Til folketingets retsudvalg.
unge, kriminalitet og konstruktive tiltag
Jeg henvender mig til udvalget som en reaktion på indslaget om knivdrabet i tv-avisen kl. 21 tirsdag d. 8 januar 2008. Jeg har været fængselsbetjent, bl.a. i Vestre Fængsel i 19 år. Jeg holdt op for godt 4 år siden pga. stress. Gennem årene har jeg set rigtig mange unge mænd komme i fængsel første gang. Det er min erfaring at det er rigtig slemt for dem - den første uge. Derefter er de tilvænnet "det nye liv". Hvis de blev løsladt efter 5-6 dage ville de have fået en alvorlig forskrækkelse/lærestreg, for de ville ikke have nået at "knække koden" til fængselslivet.
På den baggrund vil jeg foreslå at unge der forbryder sig ved alvorlig kriminalitet promte sættes i fængsel, naturligvis via en dommer. Det er væsentligt at den unge holdes isoleret fra andre kriminelle, unge som voksne, og kun påvirkes af retskafne voksne. Det er ikke sejt at være kriminel når man ikke kan blære sig med det. Dermed er "det seje" ved at være kriminel sat ud af kraft. Dommeren skal samtidig "dømme" forældre og socialforvaltning til at træffe konstruktive foranstaltninger. Disse foranstaltninger skal være klare, konsekvente og sættes i værk når den unge efter 5-6 dage bliver lukket ud.
Det er klart at dette forslag er dyrt på kort sigt. Jeg er dog sikker på at pengene bliver tjent hjem temmelig hurtigt.
Skulle udvalget ønske at drøfte ovenstående med mig vil jeg gerne kontaktes.
Mange hilsner
Kim Jensen
Dyringparken 120, 2. th.
2660 Brøndby Strand