Til
Folketinget - Europaudvalget og Skatteudvalget
Til udvalgenes orientering vedlægges supplerende Grundnotat, høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende Europa-Kommissionens forslag af 17. marts 2008 til ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles momssystem og ændring af forordning (EF) nr. 1798/2003 om administrativt samarbejde om moms.
Kristian Jensen
                                          /Karsten Aasberg Karlsen
                       Â
Â
Høringsskema indeholdende høringssvar og kommentarer hertil vedrørende Europa-Kommissionens forslag af 17. marts 2008 til ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles momssystem og ændring af forordning (EF) nr. 1798/2003 om administrativt samarbejde om moms.
Europa-Kommissionens forslagspakke til bekæmpelse af momssvig blev sendt i høring hos relevante danske myndigheder og interesseorganisationer m.v. med svarfrist den 30. april 2008. Efter anmodning fik et par organisationer tilstået en udsættelse med høringsfristen.
Organisationer |
Bemærkninger i høringssvar |
Kommentar til bemærkninger |
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen (CKR) |
Anbefaler, at Danmark benytter sig af undtagelsesreglen, hvorefter virksomheder med EU-erhvervelser for mindre end 200.000 eur/1,6 mio. d.kr. ikke skal have måneden som angivelsesperiode for moms. |
Det har været tanken helt fra fremsættelsen af forslaget. |
|
|
|
|
Forslaget om måned som periode og frist for lister om EU-leverancer vil medføre øgede administrative byrder for danske virksomheder. |
Skatteministeriet er meget opmærksom på dette forhold allerede ved medlemsstaternes og Kommissionens indledende drøftelser af forslaget. |
|
|
|
Dansk Told & Skatteforbund (DTS) |
Behov for oplysningskampagne for korrekt angivelse af EU-handel, idet der i dag optræder en hel del fejl i angivelserne af EU-handel med varer.
|
Forslaget er noteret. |
Foreningen Danske Revisorer (FDR) |
Forslaget passer ikke til sammensætningen af danske virksomheder, og forslaget skyder langt over målet.
|
Konsekvens af Danmarks EU-medlemskab og af EU- harmonisering af moms og punktafgifter. Endvidere må virksomheder med EU-handel forvente at skulle opfylde større krav end virksomheder med alene indenlandsk omsætning. Forhandlinger af forslaget kan dog føre til visse lempelser. Se kommentaren til CKR’s høringssvar.
|
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) |
Foreslår, at Skatteministeriet beskriver, hvordan de øgede oplysninger vil blive anvendt samt den forventede effekt på svig og misbrug, således at der skabes forståelse for og opbakning til tiltagene i erhvervslivet. |
De øgede oplysninger skal anvendes til krydsrevision af handel mellem virksomheder i EU, idet en momsfri leverance fra en eksporterende virksomhed, udgør en momspligtig erhvervelse for den importerende virksomhed.
Endvidere er tid en væsentlig faktor ved bekæmpelse af momssvig. Afkortning af perioder og frister for angivelser vil alt andet lige give medlemsstaternes myndigheder bedre instrumenter til at bekæmpe momssvig.
|
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) (fortsat) |
Forslaget til ændring af artikel 64, stk. 2 i Direktiv 2006/112/EF medfører, at køber af en ydelse uden støtte af bilag skal beregne momsen af ydelsen. Foreslår som ændring, at sælger udsteder faktura for leverancen af ydelsen, hvilket vil få samme effekt. |
Skatteministeriet er opmærksom på FSR’s ændringsforslag og overvejer at medtage dette forslag i medlemsstaternes og Kommissionens indledende drøftelser af det samlede anti-momssvig-forslag. |
Forsikring & Pension |
De administrative byrder, som forslaget indebærer, bør stå i et rimeligt forhold til bekæmpelse af momssvig.
Erhvervslivet bør kompenseres for det likviditetstab, som forslaget medfører. |
Principielt enig. Derudover henvises til kommentarerne til FDR’s høringssvar.Â
Skatteministeriet er opmærksom på denne problemstilling. |
Dansk Industri (DI)
Dansk Industri (DI) (fortsat) |
Generelle bemærkninger:
De administrative konsekvenser bør belyses nærmere.
Foreslår forenklingsforslag til kompensation for de byrder, som forslaget medfører.
Bemærkninger til de enkelte ændringsforslag til artikler i Direktiv 2006/112/EF:
Ad artikel 64, stk. 2, 65a og 66: Ensartet periodisering af leverancer og erhvervelser af ydelser bør løses på en anden vis, der ikke påtvinger virksomhederne et fremrykket betalingstidspunkt og tidligere momsangivelse.
Ad artikel 250, stk. 2 og 263, stk. 2: Det bør være ensartede elektroniske momsangivelser og listeoplysninger med identiske faktura- og kundeoplysninger for hele EU.
Ad artikel 251, litra f: Samlet EU-erhvervelsesmoms af varer og ydelser p.g.a. afgrænsningsproblemer mellem varer og ydelser.
Ad artikel 252, stk. 2: Den foreslåede bagatelgrænse 200.000 eur bør henset til udviklingen og inflationen forøges med 20 %.
En stramning af indbetalingsreglerne ved indførelse af måned som angivelsesperiode for moms for flere virksomheder vil stride mod skattestoppet.
Ad artikel 263, stk. 1, 264, stk. 2 og 265, stk. 2: Måned som periode og frist for listeoplysninger om momsfrie EU-leverancer er i strid med målet om en lettelse af de administrative byrder for virksomhederne.
Der bør være lempelser for virksomheder med leverancer, svarende til bagatelgrænsen for erhvervelser på de 200.000 eur.
Ad forslået ikrafttrædelse 1. januar 2010: En gennemførelsesperiode for virksomhederne på 6-9 måneder fra den nationale lovgivning er på plads, bør være et minimum. |
Både i fasen med Kommissionens forberedelse af forslaget og efter forslagets fremsættelse har CKR foretaget analyser af de administrative byrder. Evt. ændringsforslag, der realistisk set kan fremmes, vil indgå i fornyede undersøgelser af administrative byrder.
Skatteministeriet er opmærksom på denne problemstilling.
De nuværende regler kan udnyttes til at udskyde momsen af igangværende ydelser. En justering af reglerne anses ikke for urimelig. Se i øvrigt kommentaren til den del af FSR’s høringssvar, der angår artikel 64, stk. 2.
Forslaget til e-momsangivelse og e-liste indebærer, at virksomhederne skal kunne sende SKAT en fil med angivelses- og listeoplysningerne.
Umiddelbart et fornuftigt ændringsforslag, men et af formålene med Kommissionens forslag er adgang til krydsrevision af oplysninger om leverancer og erhvervelser af ydelser. Henset til de små og mellemstore virksomheders tarv, er Skatteministeriet meget opmærksom på bagatelgrænserne i forslaget og i det gældende direktiv.
Det er regeringens politik, jævnfør notat af 10. april 2002 om skattestoppets fortolkning og implementering, at hvis Danmark bliver nødt til at forhøje en skat eller afgift pga. EU-beslutninger eller internationale aftaler, skal merprovenuet kompenseres gennem en nedsættelse af andre skatter eller afgifter.
Se kommentaren til høringssvaret fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering.
Der er allerede lempelser ifølge gældende direktiv artikel 270 og 271 og den danske momsbekendtgørelses § 72, stk. 2-3. Skatteministeriet overvejer forhandlinger med Kommissionen og de øvrige medlemsstater om yderligere lempelser.
Skatteministeriet er opmærksom på problemstillingen. |