Orientering om overenskomst af 26. januar 2006 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ændring af Den Nordiske Ægteskabskonvention.<DOCUMENT_START>

 

Den Nordiske Ægteskabskonvention fra 1931 regulerer væsentlige dele af samarbejdet mellem de nordiske lande på det familieretlige område. Konventionen indeholder bl.a. regler om behandlingen af grænseoverskridende spørgsmål om formueforhold mellem ægtefæller. Dette omfatter bl.a. regler om, hvilket nordisk lands lov der regulerer formueforholdet mellem ægtefæller, som er og ved ægteskabets indgåelse var statsborgere i en kontraherende stat. Konventionen indeholder endvidere regler om anerkendelse af ægtepagter, som ægtefæller fra en kontraherende stat har indgået i et andet nordisk land.

 

De nordiske regeringer har ved en overenskomst, der blev undertegnet i Stockholm den 26. januar 2006, aftalt at ændre konventionens regler om formueforholdet mellem ægtefæller.

 

De vigtigste ændringer som følge af overenskomsten om ændring af Den Nordiske Ægteskabskonvention er følgende:

 

• Formueforholdet mellem ægtefæller, der begge er nordiske statsborgere, skal fortsat bedømmes efter det lands lovgivning, hvor ægtefællerne bosatte sig ved ægteskabets indgÃ¥else. Bosætter ægtefællerne sig senere i et andet nordisk land, skal de efter overenskomsten bo i landet i mindst to Ã¥r, for at formueforholdet skal afgøres efter dette lands lov. Har ægtefællerne tidligere under ægteskabet været bosat i dette land, eller er de begge statsborgere i det pÃ¥gældende land, finder landets lov dog straks efter flytningen anvendelse pÃ¥ formueforholdet.
• Ægtefæller kan indgÃ¥ aftaler om, hvilket nordisk lands lov der skal gælde for deres formueforhold, forudsat at de har en vis tilknytning til det pÃ¥gældende land (bopæl eller statsborgerskab).
• Bestemmelsen om ægtefællers formueforhold finder ikke anvendelse, hvis de flytter uden for Norden.

 

Overenskomsten af 26. januar 2006 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ændring af Den Nordiske Ægteskabs Konvention og et notat om overenskomsten vedlægges til udvalgets orientering.

 

Efter retsvirkningslovens § 53 a, stk. 2, kan justitsministeren fastsætte regler om forholdet mellem dansk og andre nordiske landes regler om ægteskabets retsvirkninger. Justitsministeren kan således tiltræde overenskomsten og sætte den i kraft for Danmark.

 

Overenskomsten træder efter dens artikel IV i kraft den første dag i den måned, der begynder to måneder efter, at alle de nordiske lande har tiltrådt overenskomsten.

 

De nordiske lande har aftalt, at overenskomsten bør træde i kraft senest den 1. november 2008. Danmark vil - som det sidste nordiske land - ratificere (tiltræde) overenskomsten inden udgangen af august 2008.

 

Regeringen agter på denne baggrund at ratificere overenskomsten i slutningen af august 2008.

 

 

Lene Espersen

/

 Torben Jensen