PRESSEMEDDELELSE                                       29. august 2008

 

Åbent samråd om højresvingsulykker og åbent samråd om kvindehandel

 

Retsudvalget har kaldt justitsminister Lene Espersen i samråd om henholdsvis højresvingsulykker og kvindehandel. Samrådene er åbne for alle og finder sted torsdag den 4. september 2008 i S-092 på Christiansborg. Samrådene begynder kl. 13.00.

 

Samråd om højresvingsulykker

Udvalget har bedt ministeren redegøre for, hvad hun kan oplyse om den nationale og lokale indsats imod højresvingsulykker.

 

Samråd om kvindehandel

Udvalget har bedt om ministerens

a) vurdering af politiets hidtidige indsats på området,

b) redegørelse om den foreløbige effekt af indberetningspligten og udarbejdelsen af konkrete efterforskningsoplæg rettet mod prostitutionens bagmænd samt iværksættelsen af konkrete efterforskninger mod disse,

c) kommentar til, at Københavns Politi åbent erkender, at politiet har mere end svært ved at komme den ulovlige kvindehandel til livs, jf. artikel i BT den 19. maj 2008,

d) redegørelse for, hvordan ministeren vil sikre, at indsatsen fremover får en højere prioritet i politiets arbejde, jf. Ritzau den 20. maj 2008.

 

Samrådsspørgsmålene kan læses i deres helhed på www.folketinget.dk under Retsudvalget, REU, alm. del, samrådsspørgsmål AJ og AE-AH.

 

SamrÃ¥dene er Ã¥bne for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser gÃ¥r efter ”først til mølle princippet”. Hvis man ønsker at overvære de Ã¥bne samrÃ¥d, kontaktes udvalgets sekretariat pÃ¥ tlf. 33 37 36 24 eller via mail ([email protected]) senest onsdag den 3. september 2008 kl. 12.00. For gæster, der kommer udefra, mÃ¥ der beregnes ekstra tid pÃ¥ grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.

 

Det er tilladt at optage lyd, hvis det kan ske uden at anbringe mikrofoner på bordene og uden at forstyrre samrådenes afvikling i øvrigt.

 

En cd med lydoptagelse af de åbne samråd vil senere kunne fås i Folketingets Oplysning, tlf. 33 37 33 38.

 

Yderligere oplysninger:

Udvalgsformand Peter Skaarup, tlf. 33 37 51 13

Udvalgssekretær Michala Wørmer, tlf. 33 37 31 08