Selskabsbeskatningen er af flere grunde løbende under pres:
· en række europæiske lande har i de senere år nedsat selskabsskattesatsen
· globaliseringen gør det lettere for internationale koncerner at flytte aktiviteter og kapital rundt i verden. Internationale koncerner vil naturligt forsøge at placere indtægter i lande med lav beskatning og udgifter i lande med høj beskatning.
· historisk har der været adskillige tilfælde, hvor Folketinget har ændret lovgivningen for at gribe ind over for kreativ – men uønsket – skatteplanlægning. Det vil være naivt at tro, at vi ikke i fremtiden vil se selskaber, der finder og udnytter huller i reglerne.
· EU-retten sætter nogle rammer for, hvordan vi kan udforme vores selskabsbeskatning - herunder hvordan vi kan værne provenuet.
Den overordnede linie i de seneste år er i overensstemmelse med den generelle linie internationalt set: nemlig bredere skattebase og lavere skattesatser. Der har især været fokus på muligheden for at fradrage udgifter, der ikke vedrører erhvervsmæssig aktivitet her i landet.
I 2005 og 2007 er der gennemført omfattende ændringer af selskabsbeskatningen med henblik på at få en mere robust selskabsbeskatning. Provenuet fra ændringerne er anvendt til at sænke selskabsskattesatsen - fra 30 pct. til 28 pct. i 2005 og fra 28 pct. til 25 pct. i 2007.
Umiddelbart ses der ikke oplagte muligheder for i fremtiden at finansiere yderligere satsnedsættelser ved at udvide skattebasen.
Sambeskatning
Nedsættelsen af selskabsskatten i 2005 blev finansieret ved at stramme mulighederne for at blive sambeskattet med udenlandske selskaber.
Efter ændringerne kan danske selskaber ikke vælge kun at medtage udenlandske selskaber med underskud under sambeskatningen, mens overskudsgivende selskaber i koncernen blev udeladt ("cherry picking").
Hvis der vælges sambeskatning med udenlandske selskaber, skal sambeskatningen fremover omfatte alle koncernforbundne udenlandske selskaber (såvel underliggende selskaber som overliggende selskaber og såvel underskudsgivende som overskudsgivende) og alle udenlandske filialer - et "alle inde - alle ude"-princip.
Langt de fleste koncerner fravælger derfor international sambeskatning. I så fald sambeskattes kun de koncernforbundne selskabers aktiviteter i Danmark. Denne sambeskatning er obligatorisk.
Overskud eller underskud ved erhvervsvirksomhed i udlandet (fast driftssted) medregnes ikke ved opgørelsen af selskabers skattepligtige indkomst i Danmark, men vi beskatter fortsat selskaber af indkomst fra udlandet, som ikke er optjent i en udenlandsk erhvervsvirksomhed. Denne "territorialbeskatning" er indført for at undgå, at udenlandske underskud importeres via udenlandske filialer - i stedet for via sambeskattede udenlandske selskaber.
Begrænsning af rentefradrag (tynd kapitalisering)
Nedsættelsen af selskabsskatten i 2007 blev fortrinsvis finansieret ved at begrænse muligheden for at fradrage renteudgifter.
Tidligere var der generelt fradragsret for renter uden hensyn til, om renterne vedrørte driften eller skattefrit afkast. Det gav bl.a. mulighed for at fratrække renter af lån til køb af aktier, selv om afkastet af aktierne normalt aldrig ville komme til beskatning i Danmark.
Disse muligheder blev bl.a. udnyttet meget aggressivt i forbindelse med en række kapitalfondes overtagelser af danske selskaber, således at selv selskaber, der havde været blandt de største selskabsskattebetalere, ikke betalte selskabsskat efter overtagelsen.
På den baggrund er der indført nye regler, der begrænser fradragsretten for nettofinansieringsudgifter:
· Et renteloft, der indebærer, at fradraget for finansieringsudgifter begrænses til en standardforrentning (pt. 6,5 pct.) af de skattemæssige værdier af visse nærmere opregnede aktiver.
· En EBIT-regel, der indebærer, at den skattepligtige indkomst før rentefradrag højst kan nedbringes med 80 pct. som følge nettofinansieringsudgifter.
De nye regler omfatter kun koncerner med nettofinansieringsudgifter ud over 20 mio. kr. Derved rammes mindre virksomheder - herunder iværksættere og nystartede virksomheder - ikke af begrænsningerne.
CFC-beskatning
CFC-reglerne, der er er et værn mod, at danske koncerner flytter kapital til lavskattelande, blev også ændret i 2007. Tidligere gjaldt CFC-reglerne kun for udenlandske selskaber i lavskattelande, men en EU-dom gjorde det umuligt at opretholde reglerne, hvis de ikke blev udvidet til også at omfatte danske datterselskaber.
Reglerne indebærer nu, at indkomst i finansielle datterselskaber medregnes hos det danske moderselskab - uanset om datterselskabet er dansk eller udenlandsk.
Transfer Pricing
Kontrollen med koncerninterne afregningspriser (transfer pricing) dukker jævnligt op i forbindelse med diskussioner om multinationale selskabers - utilstrækkelige – skattebetaling i Danmark.
Der er i 2005 foretaget en række ændringer for at forbedre reglerne om oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende koncerninterne transaktioner:
· Reglerne blev udvidet til også at omfatte indenlandske transaktioner. Samtidig blev der indsat en undtagelse fra reglerne, for så vidt angår små- og mellemstore virksomheder. Udvidelsen skete med baggrund i en dom fra EF-domstolen for at reglerne kunne opretholdes i relation til grænseoverskridende transaktioner.
· Der blev skabt mulighed for at fastsætte fastere rammer for indholdet af den skriftlige dokumentation ved en bekendtgørelse om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner.
· Der blev indført bøder for manglende eller mangelfuld dokumentation og adgangen til omkostningsgodtgørelse for udgifter til udarbejdelse af dokumentation under en klagesag blev ophævet.
· Man har som led i SKATs nye struktur koncentreret arbejdet med transfer pricing på få skattecentre, bl.a. for at sikre opbygning af kompetence på området.
Endvidere medvirker de senere års nedsættelse af selskabsskatten til at mindske incitamentet til nedbringe den skattepligtige indkomst i Danmark gennem urigtige afregningspriser.
I EU-regi arbejdes der også med transfer pricing bl.a. i EU Joint Transfer Pricing Forum. Forumet, der består af repræsentanter fra medlemsstaterne og repræsentanter fra private virksomheder, arbejder primært med administrative aspekter i forhold til transfer pricing – kan processer speedes op, administrative byrder mindskes osv. Arbejdet har bl.a. udmøntet sig i en code of conduct om dokumentation.
EU-retten
Der har gennem de senere år været en række tilfælde, hvor Danmark har måttet justere selskabsbeskatningen som følge af EU-domme. Typisk er der tale om, at værnsregler ikke har kunnet opretholdes, hvis de udelukkende omfattede udenlandske selskaber, fordi reglerne har været i strid med de generelle regler om fri etableringsret og fri bevægelighed for kapital.
Reaktionen på dommene har typisk været, at fjerne forskelsbehandlingen ved at udvide værnsreglerne til også at omfatte danske selskaber. Det gælder eksempelvis i forhold til tynd kapitalisering, transfer pricing og CFC-beskatningen.
De næste værnsregler, som kan forventes prøvet ved EF-domstolen, er reglerne om "exit-skat". Reglerne indebærer, at Danmark beskatter fortjeneste på aktiver - eksempelvis immaterielle rettigheder - hvis aktiverne flyttes, så Danmark ikke længere har retten til at beskatte fortjenesten, når aktivet sælges.
EU-reglerne på selskabsskatteområdet er pt. begrænsede, men Kommissionen har bebudet et forslag om en fælles selskabsskattebase (CCCTB) i 2008. Det er imidlertid givet, at et eventuelt forslag ikke vil indeholde et køreklart skattesystem, som alle lande kan gå ind for. Der vil højst kunne blive tale om et rammedirektiv, som på en eller anden måde skal udfyldes med detaljerede regler.
Danmark deltager i en arbejdsgruppe om udarbejdelse af reglerne, men har meldt ud, at der ikke vil blive taget politisk stilling, før indholdet af et eventuelt forslag er kendt. I arbejdsgruppen har vi forsøger at være konstruktive og ikke nødvendigvis at holde fast i vores nugældende regler. Vi har lagt vægt på robuste regler, så provenuet kan fastholdes uden at de gennemførte nedsættelser af selskabsskattesatsen skal føres tilbage.