Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Att.: Jesper Leth Vestergaard

                                                                              

 

 

                     

København, den 11. september 2008

 

 

Høring vedr. aktivsammensætningen aktiebaserede investeringsforeninger.

 

Vi har modtaget Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove

(Justering af rentebegrænsningsreglerne m.v.) i høring.

 

InvesteringsForeningsRådets bemærkninger til forslaget

For InvesteringsForeningsRådet er navnlig forslagets § 2 om ændringer i aktieavancebeskatningsloven af interesse.

 

Forslaget medfører, at aktiebaserede foreninger med de nye regler får mulighed for at placere deres midler betydeligt mere frit. I dag kan aktiebaserede foreninger (ud over i aktier) kun anbringe midler i kontanter og finansielle instrumenter. Og disse øvrige aktivtyper skal holdes inden for en grænse på 25 % af afdelingens øvrige formue.

 

InvesteringsForeningsRådet kan tilslutte sig forslaget til ændring af aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 3 og 6. Forslaget vil som anført i bemærkningerne være til fordel for udenlandske fonde/foreninger, der ønsker at afsætte andele på det danske marked, men det vil også være en fordel for de danske investeringsforeninger, der fremover vil kunne introducere nye aktiv typer i aktiebaserede foreninger. Det er et godt forslag, der vil komme investorerne til gavn.

 

InvesteringsForeningsRådet har ingen kommentarer til de øvrige dele af lovforslaget.

 

Udarbejdelse af ny bekendtgørelse - samt evt. behov for justering af aktieavancebeskatningsloven § 21, stk. 4

Det fremgår af bemærkningerne, at bekendtgørelse nr. 926 af 4. september 2006 vil blive tilrettet som følge af lovforslaget. InvesteringsForeningsRådet vil anmode om at blive inddraget i dette arbejde. Der er nemlig behov for justeringer/præciseringer af bekendtgørelsen, udover det, der umiddelbart må følge af lovforslaget.

 

InvesteringsForeningsRådet ser et behov for at præcisere, at opgørelsen af aktiver under 25 %-grænsen sker efter et nettoeksponeringsprincip.

 

§ 1, stk. 3, i bekendtgørelsen siger, at ”(h)ver finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens §§ 29-33 værdiansættes bÃ¥de ved opgørelsen af værdien af de aktiver, der er anført i stk. 2, nr. 1-3, og ved opgørelsen af værdien af de samlede aktiver sÃ¥ledes, at værdien er den samme som værdien af de underliggende aktiver, d.v.s. de aktiver som angives i kontrakten.”. Det har i denne forbindelse været diskuteret i branchen. hvorledes opgørelsen skal ske, nÃ¥r der i en afdeling er flere modsatrettede instrumenter (eksempelvis et køb pÃ¥ termin af et givet aktiv og et salg pÃ¥ termin af det samme aktiv – evt. oven i købet med samme udløbstidspunkt).

 

Det er InvesteringsForeningsRådets opfattelse, at de to kontrakter kan modregnes i hinanden ved opgørelsen. De to kontrakter ophæver hinanden eksponeringsmæssigt. Da der er gevinst på den ene, når der er tilsvarende tab på den anden, bør værdien, der skal medregnes under 25 %-reglen, være positiv på den ene og negativ på den anden, således at kontrakterne også i denne opgørelse ophæver hinanden.

 

Når spørgsmålet overhovedet opstår, er det fordi, det i den praktiske verden er betydeligt lettere og billigere at indgå en ny og modsatrettet forretning frem for at ophæve den eksisterende aftale og indgå en på et mindre beløb. Behovet for at regulere afdækningens størrelse kan opstå, hvis afdelingen har oplevet en stor indløsning.

 

Som nævnt er det ikke entydigt i bekendtgørelsen, at denne modregningsadgang i dag er mulig. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at få det præciseret i den kommende bekendtgørelsestekst.

 

I det omfang en sådan præcisering ikke er mulig i bekendtgørelsen pga. formuleringen i aktieavancebeskatningsloven § 21, stk. 4, er det InvesteringsForeningsRådets opfattelse, at denne bestemmelse bør ændres i forbindelse med lovforslaget, så modregningen bliver mulig fremover. Det er ikke hensigtsmæssigt at tvinge investeringsforeningerne til at anvende den ”dyre” metode, nemlig at ophæve en eksisterende finansielkontrakt for at holde sig under 25 % -grænsen, frem for det ”billige” alternativ at indgå en modgående kontrakt, når resultatet investerings- og afkastmæssigt er det samme på de to metoder. En ændring i bekendtgørelsen medfører ingen skatteprovenumæssige betænkeligheder, da afkastet vil være modsatrettet på de to kontrakter.

 

 

 

Hvis der er spørgsmål til det anførte, står IFR naturligvis til rådighed.

 

Med venlig hilsen

 

InvesteringsForeningsRÃ¥det

 

Jens Jørgen Holm Møller                                                                       Karen Leth Jensen