<DOCUMENT_START>

Under henvisning til Justitsministeriets besvarelse af 12. januar 2006 af spørgsmål nr. 44 fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik (REU Alm. del – bilag 291) vedlægges til Retsudvalgets orientering Rigsadvokatens brev af 27. maj 2008 med en redegørelse for konfiskationspraksis i sager om ulovlig beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft.

 

Som det fremgår heraf, er det Rigsadvokatens umiddelbare indtryk, at anklagemyndigheden i sager om ulovlig beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft er opmærksom på, at det ikke skal kunne betale sig at beskæftige sådan ulovlig arbejdskraft, og at der i overensstemmelse med Rigsadvokatens retningslinier i sådanne sager nedlægges påstand om konfiskation eller forhøjet bøde, hvis efterforskningen har påvist, at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel. Det er ligeledes Rigsadvokatens indtryk, at domstolene følger anklagemyndighedens påstand, i det omfang sagens beviser giver grundlag herfor.

 

Som det videre fremgår, vil Rigsadvokaten på baggrund af Rigspolitiets og Rigsadvokatens strategi for en styrket politimæssig indsats mod udlændinges ulovlige arbejde, som den 5. maj 2008 blev sendt til Retsudvalgets orientering (Alm. del – bilag 363), på ny henlede politidirektørernes opmærksomhed på inddragelse af spørgsmålet om en eventuel økonomisk fortjeneste i sådanne sager.

 

 

 

Lene Espersen                        

/

 

                Barbara Bertelsen   Â