Fra: Heine Bentsen [mailto:[email protected]]
Sendt: 5. september 2008 19:28
Til: '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; 'Anker
Laden-Andersen'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'
Emne: Forsikringsselskabernes misbrug af Retslægerådet til at unddrage
sig erstatningspligt
Att. Formand for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg MF Knud Kristensen (K)
RETSLÆGERÅDET GENERELT:
I vedhæftede omtale i Politiken af 27. august 2008 afviser Trygs kommunikationschef Troels Rasmussen, at selskaberne unødigt trækker sagerne ud, ligesom han er citeret for at fremhæve, at skadelidte i Retslægerådet får "en helt uafhængig instans syn på sagerne. Det er også en retsgaranti". Manden er sendt i byen for at udtale sig som citeret, for intet forsikringsselskab i landet misbruger nemlig Retslægerådet til at unddrage sig erstatningspligt mere end Tryg - og især i de sager hvor der er tale om større erstatningsbeløb. Prøv engang at provokere Tryg til at fremlægge tal for, hvor mange erstatningstvister selskabet har kørende, og hvor mange millioner selskabet anvender til advokatbistand for at holde sagerne "i kog". Det er tilsyneladende bedre overensstemmende med Trygs forretningsmoral at udbetale millioner af kroner hvert år til advokatbistand end at give de skadelidte deres retmæssige erstatninger.
Retslægerådet er reelt et lægevidenskabeligt diskussionsforum, hvorfra spørgsmål kun besvares ud fra en strikt lægevidenskabelig synsvinkel, således at rådet kun i sager med meget klare beviser uden forbehold udtaler sig om årsagssammenhæng mellem en ulykke/arbejdsskade og de deraf påførte gener/skader. Desværre har en række svage dommere i de underordnede domstole, dvs. byretterne og landsretterne, i vidt omfang fulgt disse udtalelser ved at erklære, at der ikke er ført bevis nok for årsagssammenhængen med det resultat, at de skadelidte bliver snydt for erstatning som følge af Retslægerådets svage udtalelser.
Af åbenlyse årsager mener forsikringsselskaberne pludselig, at alle sager skal forelægges Retslægerådet, og så er vi tilbage ved indholdet i artiklen i Politiken og din helt igennem berettigede reaktion.
Jeg henviser til vedhæftede notat fra Advokaterne Store Torv 16, Århus, der er et af landets mest specialiserede advokatfirmaer inden for forsikrings- og erstatningsret.
Højesteret har i to domme af henholdsvis 18. februar 2005 (Sag 53/2003) og 31. august 2005 (Sag 549/2003), jfr. V.L.D. af 30. august 2005 afgjort, at spørgsmålet om årsagssammenhæng skal afgøres efter de juridiske spilleregler og ikke efter de generelle forbehold begrundet i Retslægerådets lægevidenskabelige udgangspunkt. De nye vink med en vognstang fra Højesteret betyder, at der skal kunne peges på konkrete omstændigheder, der også kunne have forårsaget den skadelidtes gener, før der skal ske fradrag i erstatningen (en anden ulykke, sygdom e.l.).
MINE EGNE ERFARINGER:
Jeg har selv været igennem "møllen" og må konstatere, at der overhovedet ikke findes retssikkerhed for en skadelidt i samspillet mellem netop Tryg, Arbejdsskadestyrelsen, Retslægerådet og Vestre Landsret.
Jeg kom til skade den 19. juni 1996. Den 20. juni 2007 afgjorde inkompetente dommere i Vestre Landsret sagen ved at erklære, at jeg ikke havde løftet min bevisbyrde for årsagssammenhæng, hvorfor Tryg blev frikendt for at yde mig ménerstatning. Helt uforståeligt fordi Danica Pension i marts måned 2001 havde ydet mig fuld ménerstatning for eksakt samme ulykke svarende til en méngrad på 50 %. Tryg har åbenbart bedre forbindelser til myndigheder og domstolene, end Danica Pension har. Om Danica Pension der ejes af Danske Bank-koncernen kan altså konkluderes, at koncernen professionelt i modsætning til mafiaselskabet Tryg til fulde lever op til sin hæderlige forretningsmoral.
Såvel Tryg som Danica Pension havde afgivet et skriftligt dækningstilsagn til mig om yde ménerstatning. Advokatfirmaet Lett & Co., København, havde vurderet det juridiske indhold af dækningstilsagnet og fandt det helt og holdent bindende, hvorfor Danica Pension tilkendegav at ville overholde dækningstilsagnet - og som sagt har gjort det. Advokatfirmaets konklusion var iøvrigt helt overensstemmende med en fast principiel praksis om afgivne dækningstilsagn i Ankenævnet for Forsikring.
Tryg derimod klappede pengekassen i og løb således fra sit dækningstilsagn. Sagen kom i Ankenævnet for Forsikring og helt overraskende fik nævnets største aktionær Tryg medhold og blev frikendt. Hvordan det kunne lade sig gøre, kan jeg ikke spørge nævnets daværende formand Jørgen Nørgård om, da han desværre er afgået ved døden, men jeg vil i nærmeste fremtid afæske nævnets nuværende formand højesteretsdommer Poul Sørensen om en skriftlig forklaring, eventuelt via medierne. Som et kuriosum kan nævnes, at Trygs sagsbehandler på min sag cand. jur. Pierre Eskildsen, headhuntet af Tryg fra Arbejdsskadestyrelsen, er udpeget af brancheorganisationen Forsikring & Pension som repræsentant i Ankenævnet for Forsikring! Iøvrigt er det smart af forsikringsbranchen at have en højesteretsdommer som formand for Ankenævnet for Forsikring, fordi så skal små svage byretsdommere og landsdommere nemlig blive bange, når nævnet har udtalt sig og f.eks. hjulpet et forsikringsselskab ud af en klemme.
Min sag har været forelagt for Arbejdsskadestyrelsen ialt 6 gange. I udtalelse af 19.02.1998 blev méngraden fastsat til 0 %, i udtalelse af 02.02.2001 til 50 % (har Danica Pension som nævnt anerkendt), i udtalelse af 05.08.2002 til 30 %, i udtalese af 28.08.2003 til 30 %, i udtalelse af 30.06.2004 til 0 eller 15 %, og endelig i udtalelse af 14.05.2007 til 0 %. Ud over at forløbet minder en hel del om Hjallerup Marked skal det fremhæves, at styrelsens daværende koordinerende overlæge Bent Mathiesen (har af mig ukendte årsager måttet forlade styrelsen med udgangen af 2007!) har vurderet i alle sagerne bortset fra udtalelsen af 02.02.2001. Jeg vidste, at sagsbehandler Eskildsen og Bent Mathiesen havde været kolleger i Arbejdsskadestyrelsen, men at Bent Mathiesen tillige havde været involveret i min skadesag som ansat speciallægekonsulent i Tryg indtil foråret 1998 kom som et chok for mig. Tryg havde indtil oktober 2003 hemmeligholdt for Vestre Landsret og mig, at Bent Mathiesen var inhabil, ligesom styrelsen skriftligt havde afvist, at manden havde været involveret i min skadesag. Efter dygtige § 20-spørgsmål i Folketinget fra MF Bjarne Laustsen til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen kom sandheden først frem i svar fra ministeren af 16/10 03 på spm. nr. S 130 af 7/10 03, nemlig at styrelsens koordinerende overlæge var inhabil i min sag, da han havde været involveret kraftigt i min skadesag som speciallægekonsulent i Tryg. Det bemærkes, at Arbejdsskadestyrelsens direktør Anne Lind Madsen den 27.10.2003 havde erklæret skriftligt, at Bent Mathiesen havde behandlet min sag i styrelsen uden anmærkninger! Den 11.11.2003 meddelte styrelsen mig på skrift, at Bent Mathiesen var inhabil og forslog så af egen drift (?), at sagen blev forelagt for Retslægerådet, men rådet udtaler sig kun om årsagssammenmhæng og ikke om størrelsen af méngrad. Det mest mystiske i sagen er, at på trods af at beskæftigelsesministeren og Arbejdsskadestyrelsen havde erklæret styrelsens koordinerende overlæge Bent Mathiesen inhabil, ophævede dommer Hanne Kildal fra Vestre Landsret overlægens inhabilitet. Bent Mathiesen kunne herefter ufortrødent fortsætte med at afgive udtalelser i sagen efter oktober 2003 og endte som nævnt med at komme frem til en méngrad på 0 % i udtalelse af 14.05.2007. Det er min opfattelse, at såvel Bent Mathiesen som beskæftigelsesministeren var sure på min person, og resultatet kender vi.
Det skal bemærkes, at jeg med virkning fra 1. juli 1999 havde fået tilkendt mellemste førtidspension alene som følge af skaderne efter ulykken den 19. juni 1996.
Trygs advokat havde i et processkrift til Vestre Landsret anført følgende: "Det er ubestridt, at Heine Bentsen var udsat for et dækningsberettiget ulykkestilfælde den 19. juni 1996".
Det kan oplyses, at de implicerede dommere i Vestre Landsret (Olav D. Larsen, Ole Græsbøll Olesen, Martin Møller-Heuer, Hanne Kildal, Christian Bache, Kirsten Thorup og Grith Rosleff) beviseligt har begået flere alvorlige fejl ved behandlingen og bedømmelsen af sagen undervejs i forløbet. Var deres præstationer blevet forelagt til juridisk embedseksamen, ville de være dumpet.
Selvfølgelig skulle sagen nu forelægges for Retslægerådet. I en svag udtalelse af 08.01.2007, jfr. ovenfor, udtalte Retslægerådet bl.a., at "Der foreligger ingen akter fra tiden umiddelbart efter trafikulykken, der indeholder beskrivelse af objektive fund. Det kan derfor ikke med nogen sikkerhed vuderes, hvorvidt der er objektive holdepunkter for en sammenhæng mellem de senere beskrevne gener og lykken, subsidiært andre forhold". Dette til trods for at en række klinisk undersøgende speciallæger havde konstateret klar årsagssammenhæng, ligesom der var flere objektive fund, herunder bl.a. en røntgenoptagelse der ifølge sygehuset klart udviste en afrivning i halshvirvelsøjlen, ganske vist først optaget nogle måneder efter ulykken, og en lægeligt dokumenteret ødelagt balancenerve. Det var som om, Retslægerådet ikke på nogen måde ønskede at vurdere årsagssammenhængen til gunst for mig. F.eks. udtaler rådet, at afrivningen i halshvirvelsøjlen ikke skyldes sygdom, og så kan den da kun skyldes den eneste ulykke, jeg nogensinde har været udsat for, og som Tryg udtrykkeligt jhavde anerkendt som dækningsberettiget. Retslægerådets vurdering af f.eks. afrivningen i halshvirvelsøjlen bygger helt klart på amatøragtig køkkenbordsmedicin. Eksempel: En person kommer til læge nogle måneder efter en ulykke og klager over smerter i det ene ben. Benet bliver røntgenfotograferet, og det viser sig, at det har været brækket, deraf smerterne. Efter Retslægerådets køkkenbordsmedicin kan der ikke være tale et brækket ben, da personen ikke umiddelbart efter ulykken fik taget et røntgenbillede af benet. Ja det er helt amatøragtigt den måde, Retslægerådets 3 lægekonsulenter ( røntgenoverlæge Sven Dorph, overlæge i reumatologi Troels Mørk Hansen og psykiater Morten Birket-Smith) i sagen har besvaret spørgsmålene på - alle mine klinisk afdækkede skader/gener godkendes godtnok.
Fra Vestre Landsret og retsformand Christian Bache lå det i to retsbogsudskrifter af 22. februar og 14. marts 2007 100 % fast, at jeg intet havde fejlet før ulykken, og der efter ulykken ikke kunne være tale om andre årsager til generne end ulykken. Sagen var egentlig helt klar, jfr. Højesterets nye retspraksis ovenfor, men alligevel nåede Vestre Landsret frem til, at der ikke var tale om årsagssammenhæng! Jeg havde forsøgt at få indkaldt Bent Mathiesen til at afgive vidneforklaring for landsretten, men helt usædvanligt og chokerende havde styrelsen anmodet Kammeradvokaten om at nedlægge forbud imod dette. Manden var åbenbart bange for at stå frem i landsretten og stå til regnskab. Som nævnt har han efter sine store bedrifter i styrelsen måttet fratræde Arbejdsskadestyrelsen med udgangen af 2007.
Jeg har ikke kunnet forstå Retslægerådets uhyre svage udtalelse af 08.01.2007 og har egentlig haft den opfattelse, at der må have været tale om hemmelige kontakter bag min ryg. Efterfølgende har jeg så konstateret, at overlæge Troels Mørk Hansen var inhabil, da han er bror til en i sagen i Arbejdsskadestyrelsen vurderende overlæge Mogens Mørk Hansen (har fået aktindsigt i de lægelige udtaleleser i styrelsen og kan se, at Mogens Mørk Hansen har vurderet min sag uhyre negativt og i direkte strid med instrukserne!), ligesom overlæge Troels Mørk Hansen har sæde i Gigtforeningens repræsentantskab under ledelse af formand Mikael Olufsen, der også er formand for bestyrelsen i Tryg - og har været direkte orienteret om min sag i flere år!
Senest har jeg forsøgt at opnå en tredjeinstansbevilling til at få sagen forelagt for landets efterhånden eneste kompetente juridiske dommere i Højesteret, men forventeligt med afslag på trods af at sagen er principiel og fyldt med rettergangsfejl fra Vestre Landsrets side. Forventeligt fordi jeg efterfølgende har konstateret, at retsformand Christian Bache, Vestre Landsret, har sæde i Domstolsstyrelsen, hvorunder Procesbevillingsnævnet hører. Christian Bache har i forløbet ikke kunnet lide mig, da jeg har afsløret uhyrligheder i Arbejdsskadestyrelsen og Vestre Landsret, afsløret over for økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen at hele forsikringsbranchen med Tryg i spidsen har aftalt ménerstatningens størrelse "i porten" i tilfælde, hvor skadelidte er forsikret i flere forsikringsselskaber, og at Tryg i min sag har begået flere grove lovovertrædelser, f.eks. af lov om forsikringsvirksomhed, lov om private registre, konkurrenceloven, lov om finansiel virksomhed, persondataloven mv.
Min sag i Vestre Landsret er ikke blevet afgjort på grundlag af sagens akter, men på grundlag af subjektive følelser og hemmelige kontakter mellem domstolen, ministre, styrelser og Retslægerådet.
Kommunikationschef Troels Rasmussen kan lige prøve en gang mere og tale om "retsgaranti", for det findes ihvertfald ikke i de sager, hvor Tryg er involveret, men nok hvor Danske Bank-koncernen er involveret.
Kære Knud Kristensen - nu ved jeg, hvad advokaterne mener med begrebet "procesrisiko", nemlig imkompetente dommere, inhabile læger i Arbejdsskadestyrelsen og Retslægerådet og en forsikringskoncern ved navn TrygVesta Forsikring der snart sagt bestemmer over de lige nævnte instanser. Jeg har gerne villet have efterforsket af politiet/Bagmandspolitiet, hvilke virkemidler Tryg anvender i sin lobbyisme over for de nævnte instanser, men selvfølgelig forgæves.
Kære Knud Kristensen - klø på med at få strammet lovgivningen, således at det grove misbrug af Retslægerådet og dermed assurancesvigen over for stakkels skadelidte ophører. Et rigtigt godt værktøj i denne retning kunne være at at indføre en omvendt bevisbyrde i personskadesager ligesom for motorkøretøjer, således at et forsikringsselskabet kun kan gå fri for erstatning hvis det kan bevise, at skaderne/generne ikke skyldes ulykken/arbejdsskaden.
SÃ¥ skal du bare se....
I drømmer ikke om I gode Folketingsmedlemmer, hvad der foregår i en forsikringskoncern som Tryg af svinestreger dag ud og dag ind!!!!
Alt hvad jeg her har skrevet kan bevises punkt for punkt og bilag for bilag - fortsat god dag.
Venlig hilsen
Cand. jur.
Heine Bentsen
Dunhammervej 6
9800 Hjørring
É 98 90 31 81 (privat)
Ã…Â Â Â 40 27 54 61 (mobil)
bentsen@has.dk (E-post)
KOPI TIL:
Statsminister Anders Fogh Rasmussen
Justitsminister Lene Espersen
Økonomi- og ershversminister Bendt Bendtsen
Velfærdsminister Karen Jespersen
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen
Direktør Adam Wolf, Domstolsstyrelsen
Præsident Bjarne Christensen, Vestre Landsret
Sekretariatschef Hanne Kjærulff, Procesbevillingsnævnet
Højesteretsdommer Poul Sørensen, Højesteret
Sekretariatsleder Harry Mosekjær Larsen, Retslægerådet
Direktør Anne Lind Madsen, Arbejdsskadestyrelsen
Direktør Per Bremer Rasmussen, Forsikring & Pension
Direktør Peter Straarup, Danske Bank
Fru Stine Bosse, TrygVesta Forsikring
Formand, højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen
Formand, højesteretspræsident Torben Melchior, Bibeskæftigelsesnævnet
Formand Mikael Olufsen, Gigtforeningen
Direktionen, Herlev Sygehus
Hospitalsdirektør Torben Ø. Pedersen, Helsingør Sygehus
Hospitalsdirektør Søren Rohde, Bisbebjerg Hospital
Direktør Jens Fisker, Sundhedsstyrelsen
Centerchef Anne Lindhardt, Psykiatrisk Center Bisbebjerg
Sekretariatschef Charlotte Vangsgaard, Dansk Psykiatrisk Selskab
Direktør Bente Hyldahl Fogh, Lægeforeningen
Advokat Torben Bondrop, Plesner Advokatfirma
Advokat Anker Laden-Andersen, Advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain
MF Per Clausen (EL), Folketinget
Redaktør Jacob Fuglsang, Politiken
MF Bjarne Laustsen (S), Folketinget