Til
Folketinget - Skatteudvalget
Til udvalget orientering oversendes hermed et notat om den danske regerings svar på Kommissionens åbningsskrivelse af 29. januar 2008 om manglende gennemførelse i dansk ret af direktiv 2006/69/EF af 24. juli 2006 om ændring af direktiv 77/388/EØF med hensyn til visse foranstaltninger, der skal forenkle momsopkrævningen og bidrage til at bekæmpe svig eller unddragelse og om ophævelse af visse beslutninger om at tillade fravigelser.
Kristian Jensen
                                          /Lene Skov Henningsen
NOTAT
til
Folketingets Skatteudvalg
om besvarelse af Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2008/0058 vedrørende manglende gennemførelse af Kommissionens direktiv 2006/69/EF af 24. juli 2006 om ændring af direktiv 77/388/EØF om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, med hensyn til visse foranstaltninger for så vidt angår anvendelse, der skal forenkle momsopkrævningen og bidrage til at bekæmpe svig eller unddragelse og om ophævelse af visse beslutninger om at tillade fravigelser.
Kommissionens Generalsekretariat har i brev modtaget den 30. januar 2008 fremsendt Kommissionens åbningsskrivelse vedrørende manglende gennemførelse i dansk ret af direktiv 2006/69/EF. Fristen for besvarelse af åbningsskrivelsen er den 30. marts 2008.
Fristen for gennemførelse af direktivet i dansk ret var den 1. januar 2008.
Direktiv 2006/69/EF ændrer direktiv 77/388/EØF (nu direktiv 2006/112/EF) om det fælles merværdiafgiftssystem, ved at tillade medlemslandene at gennemføre visse nationale foranstaltninger, der skal forenkle afgiftsopkrævningen og bidrage til bekæmpelse af svig eller unddragelser. Endvidere ophæves visse beslutninger om at tillade fravigelser.
Den 5. oktober 2007 fremsatte skatteministeren et lovforslag i Folketinget (L 27), som blandt andet havde til formÃ¥l at gennemføre direktiv 2006/69/EF i dansk ret ved at indsætte en bestemmelse i momsloven om begrebet â€normalværdiâ€, jf. direktivets artikel 1(3), som indsætter en ny artikel 11A(7) i direktiv 77/388/EØF. Direktivet kræver ikke yderligere ændringer af dansk lovgivning.
Lovforslaget blev ikke vedtaget før der blev udskrevet folketingsvalg og bortfaldt derfor.
Lovforslaget blev efter valget genfremsat den 5. december 2007 (L 32). Dette er endnu ikke blevet vedtaget af Folketinget.
Lovforslaget forventes vedtaget senest ultimo maj 2008 og notifikation af dansk gennemførelse af direktivet vil blive foretaget umiddelbart derefter.
Regeringen har besvaret Kommissionen i overensstemmelse hermed.