Til
Folketinget - Skatteudvalget
Vedlagt fremsendes til orientering referat af â€The Brussels Tax Forum 2008â€. Desuden vedlægges program fra konferencen.
Kristian Jensen
                           /Thomas Larsen
Kommissionens årlige skattekonference viste, at der er en bred politisk enighed om behovet for et øget samarbejde mellem EU-landene om at sikre samspillet mellem skattesystemerne. Der blev desuden fundet behov for generelle skattereformer for bedre at kunne imødegå udfordringerne som følge af globaliseringen og den demografiske udvikling. Inviterede politikere og forskere gav hver deres bud på de udfordringer, med særligt fokus på skattepolitik og vækst, som de europæiske lande står overfor de kommende år.
Følgende 5 emner og forslag blev fremhævet og debatteret af de politiske talere (kommissionsmedlemmer + nationale politikere) på konferencen.
1. Behov for øget samarbejde
I en tid hvor de europæiske lande står overfor globaliseringens udfordringer og store demografiske ændringer, bør skattepolitikken i højere grad end i dag anvendes som et aktivt redskab til en fortsat opretholdelse af den europæiske sociale model. Derfor opfordredes medlemsstaterne til at koordinere og samarbejde mere på skatteområdet.
Det blev fremhævet, at en øget vækst ikke alene kan løse udfordringerne ved den demografiske udvikling. Det er nødvendigt også at fokusere på et udvidet arbejdsudbud og her er skattepolitikken et vigtigt redskab til at øge incitamenterne til at yde en ekstra indsats.
2. Fremtidens skattesystem skal være simpelt
Fremtidens skattesystem skal være simpelt for borgeren, attraktivt for virksomhederne, kunne bidrage til en bæredygtig udvikling samt være i overensstemmelse med eksisterende forpligtelser overfor EU.
Fremtidens skattesystem skal desuden være klart og forståeligt, troværdigt, administrerbart og uden smuthuller - samt med de rette incitamenter til jobskabelse og vækst. Især for de små og mellemstore virksomheder er der store udfordringer forbundet med at kunne håndtere skatteregler og de administrative byrder er store. De små og mellemstore virksomheder har derfor brug for stabilitet og forenkling på skatteområdet.
Fra flere politikere blev især vigtigheden af simple og gennemskuelige regler for både borgere og virksomheder fremhævet som middel til at skabe en vækstfremmende skattepolitik.
3. Skat og klimaudfordringerne
En skattereform er essentiel i forbindelse med en succesfuld håndtering af klimaudfordringerne. I forhold til det kommende franske formandskab blev nedsat moms nævnt som et indsatsområde, herunder det fransk-engelske forslag om nedsat moms på energibesparende produkter.
4. Fælles selskabsskattebase
Desuden blev forslaget om den fælles selskabsskattebase (CCCTB) nævnt af stort set alle politikerne som et vigtigt projekt, mens det dog samtidig blev understreget at fastholdelse af subsidiaritetsprincippet er væsentligt. Det blev fremhævet, at en harmoniseret selskabsskattebase vil kunne øge konkurrencen om satserne, idet det vil blive mere gennemskueligt, hvor det reelt er mest økonomisk favorabelt at investere.
Begrebet â€sund skatte-konkurrence†i relation til indførelsen af en fælles selskabsskattebase blev drøftet, og der var enighed om at det i høj grad er en konkurrence om at kunne tiltrække investeringer. Ikke kun via lave selskabsskattesatser, men ogsÃ¥ via en udbygget infrastruktur, et godt uddannelsessystem, der understøtter en løbende forskning og udviklingsaktivitet etc.
Der blev sat spørgsmålstegn ved de politiske udsigter for en vedtagelse af én fælles selskabsskattebase, men muligheden for et udvidet samarbejde mellem et antal lande blev fremlagt som en sandsynlig løsning.
5. Beskatning fra indkomst til forbrug
Der er behov for at lette beskatningen på arbejde for at øge incitamenter til at være i beskæftigelse og til at yde en ekstra indsats. En mulig finansiering kan være at øge forbrugsskatterne (moms) og/eller at udvide skattebasen.
Generelt blev udvidelse af skattebasen + nedsættelse af satserne (på arbejde) fremhævet som en af de mest centrale og nødvendige udfordringer i de kommende år.
Indenfor nedenstående tre emner fremlagde en række anerkendte forskere og professorer deres bud på de udfordringer som de europæiske landes skattesystemer står overfor. De væsentligste pointer er fremhævet under hvert emne.
A. Skattens betydning for vækst og konkurrenceevne
Peter Birch Sørensen (Københavns Universitet) har analyseret forholdet mellem skat og vækst, og konkluderer, at der ikke umiddelbart kan påvises nogen empirisk sammenhæng mellem vækstrate og den samlede gennemsnitlige skattesats.
Kilder til økonomisk vækst skal findes i kapitalakkumulation, stigende arbejdsudbud samt stigende produktivitet. Medlemslandene bør derfor i højere grad satse på produktivitetsforbedringer, da det er en af de faktorer, der giver et vedvarende positivt bidrag til væksten.
Produktivitetsforbedringer opnås dels ved investeringer i human kapital (via uddannelse) og dels ved prioritering af innovation (via forskning og udvikling) samt iværksætteri. Spørgsmålet er om skattesystemerne derfor systematisk skal søge at fremme disse aktiviteter og hvordan det i givet fald gøres mest hensigtsmæssigt?
Ad. Investeringer i human kapital: Uddannelse påvirker vækst positivt og ved at øge de økonomiske incitamenter til at uddanne sig øges væksten på længere sigt. En progressiv lønindkomstskat giver ikke incitament til at investere i human kapital. Dette kan modsvares ved at subsidiere uddannelse, hvilket dog kræver finansiering.
Ad. Forskning og udvikling: Der er et tradeoff mellem offentlige midler til privat forskning og udvikling overfor offentlig grundforskning og uddannelse af forskere. Politikerne bør være påpasselige med at subsidiere private forsknings- og udviklingsaktiviteter med offentlige midler, da det kan skade den langsigtede vækst. Det er ikke sikkert, at offentlig støtte til forskning og udvikling reelt giver mere forskning og udvikling.
Ad. Iværksættere: Incitamentet for iværksættere afhænger bl.a. af forskellen mellem den effektive skattesats på lønindkomst og erhvervsindkomst.
Hvis øget iværksætteri har en positiv påvirkning på væksten, hvad er så det økonomiske rationale i at subsidiere små og mellemstore virksomheder ifht. store virksomheder – skader det mere end det gavner?
I forhold til udformning af skatteordninger bør små og mellemstore virksomheder ikke tilgodeses i for høj grad, idet dette kan fjerne incitamentet til vækst for disse virksomheder og dermed virke væksthæmmende i stedet for vækstfremmende. Derfor bør man i stedet fremme støtteordninger, som tilgodeser opstart af nye virksomheder og generelt iværksætteri – ikke målrettet særligt for små og mellemstore virksomheder.
B. Skattereformer, der sikrer vækst og konkurrenceevne for Europa i en globaliseret verden
- Øget forbrugsbeskatning:
Clemens Fuest (Oxford og Kølns universiteter) beskrev, hvordan effekten af en skatteomlægning i retning af øget forbrugsbeskatning kun har en lille påviselig effekt og giver de største fordele for de højeste indkomstgrupper. Hvis beskatningen flyttes fra arbejdsindkomst til forbrug, hvilke omkostninger og gevinster giver det og hvad er de fordelingsmæssige konsekvenser?
For det første vil beskæftigelsen og dermed BNP stige, pga. den lavere skat på arbejde og den lavere progression i det samlede skattesystem. Samtidig risikerer priserne på forbrugsvarer at stige, da de øgede afgifter overvæltes i priserne. Det betyder et pres på lønningerne, der stiger og som dermed på længere sigt risikerer at påvirke beskæftigelse og BNP negativt. De fordelingsmæssige konsekvenser vil ifølge Fuest betyde, at det er de højeste indkomstgrupper der vinder.
- Flade skatter:
Som eksempel pÃ¥ konkrete erfaringer med indførelse af flade skatter blev Estland gennemgÃ¥et. Estland gennemførte i 1994 en â€flad skattereformâ€, og landet har de seneste 14 Ã¥r haft høj vækst, lav arbejdsløshed samt overskud pÃ¥ det offentlige budget. Erfaringer med flade skatter fra andre øst-lande viser samme billede.
Keen (IMF) præsenterede synspunktet om, at der ikke er enighed om, hvorvidt det er indførelsen af flade skatter i sig selv, der har medført den positive økonomiske vækst eller om det er andre faktorer, der har bidraget til den positive vækst. Af andre faktorer kan bl.a. nævnes det lave udgangspunkt som de undersøgte lande er startet på, billig arbejdskraft mv.
- Betydning af skattestruktur for vækst:
Christopher Heady (OECD) redegjorde for, at der ikke findes tilstrækkelig dokumentation for sammenhængen mellem samlet beskatning og økonomisk vækst. I stedet bør der fokuseres på skattesystemernes udformning og på om omlægninger af skattestrukturen har betydning for BNP pr. indbygger. OECD har analyseret dette spørgsmål i et netop afsluttet projekt.
OECD finder, at der er følgende rangordning af skatternes negative påvirkning på BNP: ejendomsskat < forbrugsskat < personlig indkomstskat < selskabsskat. Det er dermed forøgelser af ejendomsskatterne, der har den mindst negative påvirkning på BNP-væksten, mens forøgelser af selskabsskatterne har den største negative påvirkning på BNP-væksten.
OECD konkluderer i deres analyse, at presset fra skattekonkurrencen kan føre til et skattemiks der kan lede til højere vækst, men som også kan medføre mere ulighed (her er beskatning af immobile aktiver en potentiel undtagelse).
C. Hvordan finansieres velfærdsstaten i Europa: Trusler og udfordringer
Hans-Werner Sinn (München Universitet) redegjorde for sit syn på nogle af truslerne ved den øgede konkurrence der er mellem EU-landene indenfor en række områder.
Der er to modsatrettede effekter ved en øget konkurrence: konkurrence er godt, fordi det skaber incitamenter til at tiltrække mobile produktionsfaktorer – konkurrence er dårligt pga. selektionsprincippet.
Konkurrence på skat, velfærd og regulering fører imidlertid også til et fundamentalt problem, idet man ikke vil kunne garantere både fri migration, fuld inklusion og velfærdsstaten. Harmonisering af skattesatser i EU vil føre til overproduktion af infrastruktur (for at tiltrække investeringer mv.) og nedadgående pres på reguleringen. Løsningen må ifølge Sinn være en accept af, at bred samfundsmæssig inklusion ikke kan sikres, hvis man ønsker opretholdelse af velfærdsstaten og den frie migration.