UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af retsplejeloven

(Advokatselskabers navn, sammensætningen af advokatselskabers bestyrelse og direktion mv.)

 

§ 1

 

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. xx. af xx. xx 2008, som ændret senest ved lov nr. xx af xx. xx 2008, foretages følgende ændringer:

 

1. § 124 affattes således:

    Ӥ 124. Advokatvirksomhed mÃ¥ ud over i enkeltmandsvirksomhed eller i et fællesskab af advokater kun udøves af et advokatselskab, der drives i aktie-, anparts- eller kommanditaktieselskabsform (partnerselskabsform).    

    Stk. 2. Et advokatselskab må alene have til formål at drive advokatvirksomhed. Et advokatselskab, der alene ejes af advokater, og hvis eneste formål og aktivitet er at eje aktier eller anparter i et andet advokatselskab, kan dog eje aktier eller anparter i et advokatselskab.

    Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 må foreninger, interesseorganisationer og lignende som mandatar udføre retssager for deres medlemmer inden for foreningens interesseområde.”

 

2. Efter § 124 indsættes:

    ”§ 124 a. Et advokatselskab er pligtig og eneberettiget til i navnet at benytte ordene ”advokataktieselskab”, ”advokatanpartsselskab”, ”advokatkommanditaktieselskab”, ”advokatpartnerselskab” eller deraf dannede forkortelser. Et advokatselskab, der er stiftet som et europæisk aktieselskab (SE-selskab), må i navnet endvidere benytte ordene ”europæisk advokataktieselskab”, ”SE-advokataktieselskab” eller ”SE-advokatsel-skab”.

 

    § 124 b. En advokat, der udøver virksomhed i et advokatselskab, eller en anden ansat i selskabet, der i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter heri, hæfter personligt sammen med selskabet for ethvert krav, der er opstået som følge af vedkommendes bistand til en klient.

 

    § 124 c. Aktier eller anparter i et advokatselskab må, jf. dog § 124 f, kun ejes af

1)      advokater, der aktivt driver advokatvirksomhed i selskabet, dets moderselskab eller dets datterselskab,

2)      andre ansatte i selskabet eller

3)      et andet advokatselskab.

    Stk. 2. De personer, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, mÃ¥ alene tilsammen eje under en tiendedel af aktierne eller anparterne i selskabet og mÃ¥ alene tilsammen have under en tiendedel af stemmerne i selskabet. Det er ikke tilladt i selskabets vedtægter eller ved aktionæroverenskomst at fastsætte bestemmelser, der begrænser aktieselskabslovens bestemmelser om indløsning af aktier.

 

    § 124 d. De personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, skal bestÃ¥ en prøve i de regler, der er af særlig betydning for advokaterhvervet. Justitsministeren fastsætter nærmere regler herom. Advokatsamfundet forestÃ¥r afholdelsen af prøven.

    Stk. 2. Klager over de personer, som er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, kan indbringes for Advokatnævnet i overensstemmelse med reglerne i kapitel 15 a og 15 b.

 

    § 124 e. Bestyrelsesmedlemmer i et advokatselskab, bortset fra medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer eller bestyrelsesmedlemmer, der i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i advokatselskabet, skal aktivt drive advokatvirksomhed i selskabet eller i dets moderselskab eller dets datterselskab.

    Stk. 2. Medlemmer af direktionen i et advokatselskab, bortset fra medlemmer af direktionen, der i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i advokatselskabet, skal aktivt drive advokatvirksomhed i selskabet.  

    Stk. 3. Flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i et advokatselskab skal dog til enhver tid udgøres af advokater, der aktivt driver advokatvirksomhed i selskabet eller i dets moderselskab eller dets datterselskab. Det samme gælder for medlemmerne af direktionen i et advokatanpartsselskab, hvis anpartsselskabets ledelse kun består af en direktion.

   Stk. 4. Det er en betingelse for, at personer, der i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, kan deltage som medlemmer af advokatselskabets bestyrelse eller direktion, at de forinden har bestÃ¥et den i § 124 d, stk. 1, nævnte prøve i de regler, der er af særlig betydning for advokaterhvervet.

    Stk. 5. De i stk. 1-4 fastsatte krav til sammensætningen af et advokatselskabs bestyrelse eller direktion gælder ikke for de advokatselskaber, der i medfør § 124, stk. 2, 2. pkt., alene ejes af advokater, og hvis eneste formål og aktivitet er at eje aktier eller anparter i et andet advokatselskab.

   

    § 124 f. Justitsministeren fastsætter nærmere regler for udøvelse af advokatvirksomhed i selskabsform, herunder regler om omdannelse af et advokatselskab til andet formål og regler om afhændelse af aktier og anparter.

   

    § 124 g. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 124, § 124 a, § 124 c og § 124 e, stk. 1-4.

    Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 124 d og § 124 f, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.”

 

3. I § 127 a, stk. 2, § 143, stk. 3, 1. og 2. pkt., § 146, stk. 1, § 147 b, stk. 1, to steder i § 147 c, stk. 1, én gang i § 147 c, stk. 2, 1. pkt., to steder i 2. pkt., én gang i § 147 c, stk. 4 og stk. 6, § 147 d, stk. 1 og 3, og § 147 e, stk. 1, 2 og 3, erstattes Ӥ 124, stk. 3, nr. 2” med: Ӥ 124 c, stk. 1, nr. 2”.

 

4. Efter § 139 indsættes:

    ”§ 139 a. Justitsministeriet kan offentliggøre oplysninger om de i § 138 og § 139, stk. 1 og 2, nævnte domme og kendelser, hvorved der er sket frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed.”

 

§ 2

 

Loven træder i kraft den 1. april 2009.

 

§ 3

 

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

 

Bemærkninger til lovforslaget

 

1. Indledning

 

1.1. Lovforslagets formål

 

Retsplejelovens afsnit om advokater blev revideret ved lov nr. 520 af 6. juni 2007 om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advokaters virksomhed), der trådte i kraft den 1. januar 2008. Formålet med lovændringen var at skabe en mere tidssvarende regulering af advokaters forhold, at styrke borgernes retssikkerhed og at skabe øget konkurrence på advokatområdet. Lovændringen byggede på Advokatudvalgets betænkning nr. 1479/2006 om retsplejelovens regler om advokater.

 

Formålet med dette lovforslag er at foretage enkelte justeringer, navnlig af reglerne om advokatselskaber, som efter ovennævnte lovs ikrafttræden har vist sig hensigtsmæssige.

 

1.2. Lovforslagets indhold

 

Lovforslaget indebærer navnlig, at der gennemføres en vis udvidelse af kredsen af personer, der kan optages som medlemmer af et advokatselskabs bestyrelse eller direktion. Det foreslås således, at ansatte i et advokatselskab, der i medfør af den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 124, stk. 3, nr. 2 – uden at være advokater – ejer aktier eller anparter i et advokatselskab (partnere), frem over også kan optages som medlemmer af advokatselskabets bestyrelse og direktion.

 

Med henblik på at sikre, at disse nye medlemmer af et advokatselskabs ledelse har det fornødne kendskab til og forståelse for de advokatfaglige regler mv., foreslås det fastsat som en betingelse for optagelse i advokatselskabets bestyrelse eller direktion, at de forinden har bestået den i den gældende § 124, stk. 5, nævnte prøve i de regler, der er af særlig betydning for advokaterhvervet.

 

For advokatselskabers bestyrelse foreslås det endvidere fastsat som en betingelse, at flertallet af bestyrelsesmedlemmerne til enhver tid udgøres af advokater, der aktivt driver advokatvirksomhed i selskabet eller i dets moderselskab eller dets datterselskab.

 

Det foreslås endvidere, at der frem over ikke stilles krav om, at medlemmerne af bestyrelsen eller direktionen i et advokatholdingselskab omfattet af den gældende bestemmelse i § 124, stk. 1, 3. pkt., aktivt skal drive advokatvirksomhed i selskabet mv.

 

Herudover foreslås det, at det præciseres i retsplejeloven, at advokatkommanditaktieselskaber endvidere må benytte betegnelsen ”advokatpartnerselskab”. Det foreslås endvidere præciseret i loven, at advokatselskaber, der er stiftet som europæiske aktieselskaber (SE-selskaber), må benytte betegnelsen ”europæisk advokataktieselskab”, ”SE-advokataktieselskab” eller ”SE-advokatselskab”.

 

Der foreslås desuden indsat en udtrykkelig bestemmelse i retsplejeloven, hvorefter Justitsministeriet – i overensstemmelse med hidtidig praksis – kan offentliggøre oplysninger om de i § 138 og § 139, stk. 1 og 2, nævnte domme og kendelser, hvorved der er sket frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed. Offentliggørelsen af sådanne domme og kendelser, hvorved en advokat f.eks. på grund af strafbart forhold er frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed, tager navnlig sigte på beskyttelsen af forbrugerne, herunder den pågældende advokats klienter.

 

Endelig foreslås der – af hensyn til reglernes overskuelighed – gennemført nogle lovtekniske ændringer af reglerne om advokatselskaber mv.

 

2. Gældende ret

 

2.1. Advokatselskabers ejerskabsforhold samt ledelse

 

2.1.1. Reglerne om advokatselskaber findes i dag i retsplejelovens § 124, hvorefter advokatvirksomhed ud over i enkeltmandsvirksomhed eller i et fællesskab af advokater kun mÃ¥ udøves af et advokatselskab, der drives i aktie- eller anpartsselskabsform. Der er herudover – ved lov nr. 520 af 6. juni 2007 om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advokaters virksomhed), der trÃ¥dte i kraft den 1. januar 2008 – indført mulighed for, at advokatselskaber kan etableres som kommanditaktieselskaber (partnerselskaber) og holdingselskaber, hvis eneste formÃ¥l og aktivitet er at eje aktier eller anparter i et andet advokatselskab (§ 124, stk. 1).

 

Holdingselskabet kan alene ejes af advokater, mens driftsselskabet, jf. nedenfor, i et vist, begrænset omfang kan ejes af andre ansatte i selskabet.

 

Et advokatselskab kan – ud over de i retsplejelovens § 124, stk. 1, nævnte former – drives i SE-selskabsform, som er en europæisk organisationsform for transnational virksomhed i aktieselskabsform, jf. bekendtgørelse nr. 1427 af 11. december 2007 om advokatselskaber.

 

Aktier eller anparter i et advokatselskab må kun ejes af 1) advokater, der aktivt driver advokatvirksomhed i selskabet, dets moderselskab eller dets datterselskab, 2) andre ansatte i selskabet eller 3) et andet advokatselskab (§ 124, stk. 3).

 

De personer, der – uden at være advokater – som ansatte i selskabet kan eje aktier eller anparter i selskabet, må alene tilsammen eje under en tiendedel af aktierne eller anparterne og må alene tilsammen have under en tiendedel af stemmerne i selskabet (§ 124, stk. 4). Det er en betingelse for, at disse ansatte kan eje aktier eller anparter i selskabet, at de består en prøve i de regler, der er af særlig betydning for advokaterhvervet. Formålet med prøven er at sikre, at ejerne er bekendt med bl.a. reglerne om god advokatskik og klientkontovedtægten.

 

Justitsministeren har fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse nr. 1426 af 11. december 2007 om pligtmæssig deltagelse for ejere af et advokatselskab, der ikke er advokater, i en prøve i de regler, der er af særlig betydning for advokaterhvervet (partnerprøven). Advokatsamfundet forestår afholdelsen af prøven (§ 124, stk. 5).

 

Der kan klages over de nævnte ansatte i et advokatselskab, som ejer aktier eller anparter i selskabet, til Advokatnævnet i overensstemmelse med reglerne om klager over advokater i retsplejelovens kapitel 15 a (salærklager) og 15 b (disciplinærsager) (§ 124, stk. 6). Advokatnævnet kan således pålægge disse ejere de samme sanktioner som advokaterne, dog naturligvis ikke frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed. Nævnet kan i stedet frakende vedkommende retten til at være medejer af en advokatvirksomhed.

 

Muligheden for, at andre ansatte i et advokatselskab end advokater kan eje aktier eller anparter i selskabet, blev indført ved lov nr. 520 af 6. juni 2007 om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advokaters virksomhed), der trÃ¥dte i kraft den 1. januar 2008. Lovændringen indebar sÃ¥ledes en liberalisering af omrÃ¥det for ejerskab af advokatvirksomheder. Er der tale om advokatselskaber i en holdingselskabskonstruktion, kan andre end advokater dog alene eje andele af advokatdriftsselskabet, jf. § 124, stk. 1, hvorefter et holdingselskab alene mÃ¥ være ejet af advokater.

 

2.1.2. Retsplejeloven indeholder endvidere regler om sammensætningen af et advokatselskabs ledelse. Det er således en betingelse for deltagelse i et advokatselskabs bestyrelse – bortset fra medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – at den pågældende er advokat og aktivt driver advokatvirksomhed i selskabet eller i dets moderselskab eller dets datterselskab (§ 124, stk. 7). For deltagelse i et advokatselskabs direktion er det en betingelse, at den pågældende er advokat og aktivt driver advokatvirksomhed i selskabet (§ 124, stk. 7).

 

Det er således i dag udelukket for andre ansatte i et advokatselskab end advokater – og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – at være medlem af selskabets bestyrelse og direktion.

 

Det fremgÃ¥r endvidere af retsplejelovens § 124, at justitsministeren fastsætter nærmere regler for udøvelse af advokatvirksomhed i selskabsform, herunder regler om omdannelse af et advokatselskab til andet formÃ¥l og regler om afhændelse af aktier og anparter. SÃ¥danne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1427 af 11. december 2007 om advokatselskaber.

 

2.2. Advokatselskabers navn

 

Et advokatselskab må alene have til formål at drive advokatvirksomhed og er pligtig og eneberettiget til i navnet at benytte ordene ”advokataktieselskab” eller ”advokatanpartsselskab” eller deraf dannede forkortelser.

 

Der er endvidere fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse nr. 1427 af 11. december 2007 om advokatselskaber.

 

2.3. Offentliggørelse af oplysninger om frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed

 

En advokat kan under særlige omstændigheder frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed. Dette kan enten ske ved dom eller ved en kendelse fra Advokatnævnet.

 

Efter retsplejelovens § 138 kan retten til at udøve advokatvirksomhed efter reglerne i straffelovens § 79 sÃ¥ledes frakendes ved dom under en straffesag, sÃ¥fremt forholdet begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller gør den pÃ¥gældende uværdig til den agtelse og tillid, der mÃ¥ kræves til udøvelse af advokatvirksomhed.

 

Endvidere fastsætter § 139, at retten til at udøve advokatvirksomhed kan frakendes ved dom, såfremt det på grund af advokatens sindssygdom skønnes uforsvarligt, at vedkommende fortsat udøver advokatvirksomhed. Skønnes det på grund af advokatens sindssygdom nødvendigt for at afværge formuetab for klienter, kan retten under sagen ved kendelse efter påstand fra justitsministeren udelukke den pågældende fra at drive advokatvirksomhed, indtil sagen er endeligt afgjort. Retten til at udøve advokatvirksomhed kan endvidere frakendes ved dom på tid fra 1 til 5 år eller indtil videre, såfremt advokaten har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover. Sagen anlægges af justitsministeren i den borgerlige retsplejes former.

 

Endvidere fastsætter § 147 c, stk. 3, at Advokatnævnet kan frakende en advokat retten til at udføre sager eller forretninger af nærmere angiven karakter eller retten til at udøve advokatvirksomhed, hvis advokaten har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse af sine pligter som advokat, og de udviste forhold giver grund til at antage, at den pågældende ikke for fremtiden vil udøve advokatvirksomhed på forsvarlig måde. Frakendelsen kan ske i et tidsrum fra 6 måneder til 5 år eller indtil videre.

 

Retsplejelovens § 147 c, stk. 6, indeholder en hjemmel til, at Advokatnævnet kan offentliggøre afgørelser fra nævnet, herunder kendelser om frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed.

 

Retsplejelovens § 138 og § 139 om frakendelse ved dom af retten til at udøve advokatvirksomhed indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse om offentliggørelse af sådanne domme.

 

3. Justitsministeriets overvejelser

 

3.1. Udvidelse af kredsen af personer, der kan deltage i advokatselskabers ledelse

 

Efter retsplejelovens § 124, stk. 7, er det en betingelse for deltagelse i et advokatselskabs bestyrelse (bortset fra medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer) eller direktion, at den pågældende er advokat og aktivt driver advokatvirksomhed i selskabet (eller, for bestyrelsesmedlemmer, i dets moder- eller datterselskab). Der henvises herved til gennemgangen af gældende ret i pkt. 2.1.2. ovenfor.

 

Bestemmelsen medfører bl.a., at ansatte i et advokatselskab, som – uden at være advokater – i medfør af § 124, stk. 3, nr. 2, er medejere af advokatselskabet, ikke vil kunne være medlemmer af selskabets bestyrelse eller direktion. 

 

Advokatrådet har over for Justitsministeriet tilkendegivet, at der er behov for en ændring af denne retsstilling. Advokatrådet har i den forbindelse anført, at det ikke er hensigtsmæssigt, at de nævnte medejere af et advokatselskab – f.eks. advokatselskabets regnskabschef eller HR-chef – der ofte vil have et indgående kendskab til advokatselskabet, ikke også kan indgå i selskabets bestyrelse eller direktion.

 

Advokatrådet har endvidere anført, at bestemmelsen i § 124, stk. 1, hvorefter et advokatselskab alene må have som formål at drive advokatvirksomhed, giver tilstrækkelig sikkerhed for advokatselskabets uafhængighed af interesser, der er advokatvirksomheden uvedkommende.

 

Justitsministeriet er enig i, at de nævnte ansatte i et advokatselskab, der er medejere af selskabet, i mange tilfælde vil kunne være meget kvalificerede til at varetage hvervet som medlem af selskabets bestyrelse eller direktion. Justitsministeriet er derfor også enig i, at der er behov for at udvide kredsen af personer, der kan deltage i et advokatselskabs bestyrelse og direktion, til at omfatte de ansatte i selskabet, som i medfør af § 124, stk. 3, nr. 2, ejer aktier eller anparter i selskabet. 

 

Det foreslås samtidig indført som en betingelse for disse personers optagelse i advokatselskabets bestyrelse eller direktion, at den pågældende forinden har bestået den i retsplejelovens § 124, stk. 5, nævnte prøve i de regler, der er af særlig betydning for advokaterhvervet (partnerprøven). Formålet hermed er at sikre, at den pågældende medejer af advokatselskabet, der ikke er advokat, alligevel har kendskab til de vigtigste regler på advokatområdet.

 

Det bemærkes, at de nævnte ansatte kan erhverve aktier eller anparter i selskabet uden at have bestået partnerprøven. Men det er i disse tilfælde en betingelse, at vedkommende tilmelder sig den førstkommende prøve, og at prøven bestås inden for en frist på to år og seks måneder, jf. bekendtgørelse nr. 1426 af 11. december 2007 om pligtmæssig deltagelse for ejere af et advokatselskab, der ikke er advokater, i en prøve i de regler, der er af særlig betydning for advokaterhvervet (partnerprøven).

 

Med henblik på at sikre, at advokatselskabers øverste ledelse fortsat domineres af advokater, der aktivt driver advokatvirksomhed i selskabet, foreslås der endvidere indført et krav om, at et flertal af medlemmerne af et advokataktieselskabs bestyrelse skal bestå af advokater, der aktivt driver advokatvirksomhed i selskabet, dets moderselskab eller dets datterselskab. Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af aktieselskabslovens § 49, stk. 1, at et aktieselskab skal have en bestyrelse bestående af mindst 3 medlemmer.

 

Justitsministeriet finder ikke grundlag for at foreslÃ¥ et tilsvarende krav til sammensætningen af et advokataktieselskabs direktion. Det skyldes navnlig det forhold, at et aktieselskabs direktion i medfør af aktieselskabslovens § 51 ansættes (og afskediges) af bestyrelsen, ligesom det er bestyrelsen, der varetager den mere overordnede ledelse af selskabet. Hertil kommer, at et aktieselskabs direktion i medfør af aktieselskabsloven kan bestÃ¥ af ned til ét medlem.

 

Efter Justitsministeriets opfattelse må det imidlertid stille sig anderledes i de tilfælde, hvor et advokatselskab er etableret som et advokatanpartsselskab. Det skyldes, at et anpartsselskabs ledelse i medfør af anpartsselskabslovens § 19 som udgangspunkt kan bestå af enten en direktion eller en bestyrelse eller af såvel en direktion som en bestyrelse. Har anpartsselskabet kun ét ledelsesorgan (direktion eller bestyrelse), udøver dette de samlede ledelsesopgaver, der tilkommer bestyrelse og direktion. Har anpartsselskabet begge organer, er det – i lighed med aktieselskaber – bestyrelsen, der udgør det øverste ledelsesorgan, og som i kraft heraf træffer beslutninger om dispositioner af usædvanlig art eller stor betydning, mens direktionen alene udøver den daglige ledelse.

 

Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at der for advokatanpartsselskaber bør skelnes mellem på den ene side den situation, hvor selskabet ledes af både en bestyrelse og direktion, og på den anden side den situation, hvor selskabsledelsen alene består af enten en bestyrelse eller en direktion. Er det sidste tilfældet, bør der således af de ovenfor nævnte grunde stilles krav om, at majoriteten af et advokatselskabs bestyrelse eller direktion består af advokater, der aktivt driver advokatvirksomhed i selskabet eller i dets moder- eller datterselskab. Består anpartsselskabets ledelse derimod både af en bestyrelse og en direktion, bør der – i lighed med det ovenfor anførte om advokataktieselskaber – alene stilles det nævnte krav til bestyrelsen.

 

For så vidt angår advokatholdingselskaber omfattet af retsplejelovens § 124, stk. 1, 3. pkt., har Advokatrådet over for Justitsministeriet anført, at det ikke er hensigtsmæssigt, at der gælder de samme regler for sammensætningen af bestyrelsen og direktionen, som der gælder for andre advokatselskaber. Det skyldes, at de gældende regler ifølge rådet gør det meget vanskeligt at sammensætte bestyrelsen og direktionen for et advokatholdingselskab, navnlig hvor advokatholdingselskabet ejes af 1-2 advokater. Rådet finder det i øvrigt ubetænkeligt, at et advokatholdingselskabs bestyrelse og direktion kan sammensættes af andre end advokater, såfremt ejerne af selskabet måtte ønske dette.

 

Justitsministeriet er enig i, at der ikke er behov for at opstille de samme krav til sammensætningen af ledelsesorganerne i holdingselskaber, som der foreslås fastsat for driftsselskaberne. De hensyn, som ligger til grund for kravene til sammensætningen af advokatdriftsselskabers ledelse – dvs. navnlig hensynet til at sikre, at advokatselskaber er uafhængige af interesser, der er advokatvirksomheden uvedkommende, og som kan stride mod klientens interesser – gør sig således ikke på samme måde gældende i forhold til advokatholdingselskaber. Justitsministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at advokatholdingselskaber alene må ejes af advokater, og at holdingselskabet alene må have til formål at eje aktier eller anparter i et andet advokatselskab, således at holdingselskabet ikke selv må drive advokatvirksomhed.

 

Det forslås derfor, at kravene til sammensætningen af de øvrige advokatselskabers bestyrelse eller direktion ikke skal gælde for advokatholdingselskaber.

 

3.2. Advokatselskabers navn

 

3.2.1. Efter retsplejelovens § 124, stk. 1, 4. pkt., er et advokatselskab pligtig og eneberettiget til i navnet at benytte ordene ”advo­kat­aktieselskab”, ”advokatanpartsselskab” eller ”advokatkommanditaktieselskab” eller deraf dannede forkortelser, jf. pkt. 2.2. ovenfor.

 

Herudover fastslås det i bekendtgørelse nr. 1427 af 11. december 2007 bl.a., at advokatkommanditaktieselskaber endvidere må benytte betegnelsen ”advokatpartnerselskab”. Advokatselskaber, der er stiftet som europæiske aktieselskaber (SE-selskaber), må endvidere benytte betegnelsen europæisk advokataktieselskab, SE-advokataktieselskab eller SE-advokatselskab.

 

3.2.2. Det findes hensigtsmæssigt, at retsplejelovens § 124, stk. 1, 4. pkt., ogsÃ¥ udtrykkeligt giver mulighed for at anvende disse betegnelser. Et advokatkommanditaktieselskab mÃ¥ sÃ¥ledes benytte betegnelsen ”advokatpartnerselskab”. Betegnelsen ”partnerselskab” er en almindeligt anvendt betegnelse for kommanditaktieselskaber, der bl.a. anvendes i aktieselskabslovens § 173, stk. 3, hvoraf fremgÃ¥r, at ”kommanditaktieselskaber er pligtige og eneberettigede til i deres navn at benytte ordet ”kommanditaktieselskab”, ”partnerselskab” eller forkortelsen ”P/S””. Endvidere fremgÃ¥r muligheden for at etablere et selskab som et SE-selskab af lov nr. 363 af 19. maj 2004 om det europæiske selskab (SE-loven) og er for sÃ¥ vidt angÃ¥r advokatselskaber – i overensstemmelse med de hidtil gældende administrative regler.

 

3.2.3. På denne baggrund – og med henblik på at tydeliggøre hjemmelen til, at et advokatselskab efter omstændighederne er berettiget til at anvende de nævnte yderligere betegnelser, foreslås den nugældende bestemmelse i § 124, stk. 1, 4. pkt., ændret så det fremgår udtrykkeligt af bestemmelsen, at de nævnte yderligere selskabsnavne må anvendes.

 

3.3. Tydelig lovhjemmel for offentliggørelse af domme om frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed

                            

3.3.1. Når en advokat i medfør af reglerne i straffelovens § 79 ved dom helt eller delvist er frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed, har Justitsministeriet efter hidtidig praksis i Statstidende offentliggjort oplysninger om den pågældendes navn, den dømmende myndighed, datoen for dommen og frakendelsens nærmere indhold, herunder frakendelsens varighed og eventuelle begrænsninger i frakendelsen (f.eks. om frakendelsen kun gælder virke som forsvarer i straffesager). Det samme er tilfældet i de sager, hvor der ved dom er sket rettighedsfrakendelse i medfør af retsplejelovens § 139, stk. 1 eller 2, fordi det på grund af den pågældende advokats sindssygdom skønnes uforsvarligt at vedkommende fortsat udøver advokatvirksomhed, eller fordi advokaten har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstår beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. eller derover. Der henvises vedrørende gældende ret til pkt. 2.3. ovenfor.

 

Denne offentliggørelse foretages navnlig af hensyn til beskyttelsen af forbrugerne, herunder den pågældende advokats klienter.

 

I retsplejelovens § 147 c, stk. 6, er der hjemmel til at offentliggøre afgørelser fra Advokatnævnet, herunder kendelser om frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed.

 

Retsplejelovens § 138 og § 139 om frakendelse ved dom af retten til at udøve advokatvirksomhed indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse om offentliggørelse af sådanne domme.

 

Der findes ikke i øvrigt en lovhjemmel i retsplejeloven til at offentliggøre sådanne oplysninger om frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed.

 

Det er således straffelovens regler om tavshedspligt, der fastlægger rammerne for, hvilke oplysninger der kan offentliggøres. Da oplysningerne angår private forhold, vil det efter straffelovens § 152 være afgørende, om videregivelse af oplysningerne kan anses for berettiget. Efter straffelovens § 152 e, omfatter § 152 bl.a. ikke tilfælde, hvor den pågældende handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv.

 

3.3.2. Justitsministeriet finder det på den anførte baggrund hensigtsmæssigt, at hjemmelen til den nævnte offentliggørelse af domme om frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed, tydeliggøres gennem indsættelse af en udtrykkelig bestemmelse i retsplejeloven herom. Det forudsættes at offentliggørelsen af sådanne domme i medfør af den foreslåede bestemmelse finder sted i samme omfang som hidtil, jf. herved pkt. 3.3.1.

 

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

 

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

 

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet og borgerne af betydning.

 

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.

 

	Positive konsekvenser/ Mindre udgifter	Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner	Ingen	Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Ingen af betydning	Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Ingen af betydning	Ingen af betydning
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen af betydning	Ingen
Forholdet til EU-retten	Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

 

5. Hørte myndigheder og organisationer

 

Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

 

Østre Landsret, Vestre Landsret, Samtlige byretter, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Beskikkede Advokater, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Forbrugerrådet, Forbrugerklagenævnet og Forbrugerombudsmanden.

 

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

 

I bilaget til lovforslaget er de foreslåede bestemmelser sammenholdt med de gældende regler.

 

Til § 1

 

Til nr. 1 (§ 124)

 

    I forbindelse med de foreslÃ¥ede materielle ændringer af retsplejelovens regler om bl.a. advokatselskabers ledelse og advokatselskabers navn, foreslÃ¥s den gældende bestemmelse i § 124, (stk. 1-10) – af lovtekniske grunde – opdelt i flere kortere, selvstændige paragraffer. Den i § 1, nr. 1 (§ 124) foreslÃ¥ede bestemmelse er sÃ¥ledes en enslydende videreførelse af den gældende retsplejelovs § 124, stk. 1, 1.-3. og 5. pkt.

 

Til nr. 2 (§§ 124 a-124 g)

 

    Som anført i bemærkningerne til nr. 1, foreslås den gældende bestemmelse i § 124, (stk. 1-10) – af lovtekniske grunde – opdelt i flere kortere selvstændige paragraffer (§§ 124-124 g).

 

Den foreslåede bestemmelse i § 124 a er således delvist en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 124, stk. 1, 4. pkt., hvorefter et advokatselskab er pligtig og eneberettiget til i navnet at benytte ordene ”advo­kat­aktieselskab”, ”advokatanpartsselskab” eller ”advokatkommanditaktieselskab” eller deraf dannede forkortelser. Det foreslås samtidig præciseret i bestemmelsen, at et advokatselskab herudover må anvende ordene ”advokatpartnerselskab” eller deraf dannede forkortelser. Endvidere foreslås det præciseret i bestemmelsen, at et advokatselskab, der er stiftet som et europæisk aktieselskab (SE-selskab), i navnet endvidere må benytte ordene ”europæisk advokataktieselskab”, ”SE-advokataktieselskab” eller ”SE-advokatselskab”.

 

Den foreslåede bestemmelse i § 124 b er en uændret videreførelse af den gældende bestemmelse i § 124, stk. 2.

 

Den foreslåede bestemmelse i § 124 c er en uændret videreførelse af de gældende bestemmelser i § 124, stk. 3 og 4.

 

Den foreslåede bestemmelse i § 124 d er en uændret videreførelse af de gældende bestemmelser i § 124, stk. 5 og 6.

 

Den foreslåede bestemmelse i § 124 e medfører en udvidelse af den personkreds, der i medfør af den gældende bestemmelse i § 124, stk. 7, kan være medlem af et advokatselskabs bestyrelse eller direktion.

 

Efter de gældende regler er det således – bortset fra medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – alene advokater, der aktivt driver advokatvirksomhed i selskabet eller i dets moderselskab eller dets datterselskab, der kan være medlemmer af advokatselskabets bestyrelse. Endvidere er det alene advokater, der aktivt driver advokatvirksomhed i advokatselskabet, der kan være medlemmer af selskabets direktion. Der henvises vedrørende gældende ret til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

 

Den foreslåede § 124 e, stk. 1 og 2, indebærer, at ansatte i et advokatselskab, der i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2 (i dag § 124, stk. 3, nr. 2), ejer aktier eller anparter i selskabet, frem over har mulighed for at blive medlemmer af det pågældende advokatselskabs bestyrelse eller direktion. 

 

Det foreslås samtidig i § 124 e, stk. 3, fastsat som betingelse for sammensætningen af bestyrelsen i et advokatselskab, at flertallet af bestyrelsesmedlemmerne til enhver tid udgøres af advokater, der aktivt driver advokatvirksomhed i selskabet eller i dets moderselskab eller dets datterselskab. Dette foreslås ligeledes at gælde for direktionen i et advokatanpartsselskab, såfremt anpartsselskabets ledelse kun består af en direktion. Der henvises herved nærmere til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.1.

 

Efter den foreslÃ¥ede § 124 e, stk. 4, fastsættes det som en yderligere betingelse for, at ansatte, der i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, kan deltage som medlemmer af advokatselskabets bestyrelse eller direktion, inden de optages i bestyrelsen eller direktionen har bestÃ¥et den i § 124 d, stk. 1 (den gældende § 124, stk. 5), nævnte prøve i de regler, der er af særlig betydning for advokaterhvervet. Bestemmelsen tager sigte pÃ¥ at sikre, at disse partnere, der er ansatte i et advokatselskab uden at være advokater, har det fornødne kendskab til reglerne pÃ¥ advokatomrÃ¥det, inden de begynder i ledelsen i et advokatdriftsselskab.

 

Det foreslås dog i § 124 e, stk. 5, at kravene i bestemmelsens stk. 1-4 til sammensætningen af et advokatselskabs bestyrelse eller direktion ikke skal gælde for advokatholdingselskaber omfattet af § 124, stk. 2, 2. pkt. (svarende til den gældende § 124, stk. 1, 3. pkt.), der er karakteriseret ved, at de kun ejes af advokater, og at de alene har som formål og aktivitet at eje aktier eller anparter i et andet advokatselskab.

 

Om de foreslåede ændringer af reglerne om deltagelse i et advokatselskabs ledelse, henvises der i øvrigt nærmere til pkt. 2.1. og 3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

 

Den foreslåede bestemmelse i § 124 f er en uændret videreførelse af den gældende bestemmelse i § 124, stk. 8, om justitsministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for udøvelse af advokatvirksomhed i selskabsform mv.

 

Den foreslåede bestemmelse i § 124 g er en videreførelse af den gældende straffebestemmelse i § 124, stk. 9 og 10.

 

Den foreslåede bestemmelse i § 124 g, stk. 1, fastsætter således – i overensstemmelse med de gældende regler – bødestraf for overtrædelse af § 124 om advokatselskabsformerne (jf. den gældende § 124, stk. 1, 1.-3. og 5. pkt.), advokatselskabers formål mv., § 124 a om advokatselskabers navn (jf. den gældende § 124, stk. 1, 4. pkt.), § 124 c om ejerforholdene i et advokatselskab (jf. den gældende § 124, stk. 3 og 4) samt § 124 e, stk. 1-4 om deltagelse i et advokatselskabs ledelse (jf. den gældende § 124, stk. 7). Det foreslås samtidig, at overtrædelse af de foreslåede ændrede regler om advokatselskabers navn og sammensætningen af advokatselskabers bestyrelse og direktion kan straffes med bøde.

 

Herudover fastsættes det i § 124 g, stk. 2, at der i forskrifter, der udstedes i medfør af § 124 d om udstedelse af administrative regler om partnerprøven (den gældende § 124, stk. 5) og § 124 f om udstedelse af administrative regler om advokatselskaber (den gældende § 124, stk. 8), kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne. Bestemmelsen svarer som nævnt til den gældende bestemmelse i § 124, stk. 10.

 

Til nr. 3 (§ 127 a, stk. 2, § 143, stk. 3, § 146, stk. 1, § 147 b, stk. 1, § 147 c, stk. 1, § 147 c, stk. 2, § 147 c, stk. 4 og stk. 6, § 147 d, stk. 1 og 3 samt § 147 e, stk. 1-3)

 

    Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at den gældende bestemmelse i § 124, stk. 3, nr. 2, af lovtekniske grunde foreslås flyttet til § 124 c, stk. 1, nr. 2.

 

Til nr. 4 (§ 139 a)

 

    Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der tilvejebringes en udtrykkelig hjemmel i retsplejeloven til Justitsministeriets offentliggørelse i Statstidende af oplysninger om, at en advokat ved dom i medfør af reglerne i § 138 og § 139, stk. 1 og 2 helt eller delvis er blevet frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed.

 

Det er ved forslaget forudsat, at der kan ske offentliggørelse navnlig af oplysninger om den pågældendes navn, den dømmende myndighed, datoen for dommen og frakendelsens nærmere indhold, herunder frakendelsens varighed og eventuelle begrænsninger i frakendelsen (f.eks. om frakendelsen kun gælder virke som forsvarer i straffesager).

 

Offentliggørelsen, der foretages navnlig af hensyn til beskyttelsen af forbrugerne, finder i dag sted i medfør af straffelovens almindelige regler om tavshedspligt. Den foreslåede hjemmelsbestemmelse svarer til, hvad der efter § 147 c, stk. 6, i dag gælder med hensyn til Advokatnævnets offentliggørelse af nævnets kendelser om f.eks. frakendelse af en advokats ret til at udøve advokatvirksomhed.

 

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. og 3.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

 

Til § 2

 

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2009.

 

Til § 3

 

Den foreslåede bestemmelse fastsætter lovens territoriale gyldighedsområde og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bilag 1

 

<DOCUMENT_START> Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

 

Gældende formulering

Lovforslaget

        § 124. Advokatvirksomhed mÃ¥ ud over i enkeltmandsvirksomhed eller i et fællesskab af advokater kun udøves af et advokatselskab, der drives i aktie-, anparts- eller kommanditaktieselskabsform (partnerselskabsform). Et advokatselskab mÃ¥ alene have til formÃ¥l at drive advokatvirksomhed. Et advokatselskab, der alene ejes af advokater, og hvis eneste formÃ¥l og aktivitet er at eje aktier eller anparter i et andet advokatselskab, kan dog eje aktier eller anparter i et advokatselskab. Et advokatselskab er pligtig og eneberettiget til i navnet at benytte ordene »advokataktieselskab«, »advokatanpartsselskab« eller »advokatkommanditaktieselskab« eller deraf dannede forkortelser. Uanset 1. og 2. pkt. mÃ¥ foreninger, interesseorganisationer og lignende som mandatar udføre retssager for deres medlemmer inden for foreningens interesseomrÃ¥de.     Stk. 2. En advokat, der udøver virksomhed i et advokatselskab, eller en anden ansat i selskabet, der i medfør af stk. 3, nr. 2, ejer aktier eller anparter heri, hæfter personligt sammen med selskabet for ethvert krav, der er opstÃ¥et som følge af vedkommendes bistand til en klient.     Stk. 3. Aktier eller anparter i et advokatselskab mÃ¥, jf. dog stk. 8, kun ejes af 1) advokater, der aktivt driver  advokatvirksomhed i selskabet, dets moderselskab eller dets datterselskab, 2) andre ansatte i selskabet eller 3) et andet advokatselskab.     Stk. 4. De personer, der er nævnt i stk. 3, nr. 2, mÃ¥ alene tilsammen eje under en tiendedel af aktierne eller anparterne i selskabet og mÃ¥ alene tilsammen have under en tiendedel af stemmerne i selskabet. Det er ikke tilladt i selskabets vedtægter eller ved aktionæroverenskomst at fastsætte bestemmelser, der begrænser aktieselskabslovens bestemmelser om indløsning af aktier.     Stk. 5. De personer, der er nævnt i stk. 3, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, skal bestÃ¥ en prøve i de regler, der er af særlig betydning for advokaterhvervet. Justitsministeren fastsætter nærmere regler herom. Advokatsamfundet forestÃ¥r afholdelsen af prøven.     Stk. 6. Klager over de personer, der er nævnt i stk. 3, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, kan indbringes for Advokatnævnet i overensstemmelse med reglerne i kapitel 15 a og 15 b.     Stk. 7. Bestyrelsesmedlemmer, bortset fra medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, i et advokatselskab skal aktivt drive advokatvirksomhed i selskabet eller i dets moderselskab eller dets datterselskab. Medlemmer af direktionen i et advokatselskab skal aktivt drive advokatvirksomhed i selskabet.     Stk. 8. Justitsministeren fastsætter nærmere regler for udøvelse af advokatvirksomhed i selskabsform, herunder regler om omdannelse af et advokatselskab til andet formÃ¥l og regler om afhændelse af aktier og anparter.     Stk. 9. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder stk. 1, 3, 4 og 7.     Stk. 10. I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 5 og 8, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.                                                                                                                                                                                                                                                                            Â Â Â  127 a. ---     Stk. 2. § 126, stk. 1, 2 og 4, samt § 127 gælder ogsÃ¥ for de ansatte i et advokatselskab, som ejer aktier eller anparter i advokatselskabet, jf. § 124, stk. 3, nr. 2.                             § 143. ---     Stk. 2.---     Stk. 3. AdvokatrÃ¥det kan træffe bestemmelse om, at en advokat eller en af de personer, der er nævnt i § 124, stk. 3, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, skal indkaldes til en samtale med kredsbestyrelsen i en af de advokatkredse, som grænser op til den kreds, hvor advokaten eller den ovennævnte person har sin virksomhed, hvis det mÃ¥ antages, at advokaten eller den ovennævnte person groft eller gentagne gange har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører. AdvokatrÃ¥det kan endvidere i sager, hvor en advokat eller en af de personer, der er nævnt i § 124, stk. 3, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, er under mistanke for at have begÃ¥et overtrædelser, der kan føre til frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed eller retten til at eje aktier eller anparter i et advokatselskab, bestemme, at der skal iværksættes et kollegialt tilsyn med advokaten eller den ovennævnte person.     Stk. 4.---     Stk. 5.---       § 146. Klager over vederlag, som en advokat, et advokatselskab eller en af de personer, der er nævnt i § 124, stk. 3, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, har forlangt for sit arbejde, kan af den, som har retlig interesse heri, indbringes for Advokatnævnet. Nævnet kan godkende vederlagets størrelse eller bestemme, at vederlaget skal nedsættes eller bortfalde.     Stk. 2.---     Stk. 3.---       § 147 b. Klager over, at en advokat, et advokatselskab eller en af de personer, der er nævnt i § 124, stk. 3, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, har tilsidesat pligter, der følger af denne lov eller af forskrifter fastsat i medfør af denne lov, kan indbringes for Advokatnævnet.     Stk. 2.---     Stk. 3.---     Stk. 4.---       § 147 c. Finder Advokatnævnet, at en advokat, et advokatselskab eller en af de personer, der er nævnt i § 124, stk. 3, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, har tilsidesat pligter, der følger af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør af loven, kan nævnet tildele advokaten, advokatselskabet eller personen, der i medfør af § 124, stk. 3, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, en irettesættelse eller pÃ¥lægge vedkommende eller selskabet en bøde pÃ¥ indtil 300.000 kr. Stk. 2. Advokatnævnet kan under anvendelse af tvangsbøder pÃ¥lægge en advokat, et advokatselskab eller en af de personer, der er nævnt i § 124, stk. 3, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, at opfylde en forpligtelse som nævnt i stk. 1. Nævnet kan endvidere, hvis det skønnes fornødent, fratage advokaten eller personen, der i medfør af § 124, stk. 3, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, en sag og lade en anden af klienten godkendt advokat eller person, der i medfør af § 124, stk. 3, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, færdiggøre den.     Stk. 3.---     Stk. 4. Har en af de personer, der er nævnt i § 124, stk. 3, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse af de regler, som regulerer advokaterhvervet, og de udviste forhold giver grund til at antage, at den pÃ¥gældende ikke for fremtiden vil overholde disse regler, kan Advokatnævnet frakende vedkommende retten til at udføre sager eller forretninger af nærmere angiven karakter eller retten til at eje aktier eller anparter i et advokatselskab. Frakendelse kan ske i et tidsrum fra 6 mÃ¥neder til 5 Ã¥r eller indtil videre.     Stk. 5.---     Stk. 6. Advokatnævnet sender meddelelse om en afgørelse til klageren, advokaten, advokatselskabet, personen, der i medfør af § 124, stk. 3, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, AdvokatrÃ¥det og Justitsministeriet. Nævnet kan offentliggøre afgørelsen.       § 147 d. Advokatnævnets afgørelse efter § 147 c, stk. 1 og 2, kan indbringes for retten af advokaten, advokatselskabet eller personen, der i medfør af § 124, stk. 3, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab. Retten kan stadfæste, ophæve eller ændre afgørelsen.     Stk. 2.---     Stk. 3. Afgørelsen indbringes ved, at advokaten, advokatselskabet eller personen, der i medfør af § 124, stk. 3, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, anlægger sag mod Advokatnævnet i den borgerlige retsplejes former. Sagen anlægges ved den ret, i hvis kreds advokaten eller advokatselskabet har kontor.       § 147 e. Advokaten eller personen, der i medfør af § 124, stk. 3, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, kan forlange en afgørelse efter § 147 c, stk. 3 eller stk. 4, indbragt for retten. Retten kan stadfæste, ophæve eller ændre afgørelsen.     Stk. 2. Anmodning om sagsanlæg skal fremsættes over for justitsministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pÃ¥gældende. Justitsministeren anlægger herefter sag i den borgerlige retsplejes former mod advokaten eller personen, der i medfør af § 124, stk. 3, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab.     Stk. 3. Anmodning om sagsanlæg har opsættende virkning, men retten kan, hvis Advokatnævnet har frakendt advokaten retten til at udøve advokatvirksomhed eller personen, der i medfør af § 124, stk. 3, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, retten til at eje aktier eller anparter i et advokatselskab, ved kendelse udelukke den pÃ¥gældende fra at udøve sÃ¥dan virksomhed, indtil sagen er endeligt afgjort. Det kan ved dommen bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

§ 1   I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. xx. af xx. xx 2008, som ændret senest ved lov nr. xx af xx. xx 2008, foretages følgende ændringer:   1. § 124 affattes sÃ¥ledes:     Ӥ 124. Advokatvirksomhed mÃ¥ ud over i enkeltmandsvirksomhed eller i et fællesskab af advokater kun udøves af et advokatselskab, der drives i aktie-, anparts- eller kommanditaktieselskabsform (partnerselskabsform).         Stk. 2. Et advokatselskab mÃ¥ alene have til formÃ¥l at drive advokatvirksomhed. Et advokatselskab, der alene ejes af advokater, og hvis eneste formÃ¥l og aktivitet er at eje aktier eller anparter i et andet advokatselskab, kan dog eje aktier eller anparter i et advokatselskab.     Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 mÃ¥ foreninger, interesseorganisationer og lignende som mandatar udføre retssager for deres medlemmer inden for foreningens interesseomrÃ¥de.”                                                                                                                                                         2. Efter § 124 indsættes:     Ӥ 124 a. Et advokatselskab er pligtig og eneberettiget til i navnet at benytte ordene ”advokataktieselskab”, ”advokatanpartsselskab”, ”advokatkommanditaktieselskab”, ”advokatpartnerselskab” eller deraf dannede forkortelser. Et advokatselskab, der er stiftet som et europæisk aktieselskab (SE-selskab), mÃ¥ i navnet endvidere benytte ordene ”europæisk advokataktieselskab”, ”SE-advokataktieselskab” eller ”SE-advokatselskab”.       § 124 b. En advokat, der udøver virksomhed i et advokatselskab, eller en anden ansat i selskabet, der i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter heri, hæfter personligt sammen med selskabet for ethvert krav, der er opstÃ¥et som følge af vedkommendes bistand til en klient.       § 124 c. Aktier eller anparter i et advokatselskab mÃ¥, jf. dog § 124 f, kun ejes af 1)      advokater, der aktivt driver advokatvirksomhed i selskabet, dets moderselskab eller dets datterselskab, 2)      andre ansatte i selskabet eller 3)      et andet advokatselskab.     Stk. 2. De personer, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, mÃ¥ alene tilsammen eje under en tiendedel af aktierne eller anparterne i selskabet og mÃ¥ alene tilsammen have under en tiendedel af stemmerne i selskabet. Det er ikke tilladt i selskabets vedtægter eller ved aktionæroverenskomst at fastsætte bestemmelser, der begrænser aktieselskabslovens bestemmelser om indløsning af aktier.       § 124 d. De personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, skal bestÃ¥ en prøve i de regler, der er af særlig betydning for advokaterhvervet. Justitsministeren fastsætter nærmere regler herom. Advokatsamfundet forestÃ¥r afholdelsen af prøven.     Stk. 2. Klager over de personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, kan indbringes for Advokatnævnet i overensstemmelse med reglerne i kapitel 15 a og 15 b.       § 124 e. Bestyrelsesmedlemmer i et advokatselskab, bortset fra medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer eller bestyrelsesmedlemmer, der i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i advokatselskabet, skal aktivt drive advokatvirksomhed i selskabet eller i dets moderselskab eller dets datterselskab.     Stk. 2. Medlemmer af direktionen i et advokatselskab, bortset fra medlemmer af direktionen, der i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i advokatselskabet, skal aktivt drive advokatvirksomhed i selskabet.       Stk. 3. Flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i et advokatselskab skal dog til enhver tid udgøres af advokater, der aktivt driver advokatvirksomhed i selskabet eller i dets moderselskab eller dets datterselskab. Det samme gælder for medlemmerne af direktionen i et advokatanpartsselskab, sÃ¥fremt anpartsselskabets ledelse kun bestÃ¥r af en direktion.    Stk. 4. Det er en betingelse for, at personer, der i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, kan deltage som medlemmer af advokatselskabets bestyrelse eller direktion, at de forinden har bestÃ¥et den i § 124 d, stk. 1, nævnte prøve i de regler, der er af særlig betydning for advokaterhvervet.     Stk. 5. De i stk. 1-3 fastsatte krav til sammensætningen af et advokatselskabs bestyrelse eller direktion gælder ikke for de advokatselskaber, der i medfør § 124, stk. 2, 2. pkt., alene ejes af advokater, og hvis eneste formÃ¥l og aktivitet er at eje aktier eller anparter i et andet advokatselskab.         § 124 f. Justitsministeren fastsætter nærmere regler for udøvelse af advokatvirksomhed i selskabsform, herunder regler om omdannelse af et advokatselskab til andet formÃ¥l og regler om afhændelse af aktier og anparter.         § 124 g. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 124, § 124 a, § 124 c og § 124 e, stk. 1-4.     Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 124 d og § 124 f, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.”     3. I § 127 a, stk. 2, § 143, stk. 3, 1. og 2. pkt., § 146, stk. 1, § 147 b, stk. 1, to steder i § 147 c, stk. 1, én gang i § 147 c, stk. 2, 1. pkt., to steder i 2. pkt., én gang i § 147 c, stk. 4 og stk. 6, § 147 d, stk. 1 og 3, og § 147 e, stk. 1, 2 og 3, erstattes Ӥ 124, stk. 3, nr. 2” med: Ӥ 124 c, stk. 1, nr. 2”.   4. Efter § 139 indsættes:     Ӥ 139 a. Justitsministeriet kan offentliggøre oplysninger om de i § 138 og § 139, stk. 1 og 2, nævnte domme og kendelser, hvorved der er sket frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed.”     3. I § 127 a, stk. 2, § 143, stk. 3, 1. og 2. pkt., § 146, stk. 1, § 147 b, stk. 1, to steder i § 147 c, stk. 1, én gang i § 147 c, stk. 2, 1. pkt., to steder i 2. pkt., én gang i § 147 c, stk. 4 og stk. 6, § 147 d, stk. 1 og 3, og § 147 e, stk. 1, 2 og 3, erstattes Ӥ 124, stk. 3, nr. 2” med: Ӥ 124 c, stk. 1, nr. 2”.                                                 3. I § 127 a, stk. 2, § 143, stk. 3, 1. og 2. pkt., § 146, stk. 1, § 147 b, stk. 1, to steder i § 147 c, stk. 1, én gang i § 147 c, stk. 2, 1. pkt., to steder i 2. pkt., én gang i § 147 c, stk. 4 og stk. 6, § 147 d, stk. 1 og 3, og § 147 e, stk. 1, 2 og 3, erstattes Ӥ 124, stk. 3, nr. 2” med: Ӥ 124 c, stk. 1, nr. 2”.             3. I § 127 a, stk. 2, § 143, stk. 3, 1. og 2. pkt., § 146, stk. 1, § 147 b, stk. 1, to steder i § 147 c, stk. 1, én gang i § 147 c, stk. 2, 1. pkt., to steder i 2. pkt., én gang i § 147 c, stk. 4 og stk. 6, § 147 d, stk. 1 og 3, og § 147 e, stk. 1, 2 og 3, erstattes Ӥ 124, stk. 3, nr. 2” med: Ӥ 124 c, stk. 1, nr. 2”.         3. I § 127 a, stk. 2, § 143, stk. 3, 1. og 2. pkt., § 146, stk. 1, § 147 b, stk. 1, to steder i § 147 c, stk. 1, én gang i § 147 c, stk. 2, 1. pkt., to steder i 2. pkt., én gang i § 147 c, stk. 4 og stk. 6, § 147 d, stk. 1 og 3, og § 147 e, stk. 1, 2 og 3, erstattes Ӥ 124, stk. 3, nr. 2” med: Ӥ 124 c, stk. 1, nr. 2”.                                                                                                                       3. I § 127 a, stk. 2, § 143, stk. 3, 1. og 2. pkt., § 146, stk. 1, § 147 b, stk. 1, to steder i § 147 c, stk. 1, én gang i § 147 c, stk. 2, 1. pkt., to steder i 2. pkt., én gang i § 147 c, stk. 4 og stk. 6, § 147 d, stk. 1 og 3, og § 147 e, stk. 1, 2 og 3, erstattes Ӥ 124, stk. 3, nr. 2” med: Ӥ 124 c, stk. 1, nr. 2”.                         3. I § 127 a, stk. 2, § 143, stk. 3, 1. og 2. pkt., § 146, stk. 1, § 147 b, stk. 1, to steder i § 147 c, stk. 1, én gang i § 147 c, stk. 2, 1. pkt., to steder i 2. pkt., én gang i § 147 c, stk. 4 og stk. 6, § 147 d, stk. 1 og 3, og § 147 e, stk. 1, 2 og 3, erstattes Ӥ 124, stk. 3, nr. 2” med: Ӥ 124 c, stk. 1, nr. 2”.                                                           § 2   Loven træder i kraft den 1. april 2009.   § 3   Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

 

 

<DOCUMENT_START>