringer i grundværdi (FFF-sager). Sagsmængden stiger fortsat, men der er fokus på arbejdet, og sagerne behandles og afsluttes løbende.

 

Motorankenævn

Pr. 1. juli 2007 var der en beholdning af sager i motorankenævnene på 791. Beholdningen pr. 30. september 2007 var på 795 sager.

 

Tilgangen af sager i perioden 1. juli til 30. september 2007 har været på 273 sager.

 

Motorankenævnene har afsluttet 269 sager i perioden 1. juli til 30. september 2007.

 

I perioden fra 1. januar til 30. september 2007 har motorankenævnene afsluttet 788 sager, hvilket svarer til et gennemsnit på 88 sager pr. måned. Dette er en stigning i antal sager i forhold til niveauet i perioden 1. april til 31. december 2006, hvor der i gennemsnit blev afsluttet 28 sager pr. måned. Motorankenævnene blev etableret som en helt ny instans pr. 1. april 2006. Det har betydet, at medarbejderne ved ankenævnssekretariaterne har skullet oplæres. Det er imidlertid opfattelsen, at medarbejderne efterhånden har fået erfaring med området. Det har dog været vanskeligt at fastholde medarbejdere til opgaven, hvorfor der løbende har været en del vakance.

 

2.3. Retssikkerhedschefen

SKATs retssikkerhedschef pÃ¥begyndte sit arbejde den 1. juni 2006. Der er tale om en nyoprettet stilling, og mÃ¥let er at styrke retssikkerheden for alle landets skatteborgere. Folketingets Skatteudvalg har tidligere fÃ¥et tilsendt en funktionsbeskrivelse for Retssikkerhedschefen og Retssikkerhedschefens sekretariat samt status for handleplan for retssikkerhed, jf. svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l nr. 365 af 10. september 2007 (2006/07). Der kan læses mere om Retssikkerhedschefen pÃ¥ www.skat.dk.

 

Handleplan

I handleplanen for retssikkerhed 2007 er det overordnede tema ”ensartethed”.

 

Status ultimo 3. kvartal viser, at de fleste aktiviteter er sat i gang, og flere af dem er afsluttet, f.eks. er pjecen ”Samarbejdserklæring til borgerne” udgivet, projektet ”Kortere sagsbehandlingstider i Landsskatteretten” er afsluttet med en rapport, konkurspolitikken er fastlagt, og udkast til procedure for indbringelse af åbenbart ulovlige ankenævnsafgørelser for Skatterådet er under udarbejdelse. De resterende aktiviteter bliver sat i gang i 4. kvartal 2007.

 

Henvendelser

Retssikkerhedschefen har i løbet af årets første ni måneder modtaget 89 henvendelser fra borgere, virksomheder og professionelle rådgivere. Henvendelserne fordeler sig med 24 pct. vedrørende skattespørgsmål, 12 pct. vedrørende told-, moms- og afgiftsspørgsmål, 27 pct. vedrørende inddrivelse, 28 pct. vedrørende skatteprocessuelle og administrative spørgsmål og 9 pct. med gode ideer og forbedringsforslag.

 

Øvrige tiltag

Retssikkerhedschefen har iværksat en undersøgelse af SKATs administration af motorområdet. Undersøgelsen skal bidrage til at fremme en ensartet forvaltning og forståelse af retsgrundlaget for arbejdet på motorområdet.

 

2.4. Selvangivelsen for 2006, forskudsopgørelsen for 2008 (og 2009)

Selvangivelsen for 2006

Som anført i forrige kvartalsrapport, har opgaven med behandlingen af den udvidede selvangivelse nydt høj prioritet og ledelsesmæssig fokus i SKAT.

Behandlingen af den udvidede selvangivelse er således i september 2007 overstået planmæssigt og afviklet uden forsinkelser. Dette skyldes ikke mindst den øgede fokus på opgaven, kombineret med en betydelig stigning i anvendelsen af den digitale selvbetjening.

 

Forskudsopgørelsen for 2008 (og 2009)

Den ordinære forskudsopgørelse for 2008 bliver den sidste, hvor skattekortene udsendes på papir. Forskudsopgørelsen findes også i skattemappen på TastSelv borger på www.skat.dk.

 

Ved forskudsopgørelsen for 2009 slår det elektroniske skattekort fuldt ud igennem, og der sendes som udgangspunkt ikke skattekort ud på papir. Ved aktivt tilvalg kan skatteyderne dog vælge at modtage forskudsopgørelsen for 2009 i papirform.

 

Ændringen betyder også, at alle arbejdsgiverne fremover skal hente skattekortoplysningerne digitalt hos SKAT, og at lønmodtagere ikke behøver at aflevere og holde styr på et papirskattekort.

 

2.5. Telefonbetjening og håndtering af e-mail i SKAT

Telefoniske henvendelser og modtagelse af e-mails håndteres af SKATs Kundecenter.

 

SKATs Kundecenter blev etableret den 1. november 2005. På dette tidspunkt var der ansat 25 medarbejdere som telefonagenter. De fungerede i Kundecentret hovedsagligt som en omstillingsenhed, der sørgede for at viderestille kald ud i sluserne, som var bemandet med ansatte i de enkelte skattecentre, og til medarbejdere i de øvrige enheder i SKAT.

 

Den 1. maj 2006 blev der ansat yderligere medarbejdere således, at Kundecentret nu selv kunne besvare en stor del af de generelle henvendelser. Dette betød, at Kundecentrets medarbejdere ikke længere først og fremmest fungerede som omstillingsmedarbejdere, men i vid udstrækning besvarede de generelle henvendelser, der kom til SKAT. 

 

Den 1. oktober 2006 gik det nuværende telefonsystem i drift. På dette tidspunkt var bemandingen forøget til ca. 370 medarbejdere. Skattecentrene ydede fortsat hjælp på omstillingen. Dette blev faset ud i december 2006, men på enkelte specialsluser og i forbindelse med spidsbelastningsperioder bliver der forsat ydet hjælp til besvarelserne fra skattecentrene.

Telefonbetjening

SKAT modtog og behandlede i 3. kvartal 2007 godt 530.000 generelle henvendelser fra borgere og virksomheder. Dette er godt 20  pct. lavere end i 2. kvartal. Figur 2 viser antallet af opkald samt ventetiden opgjort på ugebasis.

 

Figur 2

 

Bortset fra uge 27, hvor der var mange henvendelser i forbindelse med indleveringsfristen for den udvidede selvangivelse, er der ikke en umiddelbar sammenhæng mellem antallet af kald og ventetiden. Det kan derimod konstateres, at der, specielt på borgersiden, kommer relativt mange kald i sommerperioden, hvor SKATs medarbejdere afvikler deres sommerferie. Dermed blev ventetiden længere. Efter sommerferieperioden er ventetiden faldet væsentligt.

 

I uge 34 udsendte SKAT de første 50.000 af i alt ca. 143.000 breve med informationspjecer i forbindelse med gulpladekampagnen. Brevene blev udsendt samtidig med ca. 40.000 rykkerskrivelser vedrørende inddrivelse af restancer og på et tidspunkt, hvor der er indberetning i forbindelse med momsangivelse. SKAT vil fremover koordinere sådanne initiativer bedre, således at en overbelastning kan undgås. Den konkrete udfordring blev løst ved et ekstra selvvalg på borgerområdet, så kald om rykkerskrivelserne kunne ledes direkte til den rette sluse. Dette bevirkede, at kunderne ikke stod unødvendigt længe i kø for betjening.

e-mail

SKAT modtog i 3. kvartal i alt 71.743 elektroniske henvendelser. Heraf er i alt 78 pct. besvaret indenfor 5 arbejdsdage, hvor det af SKAT fastsatte mål er 80 pct. I 2. kvartal var den tilsvarende svarprocent på 56.

 

Motoropgaven

SKAT overtager pr. 1. januar 2008 politiets nuværende opgaver på motorområdet, dvs. registrering af motorkøretøjer mv. Beslutningen herom blev truffet i forbindelse med beslutningen om digitalisering af området. Imidlertid er digitaliseringen udskudt på grund af forsinkelser i SKATs systemmodernisering.

 

Indtil digitaliseringen er på plads, overtager SKAT ansvaret for opgaven, således at den løses med anvendelse af politiets nuværende system suppleret med overvejende manuelle processer. Derved udskydes også muligheden for at nedbringe personaleanvendelsen fra ca. 240 årsværk hos politiet i dag til på sigt ca. 110 årsværk.

 

SKAT har tilbudt ca. 110 medarbejdere fra politiet job. De resterende ca. 130 medarbejdere rekrutteres internt i SKAT. Politiet har i længere tid været under stort pres for forsvarlig afvikling af opgaven på grund af en stor personaleafgang og tilsvarende stor vikaranvendelse.

 

Der etableres nummerpladeekspedition i alle 30 skattecentre. Herudover vil der, indtil det digitale motorregister er fuldt implementeret og i drift, være ekspedition i Silkeborg. SKAT er i dialog med branchen om forskellige servicetiltag for at kompensere for de længere afstande til skattecentrene (i forhold til politiets ca. 60 motorkontorer). Følgende ordninger tilbydes til virksomheder i overgangsperioden frem til indførelsen af digital motorregistrering:

• Dialoggrupper med brancherepræsentanter, hvor skattecentrene tager initiativ til at etablere lokale dialoggrupper mellem virksomhederne og SKAT.
• VIP-ordning, som giver mulighed for at bestille tid pÃ¥ særlige vilkÃ¥r og mulighed for at blive ekspederet ved et særligt forhandlerekspeditionssted i skattecenteret.
• Guldkortordning, hvor kunder der udmærker sig ved altid at have orden i tingene har mulighed for at aflevere ekspeditionerne og afhente det færdigekspederede materiale senere.
• Dag-til-dag-ekspeditioner som tilgodeser VIP-virksomheder i udkantsomrÃ¥derne. Ordningen betyder, at dokumenter og betaling for ekspeditionerne kan indsendes pr. post eller bud. Hvis skattecenteret modtager papirerne inden kl. 10, kan nummerpladerne afhentes dagen efter. Alternativt kan nummerpladerne afsendes senest dagen efter, at skattecenteret har modtaget dokumenter og betaling, mod at kunden betaler forsendelsen.
• KVIK-ekspedition. Ved skattecentre med mange ekspeditioner bliver der oprettet mulighed for kvik-ekspedition af ekspeditioner af enkel eller informationsmæssig karakter, f.eks. anmeldelse af køretøjer, udlevering af blanketter og generel information. Det er sÃ¥ledes alene ekspeditioner, hvor der ikke er tale om betaling samtidigt med ekspeditionen.

 

Herudover har SKAT længere åbningstider –  mandag til onsdag fra 08:30 til 14:00, om torsdagen til 17:00 og om fredagen fra 8.30 til 14.00.

 

I samarbejde med politiet er der udarbejdet en drejebog, som skal sikre en smidig og hensigtsmæssig opgaveoverdragelse omkring årsskiftet.

 

2.6. Vejledning og kontrol

 

Indsats

Overordnede effektmål

Som nævnt i kvartalsrapporten for 1. kvartal 2007, jf. SAU, alm. del – Bilag 140 (2006/07), er der fastsat tre overordnede effektmål, der er indarbejdet i finansloven for 2007, nemlig at underdeklarationen af personlig indkomst (skattegabet) ikke vokser, og at tilfredsheden med og tilliden til SKAT hos henholdsvis borgere og virksomheder opretholdes.

 

Underdeklarationen af personlig indkomst (skattegabet)

Fastholdelsen af skattegabet på et lavt niveau, kan ses som den overordnede målsætning for SKATs arbejde. Indsatsstrategien understøtter dette arbejde. Det – at opgøre skattegabet – er en ny måde at tænke på.  Skattegabet er et effektmål, hvor fokus er på den effekt SKATs indsats har, snarere end på måden indsatsen gøres. Effektmål er i god overensstemmelse med de tanker, der ligger i Regeringens kvalitetsreform om at have fokus på de resultater, der opnås i den offentlige sektor, samtidigt med at medarbejdere og ledere i den offentlige sektor i højere grad får frihed til at finde de løsninger, der passer bedst til de lokale forhold.

   

Opgørelsen af skattegabet sker én gang pr. år. Der anvendes den såkaldte nationalregnskabsmetode, hvor man sammenligner de personlige indkomster, som de fremstår i nationalregnskabet, med de personlige indkomster, som de fremgår af SKATs registre. Skattegabet beregnes som et rullende gennemsnit af de seneste fem tilgængelige år. Man kan ikke lægge for stor vægt på udviklingen fra år til år. Derimod kan man godt over en årrække tillægge tallene betydning.

 

Tallet i 2007 baserer sig på årene 2001-2005. Denne periode dækker over år, hvor indsatsstrategien ikke var implementeret, og for langt størstedelens vedkommende er der tale om perioden før fusionen i november 2005.

Opgørelsen viser et skattegab på 3,5 pct. af BNP mod 3,1 pct. for årene 2000-2004.

 

Målsætningen for skattegabet er, at det skal holdes på 3,1 pct.

Det er helt bevidst, at der er valgt et så ambitiøst mål. Og stigningen i skattegabet for årene 2001-2005 ændrer ikke på opfattelsen af, at det både er muligt og realistisk at have 3,1 pct. som mål for størrelsen på skattegabet.

 

De 3,1 pct. er valgt velvidende, at med så ambitiøst et mål byder fremtiden uden tvivl på store udfordringer. Udfordringer som SKAT allerede er i fuld gang med at håndtere. I Skatteministeriet og SKAT er der stor tillid og tiltro til, at indsatsstrategien er den helt rigtige måde at tilrettelægge arbejdet på for fremtidens danske skattevæsen.

 

Skattegabet er, som nævnt, et ret overordnet begreb, der skal suppleres med mere konkrete målinger af effekten af de enkelte aktiviteter, der gennemføres. SKAT er derfor i øjeblikket i fuld gang med at fastlægge nogle mere konkrete effektmål for, hvordan indsatsen påvirker virksomheders og borgeres efterlevelse af reglerne.

 

De tiltag, der arbejdes på nu, er:

 

Nulpunktsmåling af efterretteligheden

Som det fremgår af kvartalsrapporten fra 1. kvartal 2007 (Alm. del – Bilag 140, 2006/07), er et vigtigt projekt i indsatsplanen gennemførelsen af en nulpunktsmåling af efterretteligheden i det såkaldte complianceprojekt. Baggrunden for complianceprojektet er, at SKAT i dag ikke kender det fulde billede af, hvor stor en andel af danskerne, der efterlever skattereglerne, og i hvilken grad de gør det. Ligeledes har det hidtil ikke været muligt at underopdele skattegabet regionalt – endsige på skattecenterniveau. Med adgang til de informationer, som nulpunktsmålingen vil give, er det muligt at få kortlagt behovet for indsats og dermed have et effektivt styringsværktøj, der kan anvendes såvel centralt som lokalt.

 

Det er hensigten at gennemføre ca. 27.000 stikprøvekontroller blandt tilfældigt udvalgte borgere og virksomheder med henblik på at opnå et tilstrækkeligt statistisk grundlag. Kontrollerne gennemføres i overensstemmelse med tankegangen i indsatsstrategien, således at mindre fejl følges op med information og vejledning, mens den bevidste svindel mødes med kontante sanktioner.

De ca. 27.000 kontroller fordeler sig som følger:

 

Oversigt over complianceprojektet

Hvem kontrolleres	Hvad kontrolleres	Antal kontroller i alt	Heraf med deadline 1/12 2007
Selskaber med < 250 ansatte	Selskabsskat	11.550	1.925
Selvstændigt erhvervsdrivende med < 250 ansatte	Virksomheden samt selvangivelsen
Selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende med < 250 ansatte	Moms	1.620	1.029
Borgere med B-indkomst, aktier m.v.	Selvangivelsen	11.550	1.925
Borgere uden B-indkomst, aktier m.v.	Selvangivelsen	2.610	385
I alt		27.330	5.264

Note: For selskaberne og de selvstændigt erhvervsdrivende skal alle kontrollerne være afsluttet og indberettet 30/6 2008, mens alle kontrollerne for borgerne skal være afsluttet og indberettet 30/4 2008.

 

Det kan vise sig, at det endelige antal kontroller bliver reduceret, hvis fejlprocenten ikke bliver så høj, som antaget. Det skal understreges, at de ressourcer, der anvendes til stikprøvekontrollerne, kun udgør en del af de samlede ressourcer, der er afsat til kontrolaktiviteter i 2007.

 

Som det fremgår, har kontrollerne i complianceprojektet et andet sigte end de tidligere kontroller. Målet med stikprøverne er, som det også er beskrevet i indsatsplanen for 2007, at få et præcist billede af regelefterlevelse både lokalt og nationalt. På den baggrund bliver det muligt at styre ressourceallokeringen mere effektivt og målrette indsatsen over for virksomheder, brancher og lokaliteter og efter de skatteforhold, hvor snyd eller fejlprocent er størst. Indsatsen vil i overensstemmelse med indsatsstrategien blive en kombination af information, vejledning og kontrol og indgår sammen med det øvrige indsatsarbejde, som en integreret del af SKATs planlagte indsatser i forhold til borgere og virksomheder i 2007.

 

Fristen for delmålene med termin den 1. december 2007 forventes i det store hele at blive overholdt.

 

Tilfredshedsmåling hos borgere og virksomheder

Tilfredshedsundersøgelserne med borgerne og virksomhederne gennemføres løbende hvert andet år, således at de foretages skiftevis.

 

SKAT er nu i gang med at foretage en detaljeret måling af effekten af kundetilfredsheden hos virksomhederne. Undersøgelsen skal bruges til at vurdere dels, hvorvidt SKATs servicebesøg påvirker kundetilfredsheden positivt, dels om de, der har høj kundetilfredshed, er bedre til at efterleve reglerne.

 

Indsatsplanen

I indsatsplanen for 2007 blev der indmeldt i størrelsesordenen 1.500 forskellige indsatsprojekter. På alle aktiviteter er der sat konkrete mål for, hvad effekten af de enkelte indsatsaktiviteter skal være. Et konkret mål kan eksempelvis være, at færre virksomheder får foreløbige fastsættelser og takseres som følge af vejledningsindsats til f.eks. personligt drevne virksomheder, som hidtil har undladt at selvangive. Sådanne konkrete mål er indikatorer på, om indsatsstrategien har den forventede effekt på øget regelefterlevelse.

 

Projekt gulplade-biler

Som omtalt i kvartalsrapporten for 1. kvartal 2007 (alm. del – Bilag 140, 2006/07) er det besluttet at gennemføre et projekt om biler på gule plader. Baggrunden er, at reglerne kan være komplicerede, fordi der ofte er tale om et samspil mellem reglerne om privatbenyttelsesafgift samt moms- og skattereglerne. Set i sammenhæng med det store antal biler på gule plader, indebærer dette risiko for provenutab for statskassen.

 

Projekt gulplade-biler gennemføres efter SKATs indsatsstrategi. Det overordnede mål med projektet er at øge regelefterlevelsen.

 

SKAT har gennemført en stikprøveundersøgelse (nulpunktsmåling) af et repræsentativt antal varebiler for at få et overblik over regelefterlevelsen. Denne viste, at der var fejl vedrørende ca. en fjerdedel af de biler, som indgik i undersøgelsen.

 

Som led i informationsindsatsen udsendte SKAT i august 2007 en pjece til virksomheder og borgere, som har en varebil, der er registreret til erhverv. Pjecen giver et overblik over en række af de regler, der er vigtigst at kende.

 

I oktober kvartal 2007 gennemføres en ny stikprøveundersøgelse for at få en indikation af, om informationsindsatsen mv. har haft nogen effekt. Den megen opmærksom, der har været omkring gulplade-biler, f.eks. vedrørende ændringen af varebilbeskatningen, mærkatordningen mv., gør det dog vanskeligt at isolere en eventuel effekt som et resultat af selve vejlednings- og informationsindsatsen.

 

Pjecen medførte i øvrigt en del omtale af skatte- og momsreglerne vedrørende gulplade-biler, og det har vist sig, at der fortsat er nogen tvivl om indholdet af de gældende regler. På den baggrund besluttede skatteministeren at nedsætte en arbejdsgruppe, som fik til opgave at se nærmere på de rejste problemstillinger samt komme med forslag til justering af gældende retningslinier for privat benyttelse af gulpladebiler, som gør reglerne lettere at anvende og er mere fleksible – uden at svække de overordnede formål med indsatsen. Arbejdsgruppen forventes at have afsluttet sit arbejde inden udgangen af året.

 

I løbet af efteråret gennemfører SKAT kontrolaktioner vedrørende gulplade-biler ved de enkelte skattecentre. Kontrollerne rettes mod områder, hvor der ikke er tvivl om reglerne, f.eks. hvor der utvivlsomt er tale om privat kørsel, så de ikke kommer til at kollidere med arbejdet i den nedsatte arbejdsgruppe.

 

Lokale projekter

Skattecenter Tønders har med stor succes gennemført en vejledningsindsats overfor udenlandske arbejdstagere vedrørende udfyldelse af selvangivelsen.

 

Mange udenlandske arbejdstagere, som arbejder i Danmark, har svært ved dels at forstå og dels få udfyldt selvangivelsen for begrænset skattepligtige personer. Derved får skattecentrene mange personlige henvendelser om hjælp til udfyldelsen. Mange indleverer dog ikke nogen selvangivelse. Dette medfører en del ressourcebelastning i form af taksation af skatteansættelser. Det gælder ikke mindst Skattecenter Tønder på grund af centrets beliggenhed ved grænsen til Tyskland.

 

I Skattecenter Tønder har ca. 20 pct. af skatteydere med udlandsforhold ikke indleveret selvangivelse.

 

Med det formål at spare ressourcer ved at reducere antallet af henvendelser til skattecentret samt efterfølgende også ressourcer til taksationer, men samtidig yde god skatteyderservice og få en rigtig skatteansættelse så tidligt som muligt, har Skattecenter Tønder besøgt og afholdt informationsmøder/fyraftensmøder på de arbejdspladser i området, som har beskæftiget mange udlændinge. Ud over informationsmøder i virksomheder har der været afholdt informationsmøder i fagforbund bl.a. i samarbejde med grænseinformationscentret i Padborg.

 

Temaet på møderne har været udfyldelse af selvangivelsen for begrænset skattepligtige personer vedrørende indkomståret 2006 og gennemgang af de særlige regler og fradragsmuligheder, som gælder for grænsegængere.

 

Møderne har været afholdt på tysk, og Skattecenter Tønder har – i samarbejde med Skattecenter Herning – udarbejdet materiale på tysk og oversat de relevante rubrikker på selvangivelsen til tysk. Målet har bl.a. også været at klæde de tyske grænsependlere på til selv at kunne udfylde selvangivelsen.

 

I perioden april – september 2007 har over 1.200 udenlandske skatteydere – grænsependlere - deltaget i informationsmøderne.

 

Det har efterfølgende vist sig, at taksationsprocenten for skatteydere ansat i besøgte virksomheder er ca. 3,5 pct. mod som nævnt generelt ca. 20 pct.

 

Ud over denne effekt har informationen medført færre personlige henvendelser og stor tilfredshed i virksomhederne, hvoraf nogle allerede har bestilt nye besøg i 2008.

 

Fair play

Årets anden og sidste landsdækkende kontrolaktion vedrørende fair play blev afsluttet ultimo oktober. Kontrollerne blev udelukkende udført på byggepladser, hvor fokusområderne var udenlandsk arbejdskraft, udenlandske virksomheder og vennetjenester.

 

Kontrollerne omfattede ca. 2.000 personer. Heraf var ca. 600 personer udenlandske, dvs. ikke danske statsborgere. Ud af disse ca. 600 personer havde ca. 80 ikke gyldig arbejds- og opholdstilladelse. Det vil derfor blive undersøgt nærmere, om der er arbejdsgivere, der skal pålægges bøder for at beskæftige illegal arbejdskraft.

 

Inden for SKATs ressort vil flere af de virksomheder, der beskæftiger udenlandsk arbejdskraft, blive underkastet en nærmere undersøgelse af, om de har pligt til at indeholde arbejdsudlejeskat. Ligeledes vil der bliver indledt undersøgelse af flere udenlandske virksomheder om, hvorvidt de er momspligtige af arbejde udført i Danmark.

 

På de private byggepladser oplyste en del personer, at de udførte ”vennetjenester”, og det vil nu blive undersøgt nærmere, om det reelt er tilfældet.

 

I 2008 vil der i Fair play-regi på grund af den stigende internationalisering fortsat være fokus på udenlandsk arbejdskraft og udenlandske virksomheder.

 

Økonomisk kriminalitet

Der er faldet dom i danmarkshistoriens største momskarruselsvigskompleks (i pressen omtalt som ”gul feber”).

 

I løbet af 2004 blev SKAT opmærksom på et stort momssvigskompleks med tilknytningen til det fjerne østen. Sagerne blev anmeldt til SØK (Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet) i slutningen af 2004.

 

Københavns byret idømte i oktober 7 personer i sagen fængselsstraffe på mellem to et halvt og seks år, og der blev afsagt dom om konfiskation af samlet ca. 140 mio. kr., og de dømte blev kendt erstatningspligtige for et samlet beløb på ca. 185 mio. kr. Seks af de dømte har anket dommen.

 

Samlet var de syv tiltalt for at have unddraget statskassen for over 187 millioner kroner via selskaber i Danmark, England og Hongkong. Alle de tiltalte havde nægtet sig skyldige.

 

”Gul feber” kaldes ogsÃ¥ 3. generation af karruselsvigssager, idet der er tale om det seneste og indtil nu mest sofistikerede koncept. De tiltalte har importeret varer - blandt andet it-komponenter og mobiltelefoner - momsfrit fra lande udenfor EU. Den danske virksomhed lagde 25 procent moms pÃ¥ videresalget, som egentligt skulle afregnes til SKAT, men inden momsen blev betalt til statskassen gik den pÃ¥gældende virksomhed konkurs, og den danske stat led et tab. Teknisk var der tale om en avanceret form for skyldnersvig, hvor flere personer via deres selskaber og ved anvendelse af strÃ¥mænd tømte danske selskaber for værdier ved groft misbrug af momsloven og fiktive handler.

 

Igennem hele sagsforløbet har der været etableret et succesfuldt samarbejde mellem økokrim-centrene i Fredensborg, København og Roskilde, Hovedcentrets økokrim-enhed, Kammeradvokaten og SØK. Denne samarbejdsform har klart vist sin styrke, og det er en samarbejdsmodel, SKAT anvender med stadig større held også i andre større økokrim projekter, f.eks. omkring rocker- og bandekriminalitet, prostitution og i kreditkort projektet.

 

2.6. Restancer

SKATs mål på finansloven for 2007 omfatter henholdsvis et måltal for restancer på skatter og afgifter og et måltal for øvrige restancer.

 

Det første måltal, der er på 9,5 mia. kr. ved årets udgang, omfatter restancer vedrørende A-skat, moms, afgifter m.v., restancer vedrørende personskat- og arbejdsmarkedsbidrag samt restancer vedrørende vægtafgift.

 

Det andet måltal, der er på 12,5 mia. kr. ved årets udgang, omfatter bl.a. underholdsbidrag, forbrugsafgifter, tilbagebetaling af kontanthjælp, bøder, studielån samt sagsomkostninger.

 

I forhold til måltallet for restancer vedrørende skatter og afgifter er udviklingen i første til tredje kvartal af 2007 vist i nedenstående figur 1. Som det fremgår af den stiplede linie på figuren, er det målet gradvist hen over året at nedbringe restancerne til 9,5 mia. kr.

 

 

Figur 3

Ultimo 2. kvartal 2007 udgjorde de samlede skatte- og afgiftsrestancer ca. 9,7 mia. kr. Selv om der har været en bevægelse i restanceudviklingen udgør restancerne fortsat ultimo 3. kvartal 2007 9,7 mia. kr.

 

I forhold til 2. kvartal 2007 er restancer vedrørende A-skat, moms, afgifter faldet med ca. 160 mio. kr. i løbet af 3. kvartal 2007, mens restancerne vedrørende personskat og AM-bidrag tilsvarende er steget med ca. 160 mio. kr.

 

Det vurderes, at den primære årsag til stigningen i restancerne vedrørende personskat og AM-bidrag siden 2. kvartal 2007 på de ca. 160 mio. kr. skyldes, at restskatter for indkomståret 2006 skal betales i denne periode.

 

Som følge af betalingen af selskabsskatter i november 2007 er mønstret i restanceudviklingen, at der på dette tidspunkt vil være en relativ stor tilgang af restancer. SKAT vurderer imidlertid fortsat, at måltallet for skatter og afgifter kan nås med en stram styring og fokusering på området.

 

I forhold til måltallet for øvrige restancer i første kvartal af 2007 er udviklingen vist i nedenstående figur 4.

 

 

Figur 4

Ultimo 2. kvartal 2007 udgjorde øvrige restancer ca. 13,2 mia. kroner. I løbet af 3. kvartal 2007 er restancerne steget med ca. 340 mio. kr. til ca. 13,5 mia. kr.

 

Stigningen skyldes primært følgende:

 

Overførte krav fra politiet er steget med ca. 120 mio. kr. Stigningen uddybes nedenfor i afsnittet: overførte restancer fra politiet.

 

Overførte kommunale krav er steget med ca. 190 mio. kr. Dette skyldes næsten udelukkende en stigning i restancerne vedrørende underholdsbidrag, der udgør ca. 75 pct. af de overførte kommunale krav. Faktum er, at op i mod 40 pct. af dem der skylder bidrag og er til inddrivelse hos SKAT, ikke har nogen betalingsevne På denne baggrund vil Skatteministeriet tage initiativ til et tværministerielt samarbejde med de øvrige myndighedsudøvere på området. Målet er, at der udarbejdes en analyse af, om en ændret administrativ praksis, kan medføre en yderligere automatisering og procesoptimering af området.

 

Et andet initiativ, der iværksættes i 2008, er en analyse vedrørende uerholdelige restancer. SKAT må løbende konstatere, at der er visse restancer, som ikke kan inddrives. Herudover er der restancer, der kun kan inddrives med uforholdsmæssige store omkostninger. De foreløbige erfaringer fra ”Aktion Eftergivelse” viser, at der er begrænsede muligheder for at nedbringe sådanne uerholdelige krav alene ved anvendelse af eftergivelsesreglerne. Der findes endvidere ikke et ensartet regelsæt for afgangsføring af krav som uerholdelige eller for afskrivning af krav, som SKAT modtager til inddrivelse. Af hensyn til at ensarte og effektivisere inddrivelsen er der derfor behov for at skabe et ens grundlag for afgangsføring og afskrivning af alle krav, der er modtaget til inddrivelse.

 

Overførte restancer fra politiet

Ved SKATs overtagelse af restanceinddrivelsen fra politiet forventede man ultimo 2005 at overtage en restancemasse på ca. 1,3 mia. kr. Politiet har indtil september 2007 overdraget krav til SKAT for i alt 3 mia. fordelt på ca. 280.000 sager. Restancemassen er ved inddrivelse af 0,3 mia. nedbragt til de ca. 2,7  mia., der er saldoen ultimo september 2007.

 

Rigspolitiet har på et møde med SKAT i september 2007 oplyst, at alle gamle krav nu skulle være oversendt til SKAT, der herefter alene modtager nye krav fra politiet.

 

De krav, der oversendes fra politiet består for størstedelens vedkommende af sagsomkostninger (ca. 1,2 mia.) og bøder (ca. 1 mia.). Navnlig for så vidt angår sagsomkostningerne, er der mange, der skylder store beløb, men som reelt er helt uden betalingsevne, og som ikke kan forventes nogensinde at få det. Der er ikke pt. hjemmel til at eftergive sagsomkostningerne. Derfor kan en stor del af restancemassen ikke forventes at blive nedbragt, hverken ved inddrivelse eller eftergivelse.

 

I inddrivelsesplanen for 2008 kommer til at indgå et tema, hvor der iværksættes en skærpet indsats overfor en personkreds på ca. 600, der alle har politikrav for over 500.000 og som i alt skylder ca. 1,2 mia. At samlingen af inddrivelsesopgaven var rigtig bekræftes af 2/3 af personkredsen også skylder skatter eller kommunale krav.

 

På baggrund af den nuværende restancesituation forventer SKAT ikke at kunne opfylde sit kontraktmæssige måltal i 2007 for øvrige restancer primært på grund af de øgede politikrav. Det skal i den forbindelse nævnes, at måltallet for øvrige restancer på finanslovsforslaget for 2008 (L1), der blev fremsat før folketingsvalget, blev fastsat til 14 mia. kr., som konsekvens af de øgende politikrav til inddrivelse hos SKAT.

 

 

 

Kommunernes Landsforenings restancerapport

Kommunernes Landsforening (KL) har nu offentliggjort resultaterne af en undersøgelse af restancesituationen i kommunerne, jf. omtalen heraf i de tidligere kvartalsrapporter. Omtrent 80 pct. af kommunerne har deltaget i undersøgelsen, der viser, at restancerne fra ultimo 2004 til 30. november 2006 er steget fra ca. 7,1 mia. kr. til ca. 8,5 mia. kr. i de deltagende kommuner, svarende til en stigning på ca. 1,4 mia. kr. Halvdelen af stigningen kan henføres til underholdsbidrag, der er steget med godt 700 mio. kr. Opgørelsen omfatter både krav, som kommunerne havde sendt til inddrivelse i SKAT og ikke rettidigt betalte krav, der var under opkrævning i kommunerne. KL har peget på, at én årsag til, at en del af restancerne er under opkrævning i kommunerne, er, at kommunerne ud fra et synspunkt om at undgå at gøre borgere med midlertidige likviditetsproblemer til restanter, i vidt omfang benytter lovens muligheder for at imødekomme borgernes ønsker om at indgå betalingsordninger. Blandt andet skal kommunerne på socialkravsområdet søge tilbagebetaling af kravene gennemført ved betalingsordninger, før de kan sendes til inddrivelse i SKAT. 

 

Det er KL’s overordnede vurdering, at den generelle stigning ikke har realøkonomiske konsekvenser for kommunerne, idet stigningen hovedsageligt er på områder med hel eller delvis statsrefusion. Stigningen kan i vidt omfang henføres til indkøringsvanskeligheder for både SKAT og kommunerne.

 

SKAT og KL har aftalt, at de i fællesskab vil analysere udviklingen for de kommunale restancer med henblik på konstruktivt og fremadrettet at løse den samlede opkrævnings- og inddrivelsesopgave, således restancerne nedbringes. Blandt andet har KL og SKAT aftalt at tage på en landsturne til de decentrale kontaktudvalg for via information og dialog at få afdækket eventuelle fælles udfordringer. Endvidere har KL givet tilsagn om at følge det tværministerielle samarbejde på underholdsbidragsområdet, der er nævnt ovenfor.

 

Ressourcesituationen

I foråret 2006 blev det besluttet at opnormere inddrivelsesområdet med i størrelsesordenen 200 årsværk i 2006 og 2007, jf. redegørelse til skatteudvalget den 2. juni 2006, SAU alm. del – Bilag 184 (2005/06). Fremgangsmåden var, at de ca. 200 årsværk blev udmeldt som en øget normering til området. Udmeldingen var vejledende og var et signal om øget fokus på opgaven. Det blev en lokal opgave at udmønte den øgede normering i det omfang, der var behov for det i forhold til det lokale arbejde med restancer.

 

Der er blandt andet gennemført nedenstående initiativer for at øge ressourceanvendelse på inddrivelsesområdet:

For at imødekomme undertallighed i Nordsjælland/København er der flyttet opgaver svarende til ca. 25 årsværk til Nordjylland. Herudover er der flyttet specialcenteropgaver fra Nordsjælland/København til Sydsjælland (Maribo).

 

Det er besluttet at oprette to filialer af Inddrivelsescentret – en i Næstved og en i Grenå. Næstved filialen er etableret og i drift. Filialen i Grenå er under planlægning og det vurderes nærmere, hvilke inddrivelsesopgaver, der skal løses dér.

 

Der er gennemført en introduktionsuddannelse ”Grundkursus for inddrivelse” for i alt 210 nye inddrivelsesmedarbejdere. Nyt grundkursus i inddrivelse for 24 medarbejdere er påbegyndt ultimo oktober 2007. Det overvejes, om der bør udbydes ”Grundkursus i Inddrivelse” igen primo 2008. Der er der gennemført specialkursus for ca. 27 medarbejdere i Aalborg i forbindelse med overtagelse af arbejdsopgaver fra henholdsvis Skattecenter København og Skattecenter Nærum. Der er udbudt en pantefogeduddannelse. Uddannelsesforløbet er påbegyndt i august 2007. Der er optaget 48 medarbejdere ud af ca. 110 tilmeldte. Uddannelsen er allerede overtegnet og der er udbudt nye hold, som er begyndt i oktober og november måned. 48 medarbejdere forventes optaget på disse kurser.

 

Den aktuelle status er, at SKAT på nuværende tidspunkt, selv med færre ressourcer end forudsat, løser inddrivelsesopgaven tilfredsstillende. Der er således ikke et presserende behov for tilførsel af ressourcer. Når årets inddrivelsesresultat set i forhold til måltallene på finansloven 2007 foreligger primo 2008, kan det evt. genovervejes, om der skal ske justeringer. 

 

SKAT har endvidere besluttet i forhold til de særlig store restancer indenfor Skattecenter Københavns område at etablere en særlig indsatsstyrke, der skal virke i resten af 2007 på inddrivelsesområdet i København. Denne ”task force” skal være med til at sikre, at SKAT når det samlede måltal på inddrivelsesområdet for skatter og afgifter i 2007, og endvidere at der ikke er en konkurrencemæssig fordel ved at være virksomhedsskyldner i København sammenholdt med resten af landet. Indsatsstyrken oprettes med hjælp fra de 4 øvrige samarbejder i landet. Reelt betyder det, at medarbejdere fra de øvrige samarbejder i en kortere periode arbejder for Skattecenter København. Dette er en af fordelene ved, at SKAT nu er en enhedsorganisation, og at medarbejdere kan træde til i andre samarbejder når, det er nødvendigt.

 

 

3. Interne forhold

 

3.1. Personaleforhold, tilgang, afgang, status samt sygefravær

Nedenstående oversigter viser udviklingen i antallet af ansatte, sygefravær mv. i SKAT i 3. kvartal 2007:

 

Tabel 1

Ansatte i SKAT	Primo 3. kvt. 2007		Ultimo 3. kvt. 2007
	Ansatte	Årsværk	Ansatte	Årsværk
1. Antal ansatte i SKAT (medarbejdere og ledere)	Ca. 9.000 Â	Ca. 8.750	Ca. 8.900	Ca. 8.700
2. Antal ansatte med ekstraordinær tjenestefrihed	Ca. 400		Ca. 380

Ad 1. Tallene er ekskl. elever, vikarer, medarbejdere omfattet af det rummelige arbejdsmarked og medarbejdere med ekstraordinær tjenestefrihed.

Ad 2. Tallene er ekskl. elever, vikarer og medarbejdere omfattet af det rummelige arbejdsmarked

 

Tabel 2

Nyansatte og fratrådte	Antal nyansatte	Antal fratrådte
3. kvartal 2007	113	211

Tallene er ekskl. elever, vikarer, medarbejdere omfattet af det rummelige arbejdsmarked og medarbejdere med ekstraordinær tjenestefrihed.

 

 

Tabel3

Sygefravær	Bruttosygefravær	Nettosygefravær
3. kvartal 2007 i SKAT	2,26 fraværsdage pr. medarbejder	1,35 fraværsdage pr. medarbejder
3. kvartal 2006 i SKAT	2,57 fraværsdage pr. medarbejder	1,50 fraværsdage pr. medarbejder
3. kvartal 2006 i staten	1,8 fraværsdage pr. medarbejder	1,1 fraværsdage pr. medarbejder

Bruttosygefraværet svarer til fraværsdage i alt pr. medarbejder inkl. længerevarende sygefravær. Nettosygefraværet svarer til fraværsdage pr. medarbejder ekskl. længerevarende sygefravær. Længerevarende sygefravær er fravær i mere end 30 arbejdsdage. Tallene for 3. kvartal 2007 for staten er endnu ikke tilgængelige.

 

Som nævnt i tidligere kvartalsrapporter har SKAT fokus på sygefravær. Det fremgår af tabel 3, at sygefraværet i 3. kvartal 2007 er lavere end samme periode sidste år. Dette var også tilfældet i forrige kvartal. Dermed fortsætter den positive udvikling,

 

4. Systemmodernisering

 

Der henvises til de kvartalsvise statusrapporter fra SKAT til Finansudvalget vedrørende udviklingen i systemmoderniseringen. Rapporterne vedrørende 3. kvartal sendes til Skatteudvalget samtidig med oversendelse til Finansudvalget.