Ved lov nr. 436 af 10. juni 2003 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Bekæmpelse af rockerkriminalitet og anden organiseret kriminalitet) blev der i retsplejeloven gennemført en række ændringer vedrørende politiets efterforskningsmuligheder med det formål at sikre en effektiv bekæmpelse af rockerkriminalitet og anden organiseret kriminalitet.

 

Der blev bl.a. i retsplejelovens § 754, stk. 2, 2. pkt., indført en nærmere afgrænset adgang til at anvende civile personer som agenter. Bestemmelsen udgør en begrænset undtagelse til retsplejelovens § 754 b, stk. 2, 1. pkt., hvorefter agentvirksomhed alene må udføres af polititjenestemænd, og indebærer, at civile personer efter aftale med politiet kan yde bistand til at udføre eller fortsætte den lovovertrædelse, der efterforskes, når den bistand, der ydes, er yderst beskeden i forhold til lovovertrædelsen.

 

Under Folketingets behandling af det pågældende lovforslag tilkendegav justitsministeren, at der ville blive udarbejdet en redegørelse til Folketinget om erfaringerne i praksis med de nye regler bl.a. om civile agenter, når loven havde været i kraft i to år, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 38 af 22. maj 2003 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget.

 

På grundlag af en rapport herom fra Rigsadvokaten, der byggede på en indberetningsordning for perioden fra den 12. juni 2003 og indtil udgangen af juni måned 2005, afgav justitsministeren herefter den 1. februar 2006 en redegørelse til Folketinget (R 9) om erfaringerne bl.a. med de nye regler om civile agenter.

 

Det fremgår af redegørelsen, at Rigsadvokaten alene havde modtaget indberetning om én sag, hvor politiet ønskede at benytte adgangen til at bruge en civil agent. Retten fandt i denne sag, at den bistand, som den civile person skulle yde, ikke kunne betegnes som ”yderst beskeden”.

 

Under hensyn til, at der endnu ikke var grundlag for en nærmere vurdering af den praktiske anvendelse af retsplejelovens § 754 b, stk. 2, 2. pkt., om brug af civile personer som agenter, tilkendegav Justitsministeriet, at man ville anmode Rigsadvokaten om at forlænge indberetningsordningen for sager om civile personer som agenter i en to-årig periode og udarbejde en fornyet redegørelse herom. Justitsministeriet tilkendegav samtidig, at Folketingets Retsudvalg ville blive orienteret om Rigsadvokatens redegørelse.

 

Rigsadvokaten meddelte herefter ved Rigsadvokaten Informerer nr. 4/2006 samtlige statsadvokater, politimestre og Politidirektøren i København, at indberetningsordningen blev forlænget i to år. Den fortsatte indberetningsordning har omfattet perioden fra den 1. juli 2005 og til udgangen af februar 2008.

 

Rigsadvokaten har den 3. juni 2008 fremsendt vedlagte redegørelse til Justitsministeriet om anvendelse af civile agenter.

 

Det fremgår af redegørelsen, at der kun er modtaget indberetning om en enkelt sag, hvor civile personer har ydet bistand, der er omfattet af retsplejelovens § 754 b, stk. 2, 2. pkt. Efterforskningen i denne sag er endnu ikke afsluttet. Rigsadvokaten har efterfølgende supplerende oplyst, at der af hensyn til den verserende efterforskning i den pågældende sag ikke kan gives nærmere oplysninger om sagen.

 

På den baggrund finder Justitsministeriet det rigtigst at anmode Rigsadvokaten om at forlænge indberetningsordningen i en to-årig periode og udarbejde en fornyet redegørelse om brug af civile personer som agenter efter retsplejelovens § 754 b, stk. 2, 2. pkt. Justitsministeriet vil orientere Folketingets Retsudvalg, når redegørelsen foreligger.

 

 

Lene Espersen

                                                /

                                                                            Lars Hjortnæs