Skatteministeriet,                                                                                                          2007-511-0091

den 4. september 2008

 

Udkast IV

 

 

 

 

Forslag

til

Lov om ændring af lov om registrering af køretøjer,

færdselsloven, registreringsafgiftsloven og andre love

(Adgang til oplysninger i Køretøjsregisteret, bindende svar om registrering af køretøjer, godtgørelse til nummerpladeoperatører, registreringsafgift af motorcykler, respekt af tinglyst ret ved udbetaling af godtgørelse af registreringsafgift, prisen for papegøjenummerplader, politibistand og syn ved eksport af køretøjer)

 

§ 1

 

I lov om registrering af køretøjer, jf. lov nr. 309 af 19. april 2006, som ændret ved § 3 i lov nr. 106 af 7. februar 2007 og § 3 i lov nr. 479 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

 

1. I § 1, stk. 4, ændres ”registreres ikke” til: ”skal ikke registreres”.

 

2. I § 2, stk. 1, indsættes efter ”færdselslovens område”: ”, jf. dog stk. 4 og 5, og § 7, stk. 5”.

 

3. I § 2 indsættes som stk. 5:

”Stk. 5. Skatteministeren kan fritage et køretøj fra registrering i Køretøjsregisteret, i det omfang køretøjet bruges her i landet i forbindelse med et officielt arrangement, og køretøjets brug i forbindelse med arrangementet administreres af staten.”

 

4. I § 5 indsættes efter ”et andet land”: ”, Færøerne eller Grønland”.

 

5. I § 6, stk. 2, indsættes efter ”politiet”: ”eller told- og skatteforvaltningen”.

 

6. I § 7, stk. 1, indsættes efter ”staten”: ”, jf. dog stk. 5”.

 

7. I § 7, stk. 5, ændres ”eller mærker (prøveskilte)” til: ”(prøveskilte) eller mærker (prøvemærker)”.

 

8. I § 7 indsættes som stk. 6:

”Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler om mærkning af køretøjer med særlige nummerplader eller mærkater for at styrke administrationen af skatte- eller miljølovgivningen.”

 

9. I § 8, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., indsættes efter ”jf. dog nr. 2-4”: ”, stk. 2, og § 9”.

 

10. I § 8, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., indsættes efter ”gælder også”: ”små nummerplader (amerikanerplader),”og ”faste prøveskilte” ændres til: ”prøveskilte”.

 

11. § 8, stk. 1, nr. 4, ophæves, og i stedet indsættes:

”160 kr. for et sæt nummerplader, der udleveres til en registreret varebil, der anmeldes til omregistrering efter § 9, stk. 1, 3. pkt., i lov om vægtafgift af motorkøretøjer mv.”

 

12. I § 9, nr. 3, udgår ”danske”.

 

13. I § 10, stk. 1, og § 10, stk. 3, ændres ”faste prøveskilte” til: ”prøveskilte”.

 

14. § 10, stk. 2, affattes således:

”Stk. 2. For benyttelse af prøvemærker betales 100 kr. pr. døgn for såvel et sæt prøvemærker til en bil som for et prøvemærke til en motorcykel.”

 

15. § 13 affattes således:

Ӥ 13. Der betales 50 kr. for:

1)         Udstedelse af en erstatning for en registreringsattest, der er bortkommen eller beskadiget.

2)         Ombytning af en registreringsattest, der er udstedt før den 5. december 2005, med en ny registreringsattest i to dele.

3)         Udstedelse af et yderligere eksemplar af DEL I af en registreringsattest i to dele.”

 

16. I § 14, stk. 1, indsættes efter ”kontant”: ”, medmindre skatteministeren bestemmer andet efter stk. 3”.

 

17. I § 14 ændres ”Stk. 4.” til: ”Stk. 3.”

 

18. § 15, stk. 6, ophæves, og i stedet indsættes:

”Stk. 6. Autoriserede virksomheder, bortset fra synsvirksomheder og virksomheder, der er autoriseret efter stk. 7, kan opkræve et gebyr for registrering vedrørende et køretøj, der ikke handles, repareres eller omsynes som led i den autoriseredes øvrige virksomhed. Skatteministeren fastsætter regler om udbetaling af godtgørelse til synsvirksomheder, der er autoriseret efter stk. 1, for registrering vedrørende køretøjer, der ikke handles eller synes som led i den autoriseredes øvrige virksomhed.

Stk. 7. I områder af landet, hvor der i særlig grad mangler ekspeditionssteder, hvor der registreres uden gebyr, kan skatteministeren autorisere andre typer af virksomheder end nævnt i stk. 2 og 3 og bestemme, at der skal udbetales godtgørelse til disse virksomheder for registrering af køretøjer og udlevering af nummerplader.” 

 

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.

 

19. § 17 affattes således:

”§ 17. Enhver har adgang til oplysninger, der er registreret i Køretøjsregisteret om et køretøjs tekniske forhold, synsforhold og forsikringsforhold. Oplysningerne kan gives om et enkelt køretøj, om alle køretøjer eller om grupper af køretøjer. Told- og skatteforvaltningen kan kræve betaling for omkostninger ved at efterkomme en anmodning om at udlevere oplysninger. I tvivlstilfælde afgøre told- og skatteforvaltningen, om en registreret oplysning skal udleveres.

Stk. 2. Skatteministeren kan i øvrigt fastsætte regler om adgang til oplysninger, der er registreret i Køretøjsregisteret.” 

 

 

20. §§ 17 a – 27 ophæves og i stedet indsættes:

”§ 18. Oplysningerne i Køretøjsregisteret kan videregives til politiet.

Stk. 2. Skatteministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om videregivelse af oplysninger efter stk. 1.

Stk. 3. Rigspolitichefen kan give den kompetente retshÃ¥ndhævende myndighed i en medlemsstat i Den Europæiske Union adgang til at foretage elektronisk søgning i de oplysninger fra Køretøjsregisteret, der er videregivet til politiet, til brug for efterforskningen af en konkret straffesag eller en konkret sag om opretholdelse af den offentlige sikkerhed.

 

Bindende svar

 

§ 19. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om registrering af et køretøj. Der gives bindende svar om de retlige virkninger for spørgeren eller andre af dispositioner, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Stk. 2. Samtidig med indgivelse af en anmodning om et bindende svar skal der betales et gebyr på 150 kr. (i 1987-niveau). Gebyret reguleres efter § 20 i personskatteloven. Gebyret tilbagebetales, hvis told- og skatteforvaltningen afviser at give et bindende svar efter stk. 3 eller 4.

Stk. 3. Anmodningen skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til spørgerens rådighed. Skønner told- og skatteforvaltningen, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan forvaltningen anmode spørgeren om yderligere oplysninger eller bevis. Efterkommes en sådan anmodning ikke inden for en rimelig frist, kan forvaltningen afvise at give et bindende svar eller begrænse svaret til de forhold, der skønnes tilstrækkelig oplyst.

Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Stk. 5. Et svar er bindende for told- og skatteforvaltningen og Landsskatteretten ved behandlingen af det beskrevne forhold i 5 år, regnet fra spørgerens modtagelse af svaret. Det kan dog i svaret bestemmes, at svaret skal være bindende i en kortere periode.

Stk. 6. Et svar er ikke bindende, i det omfang der sker ændringer i forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af svaret, herunder ændringer i love eller bekendtgørelser, der har ligget til grund for svaret. Det samme gælder, i det omfang svaret viser sig at være i strid med EU-retten.

Stk. 7. En afvisning efter stk. 3 eller 4 kan ikke påklages administrativt.

 

Kontrol og inddragelse af nummerplader

 

§ 20. Politiet kan standse et køretøj for at kontrollere, om køretøjet er registreret i overensstemmelse med denne lov.

Stk. 2. Efter anmodning fra politiet eller told- og skatteforvaltningen skal føreren af et køretøj legitimere sig og oplyse, hvem der ejer køretøjet. Undlader føreren at efterkomme anmodningen, og er dette åbenbart, kan politiet inddrage køretøjets nummerplader, eller told- og skatteforvaltningen bestemme, at politiet skal inddrage køretøjets nummerplader.

Stk. 3. Politiet kan inddrage nummerpladerne på et køretøj, der er registreret i et andet land, Færøerne eller Grønland, hvis politiet vurderer, at køretøjet bruges i strid med denne lov, og at der er en nærliggende risiko for at køretøjet fortsat vil blive brugt i strid med denne lov.

Stk. 4. Politiet inddrager nummerpladerne på et køretøj, hvis told- og skatteforvaltningen anmoder derom med henvisning til, at køretøjet bruges i strid med denne lov. Forvaltningen kan kun fremsætte en sådan anmodning, hvis forvaltningen vurderer, at der er en nærliggende risiko herfor.

 

Straf

 

§ 21. Med bøde straffes den, der overtræder §§ 2-4.

Stk. 2. I forskrifter, der er udstedt i medfør af loven, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskriften.

Stk. 3. Der kan pÃ¥lægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder med de begrænsninger, der følger af § 7 og §§ 10-10 b i straffeloven, også anvendelse på handlinger foretaget i udlandet.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 finder tilsvarende anvendelse over for den, der uden at overtræde nogen dansk forskrift, i Finland, Island, Norge eller Sverige handler i strid med de der gældende regler vedrørende køretøjers registrering og deres forsyning med nummerplader og nationalitetsmærke. Skatteministeren kan efter aftale med justitsministeren bestemme, at 1. pkt., skal finde anvendelse med hensyn til overtrædelser begået i andre stater end de nævnte.

 

§ 22. Skatteministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at bødeforelæg for nærmere angivne overtrædelser af §§ 2-4 eller forskrifter, der er udstedt i medfør af loven, kan gives af en polititjenestemand i umiddelbar forbindelse med lovovertrædelsen, hvis lovovertrædelsen kan afgøres efter faste bødesatser med en bøde pÃ¥ ikke over 3.000 kr. Lovovertrædelsen kan i bødeforelægget betegnes kortfattet.

Stk. 2. Skønnes en overtrædelse af §§ 2-4 eller forskrifter, der er udstedt i medfør af loven, ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan told- og skatteforvaltningen afslutte sagen uden retslig forfølgning, hvis den pÃ¥gældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter anmodning kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angiven bøde.

Stk. 3. Retsplejelovens § 832, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse pÃ¥ bødeforlæg efter stk. 1 eller 2.

Stk. 4. Bøder, der vedtages efter stk. 1, opkræves af politiet. Bøder, der vedtages efter stk. 2, opkræves af told- og skatteforvaltningen. Betales bøden ikke rettidigt, inddrives beløbet med pÃ¥løbne renter af restanceinddrivelsesmyndigheden. Der er udpantningsret for beløbet. Inddrivelse kan ske ved lønindeholdelse efter reglerne herom i kildeskatteloven. Reglerne om eftergivelse og henstand i opkrævningslovens §§ 15, 15 a og 15 b finder tilsvarende anvendelse.

 

Klage

 

§ 23. Efter § 13, stk. 3-5, og §§ 40-46 i skatteforvaltningsloven afgør Landsskatteretten klager over told- og skatteforvaltningens og politiets administration af denne lov.

Stk. 2. § 48 og § 49 i skatteforvaltningsloven om domstolsprøvelse m.v. finder tilsvarende anvendelse ved prøvelse af Landsskatterettens afgørelser efter stk. 1.

Stk. 3. En klage har ikke opsættende virkning. Landsskatteretten kan dog tillægge en klage opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Landsskatterettens afgørelse kan træffes af retspræsidenten, en retsformand eller en kontorchef, jf. § 13, stk. 4, i skatteforvaltningsloven. 

 

Brændstofafgiftsloven

 

§ 24. I lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, jf. lovbekendtgørelse nr. 217 af 12. marts 2007, som ændret ved § 3 i denne lov, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »Centralregisteret for Motorkøretøjer efter færdselsloven« til: »Køretøjsregisteret efter lov om registrering af køretøjer«.

 

2. I § 1, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter ”grænsenummerplader”: ”eller prøvemærker”.

 

3. I § 4, stk. 3, 1. og 3. pkt., ændres »motorkøretøjsregisteret« til: »Køretøjsregisteret«.

 

4. I § 5, stk. 2, ændres »for registreringsmyndigheden« til: »til Køretøjsregisteret«.

 

5. I § 5, stk. 4 og 5, ændres »registreringsmyndigheden« til: »Køretøjsregisteret«.

 

6. I § 5, stk. 6, ændres »færdselslovens bestemmelser ikke er registreret« til: »lov om registrering af køretøjer ikke er registreret i Køretøjsregisteret«.

 

7. § 8 affattes sÃ¥ledes:

”§ 8. Der betales ikke afgift af en bil, der er fritaget for registrering efter § 2, stk. 4, i lov om registrering af køretøjer.”

 

Færdselsloven

 

§ 25. I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1276 af 24. oktober 2007, som ændret ved § 1 i lov nr. 491 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 498 af 17. juni 2008 og § 2 i denne lov, foretages følgende ændringer:

 

1. §§ 72-76 a, § 88 a, stk. 1, 3. pkt., og §§ 124 j-124 p ophæves.

 

2. I § 118, stk. 1, nr. 1, udgÃ¥r Ȥ 72, §§ 74-75«.

 

3. I § 124 q udgÃ¥r », skatteministeren«.

 

4. I § 134, stk. 2, nr. 13, ændres ”lasteevne,” til: ”lasteevne eller”.

 

5. § 134, stk. 2, nr. 14, ophæves.

 

Nr. 15 bliver herefter nr. 14.

 

6. § 134 d ophæves.

 

Registreringsafgiftsloven

 

§ 26. I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (registreringsafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 25. juni 2008, som ændret ved § 4 i denne lov, foretages følgende ændringer:

 

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »Centralregisteret for Motorkøretøjer efter færdselsloven” til: »Køretøjsregisteret efter lov om registrering af køretøjer«.

 

2. I § 1, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter ”grænsenummerplader”: ”eller prøvemærker”.

 

3. Overalt i loven ændres »motorregisteret« til: »Køretøjsregisteret«.

 

4. Overalt i loven ændres »Centralregisteret for Motorkøretøjer” til: Køretøjsregisteret”.

 

5. I § 20, stk. 2, ændres ”færdselsloven ikke er registreret” til: ”lov om registrering af køretøjer ikke er registreret i Køretøjsregisteret«.

 

6. § 23 ophæves.

 

Vejbenyttelsesafgiftsloven

 

§ 27. I lov om afgift af vejbenyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 8. januar 2006, som ændret ved § 17 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, § 24 i lov nr. 515 af 7. juni 2006, lov nr. 518 af 17. juni 2008 og § 5 i denne lov, foretages følgende ændringer:

 

1. I § 5, stk. 1, ændres ”Centralregisteret for Motorkøretøjer efter færdselsloven” til: ”Køretøjsregisteret efter lov om registrering af køretøjer”.

 

2. I § 12, stk. 1, ændres »motorkøretøjsregisteret« til: »Køretøjsregisteret«.

 

Vægtafgiftsloven

 

§ 28. I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. ??? september 2008, som ændret ved § 6 i denne lov, foretages følgende ændringer:

 

1. § 1, stk. 1, ændres ”Centralregisteret for Motorkøretøjer efter færdselsloven” til: ”Køretøjsregisteret efter lov om registrering af køretøjer”, og efter ”grænsenummerplader” indsættes: ”eller prøvemærker”.

 

2. I § 4 a, stk. 3, og i § 6, stk. 3, ændres »motorkøretøjsregisteret« til: »Køretøjsregisteret«.

 

3. I § 5 ændres »Af registreringspligtige traktorer og pÃ¥hængsvogne hertil samt af traktorer, der er godkendt efter færdselslovens § 75, stk. 1« til: »Af traktorer og pÃ¥hængsvogne hertil samt af godkendte traktorer, jf. § 1, stk. 1«.

 

4. I § 10, stk. 2, ændres »for registreringsmyndigheden« til: »til Køretøjsregisteret«.

 

5. I § 10, stk. 4 og 5, ændres »registreringsmyndigheden« til: »Køretøjsregisteret«.

 

6. § 10, stk. 6, affattes sÃ¥ledes:

”Stk. 6. Hvis et køretøj i strid med lov om registrering af køretøjer ikke er registreret i Køretøjsregisteret, påhviler afgiften den, der har pligt til at lade køretøjet registrere«.

 

7. § 11, stk. 2, ophæves.

 

8. § 15, stk. 1, nr. 3, ophæves.

 

9. § 17, stk. 1, affattes således:

”§ 17. Der betales ikke afgift af et køretøj, der er fritaget for registrering efter § 2, stk. 4, i lov om registrering af køretøjer.”

 

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

 

§ 29. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Stk. 2. En lille knallert skal kun registreres og forsynes med nummerplade, inden den tages i brug, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, i lov nr. 309 af 19. april 2006, hvis knallerten er erhvervet som fabriksny den 1. juli 2006 eller senere.

 

§ 30. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.”

 

§ 2

 

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1276 af 24. oktober 2007, som ændret ved lov nr. 491 af 17. juni 2008 og § 1 i lov nr. 498 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

 

1. I § 72 indsættes som stk. 3:

”Stk. 3. Skatteministeren kan fritage et køretøj fra registrering, i det omfang køretøjet bruges her i landet i forbindelse med et officielt arrangement, og køretøjets brug i forbindelse med arrangementet administreres af staten.”

 

2. Efter § 76 indsættes:

”Kontrol og inddragelse af nummerplader

 

§ 76 a. Politiet kan standse et køretøj for at kontrollere, om køretøjet er registreret i overensstemmelse med denne lov.

Stk. 2. Efter anmodning fra politiet eller told- og skatteforvaltningen skal føreren af et køretøj legitimere sig og oplyse, hvem der ejer køretøjet. Undlader føreren at efterkomme anmodningen, og er dette åbenbart, kan politiet inddrage køretøjets nummerplader, eller told- og skatteforvaltningen bestemme, at politiet skal inddrage køretøjets nummerplader.

Stk. 3. Politiet kan inddrage nummerpladerne på et køretøj, der er registreret i et andet land, Færøerne eller Grønland, hvis politiet vurderer, at køretøjet bruges i strid med denne lov, og at der er en nærliggende risiko for, at køretøjet fortsat vil blive brugt i strid med denne lov.

Stk. 4. Politiet inddrager nummerpladerne på et køretøj, hvis told- og skatteforvaltningen anmoder derom med henvisning til, at køretøjet bruges i strid med denne lov. Forvaltningen kan kun fremsætte en sådan anmodning, hvis forvaltningen vurderer, at der er en nærliggende risiko herfor.”

 

3. I § 124 j indsættes som stk. 5:

”Stk. 5. For nummerplader, der udleveres til registrerede varebiler, der anmeldes til omregistrering efter § 9, stk. 1, 3. pkt., i lov om vægtafgift af motorkøretøjer mv., betales 160 kr.”

 

4. I § 124 n affattes således:

Ӥ 124 n. Der betales 50 kr. for:

1)         Udstedelse af en erstatning for en registreringsattest, der er bortkommen eller beskadiget.

2)         Ombytning af en registreringsattest, der er udstedt før den 5. december 2005, med en ny registreringsattest i to dele.

3)         Udstedelse af et yderligere eksemplar af DEL I af en registreringsattest i to dele.”

 

5. I § 124 o, stk. 1, ændres ”faste prøveskilte” til: ”prøveskilte”.

 

6. § 124 p, affattes således:

”§ 124 p. For benyttelse af prøvemærker betales 100 kr. pr. døgn for et sæt prøvemærker eller et prøvemærke til motorcykel.”

§ 3

 

I lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, jf. lovbekendtgørelse nr. 217 af 12. marts 2007, foretages følgende ændringer:

 

1. I § 1, stk. 1, ændres ”er registreringspligtige efter færdselslovens § 72, stk. 1” til: ”skal registreres i Centralregisteret for Motorkøretøjer efter færdselsloven”, og som 2. pkt., indsættes:

”Der svares dog ikke afgift af køretøjer, der registreres på grænsenummerplader.”

 

2. § 4, stk. 4, ophæves.

 

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

 

3. I § 4, stk. 5, 1. pkt., udgÃ¥r »fra Centralregisteret for Motorkøretøjer«.

 

4. I § 9, stk. 2, ændres »politiet« til: »told- og skatteforvaltningen«.

 

5. I § 9, stk. 3, og § 12 udgÃ¥r »efter forhandling med justitsministeren«.

 

6. § 11, stk. 1, 1. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

”§ 11. Hvis afgiften ikke betales rettidigt, skal køretøjets nummerplader snarest inddrages. Det sker ved politiets foranstaltning efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen.”

 

7. I § 15, stk. 2, nr. 1, ændres ”politiet” til: ”told- og skatteforvaltningen”.

 

8. I § 15 indsættes som stk. 5:

”Stk. 5. Den, der begår en af de i stk. 1 eller 2 nævnte overtrædelse med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.”

 

9. Efter § 15 indsættes:

”§ 15 a. Told- og skatteforvaltningen kan tilkendegive den, der har begået en overtrædelse som nævnt i § 15, stk. 1 eller 2, at sagen kan afsluttes uden retslig forfølgning, hvis den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter anmodning kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angiven bøde.

Stk. 2. Retsplejelovens § 832, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse pÃ¥ bødeforlæg efter stk. 1.

Stk. 3. Bøden opkræves af told- og skatteforvaltningen. Betales bøden ikke rettidigt, inddrives beløbet med pÃ¥løbne renter af restanceinddrivelsesmyndigheden. Der er udpantningsret for beløbet. Inddrivelse kan ske ved lønindeholdelse efter reglerne herom i kildeskatteloven. Reglerne om eftergivelse og henstand i opkrævningslovens §§ 15, 15 a og 15 b finder tilsvarende anvendelse.

 

§ 4

 

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (registreringsafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 25. juni 2008, foretages følgende ændringer:

 

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter ”registreres”: ”i Centralregisteret for Motorkøretøjer”, og som 2. pkt., indsættes:

”Der svares dog ikke afgift af køretøjer, der registreres på grænsenummerplader.”

 

2. I § 2, stk. 1, nr.13, affattes således:

”13) Eldrevet motorkøretøj, hvis køretøjet er anmeldt til registrering inden udgangen af 2012.”

 

3. I § 4, stk. 12, ændres ”har for” til: ”har virkning for”.

 

4. I § 5, stk. 11, 3. pkt., ændres ”biler over 3 t” til: ”biler, der er omhandlet af stk. 2, 2. pkt.,”.

 

5. I § 7a indsættes som stk. 7:

”Stk. 7. En motorcykel, der monteres med en original sidevogn, mister ikke derved sin afgiftsmæssige identitet. Det samme gælder en motorcykel med sidevogn, hvor sidevognen afmonteres.”

 

6. I § 7 b, stk. 1, ændres ”eller § 6” til: ”, § 6 eller §§ 29-29 b”.

 

7. I § 7 b, stk. 2, nr. 3, indsættes efter ”§ 5, stk. 1, 2 eller 8,”: ”eller §§ 29-29 b,”.

 

8. I § 7 b indsættes som stk. 7:

”Stk. 7. I de tilfælde, hvor der skal indhentes en synsrapport efter § 7 c, stk. 1, hæves godtgørelsesbeløbet med 500 kr.”

 

9. I § 7 c, stk. 1, indsættes som 1. og 2. pkt.:

”§ 7 c. Sammen med en anmodning om godtgørelse efter § 7 b for en bil, der er registreret første gang for mere end 10 år siden, regnet fra anmodningens indgivelse, skal der afleveres en synsrapport om køretøjets stand, jf. § 10, stk. 3, og om at køretøjet er i køreklar stand. Synsrapporten må ikke være ældre end 4 uger gammel, regnet fra anmodningens indgivelse. Told- og skatteforvaltningen kan i øvrigt bestemme, at der skal indhentes en sådan synsrapport vedrørende et køretøj, der ikke er omfattet af 1. pkt., før godtgørelse udbetales.”

 

10. I § 7 c, stk. 2, indsættes som 1. og 2. pkt.:

 ”Afgiften betales til køretøjets ejer. Er ejeren omfattet af lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., udbetales afgiften efter den lov.”

 

11. I § 7 c, stk. 2, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes efter ”kontrollen kan foretages”: ”, jf. tillige stk. 3”.

 

12. I § 7 c, indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

”Stk. 3. Hvis der i Bilbogen er tinglyst pant eller tinglyst ejendomsforbehold i køretøjet på udbetalingstidspunktet, stilles betalingen i bero, indtil pantet, respektive ejendomsforbeholdet, er aflyst. Dette gælder dog ikke den del af betalingen, der trods tinglyst pant eller ejendomsforbehold skal modregnes efter opkrævningsloven. Udbetalingstidspunktet er tiden op til tre dage før den dag, hvor udbetalingen faktisk sker. Hvis der kun er én sådan tinglyst ret, kan betaling ske i følgende tilfælde:

1)   Ejeren har overdraget kravet på godtgørelsen fuldt ud til rettighedshaveren.

2)   Ejeren har overdraget en nærmere bestemt andel af kravet på godtgørelsen til rettighedshaveren, og denne har meddelt told- og skatteforvaltningen, at restbeløbet kan udbetales til ejeren.”

 

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

 

13. I § 7 c, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres ”stk. 5” til: ”stk. 6”.

 

14. I § 22, stk. 1 og 2, ændres ”registreringsmyndigheden” til: ”told- og skatteforvaltningen”.

 

15. I § 26 indsættes efter ”§ 25”: ”eller § 26 a”.

 

16. Efter § 26 indsættes:

”§ 26 a. Efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen skal føreren af et køretøj legitimere sig og oplyse om, hvem der ejer køretøjet.

Stk. 2. Føreren skal endvidere oplyse om forhold af betydning for myndighedernes afgørelse af, om køretøjet skal afgiftsberigtiges eller er afgiftsberigtiget korrekt. Oplysningerne skal dog kun gives, i det omfang føreren har kendskab hertil.

Stk. 3. Undlader føreren at efterkomme en anmodning efter stk. 1 eller 2, og er dette åbenbart, kan told- og skatteforvaltningen bestemme, at politiet skal inddrage køretøjets nummerplader.”

 

§ 5

 

I lov om afgift af vejbenyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 8. januar 2006, som ændret ved § 17 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, § 24 i lov nr. 515 af 7. juni 2006 og lov nr. 518 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

 

1. I § 2, stk. 3, og § 11, stk. 2, udgÃ¥r »efter forhandling med justitsministeren«.

 

2. I § 5, stk. 1, ændres ”Danmark” til: ”Centralregisteret for Motorkøretøjer efter færdselsloven,”.

 

3. § 5, stk. 2, 1. pkt., ophæves.

 

4. § 6, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

”§ 6. Hvis afgiften ikke betales rettidigt, skal køretøjets nummerplader snarest inddrages. Det sker ved politiets foranstaltning efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen.”

 

5. I § 13 indsættes efter ”politiet”: ”eller told- og skatteforvaltningen”.

 

 

§ 6

 

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. ??? september 2008, foretages følgende ændringer:

 

1. § 1, stk. 1, affattes således:

”§ 1. Der svares afgift til statskassen efter denne lov af følgende køretøjer, hvis køretøjet skal registreres i Centralregisteret for Motorkøretøjer efter færdselsloven, bortset fra køretøjer som nævnt i stk. 2, eller køretøjer, der registreres på grænsenummerplader:

1) Motorkøretøj.

2) Traktor, herunder godkendt traktor.

3) Påhængsvogn.

4) Sættevogn til personbefordring.

5) Påhængsredskab, herunder campingvogn.

6) Motorredskab, der er indrettet til godstransport.”

 

2. Overalt i loven udgår »efter forhandling med justitsministeren«.

 

3. § 6, stk. 4, ophæves.

 

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

 

4. I § 6, stk. 5, 1. pkt., der bliver § 6, stk. 4, 1. pkt., udgÃ¥r »fra centralregisteret for motorkøretøjer«.

 

5. I § 8, stk. 1, udgÃ¥r »efter forhandling med Justitsministeriet«.

 

6. I § 9, stk. 1, 4. pkt., udgÃ¥r »efter aftale med justitsministeren«.

 

7. I § 9, stk. 2, ændres ”politiet” til: ”told- og skatteforvaltningen”.

 

8. § 12, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

”§ 12. Hvis afgiften ikke betales rettidigt, skal køretøjets nummerplader snarest inddrages. Det sker ved politiets foranstaltning efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen.”

 

9. § 20 ophæves.

 

10. I § 23, stk. 2, nr. 2, ændres »politiet« til: »told- og skatteforvaltningen«.

 

§ 7

 

I lov nr. 513 af 7. juni 2006 ophæves § 15, nr. 3, § 16, nr. 2, og § 17.

 

§ 8

 

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte et særligt tidspunkt for ikrafttræden af § 18 i lov om registrering af køretøjer, som affattet ved § 1, nr. 20.

 

Bemærkninger til lovforslaget

 

Almindelige bemærkninger

 

1. Formålet med lovforslaget

 

Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række justeringer af overvejende processuel eller redaktionel karakter af lovgivningen om registrering af køretøjer og af registreringsafgiftsloven.

 

Forslagene vedrørende registreringslovgivningen, herunder tilgrænsende lovgivning, har primært til formål at forberede indførelsen af den digitale motorregistrering sidst i 2009 samt at gennemføre konsekvensændringer som følge af, at told- og skatteforvaltningen har overtaget administrationen af registrering af køretøjer fra politiet den 1. januar 2008.

 

Forslagene vedrørende registreringsafgiftsloven har desuden til formål at gennemføre nogle forskelligartede mindre justeringer af loven. 

 

I lovgivningen om registrering af køretøjer stilles der forslag om, at enhver skal have adgang til oplysninger i det kommende Køretøjsregister om køretøjers tekniske forhold, synsforhold og forsikringsforhold. Der gives ikke hermed adgang til oplysninger om, hvem der er ejer eller bruger af et køretøj. En sådan almindelig adgang efterspørges, bl.a. af erhvervslivet. Der henvises herom til § 1, nr. 19.

 

Der stilles forslag om, at skatteministeren bemyndiges til at fritage køretøjer, der benyttes i forbindelse med visse større officielle arrangementer, for registrering i henholdsvis Centralregisteret for Motorkøretøjer og det kommende Køretøjsregister. Hermed fritages køretøjerne også for registreringsafgift og andre afgifter. Bemyndigelsen vil bl.a. kunne bruges i forbindelse med Klimatopmødet sidst i 2009. Der henvises herom til § 1, nr. 3, § 24, nr. 1, § 26, nr. 1, § 27, nr. 1, § 28, nr. 1, § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, § 4, nr. 1, § 5, nr. 2, og § 6, nr. 1.

 

Der stilles forslag om adgang til bindende svar om registrering af køretøjer. Specielt reglerne for brug af udenlandske køretøjer her i landet kan give anledning til usikkerhed. Der henvises herom til § 1, nr. 20 fsva. § 19.

 

Der stilles forslag om, at prisen for de kommende papegøjenummerplader til varebiler, der er anmeldt til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug, sættes til kun de direkte omkostninger i tilfælde, hvor det i dag er gratis at få en varebil omregistreret til anden brug. I andre tilfælde skal der betales normal pris for papegøjenummerplader. Der henvises herom til § 1, nr. 11, og § 2, nr. 3.

 

Der forslås en præcisering af, at politiet kan standse et køretøj for at kontrollere, at køretøjet er registreret korrekt. Det foreslås, at politiet i visse tilfælde skal kunne inddrage nummerpladerne på et køretøj, der bruges i strid med registreringsreglerne. Formålet er at styrke kontrollen med brug af køretøjer. Der henvises herom til § 1, nr. 20 fsva. § 20, og § 2, nr. 2. 

 

Der stilles forslag om, at godtgørelse til autoriserede nummerpladeoperatører for registrering af køretøjet kun udbetales til synsvirksomheder. Godtgørelse udbetales således ikke til omsynsvirksomheder eller til andre forhandlere af køretøjer, men disse operatører får som modvægt ret til at opkræve et gebyr for registreringer. Formålet er at forenkle administrationen af godtgørelsesordningen. Der henvises herom til § 1, nr. 18.

 

Der stilles forslag om en præcisering af, at en klage over administrationen af lov om registrering af køretøjer ikke har opsættende virkning, medmindre Landsskatteretten bestemmer andet. Der henvises herom til § 1, nr. 20 fsva. § 23, stk. 3.

 

I registreringsafgiftsloven stilles der forslag om, at en motorcykel, der monteres med en original sidevogn, eller en motorcykel med sidevogn, hvor sidevognen afmonteres, ikke dermed mister sin afgiftsmæssige identitet. Det har den betydning, at ændringen ikke udløser ny registreringsafgift. Der henvises herom til § 4, nr. 5.

 

Der stilles forslag om syn af køretøjer, der eksporteres, hvis der søges om godtgørelse af restværdien af registreringsafgiften i køretøjet. Efter forslaget skal alle biler, der er 10 år eller ældre, synes, mens andre køretøjer kun skal synes efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse. Formålet er at sikre, at eksporterede køretøjer er i køreklar stand, og at køretøjerne værdiansættes korrekt. Der henvises herom til § 4, nr. 8 og 9. 

 

Der stilles forslag om, at tinglyste rettigheder i et køretøj skal respekteres ved udbetaling af godtgørelse af registreringsafgift i forbindelse med eksport af køretøjet. Formålet er at sikre lånefinansieringen af bilparken. Der henvises herom til § 4, nr. 10-13.

 

Der stilles forslag om, at også registreringsafgiften i varebiler, der er afgiftsberigtiget efter de særlige regler for nedvejende varebiler, godtgørelse ved eksport. Dermed sidestilles disse nedvejede varebiler med andre varebiler i forbindelse med eksport. Der henvises herom til § 4, nr. 6 og 7.

 

Der stilles forslag om, at føreren af et køretøj efter anmodning skal identificere sig over for told- og skatteforvaltningen og oplyse om, hvem der er ejer af køretøjet. Føreren skal endvidere oplyse om forhold af betydning for vurderingen af, om køretøjet er afgiftsberigtiget korrekt. Efter forslaget skal politiet bistå told- og skatteforvaltningen.

Formålet med bestemmelsen er at styrke kontrollen med brug af køretøjer. Der henvises herom til § 4, nr. 15 og 16. 

 

Der stilles forslag om en række redaktionelle ændringer som følge af, at told- og skatteforvaltningen fra den 1. januar 2008 har overtaget administrationen med registrering af køretøjer fra politiet, jf. § 3, nr. 2-7, § 4, nr. 14, § 5, nr. 1 og 3-5, og § 6, nr. 2-8 og 10.

 

Der stilles i øvrigt forslag om en række redaktionelle eller teknisk betonede korrektioner, jf. § 1, nr. 1, 2, 4-17, § 1, nr. 20 fsva. § 18, § 21, § 22, § 23, stk. 1 og 2, og §§ 24-30, § 2, nr. 4-6, § 4, nr. 2-4, og § 6, nr. 9. 

 

Samlet set vil en gennemførelse af lovforslaget styrke retssikkerheden, bl.a. gennem klarere regler.

 

2. Lovforslag sammenhold med gældende ret

 

2.1. Adgang til oplysninger i Køretøjsregisteret

 

2.1.1. Gældende ret: I Centralregisteret for Motorkøretøjer (CRM) registreres oplysninger om køretøjer og deres tilhørsforhold.

 

Således registreres oplysninger om et køretøjs konstruktion og indretning, herunder hvor langt en personbil kører på literen, oplysninger om syn af køretøjet, oplysninger om forsikring af køretøjet, oplysninger om hvem der er ejer af køretøjet, oplysninger om hvem der eventuelt er bruger af køretøjet, samt oplysninger om betaling af vægtafgift, brændstofforbrugsafgift og vejbenyttelsesafgift. Om varebiler registreres, om bilen anvendes privat, blandet privat og erhvervsmæssigt eller udelukkende erhvervsmæssigt.

 

Køretøjsregisteret etableres først i forbindelse med indførelsen i den digitale motorregistrering omkring 2010. Indtil da registreres køretøjerne i CRM.

 

I et svar af 29. marts 2006 til Folketingets Retsudvalg på spørgsmål 245 om offentlighedens adgang til oplysninger i CRM har justitsministeren bl.a. oplyst følgende på baggrund af oplysninger fra  

Rigspolitichefen:

 

”CRM drives under anvendelse af elektronisk databehandling. I registeret registreres oplysninger

om danske registreringspligtige køretøjer, herunder oplysninger om tilhørsforhold,

tekniske specifikationer, forsikringsforhold og afgiftsmæssige forhold. Oplysningerne skal

bl.a. tjene som grundlag for opkrævning af vægt- og udligningsafgift samt tjene som

grundlag for politiets efterforskningsmæssige virksomhed.

 

Grundlaget for opdateringen af oplysningerne i CRM er de anmeldelsesblanketter med bilag,

som borgerne og virksomhederne indleverer på landets motorkontorer i forbindelse

med anmeldelse til registrering. Opdatering af CRM foretages af motorkontorerne.

 

Da kun en del af oplysningerne på anmeldelser og i registreringsbilag registreres i CRM,

driver Rigspolitichefen herudover et landsdækkende arkiv (Motorinformation), der indeholder

alle registreringsbilag. Arkivet tilvejebringes ved, at motorkontorerne løbende

indsender alle papirbilag til Motorinformation, som herefter mikrofilmer samtlige bilag

mv. Oplysningerne i Motorinformation behandles uden brug af elektronisk databehandling,

men fremfinding af oplysninger i Motorinformation forudsætter i visse tilfælde et forudgående

opslag i CRM med henblik på fastlæggelse af registreringsdato og motorkontor.

 

Det følger af det anførte, at oplysninger om bilejeres identitet både er registreret i CRM og

fremgår af mikrofilmede bilag i Motorinformation.

 

Rigspolitichefen har hidtil behandlet spørgsmålet om videregivelse af oplysninger om ejerforhold

fra CRM og Motorinformation efter persondataloven. Typisk foretages i henhold

til persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 7, en vurdering af, hvorvidt videregivelsen er nødvendig

for, at den, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en berettiget interesse, og

hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse.

 

Visse modtagere har efter godkendelse hos Datatilsynet elektronisk adgang til selv at indhente

oplysninger fra CRM. Som eksempel herpå kan nævnes videregivelse til brug for

forsikringsselskaber i forbindelse med administration af lovpligtig ansvarsforsikring samt

videregivelse til brug for administration af opkrævning af afgifter i forbindelse med private

parkeringsordninger.

 

Ud over den elektroniske videregivelse modtager Rigspolitichefen og politikredsene løbende

en lang række konkrete forespørgsler om oplysninger fra CRM og Motorinformation.

Oplysninger er hidtil videregivet, når betingelserne i persondataloven er skønnet opfyldt,

f. eks. når en ansøger ønsker ejeren af et køretøj oplyst med henblik på forfølgning af

et betalingskrav i forbindelse med salg af benzin, parkering, reparation eller lign.

 

Rigspolitichefen har i rundskrivelse af 26. marts 2003 givet politikredsene nærmere anvisninger

vedrørende videregivelse af oplysninger fra CRM til private.

 

Efter netop afsluttede drøftelser med Justitsministeriet lægger Rigspolitichefen til grund, at

anmodning om oplysninger om bilejeres identitet fra mikrofilmarkivet Motorinformation

for fremtiden skal behandles efter offentlighedslovens § 4, hvorefter enhver – med visse

undtagelser – kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller

oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse

med dens virksomhed.

 

Retten til aktindsigt omfatter efter offentlighedslovens § 5 alle dokumenter, der vedrører en

sag, herunder genpart af de skrivelser, som er udgået fra myndigheden, når skrivelserne må

antages at være kommet frem til adressaten, samt indførelser i journaler, registre og andre

fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.

 

Særligt med hensyn til videregivelse af oplysninger om køretøjsejeres identitet bemærkes,

at dette normalt ikke vil være begrænset af undtagelserne i offentlighedsloven.

 

PÃ¥ denne baggrund vil Rigspolitichefen i den fremtidige administration som udgangspunkt

efter anmodning videregive oplysning om køretøjsejeres identitet, medmindre der er registreret

navne- og adressebeskyttelse, eller forholdet i øvrigt falder ind under en af offentlighedslovens

undtagelsesbestemmelser.”

 

Dele af erhvervslivet efterspørger løbende ”masseudtræk” af oplysninger fra CRM. F.eks. vil bilbranchen gerne have oplysninger om bilparkens sammensætning og tekniske stand, og forsikringsselskaber vil gerne have oplysninger om køretøjsmodeller og registreringstidspunkter.

 

Rigspolitiet har med hjemmel i § 6, stk. 1, nr. 7, i persondataloven indgået aftaler med enkelte virksomheder og organisationer om sådanne ”masseudtræk”. Aftalemodellen er hensigtsmæssig, fordi Rigspolitiet som dataansvarlig skal påse, at oplysningerne ikke anvendes uberettiget.

 

I det kommende Køretøjsregister vil alle oplysninger om et køretøj og dets tilhørsforhold blive registreret digitalt. Der vil således ikke sideløbende blive ført et arkiv som Motorinformation i dag.

 

Efter § 17 i lov nr. 309 af 19. april 2006 om registrering af køretøjer kan skatteministeren fastsætte regler om adgang til oplysninger, der er registreret i Køretøjsregisteret. Det er forudsat, at bemyndigelsen bruges i overensstemmelse med persondataloven.

 

2.1.2. Lovforslaget: I det kommende Køretøjsregister vil der som udgangspunkt blive registreret oplysninger af samme type som de, der i dag registreres i CRM eller arkiveres i Motorinformation. Alle oplysningerne vil blive registreret digitalt. Der vil således ikke blive ført et arkiv som Motorinformation.

 

Der er som nævnt en stor interesse fra borgere og virksomheder for de oplysninger, der er registreret om køretøjer i CRM.

 

Dette forhold sammenholdt med, at det er i samfundet interesse, at der er gennemsigtighed om de køretøjer, man møder på vejene eller selv bruger, stilles der forslag om at lovfæste en lettere adgang til oplysninger om køretøjer i det kommende Køretøjsregister. Men ikke en adgang til flere typer af oplysninger end i dag.

 

Adgangen til disse oplysninger er dermed lidt anderledes end efter persondataloven. Efter den lov har den dataansvarlige i forbindelse med udlevering af oplysninger et ansvar for, at de udleverede oplysninger ikke bruges uberettiget.

 

På den anden side skal privatlivets fred værnes. Det bør således ikke uden videre udleveres oplysninger om, hvem der er ejer eller bruger af det enkelte køretøj. Og der bør ikke udleveres oplysninger om beskatningen af køretøjet.

 

Men oplysninger om forsikringsforhold kan være af interesse i forbindelse med et færdselsuheld. Og oplysninger om et køretøjs tekniske forhold eller synsforhold kan være af interesse i forbindelse med, at køretøjet handles.

 

Samtidig efterspørger erhvervslivet adgang til ”masseoplysninger” fra registeret med henblik på bl.a. at kunne analysere bilparken.

 

Det foreslås på den baggrund, at enhver får adgang til oplysninger om et registreret køretøjs tekniske forhold, synsforhold og forsikringsforhold, og at oplysningerne ikke kun gives om et enkelt køretøj, men også om alle registrerede køretøjer eller om grupper af registrerede køretøjer. Adgang gives til såvel aktuelle som historiske oplysninger om køretøjer. 

 

Der vil kunne forekomme tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt en oplysning eller en type af oplysninger skal udleveres eller ej. Sådanne tvivlstilfælde afgøres efter forslaget af told- og skatteforvaltningen.

 

Mod en sådan vid adgang til oplysninger kan anføres, at man kan bruge oplysninger om et køretøjs identitet (registreringsnummer eller stelnummer) til, ved krydssøgning med offentligt tilgængelige oplysninger i Bilbogen om identiteten af køretøjets ejer eller bruger, at identificere ejeren eller brugeren.

 

Det er imidlertid vurderingen, at den risiko, der er forbundet med at give en lettere adgang til oplysninger om køretøjer i Køretøjsregisteret, opvejes af fordelene for borgene og virksomhederne i al almindelighed ved at give en sådan adgang, og at eventuelle risici må minimeres på anden måde.

 

At man har valgt at give en almindelig adgang til oplysninger om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger i Bilbogen, bør ikke hindre, at der kan gives en almindelig adgang til overvejende tekniske oplysninger om et køretøj i et andet register.

 

En sådan almindelig adgang til visse oplysninger i Køreøtjsregisteret bør ikke påføre det offentlige nævneværdige omkostninger. Det foreslås derfor, at told- og skatteforvaltningen skal kunne kræve betaling for omkostninger ved at efterkomme en anmodning om at udlevere oplysninger. I det opfang oplysninger efterspørges og kan gives umiddelbart over Internettet, forventes forvaltningens omkostninger at blive små, og at der dermed ikke kræves betaling.

 

En lovfæstelse som den foreslåede af en almindelig adgang til visse oplysninger i Køretøjsregisteret har den virkning, at told- og skatteforvaltningen ikke er forpligtet til at påse, hvilken brug der gøres af de således udleverede oplysninger.  

 

Efter stk. 2 kan skatteministeren i øvrigt fastsætte regler for adgang til oplysninger i Køretøjsregisteret. Denne bemyndigelse er et supplement til den almindelige adgang til registrerede oplysninger efter stk. 1. Bemyndigelsen forudsætter, at der spørges på et bestemt køretøj.

 

Bemyndigelsen vil blive brugt i overensstemmelse med persondataloven.

 

Bemyndigelsen, der er en videreførelse af § 17 i lov omregistrering af køretøjer, er tænkt anvendt således:

”§ X. Den registrerede ejer eller bruger af et køretøj har over Internettet adgang til alle de oplysninger, der er registreret om køretøjet, mens den pågældende har været registreret som ejer, respektive bruger, af køretøjet.

Stk. 2. Oplysningerne kan hentes, hvis følgende identifikationsoplysninger gives:

1)         Køretøjets registreringsnummer eller stelnummer.

2)         Ejerens, respektive brugerens, digitale signatur.

 

§ Y. En autoriseret nummerpladeoperatør eller et forsikringsselskab har over Internettet adgang til alle de oplysninger, der er registreret om et køretøj, bortset fra oplysninger om betaling af afgift. SKAT bestemmer, hvilke oplysninger det er.

Stk. 2. Oplysningerne kan hentes, hvis følgende identifikationsoplysninger gives:

1)         Køretøjets registreringsnummer eller stelnummer.

2)         For en autoriseret operatør den særlige digitale signatur, der følger med autorisationen. For et forsikringsselskab den digital signatur, som forsikringsselskabet har anmeldt over for SKAT til denne brug.”

 

Herefter får den registrerede ejer og den registrerede bruger af et køretøj mulighed for løbende at se alle registrerede oplysninger om køretøjet i deres ejer- eller brugertid. Der vil dog ikke blive givet adgang til oplysninger om personnumre. 

 

Autoriserede nummerpladeoperatører og forsikringsselskaber får en lidt snævrere og en lidt videre adgang end ejeren/brugeren til oplysninger om det enkelte køretøj. De får på den ene side ikke adgang til oplysninger om skatteforhold, men på den anden side adgang til også historiske oplysninger om køretøjet. Der vil dog ikke blive givet adgang til oplysninger om personnumre.

 

Denne adgang for autoriserede operatører og forsikringsselskaber forudsætter, at oplysninger kun søges og anvendes i det omfang, det er nødvendigt for udøvelsen af virksomhed som henholdsvis autoriseret nummerpladeoperatør eller som virksomhed, der ansvarsforsikrer køretøjer. Told- og skatteforvaltningen må som dataansvarlig påse, at der ikke sker uberettiget behandling af oplysninger fra Køretøjsregisteret som følge af denne særlige adgang til oplysninger.

 

Der henvises herom til § 1, nr. 19.

 

2.2. Bindende svar

 

2.2.1. Gældende ret: Efter kapitel 8 i skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 907 af 28. august 2008, som ændret ved ???????, gives der bindende svar på spørgsmål om skat.

 

Bindende svar gives om de skattemæssige virkninger af en påtænkt eller gennemført disposition.

 

Dispositionen skal være foretaget af spørgeren, men svaret kan gå på de skattemæssige virkninger

for såvel spørgeren som for andre.

 

Der betales 150 kr. (1987-niveau) for at få et bindende svar. Beløbet er i 2008 på 300 kr.

 

Et bindende svar fra SKAT har den virkning, at borgeren eller virksomheden får sikkerhed for, at dispositioner i overensstemmelse med svaret er bindende for skattemyndighederne i en årrække. Dette giver tryghed, og det kan afværge opslidende skattesager.

 

Et bindende svar er som udgangspunkt bindende for skattemyndighederne i 5 år. Men der kan efter omstændighederne fastsættes en kortere frist i det enkelte svar.

 

Reglerne i skatteforvaltningsloven om bindende svar gælder ikke spørgsmål om registrering af køretøjer.

 

2.2.2. Lovforslaget: Som udgangspunkt giver reglerne om registrering af køretøjer ikke anledning til nævneværdig tvivl. Men reglerne for brug af udenlandske køretøjer her i landet kan give anledning til tvivl, bl.a. fordi de bygger på et bopælskriterium.

 

Pligten til at betale registreringsafgift af et køretøj er baseret på, at køretøjet skal registreres her i landet. Det samme gælder brændstofforbrugsafgift, vejbenyttelsesafgift og vægtafgift. Dermed kan et bindende svar om disse afgifter indebære en stillingtagen til spørgsmålet, om køretøjet skal registreres her i landet.

 

På den baggrund stilles der forslag om, at der etableres et institut om bindende svar om registrering af køretøjer efter samme model som den, der gælder på skatteområdet. Dog inddrages registrering af køretøjer ikke under Skatterådets kompetence.

 

Bindende svar vil efter forslaget kunne gives om såvel en påtænkt som en gennemført disposition. Dispositionen skal være foretaget af spørgeren, men spørgsmålet kan vedrøre registrering af køretøjer vedrørende såvel spørgeren som andre.

 

Efter forslaget betales 150 kr. (1987-niveau) for at få et bindende svar, ligesom for bindende svar på skatteområdet. Det er 300 kr. i 2008.

 

Et bindende svar fra told- og skatteforvaltningen har den virkning, at borgeren eller virksomheden får sikkerhed for, at dispositioner, der foretages i overensstemmelse med svaret, er bindende for myndighederne i en årrække. Dette giver tryghed, og det kan afværge klager.

Efter forslaget er bindingsperioden 5 år, men forvaltningen kan i svaret fastsætte en kortere bindingsperiode.

 

Told- og skatteforvaltningens bindende svar om registrering af køretøjer vil kunne påklages til Landsskatteretten på samme måde som andre afgørelser fra told- og skatteforvaltningen.

 

Der henvises herom til § 1, nr. 20 fsva. § 19.

 

2.3. Godtgørelse til autoriserede nummerpladeoperatører

 

2.3.1. Gældende ret: Efter lov nr. 309 af 19. april 2006 om registrering af køretøjer kan virksomheder, der handler med køretøjer, samt synsvirksomheder og omsynsvirksomheder autoriseres til at registrere køretøjer og udlevere nummerplader.

 

En autorisation vil give ret til at indregistrere og omregistrere køretøjer, men ikke til at afregistrere køretøjer.

 

Skatteministeren bestemmer tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det forventes at ske med udgangen af 2009.

 

Det er i loven forudsat, at skatteministeren fastsætter en bagatelgrænse for, hvor små virksomheder der kan autoriseres. Der er foreslået en bagatelgrænse på 200 handlede køretøjer om året.

 

Efter § 15, stk. 6, i loven fastsætter skatteministeren regler om udbetaling af godtgørelse til autoriserede virksomheder for registrering af køretøjer, der ikke handles som led i den autoriserede virksomhed (”egne kunder”).

 

Godtgørelsesordningen har til formål at yde autoriserede virksomheder en godtgørelse af udgifterne ved at registrere mv. for kunder, der alene skal have registreret. Loven hindrer, at virksomheden opkræver et gebyr for at løse denne omgave.

 

Der ydes ikke godtgørelse af udgifterne ved at registrere for ”egne kunder”, idet de autoriserede virksomheder har betydelige økonomiske fordele herved.

 

Der er afsat omkring 20 mio. kr. årligt til denne godtgørelsesordning.

 

Der indregistreres årligt omkring 600.000 køretøjer, og der registreres årligt omkring 400.000 ejerskifter.

 

Efter § 14, stk. 2, i lov om registrering af køretøjer kan skatteministeren fastsætte regler om nedslag i prisen for registrering af ejerskifter i tilfælde, hvor registreringen sker over Internettet, og ikke foretages af en autoriseret operatør. Der er afsat omkring 4 mio. kr. til denne rabatordning.

 

Rabatordningen har til formål at tilskynde borgerne til selv at omregistrere over Internettet, og dermed spare det offentlige for administrationsomkostninger.

 

2.3.2. Lovforslaget: Der stilles forslag om, at godtgørelse kun udbetales til synsvirksomheder. Godtgørelse udbetales dermed ikke til omsynsvirksomheder eller andre forhandlere af køretøjer.

Der er i dag omkring 120 synsvirksomheder med 300-350 synssteder.

 

Sammen med told- og skatteforvaltningens ekspeditionssteder kan der herefter blive omkring 400 steder landet over, hvor der registreres uden gebyr. Dette store antal gebyrfri ekspeditionssteder forventes at påvirke markedet så stærkt, at der kun vil blive opkrævet et minimalt gebyr for registrering andre steder. 

 

Der stilles tillige forslag om, at omsynsvirksomheder og forhandlere af køretøjer, der ikke er synsvirksomheder, får mulighed for at opkræve et gebyr for registrering for andre end ”egne kunder”.

 

Der vil ikke kunne opkræves gebyr for registrering vedrørende ”egne kunder”. Dette skal ses i lyset af, at forhandlere af køretøjer, bortset fra de helt små, kan opnå betydelige økonomiske fordele ved en autorisation, idet de administrative omkostningerne ved at registrere køretøjer og udlevere nummerplader for ”egne kunder” reduceres betragteligt i forhold til i dag. 

 

Sideløbende undersøges, om den påtænkte bagatelgrænse på 200 handler med køretøjer årligt kan reduceres til kun 100 handler, således at bagatelgrænsen virker mindre konkurrenceforvridende, og således at mængden af ”egne kunder” bliver større.

 

Det forventes med betydelig usikkerhed, at synsvirksomheder årligt vil komme til at registrere omkring 50.000 kunder, der ikke er virksomhedens ”egne kunder”.

 

For at sikre en dækning landet over med ekspeditionssteder, hvor der registreres uden gebyr, stilles der forslag om, at skatteministeren, hvor der i særlig grad mangler sådanne ekspeditionssteder, kan autorisere andre typer af virksomheder end køretøjsforhandlere, syns- eller omsynsvirksomheder til at registrere og udlevere nummerplader og bestemme, at der skal udbetales godtgørelse til disse virksomheder herfor.

 

Der henvises herom til § 1, nr. 18.

 

2.4. Prisen for papegøjenummerplader m.v.

 

2.4.1. Gældende ret: Efter vægtafgiftsloven skal der ske anmeldelse til Centralregisteret for Motorkøretøjer af, om en varebil anvendes privat, blandet privat og erhvervsmæssigt eller kun erhvervsmæssigt.

 

Denne anmeldelsespligt omfatter ikke varebiler, der er registret første gang før den 3. juni 1998.

 

Anmeldelsen bruges som grundlag for opkrævning af privatbenyttelsestillæg efter vægtafgiftsloven.

 

Det har vist sig, at anmeldelsespligten ikke overholdes. Derfor blev der ved bekendtgørelse nr. 323 af 30. marts 2007 indført en ordning, hvorefter varebiler, der er anmeldt til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug, skal føre et særligt mærke bag på. Herved synliggøres på stedet, at varebilen må bruges privat. Ordningen havde virkning fra den 3. juni 2007.

Det har vist sig, at mærkningsordningen har en præventiv effekt og styrker kontrollen med varebilers anvendelse.

 

Derfor er det besluttet at indføre en mere robust synliggørelse af varebiler, der må bruges privat, i form af særlige nummerplader (papegøjenummerplader).

 

Herefter skal varebiler, der indregistreres eller omregistres til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug den 1. januar 2009 eller senere have udleveret særlige nummerplader (papegøjenummerplader). Dette gælder dog ikke varebiler, der er registret første gang før den 3. juni 1998. 

 

For varebiler, der er registret før den 1. januar 2009, men første gang efter den 2. juni 1998, fortsætter den gældende ordning med klæbemærker bag på bilen. Men anmeldes en sådan varebil den 1. januar 2009 eller senere til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse, skal bilen have papegøjenummerplader og nyt registreringsnummer.

 

2.4.2. Lovforslaget: Prisen for papegøjenummerplader bliver som udgangspunkt som prisen for almindelige nummerplader. Det er 1.180 kr. for et sæt nummerplader og 590 kr. for en enkelt nummerplade (en erstatningsnummerplade).

 

Men i de tilfælde, hvor det i dag er gratis at omregistrere en varebil til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse, anses prisen på 1.180 kr. for et sæt nummerplader at være for høj. Derfor stilles der forslag om, at der i disse tilfælde alene skal betales for de generelle omkostninger ved at producere og udlevere et sæt papegøjenummerplader eller et sæt gule numerplader. Denne pris er vurderet til 160 kr.

 

Den lave pris på 160 kr. (eller ingen pris) betales i følgende situationer ved omregistrering til anden anvendelse af en varebil, der er registreret første gang den 1. januar 2009 eller senere, eller er registreret første gang før den 1. januar 2009, omregistret til anden anvendelse i 2009 eller senere, og som derefter anden eller følgende gange omregistreres til anden anvendelse.
Omregistrering fra – til	Pris
Fra erhvervsmæssig til privat brug               (fra gule nummerplader til papegøjenummerplader)	160 kr.
Fra erhvervsmæssig til blandet brug            (fra gule nummerplader til papegøjenummerplader)	160 kr.
Fra blandet til privat brug                             (papegøjenummerplader bibeholdes)	0 kr.
Fra blandet til erhvervsmæssig brug             (fra papegøjenummerplader til gul nummerplader)	160 kr.
Fra privat til erhvervsmæssig brug               (fra papegøjenummerplader til gul nummerplader)	160 kr.
Fra privat til blandet brug                             (papegøjenummerplader bibeholdes)	0 kr.

 

 

Den lave pris på 160 kr. (eller ingen pris) betales i følende situationer for en varebil, der er registreret første gang før den 1. januar 2009, men efter den 2. juni 1998, og som i 2009 eller senere første gang omregistreres til anden anvendelse
Omregistrering fra – til	Pris
Fra erhvervsmæssig til privat brug               (fra gule nummerplader til papegøjenummerplader)	160 kr.
Fra erhvervsmæssig til blandet brug            (fra gule nummerplader til papegøjenummerplader)	160 kr.
Fra blandet til privat brug                             (fra gule nummerplader til papegøjenummerplader)	160 kr.
Fra blandet til erhvervsmæssig brug            (gule nummerplader bibeholdes)	0 kr.
Fra privat til erhvervsmæssig brug               (gule nummerplader bibeholdes)	0 kr.
Fra privat til blandet brug                             (fra gule nummerplader til papegøjenummerplader)	160 kr.

 

Denne lave pris på 160 kr. gælder således ikke for varebiler, der indregistreres til privat eller til blandet privat eller erhvervsmæssig brug den 1. januar 2009 eller senere.

 

Der henvises herom til § 1, nr. 11, og § 2, nr. 3.

 

2.5. Sidevogne til motorcykler

 

2.5.1. Gældende ret: Efter registreringsafgiftsloven anses et køretøj, der ombygges i et ikke ubetydeligt omfang, for et nyt køretøj, hvoraf der skal betales registreringsafgift.  

 

Der bruges herom udtrykket, at køretøjet har mistet sin afgiftsmæssige identitet.

 

Hvis en sidevogn monteres på en motorcykel, anses motorcyklen for at have tabt sin afgiftsmæssige identitet, og der skal ske ny afgiftsberigtigelse. Det samme gælder, hvis sidevognen til en motorcykel med sidevogn afmonteres.

 

2.5.2. Lovforslaget: Det er fundet unødvendigt restriktivt at anse en motorcykel med og uden en original sidevogn for to forskellige køretøjer. 

 

Det forslås derfor præciseret, at en motorcykel med eller uden en original sidevogn er at anse for samme køretøj i henseende til betaling af registreringsafgift.

 

Der henvises herom til § 4, nr. 5.          

 

2.6. Syn af køretøjer, der eksporteres

 

2.6.1. Gældende ret: Efter registreringsafgiftsloven godtgøres som udgangspunkt restværdien af registreringsafgiften i et køretøj, der eksporteres.

 

Det er bl.a. en betingelse for at få udbetalt godtgørelsen, at køretøjet er i køreklar stand, når det eksporteres.

 

Der eksporteres årligt omkring 60.000 køretøjer og udbetales omkring 1 mia. kr.

 

En stikprøvekontrol har vist, at 15-20 pct. at de køretøjer, der var søgt godtgørelse for, ikke opfylder kravene til udbetaling af godtgørelse.

 

Samtidig er det indtrykket, at en del køretøjer værdiansættes for højt i ansøgningen om godtgørelse.

 

2.6.2. Lovforslaget: Told- og skatteforvaltningen har ikke ressourcer til at kontrollere 60.000 køretøjer årligt.

 

Det foreslås derfor, at alle biler, der er registreret første gang for mere end 10 år siden, skal synes af en synsvirksomhed, før der udbetales godtgørelse. Hermed sikres, at køretøjet er i køreklar stand, og told- og skatteforvaltningen får på samme måde som ved import af køretøjer synsvirksomhedens vurdering af, hvilken handelsmæssig stand bilen er i.

 

Det skønnes, at omkring 1/3 af de køretøjer, der eksporteres, er biler, der er mere end 10 år gamle.

 

Efter forslaget må den synsrapport, der afleveres, ikke være mere end 4 uger gammel.  

 

For andre køretøjer foreslås, at told- og skatteforvaltningen ud fra en risikovurdering i betydeligt omfang skal kunne kræve syn ved en synsvirksomhed. Disse køretøjer er dels biler, der er mindre end 10 år gamle, dels andre typer af køretøjer end biler.

 

Samlet set lægges der op til, at told- og skatteforvaltningen i betydeligt omfang kræver syn i forbindelse med eksport.

 

I de tilfælde, hvor et køretøj skal synes efter de foreslåede regler, forhøjes godtgørelsesbeløbet med 500 kr. til dækning af synsgebyret. Godtgørelsesbeløbet forhøjes således eksempelvis ikke, hvis køretøjet ordinært er synet periodisk i forbindelse med eksporten.

 

Det forventes, at denne merudgift for det offentlige vil blive mere end modsvaret af mindre udbetalinger af godtgørelse som følge af færre anmodninger om godtgørelser og lavere værdiansættelser.

 

Der henvises herom til § 4, nr. 8 og 9.

 

2.7. Respekt af tinglyst ret ved udbetaling af godtgørelse af registreringsafgift i forbindelse med eksport

 

2.7.1. Gældende ret: Efter § 7 b i registreringsafgiftsloven godtgøres som udgangspunkt restværdien af registreringsafgift i et afgiftsberigtiget køretøj, hvis køretøjet eksporteres.

 

Godtgørelsen udbetales som udgangspunkt senest tre uger efter, at køretøjets afgiftspligtige værdi er fastslået, og køretøjet er afmeldt fra Centralregisteret for Motorkøretøjer og udført fra landet.  

 

Godtgørelsen udbetales til køretøjets ejer. Der tages ikke hensyn til, om andre har tinglyst ret i køretøjet.

 

Der eksporteres årligt omkring 60.000 køretøjer, og der udbetales omkring 1 mia. kr. årligt i godtgørelse.

 

Dette har givet anledning til kritik, at godtgørelsen udbetales til køretøjets ejer uden respekt af tinglyste rettigheder, idet lånefinansiering af et køretøj, sikret ved pant i køretøjet eller ejendomsforbehold, dermed udsættes for en betydelig risiko for, at køretøjet eksporteres og godtgørelsen udbetales uden at långiverens interesser varetages. 

 

Eksempel: En ny bil købes her i landet for 500.000 kr. og lånefinansieres med 300.000 kr. mod tinglyst pant i bilen. Et halvt år senere sælges bilen til en køber i udlandet for 150.000 kr., og told- og skatteforvaltningen udbetaler 275.000 kr. i godtgørelse af registreringsafgift til den hidtidige ejer af bilen. Kreditor, der har finansieret bilen, mister dermed reelt den sikkerhed, som pantet udgjorde, idet det er vanskeligt at gøre panteretten gældende i udlandet over for den nye ejer af bilen. Den oprindelige købers fortjeneste er 225.000 kr. minus ½ års ydelser på lånet.

 

2.7.2. Lovforslaget: Det er fundet hensigtsmæssigt at præcisere, at godtgørelsen udbetales til køretøjets ejer. 

 

Det er også fundet hensigtsmæssigt at præcisere, at hvis køretøjets ejer er omfattet af lov om opkrævning af skatter og afgifter mv., så udbetales godtgørelsen efter den lov. Det har bl.a. betydning for de modregningsregler, der følger af opkrævningsloven, herunder de kommende regler om én skattekonto, jf. lov nr. 513 af 7. juni 2006.

 

Det er imidlertid også fundet væsentligt at sikre lånefinansieringen af bilparken. Derfor stilles der forslag om, at godtgørelsen ikke udbetales, hvis der i Bilbogen er registreret tinglyst pant eller ejendomsforbehold i køretøjet. Hvis det er tilfældet, tilbageholdes udbetalingen, indtil den tinglyste ret er aflyst i Bilbogen.

 

Det beløb, der tilbageholdes, er den del af godtgørelsen, der ikke fragår som følge af modregning efter opkrævningsloven.

 

Told- og skatteforvaltningen må ikke bringes i en situation, hvor den som offentlig myndighed skal afgøre, hvorledes en godtgørelse skal fordeles mellem ejeren og en panthaver eller mellem flere panthavere. Det ville være administrativt byrdefuldt.

 

Men er der kun én tinglyst ret i køretøjet, og har køretøjets ejer overdraget godtgørelsen fuldt ud til denne rettighedshaver, kan udbetaling ske til denne. Det samme gælder, hvis ejeren har overdraget en del af godtgørelsen til rettighedshaveren, og denne over for told- og skatteforvaltningen erklærer, at resten af godtgørelsen kan udbetales til ejeren.

 

Efter forslaget skal undersøgelsen af, om der er en tinglyst ret i køretøjet, ske senest tre dage før godtgørelsen udbetales. Dermed får told- og skatteforvaltningen tid til at koordinere undersøgelsen af Bilbogen med udbetalingen, og der tages højde for weekends.

 

Der henvises herom til § 4, nr. 10-13.

 

2.8. Politibistand

 

2.8.1. Gældende ret: Registrering af køretøjer er siden begyndelsen af 2005 overført gradvist fra justitsministerens til skatteministerens ressort, jf. bekendtgørelse nr. 209 af 21. marts 2005 og bekendtgørelse nr. 266 af 17. april 2008; begge om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene.

 

Overførslen er sket som led i planen om at indføre digital motorregistrering, jf. lov nr. 309 af 19. april 2006 om registrering af køretøjer. Skatteministeren bestemmer tidspunktet for loven ikrafttræden. Det forventes at ske med udgangen af 2009. 

 

I og med reglerne om registrering af køretøjer udskilles fra færdselsloven i en selvstændig lov under en anden ressortminister end justitsministeren, er der brug for en præcisering af politiets rolle i forbindelse med administration af den nye lov. Det er ikke tanken, at told- og skatteforvaltningen skal overtage politiets opgaver med at udøve fysisk magt eller foretage færdselskontrol.

 

Samtidig har globaliseringen skabt en øget trafik her i landet med køretøjer, der er registreret i udlandet, og dermed et øget behov for kontrol af udenlandske køretøjer her i landet.

 

Der er ikke i gældende ret hjemmel til, at politiet, som led i en isoleret stikprøvevis kontrol af køretøjers registreringsforhold, kan standse et køretøj. Der er heller ikke hjemmel til, at politiet kan afkræve føreren af et køretøj oplysninger om ejerforhold og skattemæssige forhold vedrørende køretøjet.

 

2.8.2. Lovforslaget: Det foreslås lovfæstet, at politiet kan standse et køretøj alene med det formål at kontrollere, at køretøjet er registreret korrekt, og at kontrollen kan foretages som en stikprøvekontrol.

 

Det foreslås, at politiet kan inddrage nummerpladerne på et køretøj, der er registreret i et andet land, hvis køretøjet bruges her i landet i strid med danske regler om registrering af køretøjer. Inddragelse af et køretøjs nummerplader kan dog kun ske, hvis der er en nærliggende risiko for, at køretøjet fortsat vil blive brugt i strid med registreringsreglerne.

 

Det foreslås, at politiet skal inddrage nummerpladerne på et køretøj, hvis told- og skatteforvaltningen anmoder derom. En sådan inddragelse kan ikke kun vedrøre udenlandske nummerplader, men også danske nummerplader. Forvaltningen må dog kun fremsætte en sådan anmodning, hvis forvaltningen vurderer, at der er en nærliggende risiko for, at køretøjet fortsat vil blive brugt i strid med registreringsreglerne.

 

Det foreslås, at føreren af et køretøj over for politiet eller told- og skatteforvaltningen efter anmodning skal legitimere sig og oplyse, hvem der er ejer af køretøjet.

 

Det vil kun undtagelsesvis forekomme, at told- og skatteforvaltningen selvstændigt vil kunne bruge denne beføjelse. Told- og skatteforvaltningen har ikke hjemmel til at standse et køretøj som led i en kontrol af, om køretøjet er registreret korrekt, og dermed om køretøjet er afgiftsberigtiget i overensstemmelse med registreringsafgiftsloven. Men bestemmelsen har betydning, når told- og skatteforvaltningen er med politiet i en såkaldt § 77-kontrol, eller når told- og skatteforvaltningen standser et køretøj som led i udøvelsen af toldfunktioner.

 

Det foreslås, at føreren af et køretøj efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen skal oplyse om forhold af betydning for afgørelsen af, om der er betalt registreringsafgift af køretøjet i overensstemmelse med registreringsafgiftsloven. Undlader føreren at efterkomme en sådan anmodning, og er dette åbenbart, kan forvaltningen lade politiet inddrage køretøjets nummerplader. Det foreslås i forbindelse hermed, at politiet skal bistå told- og skatteforvaltningen ved sådanne kontroller. 

 

Klage over politiets eller told- og forvaltningens administration af disse beføjelser vil kunne ske til Landsskatteretten.

 

Det er vurderingen, at en gennemførelse af disse forslag vil styrke politiets og told- og skatteforvaltningens muligheder for at håndhæve reglerne om registrering af køretøjer og om registreringsafgift af køretøjer, uden at den enkelte borgers retssikkerhed dermed forringes.

 

Der henvises herom til § 1, nr. 20 fsva. § 20, § 2, nr. 2, og § 4, nr. 15 og 16.

 

2.9. Officielle arrangementer

 

2.9.1. Gældende ret: Med års mellemrum holdes store officielle arrangementer her i landet.

 

Til den brug er det ofte nødvendigt at låne biler i udlandet til dækning af transportbehov i forbindelse med arrangementet. Bilerne føres typisk af personer med bopæl her i landet.

 

Sådanne lån af biler er af relativ kortvarig karakter. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, hvis der skal betales registreringsafgift eller andre afgifter af bilerne.

 

2.9.2. Lovforslaget: Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fritage køretøjer, der bruges i forbindelse med et officielt arrangement, fra registrering i henholdsvis Centralregisteret for Motorkøretøjer og det kommende Køretøjsregister.

 

Hermed fritages disse køretøjer også for registreringsafgift og vægtafgift/brændstofforbrugsafgift.

 

Det forudsættes dog, at den daglige brug af køretøjerne her i landet i forbindelse med arrangementet administreres af staten. Og det forudsættes, at køretøjerne kun bruges her i landet i et kortere tidsrum, der dog efter omstændighederne kan være på op til ½ år.

 

Trods en fritagelse for registrering på normal måde, skal køretøjet kunne identificeres med en nummerplade. Der vil således blive udleveret nummerplader til et sådant køretøj.

 

Der henvises herom til § 1, nr. 3, § 24, nr. 1, § 26, nr. 1, § 27, nr. 1, § 28, nr. 1, § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, § 4, nr. 1, § 5, nr. 2, og § 6, nr. 1.

 

2.10. Straffesager efter brændstofforbrugsafgiftsloven

 

2.10.1. Gældende ret: Efter gældende ret straffes visse overtrædelser af brændstofforbrugsafgiftslo-ven. Straffen er alene bøde. 

 

Efter gældende ret kan en straffesag om overtrædelse af brændstofforbrugsafgiftsloven ikke afsluttes administrativt. Alene domstolene kan afgøre sådanne straffesager.

 

2.10.2. Lovforslaget: Det foreslås, at strafferammen for overtrædelser af brændstofforbrugsafgifts-loven bringes i overensstemmelse med strafferammen i de øvrige afgiftslove, herunder opkrævningsloven. Herefter straffes overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift med bøde eller fængsel i op til 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

 

Det foreslås endvidere, at sager om bøde for overtrædelse af brændstofforbrugsafgiftsloven skal kunne afsluttes administrativt, hvis den pågældende erkender skylden og erklærer sig rede til at betale en nærmere angiven bøde. Den foreslåede bestemmelse er på linie med tilsvarende bestemmelser i de øvrige afgiftslove, herunder opkrævningsloven.

 

Der henvises herom til §3, nr. 8 og 9.

 

3. Økonomiske konsekvenser

 

3.1. For borgerne og erhvervslivet: En gennemførelse af lovforslaget vil give borgere og virksomheder en mindre merudgift til papegøjenummerplader.

 

3.2. For staten: En gennemførelse af lovforslaget forventes at give staten en mindre besparelse på udbetaling af godtgørelse af registreringsafgift ved eksport af køretøjer.

 

Den særlige pris for papegøjenummerplader ved registrering af ændret anvendelse af varebilen vil give staten en merindtægt, der modsvares af en administrativ merudgift.

 

Lovforslaget har i øvrigt ikke nævneværdige økonomiske konsekvenser for staten.

 

3.3. For kommunerne: En gennemførelse af lovforslaget vil give kommunerne en mindre merudgift til papegøjenummerplader.

 

4. Administrative konsekvenser

 

4.1. For erhvervslivet: En gennemførelse af forslaget om respekt af tinglyste rettigheder i køretøjer ved udbetaling af godtgørelse af registreringsafgift i forbindelse med eksport af køretøjet vil give de virksomheder, der yder lån til køb af biler og andre køretøjer, en mindre administrativ lettelser.

 

En gennemførelse af forslaget om bindende svar om registrering af køretøjer vil give mindre administrative lettelser.

 

En almindelig adgang til oplysninger i Køretøjsregisteret vil kunne give dele af erhvervslivet administrative lettelser.

 

Forslaget om syn af køretøjer, der eksporteres, vil give de eksporterende virksomheder administrative byrder i form af tidsforbrug i forbindelse med syn af et køretøj. Dette tidsforbrug skønnes samlet set at blive på omkring 30.000 timer årligt for eksportørerne. I dette tal er fratrukket det tidsforbrug, der skønnes i dag at være forbundet med indkaldelse til syn hos told- og skatteforvaltningen.

 

Lovforslaget har i øvrigt ikke nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

 

4.2. For borgerne i øvrigt: Lovforslaget har ikke nævneværdige administrative konsekvenser for den almindelige borger.

 

4.3. For staten: Forslaget om respekt af tinglyste rettigheder ved udbetaling af godtgørelse i forbindelse med eksport af et køretøj vil give told- og skatteforvaltningen en engangsudgift på omkring 2 mio. kr. til tilpasning af systemer. Tillige et øget forbrug af omkring 10 årsværk indtil indførelsen af den digitale motorregistrering med udgangen af 2009, og derefter et øget forbrug af 1-2 årsværk.

 

??????

 

4.4. For kommunerne: Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for kommunerne.

 

5. Miljømæssige konsekvenser

 

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

 

6. Forhold til EU-retten

 

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.

 

7. Kommunikationsplan

 

???????????

 

8. Høring

 

Et udkast til lovforslaget blev den 1. september 2008 sendt i høring til Udover relevante ministerier og styrelser mv. er et udkast til lovforslaget sendt i høring hos Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Applus Bilsyn, Autobranchens Handels-og Industriforening i Danmark, Business Danmark, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, Danmarks Motor Union, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automobilforhandler Forening, Dansk Automobil Sports Union, Dansk Bilforhandler Union, Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd, Dansk Erhverv, Dansk Landbrug, Danske Motorcyklisters Råd, Danske Speditør Forening, Dansk Industri, Dansk Lokalsyn, Danske Synsvirksomheder, Dansk Transport og Logistik, De Danske Bilimportører, Den Danske Bilbranche, FDM, Foreningen af Vognimportører i Danmark, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk, Finans og Leasing, Finansrådet, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og Pension, Håndværksrådet, Landbrugsrådet, Motorcykelbranchens Landsforbund, Motorhistorisk Samråd, PAVA Bilsyn A/S og Sammenslutningen af karosseribyggere og Autooprettere i Danmark.

 

9. Sammenfatning af vurderinger af konsekvenser af lovforslag

 

	Positive konsekvenser/ mindreudgifter	Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat og kommuner	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for stat og kommuner	????	For SKAT engangsomkost-ning på ca. 2 mio. kr. samt ca. 10 årsværk yderligere i 2009 og derefter 1-2 yderligere års-værk.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Ingen nævneværdige	Mindre merudgift til papegø-jenummerplader.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Mindre administrative lettelser.	Kravet om syn ved eksport af køretøj vil give branchen et øget tidsforbrug.
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen nævneværdige	Ingen nævneværdige
Forholdet til EU-retten	Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

 

Til § 1

 

Til nr. 1

Med bestemmelsen præciseres, at et køretøj, der tilhører Kongehuset, forsvaret eller Beredskabsstyrelsen, ikke skal, men kan registreres i Køretøjsregisteret.

 

Registrering i Køretøjsregisteret kan ske, hvis den pågældende institution ønsker dette og i øvrigt opfylder de almindelige regler for registrering af køretøjer i Køretøjsregisteret.

 

Til nr. 2

Bestemmelsen er af redaktionel karakter.

 

Til nr. 3

Efter bestemmelsen kan skatteministeren kortvarigt fritage et køretøj fra pligten til registrering i Køretøjsregisteret, i det omfang køretøjet skal bruges i forbindelse med et officielt arrangement.

 

Det er dog en forudsætning, at køretøjets brug i forbindelse med arrangementet administreres af staten. Registreringsfritagelse kan således ikke gives, hvis den daglige brug af køretøjet i arrangementet administreres af andre end staten.

 

Det forudsættes, at en sådan tilladelse kun gives for et kortere tidsrum, der dog efter omstændighederne kan være på op til ½ år.

 

Selv om et køretøj herefter ikke registreres i Køretøjsregisteret, vil køretøjet skulle kunne identificeres ved en nummerplade. Men der udstedes ikke en registreringsattest.

 

En sådan tilladelse har den afledte virkning, at der hverken skal betales registreringsafgift eller brændstofforbrugsafgift/vægtafgift af køretøjet.

 

Til nr. 4

Med bestemmelsen tages der højde for, at registrering af køretøjer i Færøerne er et hjemmestyreanliggende, og at registrering af køretøjer i Grønland sker efter særlige regler.

 

Til nr. 5

Efter § 6, stk. 2, kan skatteministeren fastsætte regler om, at en registreringsattest skal medbringes under kørslen.

 

Med ændringen præciseres, at en sådan registreringsattest ikke kun skal vises til politiet, hvis politiet anmoder derom, men også til told- og skatteforvaltningen, hvis told- og skatteforvaltningen anmoder derom.

 

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at told- og skatteforvaltningen administrerer reglerne om registrering af køretøjer og reglerne om afgifter af køretøjer.

 

Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 20 fsva. § 20, § 2, nr. 2, og § 4, nr. 15 og 16, om en pligt for føreren af et køretøj til at give visse oplysninger til politiet og told- og skatteforvaltningen.

 

Til nr. 6, 7, 13 og 14

Bestemmelserne er af redaktionel karakter.

 

De skyldes, at den hidtidige ordning med løse prøveskilte er erstattet af en ordning med prøvemærker.

 

Et prøvemærke er et klæbemærke med et løbenummer, der bruges på samme måde som tidligere et løst prøveskilt. Fordelen ved et prøvemærke er, at det ikke skal afleveres efter brug.

 

Registrering med et prøvemærke sker i Køretøjsregisteret under identificering af det køretøj, prøvemærket bruges på.

 

Til nr. 8 og § 26, nr. 6

Bestemmelsen erstatter § 23 i registreringsafgiftsloven. Det er fundet hensigtsmæssigt at samle reglerne om registrering og anden mærkning af køretøjer i lov om registrering af køretøjer.

 

Bestemmelsen har karakter af en bemyndigelse til skatteministeren. Denne bemyndigelse er udvidet i forhold til § 23 i registreringsafgiftsloven derved, at bemyndigelsen nu også omfatter særlige nummerplader til eller mærkning af køretøjer af hensyn til administration af miljølovgivningen eller den øvrige skattelovgivning.

 

Til nr. 9

Bestemmelsen er af redaktionel karakter.

 

Til nr. 10

Det er besluttet, at der skal kunne udleveres små nummerplader til køretøjer, hvor der ikke er plads til nummerplader med de almindelige dimensioner. Det er typisk ældre biler, der er produceret i USA.  

 

Prisen for sådanne ”amerikanerplader” sættes til samme pris som almindelige nummerplader. Dette selv om det er dyrere at levere ”amerikanerplader” end almindelige nummerplader, idet produktion af et sæt ”amerikanerplader” vil skulle ske efter bestilling fra gang til gang. 

 

Ordningen med ”amerikanerplader” forventes indført sammen med den digitale motorregistrering omkring 2010.

 

De nærmere regler for brug af disse små nummerplader vil blive fastsat administrativt. Men udgangspunktet bliver, at de kun må bruges på køretøjer, hvor der ikke er plads til nummerplader i almindelige størrelse.

 

Til nr. 11 og 12

Med ophævelsen af § 8, stk. 1, nr. 4, og ændringen af § 9, nr. 3, ophæves ordningen med nordiske grænsenummerplader, fordi tiden er løbet fra ordningen.

 

Der udleveres årligt kun få sæt at disse nummerplader. Nummerpladerne udleveres typisk i tilfælde, hvor et udenlandsk køretøj med et registreringsnummer, der ikke er sammensat af latinske bogstaver eller arabiske tal, skal bruges i Norden.

 

Det hidtidige behov for nordiske grænsenummerplader kan som udgangspunkt dækkes af den gældende ordning med danske grænsenummerplader.

 

Efter den nye bestemmelse i § 8, stk. 1, nr. 4, skal der kun betales 160 kr. for et sæt særlige nummerplader til varebiler på ikke over 4 tons, der omregistreres efter vægtafgiftsloven. Denne lave pris gælder således ikke for varebiler, der indregistreres til privat eller til blandet privat eller erhvervsmæssig brug. I sådanne tilfælde gælder prisen 1.180 kr. for et sæt almindelige nummerplader.

 

Denne lave pris gælder såvel i tilfælde, hvor en registreret varebil skal have papegøjenummerplader som følge af omregistrering til privat anvendelse, som i tilfælde hvor en registreret varebil omregistreres fra privat til alene erhvervsmæssig anvendelse.

 

Til nr. 15

Bestemmelsen er en videreførelse af § 13 i lov om registrering af køretøjer, men udbygget med en bestemmelse om, at der skal betales 50 kr. for at få en yderligere DEL I af en registreringsattest i to dele.

 

Sådanne yderligere eksemplarer af DEL I af registreringsattesten har været efterspurgt af vognmandsbranchen til brug i forbindelse med kørsel i udlandet.

 

Til nr. 16

Med bestemmelsen præciseres, at skatteministeren efter § 14, stk. 3, kan fravige kravet om kontant betaling.

 

Eksempelvis vil virksomheder, der er registreret efter registreringsafgiftsloven til at angive afgiften af køretøjer, fra den 1. januar 2009 kunne afregne betaling for nummerplader og omregistreringer månedsvis bag ud, jf. § 86, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 673 af 26. juni 2008 om registrering af køretøjer mv.

 

Til nr. 17

Bestemmelsen er af redaktionel karakter.

 

Til nr. 18

Efter bestemmelsen kan autoriserede omsynsvirksomheder og køretøjsforhandler, men ikke autoriserede synsvirksomheder, opkræve et gebyr for registrering vedrørende køretøjer, der ikke handles, repareres eller omsynes som led i den autoriseredes øvrige virksomhed. Markedskræfterne bestemmer gebyrets størrelse.

 

Efter bestemmelsen udbetales en godtgørelse til autoriserede synsvirksomheder, der registrerer vedrørende et køretøj, der ikke handles eller synes som led i den autoriseredes øvrige virksomhed.

 

Bestemmelsen indebærer, at andre forhandlere af køretøjer, herunder omsynsvirksomheder, der er

autoriseret til at registrere i Køretøjsregisteret og udlevere nummerplader, ikke får godtgørelse for registrering af køretøjer.

 

Skatteministeren bestemmer størrelsen af den godtgørelse, der ydes for en registrering.

 

Efter bestemmelsen kan skatteministeren undtagelsesvis autorisere andre end synsvirksomheder, omsynsvirksomheder og køretøjsforhandlere i øvrigt til at registrere køretøjer og udlevere nummerplader. Sådanne autoriserede virksomheder må ikke opkræve gebyr for registrering, men skatteministeren kan bestemme, at der skal betales godtgørelse til disse operatører for at løfte registreringsopgaven. Denne bemyndigelse er tænkt anvendt i tilfælde, hvor der i et område af landet ikke er ekspeditionssteder med gebyrfri registrering.

 

Til nr. 19

Efter stk. 1 har enhver ret til at få de i bestemmelsen angivne oplysninger fra Køretøjsregisteret om et køretøj, om en gruppe af køretøjer eller om alle registrerede køretøjer.

 

Dette gælder også historiske oplysninger om et køretøj. Registrerede oplysninger gemmes som udgangspunkt i 10 år.

 

I tvivlstilfælde afgør told- og skatteforvaltningen, hvorledes de typer af oplysninger, der efter bestemmelse er offentligt tilgængelige, skal afgrænses. Forvaltningens konkrete afgørelse herom kan påklages til Landsskatteretten.

 

Told- og skatteforvaltningen kan kræve betaling for forvaltningens omkostninger ved at efterkomme en anmodning om oplysninger.

 

Efter stk. 2 kan skatteministeren i øvrigt fastsætte regler om adgang til oplysninger i Køretøjsregisteret. Bemyndigelsen er alene tænkt anvendt på anmodninger om oplysninger om konkrete køretøjer.

 

Bemyndigelsen kan ikke anvendes i strid med persondataloven. 

 

Til nr. 20 fsva § 18

Bestemmelsen er en uændret videreførelse af § 17 a i lov om registrering af køretøjer.

 

Bestemmelsen blev indsat ved § 3 i lov nr. 479 af 17. juni 2008. Justitsministeren kan bestemme et særligt tidspunkt for bestemmelsens ikrafttræden, jf. § 8, stk. 2.

 

Til nr. 20 fsva § 19

Efter bestemmelsen gives der bindende svar om registrering af køretøjer.

 

Bestemmelsen er parallel til reglerne om bindende svar om skattespørgsmål i skatteforvaltningslovens kapitel 8. Skatterådet er dog ikke tillagt kompetence til at give bindende svar om registrering af køretøjer.

 

Til nr. 20 fsva. § 20

Efter stk. 1 kan politiet standse et køretøj alene for at kontrollere, om køretøjet er registreret i overensstemmelse med lov om registrering af køretøjer, herunder om køretøjet korrekt fører nummerplader. En sådan standsning kan ske uden nogen forudgående mistanke om, at køretøjet ikke er registreret korrekt; en såkaldt stikprøvekontrol.

 

Efter stk. 2 skal føreren af et køretøj efter anmodning fra politiet eller told- og skatteforvaltningen legitimere sig og oplyse, hvem der er ejer af køretøjet. Undlader føreren at give disse oplysninger, og er dette åbenlyst, kan politiet inddrage køretøjets nummerplader. I sådanne tilfælde kan told- og skatteforvaltningen tilsvarende pålægge politiet at inddrage køretøjets nummerplader.

 

Efter stk. 3. kan politiet inddrage nummerpladerne på et køretøj, der er registreret i udlandet, Færøerne eller Grønland, hvis køretøjet bruges i strid med lov om registrering af køretøjer. En sådan inddragelse kan dog kun ske, hvis politiet vurderer, at der er en nærliggende risiko for, at køretøjet fortsat vil blive brugt i strid med lov om registrering af køretøjer.

 

Efter stk. 4 skal politiet inddrage et køretøjs nummerplader, hvis told- og skatteforvaltningen anmoder derom med henvisning til, at køretøjet bruges i strid med lov om registrering af køretøjer. Afgørelsen er told- og skatteforvaltningens, så politiet skal ikke efterprøve en sådan anmodning.

Told- og skatteforvaltningen kan kun fremsætte en sådan anmodning, hvis forvaltningen vurderer, at der er en nærliggende risiko for, at køretøjet fortsat vil blive brugt i strid med lov om registrering af køretøjer. 

 

Disse kompetencer dækker også overtrædelse af forskrifter, der er udstedt med hjemmel i lov om registrering af køretøjer.

 

Til nr. 20 fsva. § 21

Stk. 1-3 er en uændret videreførelse af § 18 i lov nr. 309 af 19. april 2006 om registrering af køretøjer.

 

Stk. 4 og 5 er en videreførelse, med redaktionelle ændringer, af § 134, stk. 1 og stk. 2, nr. 14, i færdselsloven om strafansvar for handlinger foretaget i udlandet.

 

Til nr. 20 fsva § 22

Bestemmelsen er med enkelte redaktionelle ændringer en videreførelse af § 19 i lov nr. 309 af 19. april 2006 om registrering af køretøjer.

 

Dog er maksimum for det bødeforlæg, en polititjenestemand kan give, hævet fra 1.000 kr. til 3.000 kr. i overensstemmelse med den tilsvarende ændring af dette maksimum i § 832 i retsplejeloven.

 

Til nr. 20 i § 23

Stk. 1 og 2 er en videreførelse af § 20 i lov nr. 309 af 19. april 2006 om registrering af køretøjer.

 

Det er dog præciseret, at bestemmelsen ikke kun omfatter klager over egentlige forvaltningsafgørelser, men også klager over andre beslutninger mv. vedrørende administration af loven. Men behandlingen af en klage forudsætter, at klageren har en retlig interesse i af få klagen prøvet.

 

Bestemmelsen er også udvidet fra ikke kun at omfatte klager over told- og skatteforvaltningens administration af loven, til også at omfatte politiets administration af loven.

 

Efter stk. 3, der er ny, har en klage ikke opsættende virkning. Landsskatteretten kan dog tillægge en klage opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Landsskatterettens afgørelse af, om en klage skal have opsættende virkning, kan træffes af retspræsidenten, en retsformand eller en kontorchef i Landsskatteretten.

 

Til nr. 20 fsva. § 24

Bestemmelserne er af redaktionel karakter.

 

Det er dog i nr. 2 præciseret, at der ikke skal betales afgift af et køretøj, der er registreret med prøvemærke.

 

Til nr. 20 fsva. § 25

Bestemmelserne er af redaktionel karakter.

 

Til nr. 20 fsva. § 26

Bestemmelserne er af redaktionel karakter.

 

Det er dog i nr. 2 præciseret, at der ikke skal betales afgift af et køretøj, der er registreret med prøvemærke.

 

Til nr. 20 fsva. § 27

Bestemmelserne er af redaktionel karakter.

 

Til nr. 20 fsva. § 28

Bestemmelserne er af redaktionel karakter.

 

Det er dog i nr. 1 præciseret, at der ikke skal betales afgift af et køretøj, der er registreret med prøvemærke.

 

Til nr. 20 fsva. § 29

Efter stk. 1 træder loven i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.

 

Stk. 2 er en videreførelse af § 26, stk. 2, i lov nr. 309 af 19. april 2006 om registrering af køretøjer.

 

Til nr. 20 fsva. § 30

Bestemmelsen er en videreførelse af § 27 i lov nr. 309 af 19. april 2006 om registrering af køretøjer.

 

Til § 2

 

Til nr. 1

Der henvises til bemærkningerne ovenfor til den tilsvarende bestemmelse under § 1, nr. 3.

 

Til nr. 2

Der henvises til bemærkningerne ovenfor til den tilsvarende bestemmelse under § 1, nr. 20 fsva. § 20.

 

Til nr. 3

Der henvises til bemærkningerne ovenfor til den tilsvarende bestemmelse under § 1, nr. 11.

 

Til nr. 4

Der henvises til bemærkningerne ovenfor til den tilsvarende bestemmelse under § 1, nr. 15.

 

 

Til nr. 5 og 6

Bestemmelserne er af redaktionel karakter, jf. de tilsvarende bestemmelserne under § 1, nr. 6, 7, 13 og 14.

 

Til § 3

 

Bestemmelserne er af redaktionel karakter.

 

Det er dog i nr. 1 præciseret, at der ikke skal betales afgift af et køretøj, der er registreret på grænsenummerplader.

 

Efter nr. 8 hæves strafferammen for overtrædelser er loven med forsæt til at unddrage statskassen afgift fra bøde til fængsel i indtil 1 år og 6 måneder.

 

Efter nr. 9 kan bødesager afsluttes administrativt, hvis den pågældende er indforstået hermed.

 

Til § 4

 

Til nr. 1

Bestemmelsen er af redaktionel karakter.

 

Det er dog præciseret, at der ikke opkræves registreringsafgift af køretøjer, der efter færdselsloven registreres på grænsenummerplader.

 

Til nr. 2

Efter bestemmelsen er et eldrevet motorkøretøj fritaget for registreringsafgift, uanset køretøjets vægt. Hidtil har afgiftsfritagelsen kun omfattet køretøjer med en tilladt totalvægt på ikke over 2 tons.

 

Til nr. 3 og 4

Bestemmelserne er af redaktionel karakter.

 

Til nr. 5

Med bestemmelserne præciseres, at en motorcykel, der påmonteres en original sidevogn, ikke derved skifter afgiftsmæssig identitet. Det samme gælder en motorcykel med sidevogn, hvor sidevognen afmonteres.

 

Der skal således ikke betales registreringsafgift ved sådanne ombygninger af en motorcykel.

 

Til nr. 6 og 7

Efter bestemmelserne godtgøres ikke kun registreringsafgift af varebiler, der er afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 1, 2 eller 8, men også registreringsafgift af varebiler, der er afgiftsberigtiget efter §§ 29-29 b.

 

Til nr. 8 og 9

Efter bestemmelsen under nr. 9 skal biler, der er registreret første gang for mere end 10 år siden, synes af en synsvirksomhed, før godtgørelsen kan udbetales.

 

Det syn, der skal foretages, består af to dele.

 

For det første en prøvelse af, om bilen er i køreklar stand.

 

For det andet en vurdering af bilens stand handelsmæssigt. Sidstnævnte er samme syn som det, der foretages af importerede køretøjer. Synet danner grundlag for told- og skatteforvaltningens værdiansættelse af køretøjet. 

 

Den synsrapport om sådanne gamle biler, der skal afleveres til told- og skatteforvaltningen, må ikke være mere end 4 uger gammel, regnet fra indgivelsen af anmodningen om godtgørelsen.

 

For andre køretøjer end biler, der er mere end 10 år gamle, kan told- og skatteforvaltningen ud fra en risikovurdering krævet køretøjet synet af en synsvirksomhed før udbetaling af godtgørelse. Det kan eksempelvis være en 12 år gammel motorcykel. Der lægges op til, at told- og skatteforvaltningen i betydelig grad gør brugt af denne mulighed.

 

Til nr. 10

Med bestemmelsen præciseres, at godtgørelsen udbetales til køretøjets ejer.

 

Ejeren er den, der er registreret som ejer af køretøjet, medmindre andet bevises for told- og skatteforvaltningen. Er der flere ejere, udbetales godtgørelsen først, når ejerne over for told- og skatteforvaltningen har erklæret sig enige om, hvem udbetalingen skal ske til.

 

Med bestemmelsen præcisere også, at godtgørelsen udbetales efter opkrævningsloven, hvis køretøjets ejer er omfattet af den lov. 

 

Til nr. 11-13

Efter bestemmelserne skal told- og skatteforvaltningen ved udbetaling af godtgørelse respektere pant eller ejendomsforbehold i køretøjet, der er tinglyst i Bilbogen. På den anden side skal told- og skatteforvaltningen ikke afgøre, hvem blandt flere rettighedshavere, der har fortrinsstilling til godtgørelsen.

 

Derfor skal told- og skatteforvaltningen, hvis der er tinglyst pant eller ejendomsforbehold i køretøjet på udbetalingstidspunktet, blot tilbageholde udbetalingen, indtil der ikke mere er tinglyst pant eller ejendomsforbehold i køretøjet.

 

Denne tilbageholdelse af udbetalingen omfatter dog ikke den del af godtgørelsen, der går til eventuel modregning efter opkrævningsloven, når modregning efter opkrævningsloven kan ske trods en tinglyst ret i køretøjet. 

 

Hvis der kun er én tinglyst ret, og ejeren af køretøjet fuldt ud har overdraget retten til godtgørelsen til denne rettighedshaver, kan told- og skatteforvaltningen udbetale godtgørelsen til denne, selv om retten over køretøjer ikke er aflyst. Told- og skatteforvaltningen skal ikke udbetale godtgørelsen, hvis ejeren kun har overdraget en del af godtgørelsen til indehaveren af den tinglyste ret, medmindre rettighedshaveren har meddelt told- og skatteforvaltningen, at restbeløbet kan udbetales til ejeren.

 

Af hensyn til de administrative procedurer i told- og skatteforvaltningen, er udbetalingstidspunktet defineret som op til tre dage før den dag, hvor udbetalingen faktisk sker. Sker udbetalingen eksempelvis en torsdag, kl. 12, er et eftersyn af Bilbogen den forudgående mandag, kl. 10 rettidigt.

 

Til nr. 14

Bestemmelserne er af redaktionel karakter.

 

Til nr. 15

Efter bestemmelsen skal politiet bistå told- og skatteforvaltningen ved administrationen af § 26 a om told- og skatteforvaltningens ret til at udspørge føreren af et køretøj om identitet og afgiftsmæssige forhold. 

 

Til nr. 16

Efter bestemmelsen skal føreren af et køretøj efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen legitimere sig og oplyse, hvem der er ejer af køretøjet.

 

Herudover kan told- og skatteforvaltningen anmode føreren om oplysninger af betydning for myndighedernes vurdering af, om der er betalt den fornødne registreringsafgift af køretøjet. Føreren skal dog kun give disse oplysninger i det omfang, føreren har kendskab hertil.

 

Hvis føreren undlader at give disse oplysninger, og dette er åbenbart, kan told- og skatteforvaltningen lade politiet inddrage køretøjets nummerplader. Eksempelvis må det normalt antages, at føreren ved, hvem der ejer køretøjet.

 

Til § 5

Bestemmelserne er af redaktionel karakter.

 

Til § 6

Bestemmelserne er af redaktionel karakter.

 

Det er dog i nr. 1 præciseret, at der ikke skal betales afgift af et køretøj, der er registreret på grænsenummerplader.

 

Til nr. 7

 

Bestemmelsen er af redaktionel karakter. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 3, nr. 6, § 5, nr. 4, og § 6, nr. 8.

 

Til § 8

 

Efter stk. 1 træder loven i kraft dagen efter loven offentliggørelse i Lovtidende.

 

Efter stk. 2 kan justitsministeren bestemme et særligt tidspunkt for ikrafttræden af § 18 i lov nr. 309 af 19. april 2006 om registrering af køretøjer med senere ændringer, som ændret ved § 1, nr. 20.

 

Til § 9

 

Efter bestemmelsen gælder loven ikke for Færøerne og Grønland.