Fra: Karsten Poulsen
[mailto:[email protected]]
Sendt: 13. marts 2008 14:40
Til: Thor Pedersen
Emne: Skatterabat til 64-Ã¥rige
Til Folketingets Formand
Jævnfør beslutningsforslag om Finansloven vil Regeringen og støttepartier gennemføre en skattelovgivning, der diskriminerer på basis af alder, idet en særlig aldersgruppe får skatterabat – 64-årige. Angiveligt er der ikke i dansk lovgivning en generel lov, der hindrer diskrimination på basis af alder (hvad der unægtelig undrer), men det fremsatte forslag er i strid med Grundlovens §74, idet det ikke tilladt for staten at indskrænke den lige adgang til erhverv.
§ 74. Alle indskrænkninger i den fri og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skal hæves ved lov.
Skatterabatten giver netop 64-årige mulighed for at underbyde på lønnen støttet af staten, og dermed begrænses den lige adgang til erhverv. Eftersom arbejdskraft står til rådighed i nærmest uendelig mængde som følge af indvandring, kan man ikke påstå, at almene vel er truet – vi behøver rent faktisk ikke de 64-årige.
Det er Deres pligt at sikre, at sådanne love ikke gennemføres, og, måtte det alligevel ske, at de omstødes. Jeg skal venligst bede Dem foretage det fornødne og sikre, at Regeringen ikke fremover vil forsøge at gennemføre tilsvarende ulovlige tiltag – der er vel ingen, der ønsker en ny Tamilsag.
Med venlig hilsen
Karsten Poulsen