Lovforslaget forventes fremsat til oktober II 2008/9.
Lovforslaget indeholder følgende elementer, der alle vedrører ankenævn:
Lovforslaget indeholder derudover følgende elementer:
Ad 1 (skatte- og vurderingsankenævn):
 I lyset af de seneste års nedgang i antallet af klagesager til skatteankenævnene vil antallet af medlemmer i skatteankenævnene blive nedsat med virkning fra næste funktionsperiode (begyndende 1. juli 2010). Dette vil blive gennemført administrativt, men afføder en række forslag til ændringer i reglerne om indstilling, udnævnelse og udtræden af skatteankenævnsmedlemmer. Ændringerne går nærmere ud på:
- at kommunalbestyrelserne fremover kun skal indstille én person til hver plads i ankenævnet og én person til pladsen som suppleant for denne (parvis indstilling),
- at kommunalbestyrelsernes indstillinger skal ske under iagttagelse af principperne om forholdstalsvalg i kommunestyrelseslovens § 25,
- at skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, herefter skal udnævne de indstillede personer til henholdsvis medlem og suppleant, medmindre ministeren undtagelsesvis gør brug af sin adgang til under særlige omstændigheder at nægte at udnævne en indstillet person; i så fald skal kommunalbestyrelsen anmodes om at indstille en ny person,
- at ministeren kan bevilge et ankenævnsmedlem orlov i op til 12 måneder uden mulighed for forlængelse,
- at et medlem, der udtræder i funktionsperioden, permanent eller midlertidigt, erstattes af sin suppleant, og at der ved permanent udtræden skal indstilles og udnævnes en ny suppleant, samt
- at ministeren under ganske særlige omstændigheder kan tilbagekalde udnævnelsen af et medlem eller en suppleant.Â
Det er generelt hensigtsmæssigt, at reglerne for skatteankenævn i videst muligt omfang også gælder for vurderings- og motorankenævn. Det foreslås derfor, at de ovenstående ændringer også skal gælde for disse ankenævn.
Endelig indeholder lovforslaget et forslag om, at alle ankenævn fremover skal kunne opdele sig i besluttende led. Efter gældende ret har kun skatteankenævnene denne mulighed. Det er og skal ogsÃ¥ fremover være frivilligt, om det enkelte nævn ønsker at opdele sig.Â
Ad 2 (fælles ankenævn):
Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til skatteministeren til at oprette fælles skatte- og vurderingsankenævn. Det er ministerens hensigt at oprette et fælles skatte- og vurderingsankenævn på Bornholm i funktionsperioden 2010-14. Formålet hermed er at opnå praktiske erfaringer med sammenlagte skatteankenævn forud for funktionsperioden 2014-18.
Ad 3 (motorankenævnene):
De gældende regler om motorankenævnene findes i registreringsafgiftsloven og afviger i et vist omfang fra reglerne om skatte- og vurderingsankenævn. Lovforslaget går ud på at samle alle regler om ankenævn i skatteforvaltningsloven og i tilknytning hertil tilpasse reglerne om motorankenævn til de regler, der gælder for de øvrige ankenævn. Forslagene går nærmere ud på
- at de ændringer vedrørende skatte- og vurderingsankenævn, der er beskrevet under punkt 1, også skal gælde for motorankenævn,
- at skatteministeren fremover bestemmer antallet af medlemmer i motorankenævnene,
- at forhandlerorganisationerne i bilbranchen får indstillingsret vedrørende de pladser i motorankenævnene, som i dag besættes af skatteministeren uden indstilling,
- at medlemskab af et motorankenævn bliver borgerligt ombud,
- at motorankenævn får adgang til at vælge en næstformand,
- at motorankenævnene får lovhjemmel til at genoptage deres egne afgørelser inden for visse frister; en sådan lovhjemmel findes ikke i dag,
- at der indføres forbud imod samtidigt medlemskab af et motorankenævn og et andet ankenævn eller Skatterådet. I dag er der alene forbud imod samtidigt medlemskab af et motorankenævn og Landsskatteretten, og
- at de nuværende motorankenævns funktionsperiode forlænges med 3 måneder, således at den udløber samtidig med de øvrige ankenævns funktionsperiode med udgangen af juni 2010.
Ad 4 (Skatterådet):
De ændringer vedrørende ankenævn, der er omtalt under punkt 1, har ført til, at der stilles følgende forslag om ændringer i reglerne vedrørende Skatterådet:
- der indføres hjemmel til, at skatteministeren kan bevilge et medlem af Skatterådet orlov i op til 12 måneder uden mulighed for forlængelse, og til, at der ved orlov kan udnævnes et nyt medlem af Skatterådet, hvis medlemskab er begrænset til orlovsperioden, og
- der indføres forbud imod, at medarbejdere i SKAT kan være medlemmer af SkatterÃ¥det.Â
Ad 5 (bindende svar):
Lovforslaget indeholder en mindre justering af reglerne om bindende svar.
Der er i dag ikke hjemmel til at give bindende svar om virkningen af en påtænkt disposition på afgiftsområdet for andre end spørgeren. SKAT/ Skatterådet må derfor afvise sådanne anmodninger, selv om et svar vil kunne gives med fornøden sikkerhed. I stedet giver SKAT eller Skatterådet i sådanne tilfælde ofte en vejledende udtalelse til spørgeren sammen med afvisningen.
Dette forekommer ikke hensigtsmæssigt, og lovforslaget gÃ¥r derfor ud pÃ¥ at gøre det muligt som udgangspunkt at kunne fÃ¥ et bindende svar om virkningen af en pÃ¥tænkt disposition pÃ¥ afgiftsomrÃ¥det for andre end spørgeren. Kan et svar ikke gives med fornøden sikkerhed, vil en anmodning kunne afvises og spørgeren fÃ¥ tilbagebetalt gebyret. Â
Ad 6 (frist for ekstraordinære ansættelser):
Efter de gældende regler gælder der en dobbelt frist, når SKAT vil ændre en skatte- eller afgiftsansættelse inden for den frist, som SKAT har hertil. Ændringen skal først varsles og derefter følges op inden for en fastsat frist. Hvis SKAT derimod vil ændre en skatte- eller afgiftsansættelse efter udløbet af den almindelige frist (ekstraordinær ansættelse), er der ikke noget krav om, hvornår varslingen skal følges op af en ansættelse. Det foreslås, at SKAT fremover skal følge en varslet ansættelse op med en ansættelse inden for tre måneder.
Ekstraordinære ansættelser kan kun gennemføres, nÃ¥r særlige betingelser er opfyldt. Der ændres ikke pÃ¥ reglerne herom. Â
Â
Ad 7 (Forlængelse af den ordinære ansættelsesfrist for transfer pricing-sager omfattet af tonnageskatteloven):
Der gælder en særligt lang ordinær ansættelsesfrist for skattepligtige, der har gennemført kontrollerede transaktioner (transfer pricing). Fristen er 2 år længere end den normale ansættelsesfrist. Gældende regler er imidlertid formuleret således, at den lange ansættelsesfrist ikke gælder for transfer pricing-sager omfattet af tonnageskatteloven. Dette er ikke hensigtsmæssigt; disse transfer pricing-sager er ikke simplere end andre transfer pricing-sager. Det foreslås derfor, at den lange frist fremover skal gælde for alle transfer pricing-sager.
Ad 8 (Forlængelse af forældelsesfristen vedr. skattefri omstruktureringer):
I 2007 gennemførtes regler, hvorefter der gælder en særligt lang ordinær ansættelsesfrist for skattepligtige, der har gennemført skattefrie omstruktureringer uden SKATs forudgående tilladelse. de gældende regler om forældelse af skattekrav er ikke tilpasset denne lovændring, og skattekravet kan derfor i visse tilfælde være forældet, før skatteansættelsen kan foretages. Det foreslås, at forældelsesreglerne ændres, således at dette ikke længere kan forekomme.
Ad 9 (Kapitalisering af løbende ydelser):
Efter gældende regler kan ændringer i en skatteansættelse efter udløbet af den ordinære frist (ekstraordinær ansættelse) kun ske, når særlige betingelser er opfyldt. Én af disse betingelser drejer sig om visse tilfælde, hvor overdragelsessummen for et aktiv ændres i forbindelse med skatteansættelsen af én af parterne i overdragelsesaftalen. Der er i så fald hjemmel til at gennemføre en ekstraordinær skatteansættelse af den anden part i overdragelsesaftalen. I bestemmelsen er der ikke henvist til ligningslovens § 12 B, der omhandler tilfælde, hvor der indgår en løbende ydelse i vederlaget i en overdragelsesaftale, og hvor denne skal kapitaliseres. Det foreslås, at der skal indføres hjemmel til at gennemføre en ekstraordinær skatteansættelse af den anden part i overdragelsesaftalen, også når der indgår en løbende ydelse i vederlaget.