PRESSEMEDDELELSE FRA SKATTEMINISTEREN

Reglerne for gulpladebiler forenkles

 

 

 

Regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance har indgået en aftale, der forenkler reglerne for gulpladebiler.

 

Hovedtrækkene i aftalen er følgende:

- For specielindrettede gulpladebiler vil moms- og skattereglerne blive harmoniseret. Således at kørsel i disse biler mellem hjem og arbejde fremover bliver anset for arbejdsgiverbetalt befordring. Medarbejderen må gerne standse på vejen og handle eller hente børn, når bare det sker uden at afvige væsentligt fra den erhvervsbetingede kørselsrute.

 

- For de ikke specialindrettede gulpladebiler er det aftalt at indføre dagsbeviser. Et dagsbevis kan købes over internettet og giver ret til privat anvendelse af en gulpladebil i et bestemt tidsrum.

 

- Reglerne for ledsagebiler ændres, så det fremover er muligt at etablere faste brikse i bilerne uden opkrævning af afgift.

 

- 60-dages reglen smidiggøres. Smidiggørelsen består blandt andet i at opgørelsesperioden forkortes fra 24 til 12 måneder.

 

- Det er endvidere aftalt, at det ikke skal have moms- og skattemæssige konsekvenser, når en kollega hentes eller sættes af under kørsel til og fra et arbejdssted, hvis arbejdsgiveren har beordret det.

 

Aftalen er indgået ud fra den fælles overordnede forståelse, at udgifter til transport mellem hjem og arbejde stadig som udgangspunkt er private udgifter, og at det fortsat skal være sådan.

 

Hele aftalen kan læses på www.skm.dk

 

 

 

Yderligere information.

Partiernes ordførere:

Gitte Lillelund Bech (V)                                    3337 4544

Lars Barfoed (KF)                                           3337 4202

John Dyrby Paulsen (S)                                    3337 4039

Colette Brix (DF)                                             3337 5103

Jesper Petersen (SF)                                        3337 4405

Niels Helveg Petersen (RV)                              3337 4710

Anders Samuelsen (NY)                                   3337 4904

 

Skatteministeriet:

 

Særlig rådgiver Peter Høyer                              3392 4445