Organisation

Høringssvar

Kommentar

Advokatrådet

Ingen bemærkninger

Cowi A/S

Det er Cowi's opfattelse, at den forslåede formulering i § 8, stk. 2, 3.stk. 3 vil være i strid med Danmarks forpligtelser i henhold til internationale aftaler, hvor Danmark har tiltrådt aftaler, der indeholder bestemmelser om skattefritagelse, uden at have taget et sådant forbehold.

Der ønskes en præcisering af, hvorledes begrebet ”mellemstatslig organisation” skal forstås samt hvorvidt at det kræves, at Danmark skal være medlem/medejer af den pågældende mellemstatslige organisation.

Lovforslaget er ændret til alene at være en kodificering af SKM2008.333LSR. Derved udgår det foreslåede ”eller i henhold til aftale med en mellemstatslig organisation” af § 1, nr. 6.

Bestemmelsen er omformuleret, jf. ovenfor, derfor er præcisering ikke relevant. 

Danske Advokater

Ingen bemærkninger.

Dansk Erhverv

Ingen bemærkninger.

DI

Generelt

DI støtter grundlæggende lovforslagets justeringer af rentefradragsbegrænsningsreglerne m.v.

DI foreslår, at formuleringen af

§ 2, stk.1, litra c, bør genovervejes, idet den foreslåede formulering er svært tilgængelig.

Ønsker præcisering af lovteksten,

§ 2 A, stk.6, 1. pkt.

Territorialprincippet

DI anfører, at begrebet ”anden international aftale med Danmark” bør defineres i lovteksten, og at definitionen bør følge principperne i SKM2008.333LSR.

DI opfatter, at udvidelsen af undtagelsen til territorialprincippet således, at beskatningsretten i Danmark udvides til også at omfatte tilfælde, hvor kildelandet frafalder beskatningsretten i henhold til en aftale med en mellemstatslig organisation, f.eks. udviklingsbankerne, dvs. Verdensbankgruppen og de regionale udviklingsbanker, er i strid med de forpligtelser, som Danmark har skrevet under på som donorland.

 

Endvidere anføres det, at reglerne om dansk beskatning stiller danske virksomheder konkurrencemæssigt dårligere end deres konkurrenter, når der skal bydes på udviklingsprojekter finansieret af eksempelvis udviklingsbanker.

DI ønsker defineret rækkevidden af begrebet ”mellemstatslig organisation”, herunder oplyst om en privat international hjælpeorganisation er omfattet af begrebet.   

Det bedes bekræftet, at eksempelvis en aftale om en stærkt reduceret beskatning i kildelandet medfører, at der ikke sker beskatning i Danmark, idet Danmark ikke anses at have beskatningsretten.

Rentefradragsbegrænsningsreglerne

DI støtter forslaget, der sikrer, at kursudsving på en stor værdipapirbeholdning ikke ved en ugunstig kursudvikling bliver omfattet af fradragsbegrænsning.

Det ønskes præciseret med et eksempel, hvorledes § 11 B, stk.1, 3. pkt., fungerer i praksis – hvor der ikke er gæld i virksomheden, men alene kurstab.

Uklart hvorvidt den ændrede formulering i § 11 B, stk. 6, 4.pkt., fra ”indirekte anskaffelse af et selskab” til ”indirekte anskaffelse af aktier i et selskab” er en indsnævring eller en udvidelse af anvendelsesområdet. DI mener ikke, der skal stilles krav om selskabstype.  

DI støtter udvidelsen af aktivbasen til også at omfatte debitorer vedrørende tjenesteydelser, da der ikke anses grund til, at gøre forskel på slag af varer og salg af tjenesteydelser.

Det ønskes bekræftet, at aktivmassen justeres tilsvarende ved en indkomstperiode på mere end 12 måneder.

Omstrukturering

DI går ud fra, at udbyttebegrænsningen i forhold til 3-års reglen fortsat skal beregnes med udgangspunkt i den oprindelige skattefri aktieombytning, således at begrænsningen bortfalder ved udløbet af denne periode og ikke tre år fra en senere skattefri omstrukturering.

DI støtter desuden justeringen i forslaget i § 3, stk. 4, således at et salg af vederlagsaktier med en negativ anskaffelsessum ikke skal medregnes, hvis de pågældende aktier kunne være afstået skattefrit.

DI støtter forslaget i § 7, idet de eksisterende regler i en række tilfælde ikke gav et reelt billede af den investering, der er foretaget i datterselskaberne. DI er således enig med Skatteministeriet i, at den foreslåede korrektion følger hensigten bag det dengang indgåede forlig. Da der er tale om en overgangsregel finder DI det naturligt, at der sker en korrektion af den oprindelige lovs overgangsbestemmelse, og dermed også at ændringen, som foreslået, får effekt fra den oprindelige lovs ikrafttrædelse, dvs. 1. juli 2007.

Ikrafttrædelses- og virkningstidspunkt

DI foreslår, at følgende redaktionelle ændringer tillægges tilbagevirkende kraft fra den 1. juli 2007. Debitorer vedrørende tjenesteydelser (§ 1 nr.11). Præciseringer vedr. justering af aktivmassen ved indkomstperioder på mere end 12 mdr. (§ 1 nr. 13) samt fjernelsen af fradragsbegrænsningerne for nettokurstab på fordringer, der overstiger renteindtægter (§ 1 nr. 8).

Bestemmelsen er omformuleret.

”af selskabets ejere” er tilføjet lovteksten til sidst i 1. pkt.

Begrebet ”anden internationale aftale” er anvendt i den nuværende lovtekst samt fortolket i SKM2008.333LSR. Skatteministeriet henviser til denne fortolkning, og finder på denne baggrund ikke grund til, at definere begrebet direkte i lovteksten. 

Se kommentaren til Cowi A/S.

Bestemmelsen er omformuleret, jf. ovenfor, hvorfor danske virksomheder ikke stilles dårligere end deres konkurrenter.

Se kommentaren til Cowi A/S.

Dette bekræftes. Det afgørende er ikke størrelsen af beskatningen i kildelandet, men derimod om der er et fast driftssted i kildelandet, og om kildelandet har beskatningsretten. 

Der henvises til bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, hvor der i det første eksempel ikke er gæld i virksomheden.

Den nuværende formulering har vist sig uhensigtsmæssig i enkelte situationer, hvor der sker opkøb via joint ventures. Det skal bemærkes, at der ikke gøres forskel på selskabstyper, udtrykket aktier omfatter tillige anparter i anpartsselskaber.

Det kan bekræftes, at aktivmassen justeres tilsvarende. 

Det kan bekræftes, jf. også bemærkningerne til bestemmelsen.

Lovforslaget justeres således, at selskaber (eller koncerner) kan vælge, at debitorer vedrørende tjenesteydelser (§ 1 nr. 11) skal have virkning fra og med 1. juli 2007. Fjernelsen af fradragsbegrænsningen for nettokurstab har virkning som anført i lovforslaget.

For så vidt angår præciseringerne i lovforslaget henvises der til kommentaren til FSR.

Dansk Landbrug

Ingen bemærkninger.

Finansrådet

Finansrådet ønsker bekræftet, om anskaffelsessummen for finansielle kontrakter, der har til formål at sikre et selskabs finansieringsgrundlag, er omfattet af det nyt stk. 6 i § 11 B.

Foreslår dispensationsadgangen vedr. CFC beskatning revurderes for at sikre, at pengeinstitutter og andre finansielle virksomheder under tilsyn ikke bliver hindret i deres fri etableringsret samtidig med, at det sikres, at mobil indkomst ikke kan unddrages beskatning i Danmark.

Det kan bekræftes, at anskaffelsessummen på finansielle kontrakter(f.eks. renteswaps), der afdækker selskabets lån, er omfattet af aktivmassen, når lånet vedrører driften (f.eks. varegæld). Det skal dog nævnes, at finansielle virksomheder ikke kan medregne anskaffelsessummen på finansielle kontrakter, idet gevinster og tab på sådanne kontrakter indgår i de finansielle virksomheders nettofinansieringsudgifter.

Det understreges, at dispensationsadgangen er indført, fordi det ikke er fundet muligt at opstille objektive kriterier for fritagelsen. 

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Ikrafttrædelses- og virkningstidspunkt

FSR er generelt betænkelig ved ikrafttrædelsesbestemmelserne. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der alene er tale om ”redaktionelle ændringer og præciseringer, som allerede er gældende”. Virkningstidspunktet burde ifølge FSR derfor føres tilbage til det oprindelige virkningstidspunkt i stedet for først at tillægge ændringerne virkning fra indkomståret 2009. Fremgangsmåden rejser spørgsmål om det citerede er korrekt, og skaber usikkerhed om retstilstanden frem til 2009.

Transparente skattesubjekter

FSR mener ikke, der er grund til at indføre afståelsesbeskatning i det tilfælde, hvor den eneste ændring er, at den udenlandske ejer træffer beslutninger om at ophøre med transparens efter udenlandske regler. Det er ikke rimeligt, når der ikke er sket ændring af ejerforholdet. Det foreslås, at lovteksten omformuleres således, at der alene sker afståelsesbeskatning, hvis der reelt sker et ejerskifte.

Denne samme sondring ønskes indført for så vidt angår § 2 C- selskaber.

For de tilfælde, hvor det findes nødvendigt at indføre afståelsesbeskatning, bedes ministeriet oplyse, om der i den danske indkomstopgørelse kan opnås lempelse for udenlandsk skat, der måtte blive udløst ved afståelsen.

Endvidere pointeres det, at der er tale om en skærpelse, der foreslås indført med tilbagevirkende kraft. Dette er yderst retssikkerhedsmæssigt betænkeligt. FSR foreslår, at hvis den foreslåede ændring vedtages som den foreligger, bør der indføres valgfrihed for selskaberne med hensyn til, om den nye formulering ønskes lagt til grund i perioden fra start af indkomståret 2008 og frem til tidspunktet for lovforslagets fremsættelse.

Territorialprincippet

Ministeriet bedes bekræfte, at udenlandsk ikke-beskatning ikke i sig selv er nok til, at terri­torialprincippet ikke er gældende. Hvad er eksempelvis stillingen i en situation, hvor et dansk selskab udøver en aktivitet i udlandet, der efter dansk vurdering udgør et fast driftssted, men der sker ingen udenlandsk beskatning, fordi aktiviteten ikke kvalificerer som et fast driftssted efter udenlandske regler, eller hvor der mangler intern udenlandsk hjemmel til at beskatte indkomst fra aktiviteten?

Der gøres endvidere opmærksom på, at der er en væsentlig forskel i formålet med dobbeltbeskatnings­aftaler henholdsvis aftaler med mellemstatslige organisationer. Formålet med aftaler som Ver­dens­banken og udviklingsbanker indgår, er, at der opnås mest støtte for de midler, som stilles til rådighed, dvs. at pengene ikke skal gå til skat til kildelandet. At ligestille aftaler med mellemstatslige organisationer med dobbeltbeskatningsaftaler er derfor i strid med formålet med disse aftaler.

Rentebegrænsning, SEL § 11 B og C

Fradragsbeskæring af kurstab på fordringer

FSR finder det positivt, at det erkendes, at kurstab på fordringer ikke er egentlige finan­sieringsudgifter, og at sådanne kurstab derfor ikke skal begrænse adgangen til at fradrage finansieringsudgifter opstået på andet grundlag.

FSR er også enig i, at der skal ske en modregning i efterfølgende indkomstår, sådan at der ikke – som nævnt i forslagets bemærkninger – opstår en asymmetri i opgørelsen, hvorved alene gevinster indgår i nettofinansieringsudgifterne.

Den valgte løsning i forslaget synes dog ikke at være en fuld løsning, men kun en udskydelse af problemet. FSR foreslår derfor, at reglerne udformes så kurstab på fordringer kun skal fremføres, så længe selskabet har værdipapirer, hvoraf kurstabet er opstået.

Nettokurstab og fremførsel

Efter FSR's opfattelse bør formuleringen af fremførselsbestemmelsen præciseres så det klart fremgår, hvad der skal ske i tilfælde af nettokurstab. Skal man bortse fra eventuelle kurstab og modregne direkte i renteindtægter eller skal man modregne kurstab og renteindtægter i det aktuelle år, og så herefter modregne kurstab fra tidligere? Det sidste forekommer mest korrekt, men det ønskes i givet fald bekræftet.

§ 11 B, stk. 4, nr. 1

Renteudgifter på gæld i forbindelse med anskaffelse af en næringsejendom udgør renteudgifter til en varekreditor. Er det i den forbindelse afgørende for denne kvalifikation, hvem der er kreditor i låneforholdet (sælger eller ekstern finansiering) og om det oprindelige låneforhold evt. erstattes af et nyt lån, således at f.eks. en låneomlægning, der resulterer i ændring af kreditor/nyt lån, medfører, at renteudgiften ikke længere kan anses for en renteudgift til varekreditor?

Fordringer erhvervet ved salg af tjenesteydelser mv.

Lovforslaget indebærer en erkendelse af, at der ikke er grundlag for at sondre mellem salg af varer og salg af tjenesteydelser i relation til renteloftet. FSR står uforstående overfor, at ændringen ifølge forslaget tidligst skal have virkning for indkomståret 2008. Tilsvarende synspunkt gælder de øvrige præciseringer i den ændrede bestemmelse, om at fordringer og gæld ved køb/salg af næringsaktiver samt anskaffelsessummen for terminskontrakter skal kunne indgå i opgørelsen af aktivmassen på lige fod med andre driftsaktiver.

Endelig bedes det oplyst, om lønrelaterede gældsposter som skyldig A-skat og feriepenge skal anses som en gæld opstået ved køb af varer eller tjenesteydelser, således at værdien af igangværende arbejde, varelagre og fordringer erhvervet ved salg af varer og/eller tjenesteydelser skal reduceres med lønre­laterede gældsposter ved opgørelse af selskabets aktivmasse?

Tab på finansielle instrumenter

De nye regler vedrørende kurstab på fordringer bør efter FSR's opfattelse på tilsvarende måde gælde i forhold til finansielle instrumenter som velkonsoliderede virksomheder benytter til risikoafdækning.

SEL § 11 B, stk. 6 – saldoen

Af bemærkningerne til forslaget følger det, at anskaffelsessummen for aktier, der erhverves af et lokalt holdingselskab i forbindelse med en kapitalforhøjelse, fra et koncernforbundet selskab kan medregnes til "stk. 6-saldoen", når det koncernforbundne selskabs aktiepost – og dermed den erhvervede aktiepost – ikke repræsenterer en indflydelse på over 50 pct. af stemmerne. Dette ændres med forslagets § 1, nr. 2, hvorefter det bliver et krav, at aktierne anskaffes fra et ikke-koncernforbundet selskab. Dette udgør en skærpelse, og da skærpelser ikke bør indføres med tilbagevirkende kraft, skal FSR opfordre ministeriet til at ændre virkningstidspunktet.

Skatteministeriet bedes endvidere bekræfte, at det med den forslåede formulering vil være muligt at medregne anskaffelsessummen på aktier, der erhverves fra et ikke-koncernforbundet selskab, til "stk. 6-saldoen", selvom der er tale om aktier i et selskab, som den erhvervende koncern i forvejen ejer aktier i – uanset om den eksisterende aktiebesiddelse repræsenterer over eller under 50% indflydelse.

Investeringer ved opstart af virksomhed i udlandet

Som et led i justeringen af reglerne om rentefradragsbegrænsning er det FSR's klare opfattelse, at der bør indsættes en bestemmelse i SEL § 11 B, stk. 6, som sikrer, at danske sel­skabers "egen" ekspansion i udlandet tilskrives stk. 6-saldoen. Efter FSR’s opfattelse indebærer ministerens holdning dermed en særdeles uhensigtsmæssig forskels­be­handling, som rammer de selskaber, der vælger at ekspandere på egen hånd via nystiftelse af lokale selskaber.

Omstruktureringer

Ministeriet har i svaret på FSR's tidligere henvendelse vedrørende L 213 beskrevet, hvordan der skal forholdes med "Stk. 6-saldoen" i forbindelse med omstruktureringer. Det er i beskrivelsen lagt til grund, at saldoen kan overføres til nye selskaber, hvilket vi forstår sådan, at der sker succession efter fusions­skattelovens § 8. FSR foreslår, at der udformes en succes­sionshjemmel til de forudsatte overførsler af "Stk. 6- saldoen".

Det vil i den forbindelse også være hensigtsmæssigt, at ministeriets opfattelse om, at koncerninterne omstruktureringer kan ske uden at saldoen påvirkes, uanset om omstruktureringen sker skattefrit eller skattepligtigt, kommer til udtryk i loven, hvilket – i forhold til skattepligtige transaktioner – formodentlig ikke kan ske med en henvisning til FUL § 8.

I relation til skattefri ophørsspaltning af et ultimativt moderselskab anfører Skatteministeriet, at der skal ske en opdeling af "Stk. 6-saldoen" på baggrund af, hvilket modtagende selskab der erhverver aktierne i de udenlandske selskaber. Det foreslås, at ministeriet præciserer, hvilket grundlag denne forholdsmæssige fordeling skal baseres på, når det tages i betragtning at "Stk. 6-saldoen" efter fradrag for udlodninger, frasalg mv. ikke længere afspejler de oprindelige anskaffelsessummer for aktierne.

Ved en skattepligtig ophørsspaltning af det ultimative moderselskab anfører Skatteministeriet, at de modtagende nye administrationsselskaber skal anses for at have anskaffet de udenlandske aktier direkte/indirekte. Ministeriet bedes i den forbindelse præcisere, at de modtagende selskaber ikke anses for at have erhvervet de direkte/indirekte ejede aktier ved en koncernintern transaktion.

Fordeling af EBIT-begrænsningen

Det foreslås, at EBIT-begrænsningen kun skal fordeles på selskaber, hvis nettofinansierings­udgifter overstiger 80% af deres skattepligtige indkomst. FSR har udarbejdet et eksempel, der viser, at der bør tages højde for situationer, hvor selskabernes EBIT er negativ.

§ 11 B, stk. 10, 1. pkt.

Den ny fremførselsregel omhandler kun nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter, herunder valutakurstab. Den behandler ikke nettokurstab, der fradragsbegrænses. I høringssvaret er vist eksempel 2, som det er beskrevet i høringsforslaget (siderne 32 og 33). Tillige er gengivet, hvordan behandlingen ville have været efter nugældende regler.

Eksemplet viser, at der i visse situationer er mulighed for at nedbringe den skattepligtige indkomst med kurstab hurtigere end ellers. Som eksemplet er tilrettelagt fra ministeriets side fremgår det, at der over to år vil ske en samlet beskæring på 40, fordelt med 20 i hvert af årene. Imidlertid vil dette også blive resultatet af de eksisterende regler, dog med fordeling på 30 i første år og 10 i andet. Til gengæld vil man efter de eksisterende regler have et kurstab på 15 i år 2, der kan føres frem. Det er uklart, om dette er tilfældet med de nye regler, sådan som høringsforslaget er formuleret. Dette er i givet fald uheldigt, idet denne del af hørings­forslaget så ikke understøtter lovgivers intention med lovforslaget - at der skulle være tale om en forbedring for velkonsoliderede selskaber, uden i øvrigt at ændre eller skærpe beskatningen.

§ 11 C

Det fremgår af LL § 33 H, at et selskab ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan… vælge at se bort fra underskud… Skal den skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter efter SEL § 11 C således opgøres efter bortseelse af evt. underskud, jf. LL § 33 H, og skal sådanne bortsete underskud, der fremføres efter LL § 15, tillige ikke fragå ved opgørelse af den skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter efter SEL § 11 C?

Genanbragt ejendomsavance

FSR skal anbefale, at bemærkningerne til den foreslåede ændring i § 1, nr. 20 udbygges, således at det f.eks. klart fremgår, om der er tilsigtet en ændring af Skatterådets eksisterende praksis, idet den faktiske anskaffelsessum reduceret med den genanbragte ejendomsavance ikke længere er indgangsværdien, men derimod handelsværdien ved valg af international sambeskatning reduceret med den genanbragte fortjeneste. Ved samme lejlighed vil det også være hensigtsmæssigt, hvis der opstilles et ek­sempel, der viser, hvordan genvundne afskrivninger, der går ind i ejendomsavanceopgørelsen, håndteres i relation til, at der ikke opnås creditlempelse vedrørende den fulde ejendomsavance, idet en andel – qua genanbringel­ses­­reglerne – anses for udelukkende dansk avance.

I relation til fast ejendom i udlandet, hvori danske selskaber har genanbragt avance, jf. EBL § 6 A, vil det ogsÃ¥ være hensigtsmæssigt at lovfæste, at nÃ¥r indkomsten (avancen) fra den faste ejendom medregnes til den danske skattepligtige indkomst, kan anskaffelsessummen for den faste ejendom ogsÃ¥ medregnes til aktivmassen efter SEL § 11 B.

CFC-reglerne

I § 1, nr. 24 foreslås det, at territorial­princippet også skal anvendes ved opgørelsen af aktiverne. Ministeriet bedes i den forbindelse præcisere, hvordan – efter hvilke kriterier - finansielle aktiver – f.eks. likvider - fordeles mellem et hovedkontor og et fast driftssted i et andet land.

I relation til ændringernes virkningstidspunkt, jf. forslagets § 8, skal FSR bemærke, at dis­pen­sa­tionsadgangen for fondsmæg­ler­virksom­heder og investerings­for­valtningsselskaber bør have virkning fra 1. juli 2007, hvilket svarer til ikraft­træden for L 213.

Generelt vedrørende CFC

Der er brug for en præcisering af, hvor lempelse for udenlandsk skat vedrørende CFC-selskabet skal med­tages ved de danske selskabers indkomstopgørelse, således at størrelsen af sambeskatnings­bidraget kan fastlægges korrekt. Lempelsesberegningen hos det selskab, der er CFC-skattepligtigt, giver det korrekte resultat, men spørgsmålet er, om der er hjemmel hertil. FSR foreslår, at denne hjemmel præciseres i lovforslaget.

Omstruktureringer af udenlandske selskaber

Efter reglen i SEL § 32, stk. 10 udløses der ikke CFC-beskatning af datterselskabets aktiver omfattet af ABL og KGL, når moderselskabet – på trods af en direkte eller indirekte overdragelse af aktier – fortsat er moderselskab for datterselskabet. FSR forslår, at det præciseres, at der heller ikke udløses CFC-beskatning, når et datterselskab foretager en omvendt lodret fusion med et andet datterselskab.

Ved en fusion mellem udenlandske datterdatterselskaber synes der også at kunne opstå problemer i relation til den almindelige CFC-beskatning, jf. SEL § 32, stk. 4 henholdsvis stk. 7 og 8. Et CFC-selskabs to helt ejede datterselskaber fusionerer. Fusionen indebærer, at CFC-selskabet afstår aktierne i det indskydende selskab. Har CFC-selskabet ejet aktierne i det indskydende selskab i mindre end 3 år, udløses en aktieavance, der udgør CFC-indkomst for det danske moderselskab. Det foreslås, at bestemmelserne i SEL § 32, stk. 4 samt stk. 7-8 præciseres, således at de også undtager den skitserede situation.

Bestemmelsen i SEL § 32, stk. 4 bør også justeres, sådan at undtagelserne i bestemmelsens næstsidste pkt. også finder anvendelse ved succession efter danske regler.

Omstrukturering og udbyttebegrænsning

Lovforslaget medfører, at der er succession i udbyttebegrænsningen, der er opstået som følge af en skattefri omstrukturering uden tilladelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 7 og fusionsskattelovens §§ 15 b, stk. 8 og 15 d, stk. 8.

Det er forståeligt, at man ikke skal kunne omstrukturere sig ud af en udbyttebegrænsning, men FSR finder dog, at bestemmelserne er for vidtrækkende. Der vil således efter FSR's forståelse af lovforslaget indtræde succession også i følgende tilfælde:

Selskab A og selskab B driver sammen virksomhed i selskab C. A og B gennemfører en skattefri ophørsspaltning af C uden tilladelse. C's aktiver og passiver spaltes til selskab X og selskab Y. A modtager samtlige aktier i selskab X og B modtager samtlige aktier i selskab Y. Der indtræder ifølge fusionsskattelovens § 15 b, stk. 8 udbyttebegrænsning for udbytte fra henholdsvis X og Y til henholdsvis A og B. X og Y fusioneres derefter ved to lodrette fusioner med deres respektive moderselskaber med disse som de modtagende selskaber.

Det fremgår af forslaget til § 3, nr. 3 og 5, at når der sker en efterfølgende omstrukturering af det eller de modtagende selskaber i den første omstrukturering, videreføres udbyttebegrænsningen af det eller de modtagende selskaber i den efterfølgende omstrukturering. Det må betyde, at udbyttebegrænsningen overføres fra henholds­vis X og Y til henholdsvis A og B. Det kan imidlertid ikke være hensigten. I så fald overføres udbyttebegrænsningen til aktier, som det oprindeligt ikke har været meningen de skulle overføres til. Der kan i A og B meget vel i forvejen være virksomheder, som også bliver underlagt udbytte­begrænsning, selv om disse virksomheder ikke har deltaget i den oprindelige omstrukturering.

Hertil kommer, at udbyttebegrænsningen hører sammen med, at de aktier udbyttebegrænsningen angår, får nyt anskaffelsestidspunkt. I det ovenfor omtalte eksempel fusioneres de aktier, der har fået ny ejertid og er underlagt udbyttebegrænsning, væk. Aktierne i A og B har imidlertid ikke fået ny ejertid ved spaltningen af C, og det savner derfor mening at overføre udbyttebegrænsningen til disse aktier, som uanset spaltningen af C og de efterfølgende lodrette fusioner kan sælges skattefrit af sel­skabs­aktionærer, der har ejet deres aktier i mere end tre år. Lovforslaget skal derfor efter FSR's opfattelse ikke omfatte sådanne lodrette og omvendt lodrette fusioner.

Skattefri omstrukturering uden tilladelse og skattefrit udbytte

FSR har noteret sig, at lovforslagene vedrørende skattefri omstrukturering af Skatteministeriet hovedsageligt anses som præciseringer. FSR forstår dette således, at ministeriet for så vidt finder, at der allerede er hjemmel i loven til at fortolke reglerne på den måde, som nu udtrykkeligt kommer til at fremgå af reglerne, såfremt lovforslagene vedtages.

Med udgangspunkt heri beder FSR ministeriet overveje følgende forhold i relation til skattefri omstruk­tu­re­ring uden tilladelse:

Udbytte fra ét selskab til et andet er skattefrit, såfremt betingelserne i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 er opfyldt, herunder betingelsen om minimum et års ejerskab af aktierne i det udbyttegivende selskab. Spørgsmålet om opfyldelsen af et års betingelsen har flere gange været fremme i praksis i relation til reglerne om skattefri omstrukturering. SKAT og Skatterådet har her fortolket reglerne således, at der gælder et de facto ejerkrav, hvilket skal forstås således, at kravet om et års ejertid ikke kan opfyldes ved succession, jf. eksempelvis SKM2006.590.SR.

Når der gennemføres en skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse til et eksisterende datter­selskab, får også de eksisterende aktier i datterselskabet nyt anskaffelsestidspunkt, jf. fusions­skattelovens § 15 d, stk. 4. Tilsvarende gælder ved skattefri spaltning uden tilladelse, jf. fusions­skattelovens § 15 b, stk. 7 og i visse tilfælde af aktieombytning, jf. aktieavancebeskatnings­lovens § 36A, stk. 4, 2. pkt.

Hvis et selskab A køber et selskab B den 1. oktober 2008 og den 1. maj 2009 foretager en skattefri tilførsel af aktiver til selskabet uden tilladelse, får såvel de vederlagsaktier, der udstedes af B som følge af tilførslen som de den 1. oktober 2008 erhvervede aktier i selskabet nyt anskaffelsestidspunkt, nemlig den 1. maj 2009. Spørgsmålet er, hvilken virkning dette har, såfremt B har udloddet udbytte til A eksempelvis den 1. december 2008. Det forudsættes i eksemplet, at A og B har kalenderårsregnskab, og at tilførslen gennemføres med regnskabsmæssig virkning fra den 1. januar 2009. Udbyttet er således udloddet før ud­bytte­begrænsningsperiodens start den 1. januar 2009.

Efter FSR's opfattelse kan tilførslen og det som følge heraf følgende nye anskaffelsestidspunkt for aktierne i datterselskabet B ikke i forhold til reglerne om skattefrit udbytte have den virk­ning, at udbyttet bliver skattepligtigt som følge af, at kravet om et års ejertid ikke anses som opfyldt. Selskab A har ikke afstået aktierne i B. Disse har blot skatteteknisk set fået et nyt anskaffelsestidspunkt. Hensynet bag reglerne om, at eksisterende aktier får nyt anskaf­felsestidspunkt er, at der ikke skal kunne foretages salg uden fuld aktieavance efter aktie­avancebeskatningsloven.

Derimod er der intet behov for, at et udbytte som i det ovenfor omtalte eksempel bliver skattepligtigt som følge af tilførslen, hvis selskab A i øvrigt bevarer aktierne i selskab B i minimum et år regnet fra den 1. oktober 2008. Det ovenfor omtalte synspunkt om de facto ejerskab understøtter dette synspunkt, idet skattefrihed for datterselskabsudbytte efter SKAT's og Skatterådets praksis grunder sig på et faktisk ejerskab af aktierne i det udbyttegivende selskab. I det nævnte eksempel har A de facto ejet aktierne i B fra den 1. oktober 2008, og der er ikke afstået aktier. Disse har som nævnt blot fået nyt anskaf­felses­tidspunkt.

FSR antager, at Skatteministeriet er enig i dette synspunkt og beder i den forbindelse om, at dette bliver præciseret i loven, med mindre ministeriet finder, at resultatet allerede tilstrækkeligt klart kan udledes af den eksisterende lovgivning, hvilket i givet fald bør omtales i bemærkningerne.

Skattefri omstrukturering og succession i adgangen til at modtage skattefrit udbytte

Skattefri fusion, spaltning og tilførsel af aktiver gennemføres med succession efter reglerne i fusions­skatte­loven. Som ovenfor nævnt har SKAT og Skatterådet fortolket regelsættet i fusionsskatteloven så­le­des, at et års fristen for modtagelse af skattefrit udbytte, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 ikke kan opfyldes ved succession. Skattefriheden for udbytte forudsætter ifølge SKAT og Skatterådet, at udbyttemodtageren de facto har ejet aktierne i det udbyttegivende selskab i minimum et år.

FSR finder det vanskeligt at forstå, at fusionsskattelovens successionsbegreb ikke omfatter adgangen til at modtage skattefrit udbytte, når det indebærer adgang til at sælge aktier skattefrit. Følgende eksempel kan illustrere dette:

Selskab A og selskab B ønskes fusioneret med selskab A som det indskydende selskab og B som det modtagende selskab. A ejer aktierne i datterselskabet X, og disse aktier har været ejet i mere end tre år. Ved fusionen erhverver det modtagende selskab – selskab B – aktierne i X med succession, jf. fusionsskattelovens § 8, stk. 1. Det vil sige, at B i skattemæssig henseende ligeledes har ejet aktierne i X i mere end tre år, og B vil som ønsket umiddelbart efter fusionen kunne afstå aktierne i X skattefrit.

Det ovenfor omtalte de facto ejertidskrav i relation til skattefrie udbytter er derimod efter administrativ praksis ikke opfyldt via succession, Her skal ejerskabet til X (minimum 15%/10% af aktierne i X) beholdes i et år regnet fra fusionens vedtagelse for, at udbytte fra X til B kan være skattefrit. Det medfører, at et udbytte fra X til B bliver skattepligtigt, såfremt X sælges indenfor et år efter fusionens vedtagelse, selvom aktierne i X kan sælges skattefrit som følge af successionen i ejertiden. Med andre ord er tre års reglen for skattefrit aktiesalg opfyldt, hvorimod et års fristen for modtagelse af skattefrit udbytte ikke er opfyldt.

FSR finder dette resultat uhensigtsmæssigt og beder om, at Skatteministeriet overvejer at ændre retsstillingen til at lade successionen omfatte adgangen til at modtage skattefrit udbytte.   

Udbyttebeskatning af likvidationsprovenu

Med L 213 blev indført, at udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, i visse tilfælde skal medregnes til udbytte, hvis modtageren er et selskab, der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres.

FSR anmoder Skatteministeriet om at overveje, at der indføres fradrag for anskaffelsessummen for aktierne, og at det således alene er avancen på aktierne, der beskattes som udbytte.

Ikke deklarerede udbytter

Skatteministeriet har i notat af 7. februar 2008 anført, at ”det er Skatteministeriets opfattelse, at der med hjemmel i selskabsskattelovens § 31 D kan ske beskatning af udbytte fra et udenlandsk datterselskab, hvis der i udlandet er fradrag for udbyttet og der ikke er tale om deklarerede udbytter.  Skatteministeriet er enig med FSR i, at bestemmelse i stedet for at være i selskabsskattelovens § 31 D burde indgå i udbyttereglerne i selskabsskattelovens § 13”. FSR opfordrer til, at ovenstående ændring medtages i lovforslaget.

Baggrunden for, at ændringerne foreslås tillagt virkning fra og med indkomståret 2009 (og altså ikke tilbage i tid), er, jf. også bemærkningerne til lovforslaget, at der er tale om redaktionelle ændringer og præciseringer, der allerede anses for gældende ret. Skatteministeriet er derfor ikke enig i, at ændringerne bør tillægges tilbagevirkende kraft, eller at ikrafttrædelsesbestemmelserne skaber usikkerhed om retstilstanden frem til indkomståret 2009.

Regelsættet er primært indført som en følge af de amerikanske regler, hvorefter skatteyderne kan vælge, om det danske anpartsselskab skal anses for at være at være en transparent enhed eller et selvstændigt selskab (check-the-box reglerne). Efter disse amerikanske regler sker der ophørsbeskatning i de tilfælde, hvor valget omgøres.  Forslaget afspejler blot denne afståelsesbeskatning.

Der henvises til kommentaren ovenfor, idet samme forhold gør sig gældende for § 2 C selskaber.

Danmark er kildeland i det pågældende tilfælde. Der gives derfor ikke lempelse for udenlandsk skat. Det er bopælslandet (hvilket ofte vil være USA), der skal give lempelse for den danske beskatning.

Det er korrekt, at ændringerne kan være af skærpende karakter. Virkningstidspunktet vil derfor blive justeret.

Ved vurderingen af, om kildelandet i overens­komsten har frafaldet beskat­ningsretten anven­des den danske fortolkning af overenskomsten.

Bestemmelsen er omformuleret. Se kommentaren til Cowi A/S.

Skatteministeriet er ikke enig. Der bør samlet set være tale om en nettoopgørelse af afkastet af fordringerne, uanset deres art. Desuden vil en afgrænsningen af, hvilke værdipapirer, der skal ske modreg­ning i, og hvilke, der ikke skal, være umulig at foretage.  

Det kan bekræftes, at der først skal ske modregning mellem kurstab og renteindtægter i det aktuelle år – og først herefter skal ske modregning af kurstab fra tidligere år.

Bestemmelsen omfatter situationer, hvor gælden er optaget som led i debitors næringsvej.  I forbindelse med nærings­ejendomme er det ikke afgørende, at sælgeren er kreditor. Det vil bero på en konkret vurdering om, der er en sådan sammenhæng mellem gæld og næringsvirksomheden, at renteudgifterne er undtaget fra medregning i nettofinansieringsudgifterne.

Se kommentaren til Dansk Industri.

De omtalte gældsposter skal ikke medregnes.

Finansielle kontrakter, som benyttes til risikoafdækning af driften, medregnes ikke ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne.

Det skal bemærkes, at anskaffelsessummen ikke kan medregnes, hvis et selskab direkte erhverver aktierne fra et koncernforbundet selskab. Det beløb, der kan medregnes i forbindelse med kapitalforhøjelser med henblik på indirekte anskaffelser, er maksimeret til det beløb, der ville kunne medregnes ved et sambeskattet selskabs direkte erhvervelse.

Det er således allerede et krav ved kapitalfor­højelser, at aktierne ikke erhverves fra et koncernforbundet selskab. Der er derfor ikke tale om en skærpelse.

Det kan bekræftes. Det skal dog bemærkes, at anskaffelsessummen først medregnes, når det ikke-sambeskattede selskab bliver koncern­forbundet, jf. § 31 C.

Skatteministeriet er ikke enig. Muligheden for at medregne dele af anskaffelsessummen på aktier er en afvigelse fra det ellers grundlæg­gende princip om, at der ikke gives fradrag for finansieringsudgifter i forbindelse med skattefrie indtægter, og om at udgifterne bør fradrages der hvor den indkomstskabende aktivitet er placeret.

Der ses ikke at være behov for en sådan successionshjemmel. Der kan i øvrigt henvises til ministeriets besvarelse, SKM2008.240.DEP.

Koncerninterne omstruktureringer er som udgangspunkt irrelevante for opgørelsen, idet saldoen opgøres på sambeskatningsniveau, og idet interne aktieoverdragelser er saldoen uvedkommende.

Fordelingen foretages på baggrund af de konkrette forhold, dvs. hvilken koncern de direkte ejede selskaber kommer til at være en del af. Ved fordelingen vil der bl.a. skulle tages hensyn til den oprindelige anskaffel­sessum samt efterfølgende større udlodninger og frasalg m.v. Det er dog ikke tanken, at der skal foretages en minutiøs fordelings­opgørelse.

Det kan bekræftes, at de modtagende administrationsselskaber ved en skattepligtig ophørsspaltning af det ultimative moderselskab ikke skal anses for at have erhvervet de direkte/indirekte ejede aktier ved en koncernintern transaktion.

Det medgives, at der bør tages højde for selskaber, hvor EBIT indkomsten er negativ. Der vil derfor blive tilføjet, at hvis fordelingen medfører, at selskaber med negativ EBIT indkomst får tildelt fradragsbeskæring, der overstiger selskabets nettofinan­sierings­udgifter, skal denne overskydende fradragsbeskæring fordeles forholdsmæssigt blandt de øvrige selskaber.

Det skal bemærkes, at FSR’s gengivelse af gældende ret ikke er retvisende.

For det første er der i år 1 ikke taget højde for, at EBIT-indkomsten er højere efter gældende regler, idet det foreslås, at de ikke-beskårne kurstab på fordringer nedsætter EBIT-indkomsten. Dette medfører, at EBIT indkomsten i gældende ret i eksemplet må være 10 højere, hvorfor EBIT-loftet er 8 højere. Efter gældende ret vil den sammenlignelige fradragsbegrænsning derfor være 22 i stedet for 30.

For det andet tages i år 2 ikke højde for, at fremførte kurstab skal medtages i EBIT beregningen, jf. stk. 1, sidste pkt. Nettofinansieringsudgifterne vil derfor være 95 i år 2 – og ikke 80 -, hvorfor fradragsbeskæringen vil være 25.

På denne baggrund ses lovforslaget ikke at være skærpende.

Bortseelse fra underskud efter § 33 H foretages efter fradragsbeskæring efter §§ 11B og 11C.

Det kan bekræftes, at der er tilsigtet en ændring i forhold til Skatterådets eksisterende praksis. Den faktiske anskaffelsessum reduceret med den genanbragte ejendomsavance vil ikke længere være indgangsværdien. Indgangsværdien vil derimod være handelsværdien ved valg af international sambeskatning reduceret med den genanbragte fortjeneste.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Når der ikke er valgt international sambeskatning, vil den genanbragte ejendomsavance fortsat være skattepligtig til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 2. Anskaffelsessummen for den oprindelige faste ejendom skal derfor medregnes i aktivmassen. Der ses ikke behov for en lovfæstelse af dette.

Ved allokeringen af de finansielle aktiver anvendes de almindelige principper for allokering af aktiver mellem hovedkontor og faste driftssteder, jf. kommentarerne til OECDs model for dobbeltbeskatnings­overenskomster.

Skatteministeriet vurderer ikke, at der er behov for ændring af ikrafttrædelses­tidspunktet.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at lempelsesberegningen for udenlandsk skat skal ske i det selskab, der er CFC-skattepligtig af indkomsten.

Efter Skatteministeriets opfattelse kan en omvendt lodret fusion mellem to 100 pct. ejede datterselskaber sidestilles med overdragelse til et sambeskattet selskab. Der skal derfor ikke ske en fiktiv afståelses­beskatning i den situation, jf. ligeledes SKM2008.240.DEP.

Fusionsskattelovens § 15, stk. 6, finder anvendelse i den pågældende situation, hvorved fusionsskattelovens §§ 9 og 11 finder tilsvarende anvendelse. CFC-selskabet vil således kunne succedere i det indskydende selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter.

Dette følger allerede af § 32, stk. 4, 1. pkt.

 

Skatteministeriet er ikke enig i, at en overførsel af udbyttebegrænsningen ikke er relevant i det beskrevne eksempel, hvor en skattefri spaltning efterfølges af en lodret fusion. Overføres udbyttebegrænsningen ikke til det fortsættende selskab i disse tilfælde, vil der være mulighed for at fusionere sig ud af den udbyttebegrænsning, der er en konsekvens af, at der er gennemført en skattefri spaltning uden tilladelse.

Det er korrekt, at udbyttebegrænsningen herved overføres til aktier, der ikke var en del af den oprindelige omstrukturering (spaltningen), og at hele det fortsættende selskab (i eksemplet A og B) bliver underlagt udbyttebegrænsningen og ikke kun den del af virksomheden, der hidrører fra det indskydende selskab (i eksemplet X og Y).

Hvis der imidlertid i reglerne skulle tages højde herfor, ville det komplicere regelsættet og administrationen heraf, og ville således stride mod formålet med den indførte adgang til at omstrukturere skattefrit uden tilladelse – nemlig at skabe et objektiveret og forenklet system. Hertil kommer, at der, hvis man ikke ønsker at være underlagt reglerne om udbyttebegrænsning – f.eks. fordi det ikke kan forudses, om den etablerede struktur vil blive opretholdt i de første tre år efter omstruktureringen – fortsat er mulighed for at anvende bestemmelserne om skattefri spaltning efter tilladelsessystemet.

Skatteministeriet er imidlertid enig i, at udbyttebegrænsningen skal ses i sammenhæng med muligheden for skattefrit at sælge de aktier, udbyttebegrænsningen er knyttet til. Bestemmelsen vil derfor blive justeret, således at udbyttebegrænsningen ikke overføres i tilfælde, hvor aktionæren i det fortsættende selskab (i eksemplet A og B) på fusionstidspunktet har ejet alle sine aktier i 3 år og dermed kan sælge aktierne uden beskatning. Herved sikres sammenhængen mellem udbyttebegrænsningsreglerne og beskatningen af de aktier, udbyttebegrænsningen er knyttet til.

Endvidere præciseres det i lovforslaget, at udbyttebegrænsningen ikke overføres, hvis der efter en aktieombytning eller tilførsel af aktiver gennemføres en fusion mellem det erhvervende og erhvervede henholdsvis indskydende og modtagende selskab. I disse tilfælde ses den efterfølgende fusion ikke at kunne tjene til at undgå beskatning af aktier eller aktiver, da forholdene herved for så vidt overordnet set blot føres tilbage til udgangspunktet.

Skatteministeriet er enigt i, at det i eksemplet omhandlede udbytte kan udloddes skattefrit til selskab A. Ministeriet finder ikke, at det anførte giver anledning til at ændre de gældende regler.

Skatteministeriet finder ikke, at det anførte giver anledning til en ændring af successionsreglerne i fusionsskatteloven.

Ved udbyttebeskatning bør der ikke gives fradrag for anskaffelsessummer på aktierne.

Ændringen er medtaget i den fremsatte udgave af lovforslaget.

Foreningen Danske Revisorer

Ingen bemærkninger.

Foreningen Registrerede Revisorer

Ingen bemærkninger.

InvesteringsForeningsRÃ¥det

InvesteringsForeningsRådet støtter forslagets § 2, nr. 1 og 2. Forslaget er efter InvesteringsForeningsRådet's opfattelse til for del for udenlandske fonde/foreninger, der ønsker at afsætte andele på det danske marked. Endvidere er det en fordel for de danske investeringsforeninger, der fremover vil kunne introducere nye aktiv typer i aktiebaserede foreninger.

InvesteringsForeningsRådet ønsker desuden, at der foretages ændringer af bekendtgørelse 926 af 4. september 2006 udover, hvad der følger af lovforslaget, når denne bekendtgørelse ændres i forbindelse med den foreslåede ændring af aktieavancebeskatningslovens § 21 om aktiebaserede investeringsforeninger.

Skatteministeriet vil tage stilling til dette ønske i forbindelse med udarbejdelsen af den ændrede bekendtgørelse.

Skagenfondene

Skagenfondene hilser forslaget om ændring af ABL § 21, stk. 3, nr. 2, velkommen.

Skatterevisorforeningen

Skatterevisorforeningen hæfter sig ved, at lovforslagets § 2, nr. 3 og § 3, nr. 3 og 5, vedr. overførsel af udbyttebegrænsningen i relation til skattefri omstruktureringer uden tilladelse først skal gælde fra indkomståret 2009, da det skaber unødig usikkerhed om, hvad der er gældende ret indtil ikrafttræden af de nye regler.

Spørgsmålet vil være, om Skatterådets afgørelse er gældende på dette område - ikke blot ved skattefri fusion med et selskab, der ikke har deltaget i den oprindelige omstrukturering. Hvis det er tilfældet, bør det fremgå klart af lovforslaget. I modsat fald vil det kunne opfattes, som der er et hul i reglerne, der kan udnyttes inden indkomståret 2009.

Efter Skatterevisorforeningens opfattelse vil det være hensigtsmæssigt, at de foreslåede regler på dette område træder i kraft fra indkomståret 2008 alternativt, at de foreslåede regler gælder for omstruktureringer vedtaget efter lovforslagets fremsættelse.

Ikrafttrædelsen i lovforslaget er ændret, således at de foreslåede præciseringer i relation til overførsel af udbyttebegrænsningen i forbindelse med efterfølgende skattefri omstruktureringer, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, jf. forslaget til ABL § 36 A, stk. 7, 8. og 9. pkt., tillægges virkning for udbytte, der udloddes på fremsættelsesdagen eller senere. Dette af hensyn til et fælles ikrafttrædelsestidspunkt for alle ændringer af den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen. Tilsvarende foreslås i relation til forslaget til ændringerne af FUL § 15 b, stk. 8 og § 15 d, stk. 8.