30. april 2008

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 14. maj 2008

 

Foreløbig oversigt over rådsmødet (ECOFIN) den 14. maj 2008

 

 

1.             Kvalitet af de offentlige finanser: Effektivitet i de offentlige udgifter til sociale overførsler og uddannelse

- RÃ¥dskonklusioner

 

2.             (Evt.) Investeringsfacilitet for Vestbalkan

          - Rådskonklusioner

 

3.             Finansielle tjenesteydelser

 

a)           Finansiel stabilitet: Tilsyn, herunder ajourføring af Roadmaps

- RÃ¥dskonklusioner

 

b)          Meddelelse om finansiel uddannelse

                  - Rådskonklusioner

 

c)           (Evt.) Hvidbog om realkredit

                  - Rådskonklusioner

 

4.             Dialog med tredjelande: Økonomiske og finansielle anliggender

          - Orienterende debat

 

5.             Skat

 

a)           Bekæmpelse af momssvig

- RÃ¥dskonklusioner

   

b)           Beskatning af opsparing

- Rapport fra Kommissionen

 

c)           (Evt.) God regeringsførelse pÃ¥ skatteomrÃ¥det

- RÃ¥dskonklusioner

 

6.             Udviklingsstrategi for toldunionen

- RÃ¥dskonklusioner

 

 

7.             Kommissionen foreløbige forslag til EU’s budget for 2009

- Præsentation

 

8.             Eventuelt

Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende dagsordenspunkter, som skønnes at vedrøre Skatteudvalgets ansvarsområde:

 

 

5.       Skat

 

a)           Bekæmpelse af momssvig

- RÃ¥dskonklusioner

   

b)           Beskatning af opsparing

- Rapport fra Kommissionen

 

c)           (Evt.) God regeringsførelse pÃ¥ skatteomrÃ¥det

- RÃ¥dskonklusioner

 

6.       Udviklingsstrategi for toldunionen

- RÃ¥dskonklusioner

 

 

Dagsordenspunkt 5a:           Bekæmpelse af momssvig

 

Resumé

Formandskabet ventes at fremlægge udkast til rådskonklusioner med svar fra ECOFIN til Kommissionen, som angår det videre arbejde med ændringer i momssystemet som led i bekæmpelsen af momssvig. Ændringerne angår indførelse af moms på den grænseoverskridende B2B-varehandel mellem EU-landene, og indførelse af generel omvendt betalingspligt (GOB) for moms af indenlandske B2B-leverancer.

 

Drøftelserne på mødet 14. maj 2008 forventes at fortsætte de drøftelser, der blev indledt på ECOFIN-mødet 4. marts 2008 om sagen.

 

Desuden ventes Kommissionen at redegøre for mulighederne for at bekæmpe momssvig inden for de gældende rammer.

 

Baggrund og indhold

ECOFIN bad den 5. juni 2007 Kommissionen undersøge to mulige ændringer i momssystemet for at bekæmpe ’Missing Trader’-svig og karruselsvig. Førstnævnte betegnes også ”stråmandsselskab” og henviser til en momsregistreret erhvervsdrivende, der erhverver eller foregiver at erhverve varer eller tjenesteydelser uden at betale moms og leverer disse varer eller tjenesteydelser med moms indregnet, men uden at overføre den skyldige moms til de nationale myndigheder. Det kaldes karruselsvig, når én og samme vare flere gange cirkulerer mellem medlemsstater:

 

De mulige ændringer i momssystemet omhandler:

 

1)      Ophævelse af sælgers 0-sats for varesalg til erhvervskunder i andre EU-lande til fordel for indførelse af 15 pct. moms i EU-afgangslandet (”EU-B2B-varemoms”)

2)      Indførelse af generel omvendt betalingspligt for moms (”GOB”)

 

Kommissionen skulle desuden vurdere mulighederne for et pilotprojekt vedrørende GOB (”Pilot-GOB”).

 

ECOFIN opfordrede den 4. december 2007 Kommissionen til at melde tilbage herom, således at ECOFIN kunne drøfte det i løbet af 1. kvartal 2008.

 

Kommissionen har givet tilbagemelding i form af en Meddelelse, KOM (2008) 109, hvori der redegøres for de foreløbige resultater af undersøgelserne og ECOFIN samtidig bedes om input til sagens videre færd.

 

På mødet i ECOFIN den 4. marts 2008 forelagde formandskabet udkast til rådskonklusioner, men der blev ikke opnået enighed herom. Drøftelserne blev udskudt til ECOFIN i maj.

 

Ad 1) EU-B2B-varemoms

 

Kommissionens undersøgte model indebærer, at sælger i afgangslandet skal fakturere moms til sin erhvervskunde i modtagerlandet med en fælles EU-momssats på 15 pct. og indbetale momsen til skattemyndighederne i afgangslandet. Modtagerlandet skal give kunden fradragsret for denne moms efter de almindelige regler, og momsen skal overføres fra afgangsland til modtagerland via en clearingordning, som baseres på registrering af momsen i forbindelse med hver enkelt leverance. Der sker kun en overførsel af nettomellemværendet (dvs. hvis land A skylder land B 100 EUR og land B omvendt skylder land A 70 EUR, så overfører land A kun 30 EUR til land B).

 

For køb, for hvilke køberen af varerne ikke har fradragsret (dvs. varerne går momsmæssigt set i slutforbrug i modtagerlandet), skal køber betale et momstillæg eller have et momsfradrag i forhold til de 15 pct., der allerede er betalt – hvis modtagerlandets momssats for de pågældende varer er en anden end 15 pct. Er satsen f.eks. 25 pct., opkræves et tillæg på 10 pct. Er satsen derimod 5 pct., ydes et fradrag på 10 pct.

 

Modellen betyder således, at modtagerlandet principielt ”bevarer sin moms”, og det er ikke nødvendigt at harmonisere momssatser. Det, der sker, er, at der – i modsætning til i dag – vil være moms på B2B-varerne, når de handles over EU-grænserne (ligesom indenlandsk handel).

 

Kommissionen anfører med hensyn til:

 

-         bekæmpelse af svig: Kommissionen vurderer, at modellen vil være effektiv til bekæmpelse af grænseoverskridende Missing Trader - svig. Den vil imidlertid ikke i sig selv stoppe andre former for momssvig. Tværtimod kan den lede til, at andre svigtyper vil blive mere anvendt. Det er umuligt at kvantificere de to modsat rettede bevægelser.

 

-         konkurrenceforhold: Kommissionen skønner ikke, at forskellen mellem 15 pct. - satsen og den sats, modtagerlandet ellers anvender, har væsentlig betydning for konkurrenceevnen (det drejer sig om B2B-moms, der som hovedregel kan trækkes fra). Imidlertid giver modellen en likviditetsforskydning fra virksomhederne til statskasserne. Omfanget heraf afhænger af en række variable og er vanskeligt at skønne over. Kommissionen skønner, at det kan svække smÃ¥- og mellemstore virksomheders konkurrence-position.

 

-         administrative omkostninger: Kommissionen anser, at EU-B2B-varemomsen skal angives og afregnes mÃ¥nedligt. Der skal indføres samme angivelsessystem for bÃ¥de sælger i afgangslandet og køber i modtagerlandet (af hensyn til kontrol og bilateral momsclearing). Kommissionen skønner, at det vil give erhvervslivet nogle engangsomkostninger og let øgede driftsudgifter. Videre fastslÃ¥r Kommissionen, at den ikke kan skønne over udgifterne for SKAT i landene. Kommissionen skønner imidlertid, at det vil være nødvendigt at harmonisere landenes regler for afregning af moms af indenlandske leverancer med EU-B2B-varemoms-reglerne.

 

-         clearingordningen: Kommissionen forestiller sig mÃ¥nedlig clearing suppleret med en endelig opgørelse hvert halve eller hele Ã¥r. Mangler der beløb, mener Kommissionen, at de to lande bør dele tabet (dette af hensyn til at skabe fornødent kontrolincitament i bÃ¥de afgangs- og modtagerland).

 

Kommissionen finder som udgangspunkt, at der er grundlag for at arbejde videre. Forinden ønsker den dog svar fra ECOFIN, om medlemsstaterne er indstillet på clearingordningen – dvs. på at lade deres ”EU-importmoms” afhænge af overførsler fra de andre medlemsstater (jf. at modtagerlandet som hovedregel skal give varemodtager fradrag for de 15 pct. EU-B2B-varemoms, og denne moms så skal ”hentes hjem” fra de andre medlemsstater).

 

Hvis ikke ECOFIN er indstillet på en clearingordning, er en anden mulighed for at indføre EU-B2B-varemoms, at sælger opkræver og overfører moms til modtagerlandet. Her vil clearing og 15 pct. fælles moms ikke være aktuelt. Derimod vil det af hensyn til administrativ forenkling for virksomhederne være nødvendigt med en ”One Stop Shop”-ordning, der dækker B2B-varesalg, så sælgervirksomheden kan klare momsen til de op til 26 medlemsstater i én arbejdsgang.

 

Ad 2) GOB

 

GOB angår indenlandske B2B-leverancer. Forpligtelsen til at afregne moms flyttes fra sælger til køber. Sælger leverer således til køber uden moms.

 

Kommissionen anser, at GOB vil medføre en ganske væsentlig reduktion af Missing Trader-svig samt svig med relation til momsfradrag. Kommissionen vil imidlertid ikke udelukke, at GOB vil lede til anvendelse af nye svigstyper, herunder misbrug af momsnumre.

 

For at bekæmpe nye svigtyper vil det være nødvendigt med en række administrative og kontrolmæssige foranstaltninger, hvilket vil komplicere momssystemet og give nye administrative byrder. Det må bl.a. anses for nødvendigt at indføre en beløbsgrænse, så sælger/køber kun skal bruge GOB for leverancer over beløbsgrænsen. GOB vil også medføre langt flere tilfælde med kontrolmæssigt ressourcekrævende udbetalinger af moms i de tilfælde, hvor sælgere under GOB ikke har så meget salgsmoms at modregne deres fradragsberettigede købsmoms i. At de enkelte transaktioner under GOB skal følges/overvåges på transaktionsbasis øger ligeledes de administrative byrder.

 

Kommissionen anser det for uforeneligt med det Indre Marked, at medlemsstaterne får mulighed for at vælge mellem det momssystem, der findes i dag, og GOB. Et todelt system vil bl.a. være til fare for den fremtidige harmonisering af momssystemet, hvorfor alle lande enten skal bruge det gældende system eller GOB. Kommissionen ser således kun en – eventuel – fremtid for GOB, hvis den bliver obligatorisk.

 

Pilot-GOB 

 

Kommissionen tager afsæt i, at analyserne af GOB indtil nu har været på et teoretisk grundlag. GOB anvendes intet sted i verden, og der er ingen empiriske data. Derfor vil et pilotprojekt kunne give et langt mere substantielt grundlag for analysen af GOB.

 

En politisk forudsætning for, at Kommissionen vil fremsætte forslag om et GOB-pilotprojekt er imidlertid, at det koncept, der i sidste ende skal implementeres, er en fælles GOB (obligatorisk GOB i alle medlemsstater). Kommissionen beder ECOFIN om at tilslutte sig denne forudsætning.

 

Projektet bør løbe i mindst 5 år – af hensyn til dels behovet for valide data, dels de administrative omkostninger og endelig fornøden sikkerhed angående nye svigstyper (som svindlere kun kan forventes at udnytte, hvis tidshorisonten med GOB i pilot-medlemsstaten er tilstrækkelig lang).

 

Kommissionen fastslår, at projektet skal vise:

 

-         om GOB reducerer momssvigen. Her skal der bÃ¥de ses pÃ¥ svigen totalt set og fordelt pÃ¥ svigtyper

-         om nye svigtyper som følge af GOB er et reelt problem, og hvordan de i givet fald bedst kan tackles

-         størrelsen af de administrative omkostninger for erhvervslivet og for skattemyndighederne sammenholdt med de samfundsøkonomiske fordele, GOB mÃ¥tte føre med sig

 

Kommissionen ønsker, at ECOFIN erklærer sig enig i, at det er det, man vil med projektet.

 

Til overvågning af projektet foreslår Kommissionen en styregruppe med pilot-medlemsstaten, Kommissionen selv og i hvert fald de øvrige medlemsstater, der er pilotmedlemsstatens naboer.

 

Formandskabet ventes på ECOFIN at forelægge udkast til rådskonklusioner, der opfordrer Kommissionen til at prioritere arbejde med forholdsregler mod svig inden for rammerne af det i dag kendte momssystem (’konventionelle midler’). Videre overvejelser om ændringer af momssystemet (EU-B2B-varemoms og GOB) udskydes til et senere tidspunkt, når resultaterne af indsatsen med konventionelle midler er vurderet. Dog opfordres Kommissionen til at fremsætte et lovforslag, den finder passende, vedrørende et GOB-pilotprojekt.

 

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

 

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om Kommissionens Meddelelse KOM (2008)109.

 

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Kommissionens rapport og forslaget til rådskonklusioner har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens rapport og forslaget til rådskonklusioner har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Der er for nærværende ikke foretaget noget skøn over de forskellige modsatrettede økonomiske virkninger af de to modeller for ændring af momssystemet, som Kommissionens Meddelelse angår.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens rapport og forslaget til rådskonklusioner har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser, men et reduceret omfang af svig vil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

Høring

Kommissionens meddelelse KOM (2008)109 har ikke været sendt i høring.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om bekæmpelse af momssvig har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering, senest den 29. februar 2008 forud for rådsmødet (ECOFIN) den 4. marts 2008.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Danmark støtter generelt målet om at forbedre indsatsen mod momssvig.

 

Danmark mener som udgangspunkt, at momssvig bør bekæmpes inden for rammerne af de grundlæggende momsregler, der gælder i dag. Danmark går endvidere ind for målrettede foranstaltninger, der belaster erhvervslivet mindst muligt.

 

Danmark er skeptisk over for EU-B2B-varemoms, herunder om den giver tilstrækkelige fordele med hensyn til bekæmpelse af svig til at berettige den betydelige omstilling, som EU-B2B-varemomsen vil kræve.

 

Danmark er skeptisk over for generel omvendt betalingspligt, herunder at de administrative og økonomiske ulemper kan overstige de fordele, der måtte være med hensyn til svigsbekæmpelse. Danmark ønsker ikke nogen forpligtelse til at indføre GOB, når et evt. pilotprojekt udløber.

 

Andre landes holdninger

En række medlemsstater stiller sig meget skeptisk overfor clearingordningen. Et stort flertal finder, at et videre arbejde vedrørende en model for EU-B2B-varemoms bør afvente, hvordan det går med bekæmpelsen af svig inden for rammerne af det gældende momssystem.

 

Et stort flertal kan ikke gå ind for et videre arbejde med generel omvendt betalingspligt (GOB), hvis det skal munde ud i en fælles, obligatorisk anvendelse af GOB. Et flertal vil dog ikke modsætte sig et pilotprojekt i Østrig, hvis dette kan ske uden nogen som helst forpligtelse med hensyn til anvendelse af GOB en gang i fremtiden.

 

 

 

Dagsordenspunkt 5b:           (Evt.) Revisionsrettens særberetning om det administrative momssamarbejde

 

Resumé

Formandskabet ventes at fremlægge udkast til rådskonklusioner vedrørende EU-Revisionsrettens særberetning nr. 8/2007 om medlemsstaternes samarbejde om momskontrol.

 

Rådskonklusionerne ventes at tage til efterretning, at enkelte medlemsstater stiller sig tvivlende over for Revisionsrettens kompetence til at foretage revision på dette område. Rådskonklusionerne ventes desuden at notere sig, at Rådet ønsker at fremme en effektiv bekæmpelse af grænseoverskridende momssvig samt at Kommissionen allerede har fulgt op på Revisionsrettens anbefalinger.

 

Baggrund og indhold

 

Det retlige grundlag for EU-Revisionsrettens undersøgelse og spørgsmålet om kompetence

Skattemyndighederne i medlemsstaterne skal yde hinanden gensidig bistand, herunder udveksle oplysninger, samt samarbejde med Kommissionen mhp. at sikre en korrekt anvendelse af moms på leveringer af varer og tjenesteydelser, på erhvervelse inden for Fællesskabet af varer og på import af varer, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1798 af 7. oktober 2003, der trådte i kraft pr. 1. januar 2004.

 

Som begrundelse og baggrund for den foretagne revision henviser Revisionsretten til, at momsunddragelse og momssvig i stor målestok fordrejer det Indre Markeds funktion og er til skade for medlemsstaternes finansielle interesser og for finansieringen af fællesskabsbudgettet.

 

Vedrørende finansieringen af fællesskabsbudgettet, hidrører en del af EU’s ”egne indtægter” fra et harmoniseret momsberegningsgrundlag. I 2006 udgjorde disse ”egne indtægter” hidrørende fra moms 17,2 mia. euro, svarende til 15,8 % af EU’s indtægter. Hvis medlemsstaterne pga. momssvig får færre momsindtægter, vil det nedsætte medlemsstaternes betaling af ”egne indtægter” til EU.

 

EU-Revisionsretten revision og deraf følgende anbefalinger

Målet for Revisionsrettens revision var at vurdere, om udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne foregår rettidigt og effektivt, og om den støttes af velfungerende procedurer og hensigtsmæssige administrative strukturer.

 

Revisionen viser, at udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne kan gøre det nemmere at sikre en korrekt afgiftsfastsættelse samt at forebygge og afsløre svig.

 

Revisionsretten fandt dog:

·        at de nye muligheder for at øge omfanget af og tempoet i samarbejdet ikke udnyttes tilstrækkeligt, og at ikke alle medlemsstater har oprettet administrative strukturer og/eller operationelle procedurer, der egner sig til at sikre et effektivt samarbejde

·        at halvdelen af udvekslingerne af oplysninger efter anmodning ikke overholder de tidsfrister, der er fastsat i lovgivningen, og at der kun sjældent gives meddelelse om overskridelse af svarfristen eller foreløbige besvarelser

·        at svarfristen overskrides i alle medlemsstater, men at det varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat, hvor hyppigt det sker. Undertiden er der store forskelle mellem det antal anmodninger, en medlemsstat hævder at have modtaget, og det antal anmodninger, andre medlemsstater hævder at have sendt til den

·        at rammerne for udvekslingen af oplysninger uden forudgÃ¥ende anmodning ikke er defineret godt nok, og at de oplysninger, der bliver givet spontant, ikke altid udnyttes systematisk

·        ar risikoen for at unddragelse og svig ikke bliver afsløret øges, nÃ¥r der gÃ¥r lang tid før oplysningerne er tilgængelige i det nuværende momsinformationsudvekslingssystem (Vat Information Exchange System - VIES), og at oplysningerne ikke er tilstrækkeligt pÃ¥lidelige.

 

EU-Revisionsretten anbefaler herefter følgende forbedringer:

·        Der er behov for et mere intensivt og hurtigt samarbejde, flere direkte kontakter mellem lokale skattekontorer og en bedre overvÃ¥gning mhp. at sikre, at medlemsstaterne yder hinanden effektiv bistand.

·         Man bør snarest gÃ¥ i gang med at afhjælpe svaghederne ved VIES, f.eks. ved at forkorte tidsfristerne for indsamling og indlæsning af data, og ved at give bredere direkte adgang til data mhp. at forbedre multilaterale kontroller.

 

Kommissionen er i vid udstrækning enig i Revisionsrettens bemærkninger.

 

Udkast til rådskonklusioner

I udkastet til rådskonklusioner noterer Rådet sig desuden, at flere af medlemsstaterne er skeptiske over for EU-Revisionsrettens kompetence til at foretage revision på dette område. Rådet understreger sin vilje til at etablere en effektiv strategi til bekæmpelse af svig på fællesskabsniveau, herunder på den indirekte beskatnings område mhp. at komplementere de nationale tiltag. Endvidere noterer Rådet sig, at Kommissionen allerede har fremsat forslag til ændring af EU-lovgivningen mhp. at bekæmpe momsunddragelse.

 

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

 

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

 

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

Høring

EU-Revisionsrettens særberetning nr. 8/2007 har ikke været sendt i høring hos danske myndigheder og organisationer

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

EU-Revisionsrettens særberetning nr. 8/2007 har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Danmark kan støtte udkastet til rådets konklusioner.

 

Andre landes holdninger

Rådets udkast til konklusioner ventes generelt at blive støttet.

 

 

 

Dagsordenspunkt 5c:           Beskatning af opsparing

 

Resumé

Kommissionen ventes at aflægge rapport om de første tre års erfaringer med rentebeskatningsdirektivet. Rapporten vil muligvis omfatte forslag til en række mindre justeringer i direktivet.

 

Baggrund

Rentebeskatningsdirektivet (2003/48/EF) skal sikre beskatningen af opsparingsindkomst, som betales fra et EU-land til en person i et andet EU-land. Det skal ske ved, at oplysning om betalingen indberettes til betalerens skattemyndigheder, som videresender oplysningerne til rentemodtagers skattemyndigheder. Tre medlemsstater (Belgien, Luxembourg og Østrig) har valgt i en overgangsperiode at opkræve kildeskat af renteindtægter til rentemodtagere i andre EU-lande i stedet for at videregive oplysninger om betalingen.

 

Ifølge rentebeskatningsdirektivets revisionsbestemmelse, artikel 18, skal Kommissionen aflægge rapport hvert tredje år til Rådet om, hvordan direktivet virker. Det ventes at være en foreløbig udgave af den første af disse treårs-rapporter, som er på dagsordenen.

 

Indhold

Kommissionen ventes i sin afrapportering at tilkendegive, at rentebeskatningsdirektivet generelt har fungeret efter hensigten, men at der bør høstes yderligere erfaringer med direktivets anvendelse, før der kan drages sikre konklusioner. Kommissionen vil muligvis i tilknytning hertil stille forslag om nogle ændringer i direktivets tekst, der dog ikke vil udvide direktivets anvendelsesområde i noget større omfang.

 

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

 

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen forventes ikke at få betydning for gældende dansk ret. Eventuelle direktivændringer er endnu ikke konkretiseret.

 

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke umiddelbare statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke umiddelbare samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Danmark vil tage Kommissionens rapport til efterretning og er på basis af en nærmere vurdering åben over for justeringer i direktivet.

 

Andre landes holdninger

Kommissionens rapport ventes generelt at blive taget til efterretning.

 

 

 

Dagsordenspunkt 5d:           (Evt.) God regeringsførelse på skatteområdet

 

Resumé

Formandskabet ventes at fremlægge udkast til rådskonklusioner om betydningen af godt samarbejde i skattesager, når der indgås aftaler mellem på den ene side Fællesskabet og dets medlemsstater og på den anden side tredjelande samt tredjelandsgrupper.

 

Baggrund

EU lægger vægt på at sikre et forbedret internationalt samarbejde i skattesager. Kommissionen vil således lægge vægt på godt samarbejde på skatteområdet ved forhandlinger om aftaler med tredjelande og tredjelands-grupper.

 

Kommissionen har derfor fremsat forslag om rådskonklusioner, hvorefter Rådet understreger betydningen af at gennemføre principperne om ”good governance” på skatteområdet, f.eks. principper om gennemsigtighed, udveksling af oplysninger og fair skattekonkurrence. 

 

Indhold

I udkastet til rådskonklusioner understreger ECOFIN behovet for en særlig regel om ”good governance” på skatteområdet i relevante aftaler mellem Fællesskabet og dets medlemsstater og tredjelande og tredjelands-grupper. Reglen går ud på, at parterne anerkender og forpligter sig til de principper på skatteområdet, som medlemsstaterne har tiltrådt på fællesskabsniveau, og at parterne med henblik herpå vil forbedre det internationale samarbejde på skatteområdet, forbedre opkrævningen af legitimt skatteprovenu og udvikle ordninger med henblik på effektiv gennemførelse af de nævnte principper. Konklusionerne understreger, at ”good governance” på skatteområdet skal fremmes mht. løbende og kommende forhandlinger.

 

I en fælles protokol-erklæring anerkender Rådet og Kommissionen behovet for at tage hensyn til særlige omstændigheder ved hver forhandling og tage stilling hertil i de enkelte sager. I en protokol-erklæring påtager Kommissionen sig at underrette Rådet (dvs. arbejdsgruppen for skattespørgsmål) om ethvert spørgsmål vedrørende anvendelsen af reglen om ”good governance” på skatteområdet.

 

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

 

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke betydning for gældende dansk ret.

 

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke umiddelbare statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke umiddelbare samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Holdning

Dansk holdning

Danmark støtter udkastet til rådskonklusioner.

 

Andre landes holdninger

Andre lande og Kommissionen ventes at støtte udkastet til rådskonklusioner.

 

 

 

 

Dagsordenspunkt 6:             Udviklingsstrategi for toldunionen

 

Resumé

Kommissionen har den 1. april 2008 offentliggjort en meddelelse om strategi for udviklingen af toldunionen i perioden 2013 til 2019. Strategien er udarbejdet med baggrund i den igangværende reform af toldområdet med grundlag i moderniseret toldkodeks og beslutningen om papirløse rammer for told og handel (e-told), som skal implementeres frem mod 2013. Kommissionen ønsker med meddelelsen at sikre enighed om de fælles strategiske mål, som indebærer modernisering af arbejdsmetoder, kompetenceudvikling af medarbejdere og en produktiv og effektiv omfordeling af ressourceanvendelsen. 

 

Formandskabet har på baggrund af meddelelsen udarbejdet udkast til rådskonklusioner, som ventes forelagt på mødet i ECOFIN den 14. maj 2008.

 

Baggrund

Der er igangsat en ambitiøs reform med vedtagelsen af et moderniseret toldkodeks og beslutningen om papirløse rammer for told og handel. Kommissionen foreslår at supplere reformprocessen med en organisations- og personalemæssig dimension med henblik på modernisering af arbejdsprocesser, kompetenceudvikling og effektiv ressourceanvendelse. Denne sidste del af reformprocessen har til formål, at toldunionen udvikler sig i takt med kravene fra international handel, at toldunionen fortsat kan tilbyde den beskyttelse, som borgere, virksomheder og regeringer forventer, samtidig med at den bidrager til EU’s fortsatte konkurrencedygtighed.

 

Indhold

Kommissionens meddelelse tager afsæt i, at toldmyndighederne i EU i samarbejde med andre myndigheder har en central rolle i forbindelse med:

 

·        at støtte den lovlige handel og derigennem styrke konkurrenceevnen

·        at sikre korrekt betaling af told og afgifter

·        at bekæmpe varemærkeforfalskning og piratkopiering

·        at støtte kampen mod anden svig, organiseret kriminalitet, narkotika og terrorisme ved informationsudveksling, identifikation af ændringer i handelsmønstre og ved at foretage risikoanalyse for at afdække svig, terrorisme eller kriminalitet

·        at gennemføre handelspolitiske mÃ¥l, for eksempel præferenceaftaler, kontingenter og anti-dumpingtold

·        at beskytte miljøet og borgerne mod alle former for farlige varer

 

Den moderniserede toldkodeks muliggør de nødvendige forenklinger for at gøre arbejdet med told og handel bedre, hurtigere og billigere. Beslutningen om papirløse rammer for told og handel giver samtidig de it-mæssige muligheder for både forenklinger og overblik over varebevægelser.

 

Kommissionen opstiller på den baggrund fælles strategiske mål for EU’s toldmyndigheder indenfor følgende ramme:

 

·        beskyttelse af samfundets og fællesskabets finansielle interesser

·        understøtte europæiske virksomheders konkurrenceevne gennem modernisering af toldsektoren

·        lempelser af administrative byrder i forhold til den lovlige handel

·        kontrol og styring af de forsyningskæder, der benyttes til de internationale varebevægelser

·        fastholdelse, udvikling og forbedring af samarbejde mellem medlemsstaternes toldmyndigheder indbyrdes, mellem toldmyndigheden og andre statslige agenturer og mellem toldmyndigheden og erhvervslivet

·        en fælles fremgangsmÃ¥de ved etablering af nye arbejdsprocesser og kompetencer

 

Kommissionen anfører, at for at nå disse strategiske mål, må der etableres metoder for yderligere tilpasning og forbedring af de fælles arbejdsprocesser hos toldmyndighederne. Toldmyndighedernes produktivitet og effektivitet kan alene opretholdes med en løbende udvikling af og strategisk investering i færdigheder, kompetencer og ressourcer. Den skitserede strategi forudsættes at medføre en struktureret tilgang, som giver mulighed for en samtidig og harmoniseret udvikling i de 27 medlemsstater.

 

Formandskabets udkast til rådskonklusioner understreger, at told som den myndighed, der har overblikket over vareførslen og den internationale forsyningskæde, på den ene side skal vedligeholde balancen mellem sikkerhedshensyn og beskyttelse af EU’s finansielle interesser og på den anden side understøtte den lovlige handel og den europæiske økonomis konkurrenceevne.

 

Konklusionerne byder strategien velkommen, især analysen af toldsektorens rolle i forhold til Unionens interesser indenfor handel, økonomi, sikkerhed mv., og udtrykker generel tilslutning til de fælles strategiske mål.

 

Endvidere peges på, at for at nå målene, må toldmyndighederne foretage tilstrækkelige investeringer i kompetenceudvikling og ressourcer. Strategien understreger, at toldsektoren skal have fokus rettet mod forøgelse af konkurrenceevne, understøttelse af lovlig handel, sikkerhed, herunder især svigsbekæmpelse, piratkopiering mv.

 

Endelig opfordrer konklusionerne til, at Kommissionen i nært samarbejde med medlemslandene udvikler en strategiplan for at nå målene.

 

Hjemmelsgrundlag

TEF artikel 249.

 

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Kommissionens Meddelelse er stilet til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Der foreligger endnu ikke udtalelser fra Europa-Parlamentet.

 

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke betydning for gældende dansk ret.

 

Statsfinansielle konsekvenser

Strategien indebærer, at der gennemføres en kompetenceudvikling af toldmyndighedernes medarbejdere, hvilke vil medføre udgifter til uddannelse.

 

Udgifter til uddannelse i 2013 og fremad er på nuværende tidspunkt baseret på et skøn. Hvis der tages udgangspunkt i det nuværende antal medarbejdere, skønnes beløbet at udgøre ca. 5 mio. kr. (i nutidskroner), som afholdes inden for SKAT’s rammer.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke direkte samfundsøkonomiske konsekvenser, men strategien kan bidrage til at styrke EU’s økonomiske konkurrenceevne, sikkerhed og sundhed. De økonomiske konsekvenser heraf er ikke beregnet.

 

Høring

Kommissionens Meddelelse og formandskabets udkast til rådskonklusioner har været i høring hos SKAT’s Toldudvalg med frist den 22. april 2008. Der er modtaget følgende høringssvar fra Danske Erhverv:

 

”Dansk Erhverv er generelt positive over for indholdet i Kommissionens meddelelse, og kan derfor tilslutte os støtten til udkastet til rådskonklusioner.

 

I den forbindelse noterer vi særligt, at det lægges op til en markant opkvalificering og omfordeling af Unionens ressourcer pÃ¥ toldomrÃ¥det. Det kan med rimelighed antages, at dette primært vil være rettet mod indsatsen ved den eksterne grænse, da den nye sikkerhedskodeks giver toldmyndighederne bÃ¥de mulighed for og en pligt til at skærpe indsatsen dér. Den øgede indsats pÃ¥ "den menneskelige dimension" vil derfor kun i meget lille omfang berøre Danmark. Fra Dansk Erhvervs side vil vi ikke nødvendigvis være uenige i en sÃ¥dan prioritering, da det er vores almindelige opfattelse, at toldmyndighedernes kompetence-niveau generelt ligger højt i Danmark i forhold til en række af de øvrige EU-lande.

 

Derudover ser Dansk Erhverv frem til en fremtidig dialog med SKAT om den kommende strategiske plan og de tilhørende initiativer.”

 

Danske Speditører har oplyst at ville afgive et eventuelt høringssvar efter møde den 24. april 2008, men det er ikke modtaget på nuværende tidspunkt.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Holdning

Regeringen ser positivt på Kommissionens meddelelse og støtter formandskabets udkast til rådskonklusioner, idet der i Danmark allerede på nuværende tidspunkt er iværksat et arbejde med at afdække kompetencebehovet på toldområdet.

 

Andre landes holdninger

Andre lande ventes at støtte, at ECOFIN vedtager rådskonklusionerne.