Fra: Folketingets Oplysning
Sendt: 9. maj 2008 11:34
Til: tingdok_intern
Emne: VS: Ændring af nummerplade bekendtgørelsen
Fra: Torben & Yvonne Klüver Jensen
[mailto:[email protected]]
Sendt: 9. maj 2008 08:18
Til: Skatteudvalget
Emne: Fw: Ændring af nummerplade bekendtgørelsen
Afskaf privatkørsel med gulpladede biler.
Gennem tiderne har gulplade ordningen for køb og brug af biler til privat brug givet anledning til megen debat, snyd og lavere afgifter til staten.
Det har altid været en underlig ting, at biler til 2 personer kunne købes med lavere afgifter på gule plader, mens biler der skulle fragte 3 personer m.fl. skulle betale en langt højere afgift og skulle påsættes hvide nummerplader.
Ordningen har medført, at meget dyre forurenende biler har kunne købes til samme pris som en familie skulle give for en lille miljøbevidst bil. Hvilket følgelig ikke samfundsmæssigt har virket rimelig?
Hertil kommer det meget snyderi og kreativitet med de gulpladede biler, hvor folk kører privat og hvor virksomheden har betalt og trukket disse kørselsudgifter fra ligesom mange gulplade virksomheds biler er brugt til kørsel mellem hjem og arbejdsplads, uden at det har været muligt for Skat at registrere dette i de forskellige kørselsfradrag?.
Derfor bør gulpladede biler fremover kun anvendes til rene firma biler, hvor privat kørsel er forbudt. Det vil give en meget enklere kontrol m.v.
Der skal selvfølgelig fortsat kunne dispensere for hjemkørsel i gulpladede firmabiler der bruges til udryknings vagtbiler.
Alle andre biler inklusive 2 personers biler og biler der kan/skal anvendes til både privat- og firma kørsel skal fremover køre med hvide nummerplader!
Det giver en meget enklere lovgivning og kontrol mulighed, ligesom man med provenuet kan nedsætte afgiften generelt for disse biler og måske kan differenficere og nedsætte afgiften på miljø rigtige biler?
Godt at der endelig bliver taget fat på at ændre denne nummerplade ordning med 3 forskellige regelsæt, som har/er svær at administrere og har givet anledning til snyd og kreativitet.
Lovgivningen skal træde i kraft straks, dog således at der ikke skal betales højere afgifter med tilbagevirkende kraft, men skal ved først kommende syn påmonteres hvide nummerplader og fremover betale de nye afgifter.
Med venlig hilsen
Torben Klüver Jensen
Kratlodden 4, 2760 Måløv
Mail: [email protected]