Finansiering af ”Lavere skat på arbejde”

1. Sammenfatning

Ændringerne af skatte- og afgiftsreglerne ved ”Lavere skat på arbejde ” er en fuldt finansieret skatteomlægning, hvor skatten på arbejde blev sat ned og omlagt finansieret ved indeksering af afgifterne på energi samt bortfald af den automatiske regulering af arbejdsmarkedsbidraget.

Forhøjelse af afgifterne på energi medfører et mindre salg af afgiftspligtig energi således, at nettoprovenuet fra forhøjelserne er mindre end bruttoprovenuet beregnet ved uændret adfærd.

Der er spurgt om Lavere skat på arbejde er underfinansieret, når man medregner virkningerne på finanserne af at salget af energi falder.

Svaret er, at de afledte effekter er indregnet i vurderingen af det samlede skatteforslag, og at forslaget skønnes fuldt finansieret inklusive afledte virkninger.

2. Skattenedsættelser og finansiering

Ved Lavere skat på arbejde ændres i en række skatte- og afgiftsregler. Ændringerne af skatterne sker i to tempi, mens afgifterne optrappes over en årrække.

Når man skal afgøre, om skatteomlægningen er fuldt finansieret inklusiv adfærdsvirkninger, må man se på de varige virkninger af omlægningen. Ved beregning af de varige virkninger omregnes ændringerne i de forskellige år til ét tal. Hvis den varige virkning er 0 vil skatteændringerne ikke påvirke de offentlige finanser netto set over tid (dvs. målt i nutidsværdi).

De varige virkninger af Lavere skat på arbejde fremgår af tabel 1 i L 2 fremsat den 2. oktober 2007.

I tabel 1 er virkningerne afrundet til kvarte mia. kr. Nedenfor er tabel 1 gengivet med mindre afrunding.

 

Tabel 1. Hovedelementer i varig virkning af ”Lavere skat på arbejde” jf. tabel 1 i L 2 – dog her anført både uafrundet og afrundet
		Uafundet	Afrundet (L 2)
		Mio. kr.	Mia. kr.
1	Nedsættelse af indkomstskat	-9.455	-9 ½
2	Heraf forhøjelse af personfradrag	-1.650	-1 ¾
3	Heraf forhøjelse af beskæftigelsesfradrag	- 4.015	-4
4	Heraf højere mellemskattegrænse	-3.790	-3 ¾
5	Finansiering	+9.455	+ 9 ½
6	Heraf indeksering af energiafgifter	+4.000	+4
7	Heraf  bortfald af skattenedsættelser ved nedsættelse af AM-bidrag	+3.260	+3 ¼
8	Tilbageløb	+1.515	+ 1 ½
9	Forudsat løft i arbejdsudbud mv.	+680	+ ¾
10	Samlet virkning	0	0

 

Punkt 9 ”Forudsat løft i arbejdsudbud mv.”  indeholder en række poster. Bogholderimæssigt er punkt 9 udtryk for et krav til de samlede afledte effekter fra ændret arbejdsudbud mv., for at ”Lavere skat på arbejde” er fuldt finansieret.

Beregningerne af de umiddelbare virkninger er mekanisk sikre. Beregningerne kan være omfattende, men resultaterne er entydige med de givne forudsætninger. Blandt forudsætningerne er uændret adfærd. Adfærd ændres imidlertid, og de umiddelbare virkninger giver derfor ikke et dækkende billede af de egentlige virkninger på det offentliges finanser. Der er dog usikkerhed om størrelsen af de afledte virkninger. Og derfor er ”9” formuleret som det forudsatte løft i arbejdsudbuddet mv.

Det er vurderingen, at pakken samlet set er neutral for de offentlige finanser (dvs. uændret finanspolitisk holdbarhed), fordi det ved normalt anvendte men usikre forudsætninger om adfærdsændringer er sandsynligt, at de forudsatte afledte effekter samlet giver i størrelsesordenen ½ - ¾ mia. kr.  Bidraget fra adfærd er således beregnet til 680 mio. kr.

I vurderingen af afgiftsforslagene blev det oprindeligt og overordnet forudsat, at de samlede afledte effekter svarer til ca. 30 pct. af det umiddelbare varige provenu på 4 mia. kr. Det gælder for alle de omfattede afgifter under et. Forud for aftalen om skattepakken kunne mere detaljerede beregninger understøtte de forudsatte ca. 30 pct.

Der er dermed taget hensyn til, at de forøgede afgifter på energi har afledte virkninger, der reducerer den samlede provenugevinst. Størrelsen af disse effekter er forbundet med usikkerhed. Der er anvendt forudsætninger om størrelsen af adfærdsændringer, der tidligere har været benyttet.

Ligeledes blev der taget hensyn til, at ændret energiforbrug mv. vil indebære en aflastning af andre instrumenter i klima- og energipolitikken mv. der igen vil have afledte konsekvenser for de offentlige finanser.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget indgik de elementer, der fremgår af tabel 2 vedrørende afgifterne i sandsynliggørelsen af de nævnte ½- ¾ mio. kr.

Tabel 2. Specifikation af elementer i ”Forudsat løft i arbejdsudbuddet mv.”  vedrørende afgifter jf. punkt 9 i tabel 1
		Mio. kr.
A	Arbejdsudbudsvirkninger af afgifter (- 2.000 fuldtidsbeskæftigede)	-400
B	Tabt provenu ved mindre salg af energi og biler	-2.050
C	Værdi mindre CO2	+150
D	Værdi mere VE	+150
E	Færre omkostninger ved mindre kørsel (uheld, veje etc.)	+450
F	Værdi mindre energiforbrug	+400
	I alt afledte effekter vedrørende afgifterÂ	-1.300

 

Ad A. De højere afgifter reducerer arbejdsudbuddet med ca. 2.000 fuldtidsbeskæftigede. De afledte virkninger er ca. 400 mio. kr.

Ad B. Mindre salg af energi, færre biler og større grænsehandel reducerer bruttoindtægten fra forhøjelsen med ca. 51 pct. i 2008. Den varige bruttoindtægt er ca. 4 mia. kr.

Ad C. Udledningerne af CO₂ udenfor kvotesektoren falder med 0,98 mio. t i 2015. Ved en pris pÃ¥ CO₂-kvoter pÃ¥ 150 kr./t sparer staten, der i sidste ende er ansvarlig for, at udledningerne udenfor kvotesektoren overholder internationale forpligtelser, 150 mio. kr.

Ad D. Forbruget af VE stiger med godt 2,6 PJ svarende til ca. 750 mio. kWh energi. Det offentlige mv. behov for at støtte VE for at nå givne VE mål reduceres derfor. Ved en alternativ støtte på 20 øre/kWh spares 150 mio. kr.

Ad E. Kørsel i bil falder ca. 1,3 pct. i 2015 i forhold til ellers, svarende til ca. 450 mio. kr. Dette er under forudsætning af, at de samlede omkostninger ved biltrafik er 35 mia. kr. årligt i faktorpriser (vejbyggeri, ulykker mv.), hvoraf det offentlige bærer hovedparten.

Ad F. Regeringen har en målsætning om, at energiforbruget ikke må stige. Stiger energiforbruget skal der desuden ved målsætning om, at VE skal udgøre en bestemt minimumsandel af energiforbruget, gives flere tilskud for at få mere VE. Energiforbruget falder med ca. 8 PJ. Værdien heraf kan med betydelig usikkerhed opgøres til ca. 400 mio. kr. i form af, at man ved en given målsætning i alle tilfælde skulle have gennemført tiltag, der ville have ført til mindre energiforbrug og dermed færre afgiftsindtægter mv.

Som det ses, er de samlede afledte effekter vedrørende afgifter på ca. -1.300 mio. kr. svarende til de nævnte ca. 30 pct. af bruttoprovenuet.

Udover de afledte virkninger af afgifter omfatter punkt 9 i tabel 1  de positive virkninger af, ændringerne i de direkte skatter.

Blandt virkningerne af ændringerne i de direkte skatter er virkningen af ændret arbejdsudbuddet langt den største. Statsfinanserne styrkes betydeligt ved, at skattenedsættelserne forventes at øge arbejdsudbudet svarende til godt 8.000 personer.

Ligeledes omfatter punkt 9 i tabel 1 en korrektion for, at den varige umiddelbare belastning af statsfinanserne af skattenedsættelserne under punkt 1 i tabel 1 er overvurderet, idet en betydelig del af skattenedsættelserne først finder sted fra og med 2009. Og endelig at forhøjelsen af personfradraget træder i stedet for en ekstraordinær forhøjelse af overførselsindkomsterne jf. fodnote 2 til tabel 1 i L2.