Orienteringsnotat om de større, væsentlige EU-sager på Justitsministeriets område, der må forventes at komme op under det franske formandskab (2. halvår 2008)

 

Det må på den ene side forventes, at det franske formandskab på det politimæssige og strafferetlige område ligesom de tidligere formandskaber vil fortsætte udmøntningen af Haag-programmet, som fastlægger de overordnede målsætninger for samarbejdet om retlige og indre anliggender indtil 2010.

 

På den anden side har planlægningen af programmet for det franske formandskab givetvis været baseret på, at Lissabon-traktaten ville træde i kraft på det planlagte tidspunkt, og dermed på, at overgangen til den nye beslutningsprocedure på det politimæssige og strafferetlige område i praksis ville gøre det meget vanskeligt at nå at gennemføre nye retsakter under fransk formandskab. Den usikkerhed omkring Lissabon-traktatens ikrafttræden, der er skabt med resultatet af den irske folkeafstemning, er endvidere opstået, så kort tid før Frankrig overtog formandskabet for EU, at det formentlig ikke har været muligt at ændre programmet i en mere ambitiøs retning for så vidt angår nye retsakter.

 

Generelt set må det franske formandskab derfor på det politimæssige og strafferetlige område forventes først og fremmest at fokusere på initiativer, der på det nuværende retsgrundlag styrker det praktiske og operationelle samarbejde mellem medlemslandene, samt på at fortsætte og eventuelt afslutte forhandlingerne om allerede fremsatte retsakter.

 

I forhold til det generelle plan blev der vedtaget rådskonklusioner på rådsmødet den 24.-25. juli 2008 om to rapporter fra de såkaldte fremtidsgrupper (Future Groups). Med henblik på at forberede det arbejdsprogram, som fra 2010 skal afløse Haag-programmet, har der været nedsat to rådgivende grupper – såkaldte fremtidsgrupper (Future Groups) – vedrørende udviklingen af henholdsvis de retlige og de indre anliggender. De to grupper bestod af næstformanden for Kommissionen (kommissæren for retlige anliggender, frihed og sikkerhed) og enkelte ministre, herunder ministrene for de 6 medlemslande, som vil indgå i de to gruppeformandskaber, som løber fra første halvdel af 2007 og til anden halvdel af 2009. Resultatet af arbejdet i de to grupper er nu præsenteret i to rapporter. Rådskonklusionerne omtaler navnlig rapporternes betydning som inspiration for Kommissionen ved udarbejdelsen af den meddelelse, der skal udgøre det formelle grundlag for forhandlingerne i Rådet om det arbejdsprogram, som fra 2010 skal afløse Haag-programmet.

 

Der afholdes formelle rådsmøder i Rådet for retlige og indre anliggender den 25.-26. september (Bruxelles), den 24. oktober (Luxembourg) og den 27.-28. november (Bruxelles). Herudover blev der afholdt et formelt rådsmøde i Rådet for retlige og indre anliggender den 24.-25. juli (Bruxelles) samt et uformelt justits- og indenrigsministermøde i Cannes, Frankrig den 7.-8. juli 2008.

 

Politisamarbejde

 

Programmet for politisamarbejdet er sammensat af en række initiativer, som skal styrke det praktiske og operationelle samarbejde mellem medlemslandenes myndigheder. Initiativerne er lanceret under overskriften ”konvergens” og fokuserer på at bringe medlemslandene tættere sammen ved hjælp af operationelt samarbejde i form af fælles træningsprogrammer, udveksling af oplysninger og erfaringer om arbejdsmetoder, samling og deling af udstyr og personel.

 

Blandt initiativerne kan fremhæves, at formandskabet har til hensigt at fremlægge rådskonklusioner vedrørende visse sager om fælles løsning af grænseoverskridende opgaver. Det drejer sig bl.a. om et forslag om at etablere fælles politisamarbejde i turistområder og under store internationale begivenheder.

 

En af formandskabets større prioriteter vil endvidere være at styrke indsatsen for bekæmpelse af overgreb mod børn. Som et væsentligt initiativ lægger det franske formandskab i den forbindelse op til, at medlemsstaterne etablerer nationale alarmsystemer for efterlysninger af forsvundne børn, der samtidigt skaber mulighed for at foretage alarmeringer i andre medlemsstater.

 

Under fransk formandskab vil der desuden igen komme fokus på bekæmpelsen af cyberkriminalitet. I forlængelse af Kommissionens meddelelse fra foråret 2007 og rådskonklusionerne fra efteråret 2007 om dette emne vil formandskabet bl.a. foreslå etablering af en fælleseuropæisk platform for identifikation og videregivelse af information om ulovligt indhold på Internettet, herunder navnlig indhold af børnepornografisk karakter. Der forventes fremlagt rådskonklusioner herom med henblik på vedtagelse på rådsmødet i november.

 

Ud over disse initiativer vil der fra fransk side blive lagt kræfter i at få implementeret allerede vedtagne retsakter på området, herunder det såkaldte svenske initiativ om udveksling af oplysninger mellem retshåndhævende myndigheder og Prüm-samarbejdet.

 

I forhold til Prüm-samarbejdet har det franske formandskab oplyst, at man planlægger at fortsætte forhandlingerne med Island og Norge om optagelse i samarbejdet med henblik pÃ¥ at fÃ¥ vedtaget aftaler med disse lande under fransk formandskab. Samtidig vil man ogsÃ¥ overveje muligheden for at udvide samarbejdet til ogsÃ¥ at omfatte Schweiz og Liechtenstein. 

 

Under slovensk formandskab blev der opnået enighed om forslaget til rådsafgørelse om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol). Det forventes, at den endelige vedtagelse af rådsafgørelsen vil ske under fransk formandskab, når de udestående – herunder det danske – parlamentariske forbehold er hævet.

 

Schengen

 

Under det slovenske formandskab blev der vedtaget en række rådskonklusioner, som bl.a. udtrykker, at den nye udgave af Schengeninformationssystemet – SIS II – forventes oprettet, afprøvet og klar til brug senest i september 2009. Kommissionen vil i overensstemmelse med rådskonklusionerne fortsætte udviklingen af SIS II under det franske formandskab, og testene af det centrale system og dets samspil med de nationale systemer ventes efter den foreløbige tidsplan afsluttet inden udgangen af 2008.

 

Drøftelserne omkring de to forslag til retsakter om den tekniske overgang fra det nuværende SIS 1+ til det nye SIS II vil fortsætte under fransk formandskab. Det forventes, at formandskabet vil sætte sagen på dagsordenen for rådsmødet i september med henblik på fastlæggelse af en generel indstilling i Rådet.

 

Derudover vil man fortsætte evalueringen af Schweiz, herunder evaluering af grænsekontrol og brugen af SIS/SIRENE, med henblik på, at der på rådsmødet i november kan vedtages en rådsafgørelse om anvendelse af Schengen-acquiset i forhold til Schweiz.

 

Organiseret kriminalitet og sager af horisontal karakter i øvrigt

 

Den vigtigste sag på området vil være forslaget til rammeafgørelse om anvendelse af PNR-oplysninger, som udgør et af de centrale elementer i Kommissionens terrorpakke fra november 2007. Det forventes, at formandskabet vil prioritere forhandlingerne om et europæisk PNR-system højt og i den forbindelse følge den arbejdsmetode, som blev foreslået under slovensk formandskab. Denne metode indebærer en drøftelse blandt medlemslandene af forslagets grundlæggende elementer om anvendelsesområde mv. under inddragelse af Europa-Parlamentet.

 

Ligesom under tidligere formandskaber vil en af prioriteterne på området endvidere være indsatsen for bekæmpelse af menneskehandel. Formandskabet agter således at fremlægge et forslag til rådskonklusioner om et nyt retligt netværk på området, og menneskehandel vil desuden være på dagsordenen i samarbejdet med nabolande, herunder navnlig landene på Vestbalkan og Rusland.

 

Som led i den samlede indsats for at bekæmpe det, der betegnes som ”miljømafiaen”, vil formandskabet desuden fremlægge et forslag til rådskonklusioner om bekæmpelse af handel med giftigt affald.

 

Det forventes ikke, at formandskabet vil prioritere sagen om anvendelse af undercover-agenter i grænseoverskridende sager.

 

Terrorbekæmpelse

 

En stor prioritet under franske formandskab er forbedring af den europæiske sikkerhedspolitik, og terrorbekæmpelse vil derfor stå højt på formandskabets dagsorden.

 

Under rådsmødet i november måned har formandskabet planlagt vedtagelse af rådskonklusioner om en såkaldt terrorpakke, hvor radikalisering og rekruttering, CBRN-beredskab, handlingsplanen for øget sikkerhed i forbindelse med sprængstoffer, SIS II og ”Check the Web”-projektet vil indgå.

 

Blandt initiativer vedrørende terrorbekæmpelse kan endvidere nævnes et forslag om ændring af Schengen-konventionen, så konsulære medarbejdere kan få adgang til SIS-databasen på en ”hit/no hit” basis. Formålet med denne adgang er at identificere personer med tilknytning til terrorisme, inden der udstedes visum til dem. Der lægges op til vedtagelse af rådskonklusioner herom på novemberrådsmødet.

 

Narkotika

 

Kommissionens meddelelse om den endelige evaluering af den første handlingsplan (2005-2008) for gennemførelse af EU’s narkostrategi for 2005-2012 samt forslag til den anden handlingsplan (2009-2012) forventes fremsat i slutningen af september. Det franske formandskab vil på det grundlag arbejde for en vedtagelse af den anden handlingsplan på et rådsmøde under deres formandskab.

 

I forhold til indholdet af handlingsplanen forventes formandskabet at ville fokusere på udarbejdelsen af en fælles trusselsanalyse. Der vil også blive lagt vægt på sammenlægning af nationale ressourcer på europæisk plan i form af udveksling af erfaringer, særligt på forsknings-, sundheds- og det videnskabelige område.

 

Strafferetligt samarbejde og gensidig anerkendelse

 

På grund af Lissabon-traktatens planlagte ikrafttrædelsestidspunkt den 1. januar 2009 har indsatsen vedrørende strafferetligt samarbejde og gensidig anerkendelse under de foregående formandskaber været fokuseret på at nå til enighed om de sidste retsakter med henblik på vedtagelse inden 2009. Der er derfor på nuværende tidspunkt færdiggjort en lang række retsakter til udbygning af princippet om gensidig anerkendelse.

 

Denne situation efterlader et vist tomrum for det franske formandskab, som først og fremmest vil have til opgave at få færdigforhandlet de enkelte retsakter, der ikke blev færdiggjort under slovensk formandskab. Det drejer sig i første omgang om forslaget om ændring af rådsafgørelsen om Eurojust med henblik på at styrke Eurojusts rolle i sager af grænseoverskridende karakter og forslaget om ændringen af rådsafgørelsen om Det Europæiske Retlige Netværk (EJN). Der blev fastlagt en generel indstilling i Rådet til begge forslag på rådsmødet i juli måned.

 

Foruden disse sager vil det franske formandskab prioritere forslaget til rådsafgørelse om indførelse af det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS). Forslaget indeholder de tekniske regler til gennemførelsen af rammeafgørelsen om udveksling af oplysninger fra strafferegistre, som der blev opnået politisk enighed om på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007. Det forventes, at forslaget til rådsafgørelse bliver forelagt for Rådet til politisk enighed i november måned.

 

Formandskabet vil endvidere muligvis genoptage forhandlingerne om forslaget til rammeafgørelsen om Den Europæiske Kontrolordre. Forslaget blev fremsat under portugisisk formandskab, men blev ikke prioriteret under det slovenske formandskab.

 

Materiel strafferet

 

I forlængelse af dommen i sagen om miljørammeafgørelsen (C-176/03) fastslog EF-domstolen i oktober 2007 endeligt i dommen i skibsforureningssagen (C-440/05), at fællesskabslovgiver i visse tilfælde har kompetence til at pålægge medlemsstaterne at fastsætte strafferetlige sanktioner, men at fællesskabslovgiver derimod ikke har kompetence til at fastsætte de bestemte straffetyper og -niveauer af strafferetlige sanktioner, som skal være gældende i medlemsstaterne.

 

Under slovensk formandskab blev der herefter opnået enighed om direktivet om strafferetlig beskyttelse af miljøet (miljøstraffedirektivet), og det franske formandskabs prioritet på området er at opnå politisk enighed om skibsforureningsdirektivet.

 

Det forventes ikke, at Kommissionen under det franske formandskab vil fremsætte et nyt forslag til direktiv om strafferetlige foranstaltninger til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, der i givet fald ville skulle erstatte det tidligere direktivforslag, som blev sat i bero på skibsforureningssagen.

 

Eksterne relationer

 

Området for eksterne relationer må generelt forventes at få en mere central rolle under fransk formandskab. Dette skal bl.a. ses i lyset af formandskabets antagelse om, at den eksterne sikkerhed har betydning for den interne sikkerhed i EU, og formandskabet vil i den forbindelse mere generelt søge at styrke koordinationen mellem den eksterne dimension af de retlige og indre anliggender og EU’s generelle udenrigspolitik.

 

Mere specifikt har formandskabet valgt at fortsætte samarbejdet med en række allerede velkendte samarbejdspartnere. Formandskabet lægger op til at udbygge de strategiske partnerskaber med USA og Rusland navnlig i forbindelse med kampen mod terrorisme, organiseret kriminalitet og udveksling af “best practices”. Der forventes som hidtil afholdt halvårlige trojkamøder på ministerniveau med Rusland og USA og Ukraine. I forhold til relationerne med USA vil formandskabet fortsætte de uformelle drøftelser om en horisontal databeskyttelsesaftale mellem EU og USA.

 

Også relationerne til Vestbalkan vil fortsat være en prioritet under fransk formandskab som led i bekæmpelsen af navnlig menneskehandel og illegal handel med våben. Som noget nyt i forhold til tidligere formandskaber vil Frankrig yderligere sætte fokus på samarbejdet med Maghreb landene, herunder navnlig Algeriet, og landene syd for Sahara med henblik på at opnå bedre kendskab til radikalisering og rekruttering til terrorisme i disse lande.

 

PÃ¥ omrÃ¥det for narkotikabekæmpelse vil formandskabet bl.a. fortsætte samarbejdet med de traditionelle partnere LAC, Rusland, USA, middelhavslandene samt Marokko. 

 

Formandskabet vil endvidere fortsætte overvejelserne om, hvorvidt der skal indledes formelle forhandlinger mellem EU og Japan om en aftale om gensidig retshjælp.

 

Dyrevelfærd

 

Ændring af fællesskabslovgivningen om beskyttelse af dyr på slagte- eller aflivningstidspunktet

 

Kommissionens handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006-2010) indeholder en nærmere redegørelse for Kommissionens politiske målsætninger på dyrevelfærdsområdet i de kommende år, herunder en oversigt over de konkrete initiativer, som Kommissionen agter at fremlægge til opfyldelse af handlingsplanens politiske målsætninger.

 

Det fremgår bl.a. af oversigten, at Kommissionen i løbet af 2007 vil fremlægge et forslag om ændring af fællesskabslovgivningen om beskyttelse af dyr på slagte- eller aflivningstidspunktet, herunder i forbindelse med aflivning som led i sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger.

 

På et veterinærdirektørmøde den 10. juli 2007 i Bruxelles har Kommissionen imidlertid oplyst, at de datoer, der fremgår af handlingsplanen, kun er vejledende. Kommissionen forventes i slutningen af oktober 2008 at fremsætte et forslag til et nyt direktiv om beskyttelse af dyr på slagte- eller aflivningstidspunktet.

 

Eftersom forslaget endnu ikke er fremsat, kendes indholdet heraf ikke.

 

Ændring af direktiv 86/609/EØF vedrørende beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål

 

Det fremgår ligeledes af Kommissionens handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006-2010), at et forslag til ændring af dyreforsøgsdirektivet ville blive fremlagt af Kommissionen i 2006/2007. Kommissionen har endnu ikke fremlagt sit forslag til ændring af dyreforsøgsdirektivet. Forslaget er efter det oplyste fortsat genstand for interne drøftelser i Kommissionen, og det er derfor ikke muligt at sige, hvornår forslaget kan forventes fremlagt, ligesom indholdet heraf er ukendt.

 

Formueret

 

Timeshare - Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets direktiv om visse aspekter ved timeshare, varige ferieprodukter, videresalg og bytte

 

Kommissionen fremsatte i juni 2007 et forslag til direktiv om visse aspekter ved timeshare, varige ferieprodukter, videresalg og bytte.

 

Forslaget, der indfører totalharmonisering på området, indebærer en væsentlig udvidelse af anvendelsesområdet i forhold til det gældende timesharedirektiv (direktiv 94/47/EF om beskyttelse af køber i forbindelse med visse aspekter ved kontrakter om brugsret til fast ejendom på timesharebasis).

 

Forslaget indeholder endvidere en række ændringer og præciseringer i forhold til det gældende direktiv, herunder en forlængelse af fristen for at træde tilbage fra en aftale omfattet af direktivet. Forslaget vurderes at have en række lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Grundnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg den 20. juli 2007 og til Folketingets Retsudvalg den 23. juli 2007.

 

Forslaget er senest forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 7.-8. april 2008 med henblik på indhentelse af tidligt forhandlingsmandat.

 

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet en udtalelse om forslaget, men udtalelsen forventes at foreligge i september 2008. Det slovenske formandskab har indledt uformelle drøftelser med Europa-Parlamentet med henblik på en mulig førstelæsningsaftale, og det forventes, at dette arbejde vil blive videreført af det franske formandskab.

 

Det franske formandskab har på baggrund heraf sat forslaget på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (konkurrenceevne) den 25.-26. september 2008 med henblik på at opnå politisk enighed.

 

Civilretligt samarbejde

 

E-justice

 

Under det tyske formandskab i første halvår af 2007 blev der indledt drøftelser om ”e-justice”, hvorved forstås benyttelse af informations- og kommunikationsteknologi, herunder f.eks. e-mail, videoafhøring, elektroniske lovdatabaser mv., inden for det retlige område og mellem de retlige aktører.

 

På baggrund af konklusionerne fra rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 blev der nedsat en permanent arbejdsgruppe i rådsregi, som skal arbejde med e-justice og yde teknisk bistand til Rådets øvrige arbejdsgrupper for at sikre en konsekvent anvendelse af it-teknologi, herunder videokonferencer på retsområdet.

 

Arbejdsgruppens arbejde er af ikke-lovgivningsmæssig karakter og er indtil videre baseret på frivillighed og fremme af ”best practice”.

 

Arbejdsgruppen har senest udarbejdet en portal-prototype, der giver brugerne mulighed for at søge bredt i en række medlemsstaters insolvensregistre. Prototypen anvendes af arbejdsgruppen og er ikke åben for offentligheden. På baggrund af prototypen har arbejdsgruppen diskuteret forskellige aspekter af sikkerheden omkring portalen, herunder brugeridentifikation og autentifikation. Diskussionen af disse emner er endnu på et indledende stadie, og arbejdsgruppen har til hensigt at koordinere disse diskussioner med Kommissionen.

 

Flere medlemsstater har herudover etableret forskellige multi- eller bilaterale projekter, der tager sigte på at give myndigheder eller andre relevante organer i de enkelte lande en gensidig adgang til de øvrige landes registre. Disse lande har haft lejlighed til at præsentere projekterne i e-justice-arbejdsgruppen, og i det omfang pilotprojekterne viser sig egnede, vil de eventuelt kunne integreres i portalen.

 

Vedrørende spørgsmålet om grænseoverskridende bevisoptagelse, særligt videokonferencer, har e-justice-arbejdsgruppen nedsat en undergruppe bestående af en række medlemslande, herunder Danmark, der skal undersøge mulighederne for at skabe de tekniske og indholdsmæssige rammer for afholdelse af grænseoverskridende videokonferencer eventuelt via e-justice-portalen. Arbejdet har i første række taget sigte på at finde tekniske standarder og udarbejde en manual om fremgangsmåden ved afholdelse af videokonferencer.

 

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008 præsenterede Kommissionen en kommissionsmeddelelse vedrørende et udkast til en fælleseuropæisk strategi og handlingsplan for e-justice. Under det franske formandskab forventes det, at en endelig strategi og handlingsplan vil blive udarbejdet. Herudover forventes det, at der vil blive arbejdet videre med at udvikle de eksisterende e-justice initiativer, herunder navnlig spørgsmålet om sikkerhed i forbindelse med udveksling af oplysninger.

 

I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 19.-20. juni 2008 blev arbejdet med at opbygge en fælles e-justice portal inden udgangen af 2009 budt velkommen.

 

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008.

 

Det forventes, at e-justice vil blive sat på dagsordenen for et eller flere rådsmøder under det franske formandskab.

 

Familie-, arve- og personret

 

Underholdspligt – Forslag til Rådets forordning om kompetence, gældende lov, anerkendelse af retsafgørelser og om samarbejde vedrørende underholdspligt[1]

 

Kommissionen fremsatte i december 2005 et forslag til forordning om underholdspligt (KOM(2005) 649 endelig).

 

Forslaget har til formål at fjerne de hindringer, der vanskeliggør inddrivelse af underholdsbidrag i en EU-medlemsstat på grundlag af en afgørelse fra en anden medlemsstat. Forordningen giver mulighed for en betydelig mere effektiv inddrivelse af underholdsbidrag i grænseoverskridende situationer end de gældende instrumenter.

 

Forslaget indeholder regler om behandlingen af grænseoverskridende sager om underholdspligt i familieforhold, især om international kompetence, lovvalg, anerkendelse af fuldbyrdelse af retsafgørelser, fælles procedureregler, afskaffelse af eksekvatur og samarbejde.

 

Vedtagelsen af forslaget kræver enstemmighed, jf. EF-Trakatens artikel 67, stk. 2.

 

Grundnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2006.

 

Forslaget har senest være forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008 tilsluttede medlemsstaterne sig et kompromisforslag fra det slovenske formandskab vedrørende en del af forslaget (anvendelsesområdet, international kompetence, lovvalg, afskaffelse af eksekvatur samt tvangsfuldbyrdelse).

 

Det franske formandskab har sat forslaget på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. oktober 2008 med henblik på at opnå politisk enighed om den resterende del af forslaget, således at forslaget kan vedtages på rådsmødet den 27.-28. november 2008.

 

Skilsmisse – Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2201/2003 for så vidt angår kompetence og om indførelse af lovvalgsregler i ægteskabssager[2]

 

Kommissionen fremsatte i juli 2006 et forslag til ændringen af skilsmissereglerne i den nye Bruxelles II-forordning (ROM III) (KOM(2006) 399 endelig).

 

Forslaget har til formål at skabe klare og udtømmende retlige rammer i skilsmissesager inden for EU for at sikre borgerne en fair behandling i sådanne sager i relation til retssikkerhed, retlig forudsigelighed, smidighed og mulighed for at få behandlet en sag om separation eller skilsmisse.

 

Med forslaget udvides anvendelsesområdet for den nye Bruxelles II-forordning til også at omfatte lovvalgsregler, og reglerne om international kompetence ændres, bl.a. med indførelse af mulighed for at indgå aftaler herom.

 

Vedtagelsen af forslaget kræver enstemmighed, jf. EF-Trakatens artikel 67, stk. 2.

 

Grundnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg den 5. september 2006.

 

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008.

 

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008 tilkendegav et stort flertal af medlemsstaterne, at de støtter forslaget. Enkelte medlemsstater kunne imidlertid ikke acceptere forslaget, hvorfor kravet om enstemmighed ikke var opfyldt. Da der ikke synes at være udsigt til, at der i nær fremtid kan opnås enighed om forslaget, og da en række medlemsstater ønsker forslaget gennemført, besluttede Rådet at drøfte muligheden for at gennemføre forslaget gennem iværksættelse af forstærket samarbejde[3]. En række medlemsstater har erklæret sig indforstået med at deltage i et forstærket samarbejde om forslaget.

 

Færdsel

 

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets direktiv om fremme af grænseoverskridende retshåndhævelse på trafiksikkerhedsområdet

 

Kommissionen fremsatte i marts 2008 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af grænseoverskridende retshåndhævelse på trafiksikkerhedsområdet (KOM(2008) 151 endelig).

 

Forslaget har til formål at forbedre færdselssikkerheden i EU ved at gøre det lettere at retsforfølge visse færdselslovsovertrædelser, uanset i hvilken medlemsstat det køretøj, overtrædelsen er begået med, er indregistreret. Forslaget tilsigter herved tillige at sikre ligebehandling af bosiddende og ikke-bosiddende overtrædere. Forslaget indeholder bestemmelser om informationsudveksling og om fremsendelse og udformning af bødeforlæg.

 

Grundnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg, Retsudvalg og Trafikudvalg den 6. juni 2008.

 

Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (transport) den 9.-10. oktober 2008 med henblik på orientering om sagens status.

 

VÃ¥benregulering

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsprodukter inden for Fællesskabet.

 

Kommissionen har den 5. december 2007 fremlagt forslag til direktiv om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsprodukter inden for Fællesskabet.

 

Der findes i øjeblikket ikke noget EU-retligt regelsæt, der regulerer overførsler af forsvarsprodukter inden for Fællesskabets område. Der findes derfor forskellige reguleringer i de respektive medlemsstater, der adskiller sig meget fra hinanden med hensyn til procedurer, anvendelsesområde og frister.

                                     

Forslaget har til formål at forenkle og harmonisere vilkår og betingelser for overførsler af forsvarsprodukter inden for Fællesskabet og herved så vidt muligt skabe fri bevægelighed for disse produkter.

 

For så vidt angår forenkling er det intentionen at indføre et system, der i stedet for konkrete individuelle tilladelser baserer sig på, at leverandører af dele og komponenter til forsvarsmateriel kan meddeles licenser, som bemyndiger leverandørerne til at levere deres produkter til modtagere inden for EU, uden at der i afsenderlandet skal indhentes konkrete tilladelser til dette.

 

Dette skal dog kun gælde ved leverancer til nærmere angivne modtagere, herunder modtagervirksomheder, der i modtagerlandet er blevet certificeret til at modtage denne type produkter.

 

For så vidt angår harmonisering indeholder direktivforslaget i forlængelse heraf nogle fælles kriterier for, hvornår og under hvilke betingelser medlemsstaterne kan meddele sådanne leverandørlicenser og modtagercertifikater.

 

Såfremt virksomhederne er godkendt til at levere eller modtage de pågældende produkter, skal virksomhederne herefter frit kunne overføre deres produkter inden for det indre marked, uden at myndighederne i de relevante lande skal give yderligere tilladelser til dette. For så vidt angår eksport af forsvarsmateriel til lande uden for EU vil det fortsat være op til medlemslandene selv at fastsætte reglerne herfor, idet direktivforslaget ikke berører medlemslandenes eksportpolitikker.

 

Forslaget er indtil videre sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2008, hvor der enten vil skulle vedtages en fremskridtsrapport eller opnås politisk enighed alt afhængig af, hvordan forhandlingerne med Europa-Parlamentet forløber.

 

 

<DOCUMEN

 



[1] Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-Traktatens afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse. Foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-Traktaten, vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

[2] Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-Traktatens afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse. Foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-Traktaten, vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

[3] Efter reglerne om forstærket samarbejde (TEU artikel 43-45) kan der med deltagelse af 8 eller flere medlemsstater indføres ”et forstærket indbyrdes samarbejde”. Dette omfatter bl.a. gennemførelse af en retsakt som den foreliggende uden deltagelse af alle medlemsstater. I så fald vil retsakten ikke være bindende for de medlemsstater, der ikke deltager i det forstærkede samarbejde. Forstærket samarbejde kan kun iværksættes som en sidste udvej, når det er fastslået i Rådet, at de fastsatte mål ikke kan nås inden for en rimelig frist ved anvendelsen af de relevante bestemmelser i traktaterne.