27. maj 2008

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008

 

Foreløbig oversigt over rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008

 

 

1.             Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

 

a)             Ophævelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud for Italien, Slovakiet, Tjekkiet og Portugal

- RÃ¥dsbeslutninger

 

2.             EMU@10: 10 Ã¥r med ØMU’en

          - Udveksling af synspunkter

          KOM(2008) 0238

 

3.             Konvergensrapporter fra Kommissionen og ECB

          - Udveksling af synspunkter

          KOM(2008) 0248, KOM(2008) 0249

 

4.             Forberedelse af Det Europæiske RÃ¥d den 19.-20. juni 2008

 

a)           Fødevarepriser

- Udveksling af synspunkter

 

5.             Finansielle tjenesteydelser

 

a)           Clearing og afvikling

- RÃ¥dskonklusioner

 

b)          Solvens II

                  - Fremskridtsrapport

         KOM(2007) 0361, KOM(2008) 0119

 

6.             Skat

 

a)           Moms af finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

- Fremskridtsrapport

KOM(2007) 0746, KOM(2007) 0747

 

 

b)           Punktafgifter: Forslag til direktiv om den generelle ordning om punktafgift

- Fremskridtsrapport

KOM(2008) 0078

 

c)           Rapport om adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

- RÃ¥dskonklusioner

 

7.             Eventuelt

Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende dagsordenspunkter, som skønnes at vedrøre Skatteudvalgets ansvarsområde:

 

 

6.       Skat

 

a)           Moms af finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

- Fremskridtsrapport

KOM(2007) 0746, KOM(2007) 0747

 

b)           Punktafgifter: Forslag til direktiv om den generelle ordning om punktafgift

- Fremskridtsrapport

KOM(2008) 0078

 

c)           Rapport om adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

- RÃ¥dskonklusioner

 

 

Dagsordenspunkt 6a:           Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

 

Resumé

Formandskabet ventes at fremlægge en fremskridtsrapport, som giver en status for arbejdet i rådsarbejdsgruppen vedrørende direktivforslaget om moms på forsikrings- og finansielle tjenesteydelser.

 

Kommissionens forslag har bl.a. til formål at forbedre retssikkerheden for markedsdeltagerne og de nationale skattemyndigheder, mindske de administrative byrder forbundet med anvendelse af reglerne for momsfritagelse, samt mindske omkostningseffekten af skjult moms for udbydere af forsikrings- og finansielle tjenesteydelser.

 

Baggrund og indhold

Forsikrings- og finansielle tjenesteydelser er som hovedregel aktuelt fritaget for moms, men utidssvarende definitioner af afgiftsfritagne forsikrings- og finansielle tjenesteydelser har ifølge Kommissionen ført til forskellig fortolkning og anvendelse af disse fritagelser i medlemslandene. De lovgivningsmæssige rammer og skiftende administrative praksis medvirker desuden til retslig usikkerhed for markedsdeltagerne og de nationale skattemyndigheder, hvilket har resulteret i et voksende antal retssager om fortolkningen af anvendelsen af fritagelserne og forøget de administrative byrder forbundet hermed.

 

Tendensen i den finansielle sektor til i højere grad at anvende f.eks. ”outsourcing” af aktiviteter, ”pooling” af aktiviteter i puljer og indgåelse af underleveranceaftaler indebærer ifølge Kommissionen, at momsfritagelsen er uhensigtsmæssig, idet de pågældende aktiviteter udføres som tjenesteydelser, der leveres af selvstændige tredjeparter til udbydere af forsikrings- og finansielle tjenesteydelser. Derved falder de pågældende tjenesteydelser ikke længere ind under afgiftsfritagelsen og pålægges derfor moms, som ofte ikke er fradragsberettiget for kunden. Den ikke-fradragsberettigede moms bliver således en del af omkostningerne.

Kommissionens forslag indeholder følgende væsentlige ændringer:

 

1)      Opdatering og præcisering af reglerne for momsfritagelse

2)      Retten til for en finansiel virksomhed at vælge at betale afgift

3)      Omkostningsdeling

 

Ad 1) Opdatering og præcisering af reglerne for momsfritagelse

Præciseringen af reglerne for momsfritagelse af forsikrings- og finansielle tjenesteydelser er ifølge Kommissionen nødvendig som følge af produktudviklingen i branchen og har til formål at sikre en mere ensartet anvendelse af momsfritagelsen og dermed forbedre retssikkerheden og mindske den administrative byrde for markedsdeltagerne.

 

Præciseringen består af følgende elementer:

·        Indførelse af objektive økonomiske kriterier vedrørende betingelserne for anvendelse af momsfritagelsen. Dette har til formÃ¥l at afkoble dem fra en fortolkning baseret pÃ¥ nationale privatretlige begreber, der er en af hovedÃ¥rsagerne til den forskelligartede fortolkning og anvendelse medlemslandene imellem.

 

·        Indførelse af et princip om, at fritagelsen dækker alle bestanddele af en forsikrings- eller finansiel tjenesteydelse, forudsat at denne bestanddel danner et særskilt hele og bærer de specifikke og væsentlige kendetegn ved den tjenesteydelse, der er momsfritaget (dvs. en definition af, hvornÃ¥r der er tale om en samlet ydelse, der samlet set kan anses for at være eksempelvis en momsfri finansiel ydelse, og hvornÃ¥r der er tale om en ydelse bestÃ¥ende af flere ydelser, f.eks. en selvstændig momsfri finansiel hovedydelse og en række momspligtige biydelser).

 

·        Indførelse af en fælles harmoniseret definition pÃ¥ mægling/formidling i forbindelse med forsikrings- og finansielle tjenesteydelser.

 

·        Forbedring af sammenhængen med reglerne vedrørende det indre marked (f.eks. nÃ¥r det gælder investeringsfonde).

 

Ad 2) Retten til at vælge at betale afgift

Ifølge forslaget vil det være markedsdeltagerne, der bestemmer, om de ønsker at være fuldt afgiftspligtige. Udnytter de denne rettighed, kan de som alle andre markedsdeltagere fratrække den indgående moms på deres køb. På denne måde indføres der ifølge Kommissionen ensartede spilleregler for den finansielle sektor, eftersom kun meget få medlemslande har indrømmet virksomhederne denne mulighed og på meget forskellige betingelser.

 

Samtidig vil medlemslandene ifølge Kommissionen få mulighed for selv at fastlægge reglerne for udøvelsen af denne ret, således at den kan tilpasses til de nationale skattekontrolstrukturer. Hvis der opstår behov for at vedtage gennemførelsesbestemmelser på fællesskabsplan, vil det også være muligt.

 

Ad 3) Omkostningsdeling

Med den foreslåede omkostningsfordelingsmodel vil især mindre markedsdeltagere, f.eks. mindre pengeinstitutter i flere EU-lande, kunne samle deres investeringer i en gruppe, hvis det vurderes at være hensigtsmæssigt, f.eks. for at opnå bedre markedsvilkår. Gruppen, som er en selvstændig enhed med personale og hvori de pågældende pengeinstitutter er medlemmer, kan opnå stordriftsfordele på den måde, at indkøb af f.eks. IT centraliseres i gruppen. Gruppen står således for indkøb og videresalg til gruppens medlemmer uden avance, dvs. medlemmerne alene betaler den ”nøgne” kostpris. Forslaget indebærer, at gruppen er fritaget for at opkræve moms af videresalget til medlemmerne.

 

Hjemmelsgrundlag

Traktatens artikel 93 (kræver høring af Europa-Parlamentet og enstemmighed).

 

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslagene falder ind under Fællesskabets enekompetence. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse til forslaget.

 

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Opdatering og præcisering af reglerne for momsfritagelse

Momslovens bestemmelser for fritagelser for dels forsikrings- og genforsikringsvirksomhed og dels finansielle aktiviteter vil skulle ændres/præciseres. Muligvis skal anvendelsesområdet for lønsumsafgiftsloven konsekvensændres.

 

Retten til at vælge at betale afgift

Momslovens regler for frivillig registrering skal udvides til også at omfatte forsikrings- og finansielle tjenesteydelser.

 

Omkostningsdeling

Momslovens regler for fællesregistrering skal udvides til også at gælde fællesregistrering med et selskab m.v. i et andet medlemsland.

 

Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser

Opdatering og præcisering af reglerne for momsfritagelse samt omkostningsdeling

Opdatering og præcisering af reglerne vurderes ikke at have nævneværdige samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

 

Retten til at vælge at betale afgift - B2B transaktioner

Såfremt Kommissionens forslag vedtages, skønnes provenutabet for den danske stat på nuværende tidspunkt med meget stor usikkerhed at være omkring 3,5 mia. kr. Heraf skønnes ca. 2,5 mia. kr. at komme fra fradrag for købsmoms, mens 1 mia. kr. skønnes at vedrøre reduceret lønsumsafgiftsgrundlag.

Finansielle ydelser er i dag fritaget for moms, hvorfor virksomhederne ikke har mulighed for fradrag for moms pÃ¥ indkøb. Desuden har Danmark en lønsumsafgift, der betales af momsfritagede virksomheder. Hvis virksomhederne kan vælge at gøre finansielle ydelser momspligtige, kan de undgÃ¥ disse betalinger, nÃ¥r de handler med momspligtige kunder. Lønsumsafgiften forsvinder, fordi ydelserne bliver momspligtige, og købsmomsen forsvinder, fordi den finansielle virksomhed og dens momspligtige kunder fÃ¥r fuld fradragsret for momsen (lige som alle andre momspligtige virksomheder).

Tallene er behæftet med meget stor usikkerhed. Der er både stor usikkerhed om, hvor meget sektoren betaler i købsmoms nu, og ikke mindst meget stor usikkerhed om, hvor meget lønsumsafgift og moms sektoren kan undgå at betale, hvis forslaget vedtages.

Provenuskønnene er baseret på en forudsætning om, at de finansielle virksomheder kan vælge at gøre alt salg af finansielle ydelser til momspligtige virksomheder momspligtigt – bort set fra renter.

Der er regnet på de direkte effekter på moms og lønsumsafgift ved en finansieret omlægning under antagelse af fuld overvæltning af ændringer i afgifterne. Bort set fra en mindre forskydning fra renter til (momspligtige) gebyrer er der ikke medregnet effekter af ændret adfærd. Der er heller ikke indregnet ændrede betalinger af andre skatter og afgifter end moms og lønsumsafgift.

Forslaget vil alt andet lige give et særligt stort provenutab i Danmark på grund af den danske lønsumsafgift.

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Opdatering og præcisering af reglerne for momsfritagelse samt omkostningsdeling

Opdatering og præcisering af reglerne vurderes ikke at have nævneværdige administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

 

Retten til at vælge at betale afgift

De administrative konsekvenser for erhvervslivet afhænger af, hvordan retten til at vælge at betale afgift udnyttes nationalt. Bort set fra den finansielle sektor er langt den største del af erhvervslivets indkøb af varer og ydelser i forvejen pålagt moms. Erhvervslivet skønnes at få en omkostningsreduktion, idet forslagene vil medføre fradrag for den indgående moms, som erhvervslivet vil blive opkrævet for forsikrings- og finansielle tjenesteydelser, samt som følge af lønsumsafgiftens forsvinden.

 

Den finansielle sektor vil opleve en omkostningsreduktion, idet den bl.a. vil kunne få fradrag for moms af varer og tjenester, som sektoren køber hos det øvrige erhvervsliv. Desuden betales der ikke lønsumsafgift af momspligtige ydelser.

 

Høring

Forslagene er sendt i høring hos relevante erhvervsorganisationer og myndigheder med frist den 11. februar 2008. Der vil blive oversendt et supplerende grundnotat til Folketingets Europaudvalg med høringssvar og Skatteministeriets kommentarer dertil.

 

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forlagt Folketingets Europaudvalg. Grundnotat om sagen blev oversendt til udvalget den 20. februar 2008.

 

Holdning

 

Regeringens holdning

Regeringen støtter en opdatering og præcisering af momsfritagelsen for forsikrings- og finansielle tjenesteydelser. Dette vil øge retssikkerheden og dermed skabe større klarhed på området.

 

Regeringen kan ikke støtte, at sektoren får mulighed for at vælge at betale moms, bl.a. pga. et ventet større provenutab jf. afsnittet herom. Forslaget ses desuden ikke at øge harmoniseringen, hvis der kan indføres forskellige frivillige registreringsregler i alle medlemslande.

 

Vedrørende omkostningsdeling findes der allerede i dag en bestemmelse herom i momssystemdirektivet, hvorefter man kan danne sådanne grupper og lave momsfri leverancer til gruppens medlemmer. I forslaget udbygges den gældende ordning, så den også kan anvendes på tjenester, der leveres over grænserne inden for EU. Det er på nuværende tidspunkt usikkert, hvordan ordningen skal fungere i praksis. Danmark stiller sig positivt afventende overfor forslaget og afventer en afklaring af de mere tekniske spørgsmål.

 

Andre landes holdninger

Et stort flertal af medlemslandene støtter præcisering af reglerne for momsfritagelse. Der er dog ikke støtte til retten til at vælge at betale afgift, og omkostningsdelingselementet afvises af flere medlemslande med henvisning til, at det som en grænseoverskridende ordning vil lede til svig og misbrug.

 

 

 

 

Dagsordenspunkt 6b:           Punktafgifter: Forslag til direktiv om den generelle ordning om punktafgift

 

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til et nyt generelt punktafgiftsdirektiv til afløsning af det gældende ”cirkulationsdirektiv”. Det indeholder især regler om varebevægelser over EU-grænserne og ind i og ud af EU af varer omfattet af de harmoniserede punktafgifter, herunder i forbindelse med indførelse af et elektronisk kontrolsystem (EMCS) for transport af punktafgiftspligtige varer under afgiftssuspension. EMCS planlægges indført pr. 1. april 2009.

 

Kommissionen ventes at give en status for arbejdet med direktivforslaget.

 

KOM(2008)78

 

Baggrund og indhold

De harmoniserede punktafgifter er reguleret ved et generelt direktiv og ved nogle specifikke direktiver. Det første indeholder især regler angående varebevægelser til og fra EU og mellem EU-landene af varer omfattet af de harmoniserede punktafgifter, heraf betegnelsen ”cirkulationsdirektivet”. Reglerne indeholder f.eks. definitioner, tid og sted for punktafgiftens forfald, afgiftsgodtgørelse, sikkerhedsstillelse m.v. De omfattede varer er mineralolier, alkohol og alkoholholdige drikkevarer samt forarbejdede tobaksvarer. De specifikke direktiver indeholder bl.a. regler om de enkelte harmoniserede afgifters struktur, minimumssatser og omfanget af mulige fritagelser.

 

Kommissionen fremsatte i 2004 et forslag til ændring af førstnævnte generelle direktiv (”cirkulationsdirektivet”). Det væsentligste indhold heri var et forslag om at åbne for grænseoverskridende salg fra virksomheder til forbrugere af punktafgiftspligtige varer med beskatning i oprindelseslandet i stedet for i forbrugslandet. Forhandlingerne om forslaget gik i stå i Rådets Fiskalgruppe i januar 2005.

 

Siden er der i EU taget skridt til at afløse det nuværende papirbaserede kontrolsystem med punktafgiftspligtige varer, der cirkulerer over EU-grænserne under afgiftssuspension, med et elektronisk system, Excise Movement and Control System (EMCS). Systemet planlægges indført pr. 1. april 2009.

 

Indførelsen af EMCS kræver nogle ændringer af ”cirkulationsdirektivet” (og medlemsstaternes nationale lovgivning knyttet hertil) - bl.a. i relation til, hvad der i denne forbindelse pålægges virksomhederne. F.eks. skal virksomhederne ikke længere benytte papirbaserede ledsagedokumenter, men det elektroniske system.

 

På denne baggrund har Kommissionen valgt at fremsætte forslag til et nyt samlet cirkulationsdirektiv. Forslaget indeholder en gentagelse af de omtalte forslag fra 2004 om beskatning i oprindelseslandet samt de regler, der er nødvendige som retsgrundlag for EMCS samt forskellige andre tekniske ændringer.

 

De vigtigste gentagelser af 2004-forslaget om oprindelseslandsbeskatning omfatter:

·               Beskatningsstedet for privates fjernkøb af alkohol ændres fra forbrugsland til oprindelsesland,

·               De vejledende mængder for grænsedragningen mellem privat og erhvervsmæssig medbringelse af tobak og alkohol fra et andet EU-land ophæves,

·               Ophævelse af mulighed for at kræve forbrugslandsbeskatning af brændstof, som rejsende har med sig fra et EU-oprindelsesland (brændstof ud over det, der er i bilens tank + reservetank).

 

Hjemmelsgrundlag

EF-traktatens artikel 93 (kræver høring af Europa-Parlamentet og enstemmighed).

 

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget ikke falder under Fællesskabets enekompetence, og at nærhedsprincippet derfor finder anvendelse.

 

Der findes allerede lovgivning på området og formålet med forslaget er at erstatte den gældende lovgivning med bestemmelser, der har samme funktion – nemlig at sikre, at det indre marked fungerer, især på området punktafgiftspligtige varer. Disse regler kan kun ændres af Fællesskabet, og medlemsstaternes lovgivning må ikke afvige fra de harmoniserede regler. Formålet med forslaget kan kun nås ved handling af Fællesskabet, hvorfor forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse er ikke modtaget endnu.

 

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget kræver ændring af en række punktafgiftslove, hvori den nuværende papirbaserede kontrolprocedure er beskrevet.

 

Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser

På basis af kravspecifikationerne til medlemsstaterne er det i grundnotat af 15. april 2008 til Folketingets Europaudvalg skønnet, at udgifterne til EMCS-systemets første faser bliver ca. 30 mio. kr., idet der generelt ikke længere foretages in-house udvikling i SKAT, og systemudviklingen derfor hentes via en ekstern leverandør. Udgifterne afholdes indenfor Skatteministeriets ramme.

 

Forslaget om oprindelseslandsbeskatning vurderes at have betydelige samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser, såfremt ændringerne gennemføres. Som ovenfor nævnt vil en ændring af beskatningsstedet ved fjernsalg øge grænsehandlen og dermed medføre et betydeligt provenutab for staten. Der er ikke foretaget nærmere provenuberegninger heraf.

 

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

En gennemførelse af EMCS-systemet på baggrund af beslutningen fra 2003 vil medføre, at papirgangen bliver elektronisk. Dette medfører en mere smidig arbejdsgang, men erhvervslivet ventes at få såvel økonomiske som administrative engangsomkostninger i forbindelse med tilpasning til det obligatoriske system. I fremtiden slipper virksomhederne dog så for at udfylde og sende diverse eksemplarer af de papirbaserede ledsagedokumenter, hvilket vil give varige økonomiske og administrative lettelser.

 

Forslaget om oprindelseslandsbeskatning skønnes at indebære lavere omsætning for den del af dansk erhvervsliv, som sælger varer, der er omfattet af direktivet.

 

Høring

Forslaget blev sendt i høring hos relevante erhvervsorganisationer med høringsfrist den 7. maj 2008. Høringssvarene og Skatteministeriets bemærkninger vil inden længe fremgå af et supplerende grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Skatteudvalg. 

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg i form af grundnotat af 15. april 2008.

 

Holdning

 

Regeringens holdning

Regeringen er positiv overfor forslagets elementer om at skabe et retsgrundlag for EMCS samt at modernisere og opdatere de nuværende regler.

 

Regeringen kan derimod ikke tilslutte sig de elementer, der vedrører overgang fra forbrugslands- til oprindelseslandsbeskatning pga. de meget væsentlige provenutab for staten samt en forværring af dansk erhvervslivs konkurrenceforhold.

 

Regeringen kan desuden ikke tilslutte sig en ophævelse af de vejledende mængdeangivelser for, hvornår privatpersoners indførsel som rejsegods er til eget forbrug, medmindre de nationale myndigheder samtidig bemyndiges til at fastsætte egne mængdebegrænsninger.

 

Andre landes holdninger

Det forventes, at medlemslandene er positive overfor de ændringer, der skal skabe retsgrundlaget for EMCS og de mere tekniske ændringer af hensyn til modernisering og opdatering af de nuværende regler.

 

Et flertal af medlemslandene forventes at være skeptiske over for en overgang fra forbrugslands- til oprindelseslandsbeskatning.

 

 

 

Dagsordenspunkt 6c:           Rapport om adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

 

Resumé

Adfærdskodeksgruppen for erhvervsbeskatning aflægger rapport om arbejdet i første halvår 2008. Gruppen har undersøgt, om EU-landene overholder aftalen i adfærdskodeksen om at afvikle allerede sortlistede ordninger og ikke at indføre nye ordninger, der kan skade andre lande. Gruppen har desuden drøftet dens fremtidige arbejde. ECOFIN ventes at tage rapporten til efterretning og eventuelt også at nå til enighed om rådskonklusioner.

 

Baggrund

Som del af EU’s skattepakke indgik EU-landene i december 1997 en politisk aftale om, at et land ikke må have skadelige særordninger med nedsat beskatning på selskabsområdet med henblik på at tiltrække udenlandske investeringer. De nye EU-lande har tilsluttet sig denne aftale.

 

Adfærdskodeksen har kriterier for, hvornår en skatteordning anses som skadelig. Hovedprincippet er, at en ordning er skadelig, hvis den:

 

·               medfører et betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau (f.eks. nulbeskatning i forhold til de skatteregler, der normalt gælder i det pÃ¥gældende land), og

·               er isoleret fra landets egen økonomi (f.eks. hvis ordningen kun medfører fordele for udenlandsk ejede virksomheder eller for transaktioner med udenlandske virksomheder).

 

EU-landene må ikke indføre nye ordninger i strid med kodeksen (”standstill”), og de skal ophæve eller ændre deres gældende skadelige ordninger, så de skadelige elementer fjernes (”rollback”). ECOFIN etablerede i 1998 en særlig adfærdskodeksgruppe til at overvåge, at kodeksen overholdes. Gruppen træffer afgørelse ved ”bred enighed”.

 

Gruppen rapporterer løbende til Rådet, hvilket ventes igen at ske den 3. juni 2008.

 

Indhold

Adfærdskodeksgruppen aflægger rapport til ECOFIN om arbejdet i første halvår 2008 med at overvåge overholdelse af pligten til ”rollback” og ”standstill”.

 

Rollback

Alle medlemsstater har bekræftet, at de overholder den aftalte afvikling af deres skadelige ordninger.

 

Standstill

Alle medlemsstater - bortset fra Slovakiet – har oplyst, at de ikke har indført nye skatteordninger, som kan være i strid med standstill forpligtelsen. Slovakiet har notificeret en ordning om ”skattemæssig investeringsstøtte”.

 

Et antal lande har desuden notificeret nogle ordninger, som adfærdskodeksgruppen har vurderet:

 

1.             Belgien: Ny forhÃ¥ndsbesked om hybrid finansiering,

2.             Belgien: Ny lovgivning om nedsat beskatning af indkomst fra patenter,

3.             Luxembourg: Ny lovgivning om nedsat beskatning af indkomst fra patenter,

4.             Portugal: Ændring af lovgivningen om fri zoner pÃ¥ Madeira,

5.             Slovakiet: Ny lovgivning om skattemæssig investeringsstøtte,

6.             Spanien: Ny lovgivning om nedsat beskatning af indkomst fra patenter,

7.             UK: Ny skattelovgivning pÃ¥ Guernsey, Isle of Man og Jersey.

 

Ad 2, 3 og 6) Gruppen besluttede, at der ikke er behov for at undersøge patent-skatte-ordningerne, idet ordningerne ikke er afgrænset i forhold til national økonomi på nogen måde.

 

Ad 4) Gruppen besluttede, at der ikke er behov for at undersøge de portugisiske ændringer af lovgivningen om fri zoner på Madeira, idet ændringerne er i overensstemmelse med ECOFIN’s afgørelse fra 3. juni 2003.

 

Der er dog et tysk forbehold til de nævnte beslutninger, som derfor ikke er endelige.

 

Ad 1, 5 og 7) Gruppen besluttede, at den i efteråret 2008 vil fortsætte drøftelsen af den belgiske ordning med hybrid finansiering, den slovakiske ordning om skattemæssig investeringsstøtte og ordningerne på Guernsey, Isle of Man og Jersey på baggrund af yderligere oplysninger.

 

Gruppens fremtidige arbejde

Gruppen har fortsat drøftelsen af det fremtidige arbejde, men det er endnu ikke lykkedes at opnå enighed om de proceduremæssige aspekter af pakken for fremtidigt arbejde, dvs. kriteriet for, om en ordning kun medfører fordele for udenlandsk-ejede virksomheder eller for transaktioner med udenlandske virksomheder.

 

ECOFIN ventes eventuelt at nå til enighed om rådskonklusioner.

 

Hjemmelsgrundlag

Der er tale om en politisk aftale uden hjemmel i Traktaten.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

 

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke betydning for gældende dansk ret.

 

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke umiddelbare statsfinansielle konsekvenser.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rapporten har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser, men begrænsning af skadelig skattekonkurrence som følge af afvikling af ordninger vil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

Høring

Ikke relevant.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om adfærdskodeksgruppens rapport vedrørende andet halvår 2007 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 30. november 2007 forud for rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2007.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Danmark er enig i rapporten og kan støtte, at ECOFIN tager rapporten til efterretning.

 

Vedrørende kriteriet for, om en ordning kun medfører fordele for udenlandsk-ejede virksomheder eller for transaktioner med udenlandske virksomheder, støtter Danmark, at oplysninger om størrelse og åbenhed kan indgå i vurderingen på samme måde som andre elementer, dog under forudsætning af at det ikke medfører forskelsbehandling. To ens eller tilsvarende ordninger i to lande må således ikke bedømmes forskelligt på grundlag af landenes størrelse.

 

Andre landes holdninger

Andre lande og Kommissionen ventes at støtte, at ECOFIN tager rapporten til efterretning.