Opfølgende redegørelse om etableringen af nyt digitalt udsøgningsværktøj til at understøtte udvælgelsen af erhvervs­virksomheder til skatteindsats

 

 

1. Indledning

 

Denne redegørelse følger op på redegørelser, som skatteministeren har sendt til Folketingets Skatteudvalg den 22. novem­ber 2006 (Folke­tinget 2006/07, alm. del, bilag 36) og den 31. maj 2007 (Folke­tinget 2006/07, alm. del, bilag 165).

Redegørelserne udspringer af lov nr. 1441 af 22. december 2004 om digitalisering af regnskabsoplysninger mv. (L 31, Folketinget 2004/05, 1. samling).

 

Ved denne lov blev udvælgelsen af erhvervsvirksomheder til skatteindsats omlagt fra at ske med udgangspunkt i gennemlæsning af skatteregnskab for den en­kelte erhvervsvirksomhed til at foregå ved hjælp af digital udsøgning fra en database, hvor oplysninger om alle erhvervsvirksomheder samles.

 

Den årlige indsendelse af et skatteregnskab på papir blev for de fleste erhvervsvirksomheder erstattet med indgivelse af udvalgte regnskabsoplysninger via selvangivelsen, og samtidig blev det gjort muligt for alle erhvervsvirksomheder at selvangive digitalt (TastSelv).

 

Skatteregnskab fremlægges i stedet på anfordring, når SKAT skønner der er behov for det, dvs. løsrevet fra selvangivelse og årsopgørelse for erhvervsvirksomhederne.   

 

Regnskabsoplysningerne fra selvangivelserne udgør - sammen med andre oplysninger fra SKATs systemer om erhvervs­virksomhederne - grundlaget for det digitale udsøgningsværktøj, der er etableret. Oplysningerne er samlet i en fælles database, hvorfra udsøgning sker.

 

Omlægningen har lettet administrative byrder hos erhvervslivet og effektiviseret arbejdet hos SKAT med at finde sager til indsats.

 

 

Det nye udsøgningsværktøj er udviklet og implementeret over flere år - første ver­sion af værktøjet blev taget i brug i forhold til arbejdet med erhvervsselvangi­velserne for indkomst­­året 2005, og anden version af værktøjet er ta­get i brug i forhold til ar­bejdet med erhvervsselvangivelserne for indkomståret 2006.

 

2. Tidligere redegørelser

 

Første redegørelse blev afgivet i november måned 2006 (Folke­tinget 2006/07, alm. del, bilag 36) med baggrund i følgende tilsagn:

 

”I fortsættelse af min kommentar til HK/Kommunals skatteudvalgs henvendelse til Folketingets Skatteudvalg (L 31 – bilag 11) kan jeg oplyse, at jeg inden udgangen af november 2006 vil sende Folketingets Skatteudvalg en redegørelse, som indeholder en udførlig status for projektet med digitalisering af regnskabsoplysninger. Rapporten vil indeholde oplysninger om resultatet af testning af det nye udsøgningssystem samt ligningsmedarbejdernes vurdering af systemet. Endvidere vil rapporten belyse, i hvilket omfang ligningsmedarbejderne har modtaget undervisning i brugen af udsøgningssystemet samt er i stand til at bruge det, sÃ¥ udvælgelse til ligning kan blive lige sÃ¥ effektiv som i dag.”

 

Det var kort tid efter 1. version af udsøgningsværktøjet var taget i brug ved skattecentrene og på et tidspunkt, hvor der var begrænsede erfaringer fra brugen af værktøjet.

 

Projektet forløb tilfredsstillende og der blev - den betydelige omlægning taget i betragtning - givet udtryk for en overvejende positiv holdning til digital udsøgning og til udsøgningsværktøjet med de forskellige muligheder, der tegnede sig. 

 

Anden redegørelse blev afgivet i maj måned 2007 (Folke­tinget 2006/07, alm. del, bilag 165), hvor udsøgningsværktøjet havde været i brug i yderligere ca. 6 måneder, og hvor en ny udbygget version af værktøjet var på vej (pr. 1. juli 2007).

 

Specielt i forhold til en række yderligere data, der ville følge med den nye version af udsøgningsværktøjet, blev der givet udtryk for, at værktøjets muligheder måtte vurderes som en egnet afløser for gennemlæsning af skatteregnskab som grundlag for at finde sager til indsats, om end der stadig var medarbejdere, der var utrygge ved at forlade skatteregnskabet som grundlag for udvælgelsen.  

 

3. Status lige nu

 

Status på projektet om digitalisering af regnskabsoplysninger er,

 

• at et fleksibelt udsøgningsværktøj, hvor foruddefinerede standardindikatorer og fri kombination af data kan bruges som grundlag for udvælgelse af erhvervsvirksomheder til skatteindsats, er skabt,   

 

 

• at udsøgningsværktøjet er i brug ved skattecentrene og understøtter arbejdet efter SKATs indsatsstrategi,
• at der til belysning af erfaringerne fra brugen af udsøgningsværktøjet og holdningen til digital udsøgning er gennemført interview ved to skattesamarbejder, og
• at der fremadrettet arbejdes pÃ¥ udvikling af en fælles udsøgningsløsning pÃ¥ tværs af opdelingen i moms, afgifter, erhvervsskat og personskat.  

 

4. Udsøgningsværktøjet skal understøtte arbejdet efter SKATs indsatsstrategi

 

Udsøgningsværktøjet skal understøtte arbejdet efter SKATs indsatstrategi.

 

Indsatsstrategien har til formål at sikre større regelefterlevelse ved at arbejde in­tegreret med vejledning og kontrolaktiviteter, og målet er, at stadig flere skattekroner kommer ”ind ad fordøren”. Efter indsatsstrategien foregår aktiviteter med fo­rebyggen­de sigte mod en bredere kreds af virksomheder sammen med kon­trol­aktiviteter rettet mod rigtigheden af selvangivne erhvervsindkomster.

 

Sigtet er, at flere erhvervsvirksomhederne selvangiver rigtigt fra starten, så efterfølgende rettelse af det angivne ikke er nødvendig, og så ressourcer kan mål­rettes dem, der ikke har vilje til at føl­ge reglerne.    

 

Fokus vil være på effekten af de forskelligartede aktiviteter på regelefterlevelsen og ikke alene på konstaterede fejl og antallet og dybden af foretagne kontrol­ler. 

 

Arbejdet organiseres i indsatsprojekter, hvor emner er fastlagt med baggrund i indsatsområder udmeldt i en indsatsplan for hele landet.

 

• Udvælgelse af indsatsegnede virksomheder

 

Med baggrund i beskrevne indsatsprojekter iværksættes en udvælgelsesproces, hvor erhvervsvirksomheder til indsatsen findes. Det sker ved hjælp af digital ud­søgning, hvor processen ofte vil være opdelt i

 

-         identificering/fastlæggelse af relevante udsøgningsparametre,

-         udsøgning af en bruttomængde af virksomheder med de ønskede hændelser/karakteristika,

-         bearbejdning af udsøgningsresultat med hensigtsmæssig sortering af virksomheder (omrÃ¥de, branche, størrelse mv.), og

-         udvælgelse af virksomheder, der skal indgÃ¥ i indsatsprojektet.

 

Bearbejdning af udsøgningsresultat vil være resultatet af aktiviteter, der foregår i udsøgningsværktøjet - fx i forhold til data, der opsættes i udsøgningsrapporten, og som kan bruges til sortering - og kvalitetssikring og faglige vurderinger, der foregår på basis af gennemgang af udskrifter af udsøgningen, når den har fået et overskueligt indhold.

 

På den måde kombineres de teknologiske muligheder med viden om skattefaglige problemstillinger til at nå frem til en egnet og passende mængde af virksomheder i de enkelte indsatsprojekter.    

 

• Gennemførelse af indsats og opfølgning pÃ¥ effekter

 

Når erhvervsvirksomhederne er udvalgt, og sagerne er oprettet i sagsstyringssy­stemet, forberedes og gennemføres indsats i de forskellige indsatsprojekter. I forberedelsen inddrages viden om erhvervsvirksomhederne fra udsøgningsdatabasen, sagsstyringssystemet mv. Efter behov anmodes om fremlæggelse af skatteregnskab med relevant underliggende regnskabsmateriale.      

 

Som led i gennemførelse af projekterne følges op på effekterne af indsatsen, og resultatet heraf indgår i arbejdet med næste års indsatsplan.  

 

 

Eksempel 1:             Salg af erhvervsejendom

 

Servicebrev sendes til virksomheder, som har solgt erhvervsejendom, med information om reglerne om beskatning ejendomsavance med opfordring til at medtage avan­ce eller tab i selvangivelsen. 

 

Virksomhederne identificeres ved hjælp af dataene i udsøgningsværktøjet.

 

Når selvangivelse er indgivet følges op, og efter behov foretages kontrol af forholdet hos udvalgte virksomheder – også blandt dem, der undlader at selvan­give ejen­domsavance. I forhold til tidligere sættes der fokus på forholdet, før selvangivelse indgives, så den erhvervsdrivende har tid til at indhente hjælp og vejledning.       

 

 

Eksempel 2:             Erhvervsdrivende – forbehold eller supplerende oplysninger i revisorerklæringen

 

Hvis der for en erhvervsdrivende er forbehold eller supplerende oplysninger i revisorerklæringen er der særlig risiko for fejl i regnskabet eller i angivelserne til SKAT.

 

Interessante erhvervsdrivende identificeres ved hjælp af dataene i udsøgningsværktøjet og tilkendegivelsen fra selvangivelsen. I udvælgelsen inddrages andre oplysninger om de erhvervsdrivende.

 

Målet er at finde de erhvervsdrivende, hvor forbeholdet eller de supplerende oplysninger dækker over fejl i angivelser til SKAT, og samtidig afdække eventuelle mønstrer, hvorefter disse erhvervsdrivende umiddelbart kan findes (eventuel kombination med andre data om den erhvervsdrivende). 

 

 

5. Interviews i to skattesamarbejder – erfaringer fra brugen af udsøgningsværktøjet og holdningen til digital udsøgning

 

For at belyse erfaringerne fra brugen af udsøgningsværktøjet og holdningen til digital udsøgning er der gennemført interview ved skattesamarbejde Midt- og Sydsjælland og ved skattesamarbejde Midtjylland. De to interview er foregået ved møde, hvor både ledere og medarbejdere har deltaget. Ved interviewene er der taget udgangspunkt i indsatsprojekter, hvor udsøgningsværktøjet har været brugt til at finde indsatsegnede virksomheder. 

 

Møderne de to steder viser,

 

• at digital udsøgning passer godt til projektarbejdsformen, hvor der er behov for at finde erhvervsvirksomheder med samme karakteristika/hæn­del­ser, og hvor udvælgelse til de enkelte indsatsprojekter skal kunne foregÃ¥ uafhængigt af hinanden og pÃ¥ tværs af skattecentre,
• at det i udvælgelsesmæssig sammenhæng fortsat er vigtigt at have fokus pÃ¥ hæn­delser i erhvervsvirksomhederne,       
• at en styrke i udsøgningsværktøjet er de mange data, der kan kom­­bineres, og som kan opsættes i udsøgningsrapporter til viderebearbejdelse og udvælgelse til indsats, og
• at den valgte arbejdsdeling, hvor medarbejderne sikres indflydelse via arbejdet med at udtænke og beskrive indsatsprojekter, og hvor nogle fÃ¥ uddannes som superbrugere af udsøgningsværktøjet, er rigtig og fungerer tilfredsstillende.

 

Ønsket er, at arbejdet med at fin­de og indlægge andre relevante data fra SKATs systemer i databasen skal fortsætte med fokus på overskuelighed, datakvalitet, tidstro data mv. Det er input som SKAT vil arbejde videre med i videreudvikling af udsøgningsløsningerne.

 

Ved de to besøg blev holdningen til digital udsøgning drøftet. De forskellige til­ken­degivelser viser, at holdningen bliver mere og mere positiv efterhånden som mulighederne med udsøgningsværktøjet og databasen bliver synlige og medarbejderne ved selvsyn kan se, at værktøjet rent faktisk kan udsøge erhvervsvirksomheder med bestemte karakteristika/hændelser søgning er forsøgt på. Det smit­ter således af på holdningen til digital udsøgning, når medarbejdere ser udsøgningsværktøjet virke.               

 

6. Videreudvikling til fælles udsøgningsløsning på tværs af opdelingen i moms, afgifter, erhvervsskat og personskat

 

Der er igangsat et arbejde, der har til formål at tilpasse de forskellige udsøgnings­løsninger til helhedsorienteret og samordnet indsats, hvor udgangspunktet er virksomheden og dens samlede relationer til SKAT.

 

 

 

Tanken er at udvikle en fælles udsøgningsløsning, der kan stil­le data og udvælgelsesfaciliteter til rådighed på tværs af opdelingen i moms, afgifter, erhvervsskat og personskat, men som bevarer muligheden for at kunne udsøge og udvælge i forhold til karakteristika/hændelser inden for de enkelte skattearter.

 

Bestræbelserne går på at videreføre hændelsestankegangen og gøre udsøgningsmulighederne så fleksible som mulige.

 

Den fælles udsøgningsløsning forventes at være klar til brug i løbet af 2009.

 

Indtil den er klar, anvendes de forskellige udsøgningsløsninger - incl. det etablerede værktøj til at understøtte udvælgelsen af erhvervsvirksomheder til skatteindsats i indsatsarbejdet i skattecentrene.

 

7. Afslutning

 

Projektet med digitalisering af regnskabsoplysninger er gennemført efter planen.

 

Der er udviklet et fleksibelt udsøgningsværktøj, som er i brug og understøtter ar­bejdet efter SKATs indsatsstrategi ved skattecentrene.

 

Fra starten kunne spores en vis utryghed med hensyn til at forlade gennemlæsning af skatteregnskab som grundlag for udvælgelse af erhvervsvirksomheder til skatteindsats - en utryghed, der gradvist er forsvundet efterhånden som mulighederne med udsøgningsværktøjet og databasen er blevet kendt, og flere og flere medarbejdere har set værktøjet virke.  

 

Specielt de mange data om alle erhvervsvirksomheder samlet i samme database vurderes som en styr­­­ke, som passer godt til projektarbejdsformen efter SKATs indsatsstrategi.