Svendborg d. 3. juni 2008.

 

Kære Ledelse.

 

Nu er det på tide, at I viser ”at I kan lede”.

Vi har nu længe set på, eller afventet, om man vil, at der skulle ske nogle reform-ændringer til det gode, sagt på jysk med fynsk accent og lidt københavnerdialekt, for at sjællændere også kan forstå det.

 

Hvornår begynder I …at træde i karakter, og beviser, at I har fortjent den lokalløn/resultatløn, I er blevet tildelt.

Stod det til mig, var I blevet trukket i løn, for indtil dato er der næsten intet i jeres præstation, som virker til det bedre, i hvert fald ikke for den menige politier på gulvet.

 

Måske virker det på Ledelsesplan, (vi får jer nok ikke til at sige andet). Men vi mærker i det daglige, at det ikke virker optimalt. Ja det virker ikke en gang som før.

Vi kan i hvert fald alle berette om ting, som ikke virker.

 

Gør noget, og gør det effektivt nu, inden det er for sent.

Utroligt mange personaler, og det være sig inden for alle personalegrupper, er utroligt frustrerede over det, der foregår for tiden. Vi har stadigvæk viljen til at gøre tingene rigtigt til gavn for borgerne.

Men giv os nogle ordentlige vilkår. Det gør I ikke pt.

 

Og det er særligt frustrerende at se Ledelses-udtalelser, om at det går godt – planmæssigt - og at det på den lange bane, nok skal komme til at virke efter hensigten.

 

Hvor længe tror I, at I kan stikke befolkningen blår i øjnene !!

 

Og hvor længe tror I, at loyaliteten hos personalet holder. Ser I ikke faren, at så mange unge politier og kontorfolk forlader politiet og så mange ældre går pension. 

 

Husk lige på, at personalet er jeres guld. Uden os er I intet.

 

Kom i gang. Indrøm at det ikke virker. Sig opad i systemet, til RIGSPOLITICHEFEN, JUSTITSMINISTEREN,  ja alle, som har noget at skulle have sagt, at politireformen ikke virker efter hensigten.

Og lav det så om.

 

Mange kolleger siger spørgende : Det er ligesom om, at vi er færre end før !!!

 

Er det fordi, at man i afdelinger tæt på Ledelsen er blevet så godt bemandet, at der er blevet færre til den øvrige eller hvad ?? –

Det må man finde ud af – indadtil.

 

 

Noget af det første I skal gøre er:

 

Omstrukturer 114 ! – Det er for stort og uoverskueligt !

 

Udadtil – overfor borgerne, vores kunder, er der så mange ting, som er blevet dårligere.

Servicen er blevet forringet i den grad, så jeg er helt flov.

 

Tænk sig – nu får borgerne allerede dagen efter, at de har haft indbrud, skriftligt besked om, at politiet ikke forventer at opklare sagen.

Det kan godt være, at det er rigtigt. Men behøver man, at være så hurtig på aftrækkeren.

Jeg selv, ville blive forarget, at politiet intet gør for at skaffe mig mit stjålne tilbage.

Tænker man slet ikke på, at signalet er, ”at politiet gør intet”.

Det skal ikke være politi´eren, som har foretaget g.stedsundersøgelsen som også straks skriver f.eks 721-skrivelserne.

 

Borgerne får ikke den samme service som tidligere. Borgerne mister tilliden til politiet.

Det er ikke uden grund, at man efterhånden ikke kan få noget at vide fra borgerne på f.eks. Langeland.

Sørgeligt, at man fra borgere skal høre, såsom:

”Man kan ligeså godt lade være med at ringe. De kommer jo ikke alligevel” eller ”de gider ikke at gøre noget ved det”, ”de ved ikke engang, hvor x-købing ligger”,  ”ring på mandag”, ”ring i eftermiddag, så kan det være, der en der vil tage sig af det – jeg vil ikke”.

Eksemplerne er utallige – nedslående.

 

Var det sådan, I havde forestillet jer det ???

Nej vel.

Så lav det om – hurtigt.

Var vi en privat virksomhed, var borgerne rendt hen til en anden udbyder.

 

SÃ¥dant som det har vist sig, kan man se, at oprettelsen af 114 ikke har haft den tilsigtede virkning.

 

Det er ganske enkelt for stort – personalet har ikke lokalkendskabet -. Det kan man heller ikke forvente, de skal have.

Men befolkningen forventer det, og da vi er et serviceorgan, må vi give borgerne det, som de forventer – i en vis udstrækning -, når de en sjælden gang ringer til politiet.

Man taber alt for meget goodwill i befolkningen, som det er nu.

 

Derfor skal vi opdele 114 i flere ekspeditioner eller mere nydansk callcentre, som kunne betjene opkald fra et nærmere bestemt geografisk område.

 

Rent teknologisk må det kunne lade sig gøre, at lade folk fra et lokalområde ringe til en lokal politistation. Det virkede da i gamle dage.

 

Når folk fra Sydfyn gerne vil fortælle politiet en detalje om dette eller hint, bliver denne oplysning ikke kanaliseret til lokalpolitistationen, fordi kollegaerne i Odense får så mange henvendelser, at de ikke kan bestride disse opgaver.

Men der går alt for mange værdifulde oplysninger tabt. Oplysninger, som på den ene eller anden måde kan gavne politiets arbejde.

Odense-kollegaerne har et andet kodeks for service, end vi i kystbyerne.

Odense driver storby-drift, med ligegyldighed og overfladiskhed, hvis man skal tro alle de beretninger, vi hører.

Og det skal der laves om på.

Borgerens henvendelse skal behandles med respekt, og det bliver den ikke altid i Odense.

 

Man kan da sagtens forstå kollegaen, især hvis han samme dag har haft flere henvendelser af samme slags, og i øvrigt har modtaget andre utallige anmeldelser, ja så vil der blive sorteret i henvendelserne.

 

Derfor kan det være en fordel at sprede sig over hele Fyn, hvor der måske findes større ressourceoverskud, og derved lette presset på 114 (A/V).

 

I dag sidder der 2 personaler til kl.1800 for at modtage anmeldelser i nogle af kystbyerne og i Ringe.

Hvorfor kan disse ikke også modtage anmeldelserne direkte, i stedet for at blive henvist til fra 114.

Det må da være teknisk muligt.

Men der er vel investeret mange penge i det fine nye i Odense.

 

 

 

2. Glem alt om responstider

 

Lad jer ikke styre af regnedrenge.

Meld ordentligt ud. Tør at turde. Vis Lederskab.

 

Bevares – I risikerer jeres stillinger – men I er jo gode til at forklare jer i Pressen. Så må I vel også kunne argumentere overfor RIGSPOLITICHEFENs og FINANSMINISTERIETs regnedrenge.

Og fortæl POLITIKERNE og PRESSEN, at vi mangler personale i forhold til normalnormativet.

Og kræv anvisninger for, hvilke opgaver vi ikke skal lave, når nu man ikke har tilstrækkeligt personale.

 

Beredskabet (de kørende patruljer) skal lave andet end bare udrykningsopgaver.

Lad dem også tage telefoner i aften og nattetimerne, og hvis de er ude at patruljere, så kan telefonerne jo viderestilles, f.eks til Odense.

 

Styrk Beredskabet og lad det være selvbærende.

Og minimér derved omfanget af Sponsorvagter. Det giver mere arbejdsro i de øvrige afdelinger.

 

Og lad nogle af de mange vpk.ere, som er blevet i overskud, ved nedlægningen af vagthavendefunktionen i kystbyerne, lave noget politiarbejde ude i marken. Frem for at være ”overpatrulje”. Det er fuldstændig spild af gode personaleressourcer.

 

Forestil jer, en stor politiopgave som en brand, skal ledes af en lederpatrulje, som først kommer frem, når alle de store dispositioner er truffet. Meningsløst..

Kollegaer med 20-35 års erfaring på stedet. Mon ikke de kunne klare den slags.

Brug den sunde fornuft, frem for mange andre hensyn.

 

 

3. Lad os her på Fyn  gå foran – Vis at vi tør.

 

Lad os her på Fyn tage førerpositionen og melde ud med, at vi nok må indse, at det planlagte skal rettes til for at blive bedre.

Vis mod, mandshjerte, forudseenhed, eller rettidig omhu, sagt med andre ord.

 

Tillad mig at nævne, at Svendborg førhen blev anset for at være en veldrevet politikreds, stor opklaringsprocent, god borgerservice, god borgeropbakning mv.

 

I dag oplever vi, at tingene ikke fungerer, som forventet. Ikke engang Vagtcentralen, noget som er så vitalt for den udfarende politi´er, virker 100 procent.

 

Førhen havde vi i Vagthavende en tovholder, som vidste besked med alt, hvad vi blev sendt ud til. Og han sørgede bl.a. for, at blodprøverne blev afhentet på sygehuset og blev sendt til RI. Nu ligger stakken hele weekenden over.

Men vi vidste, at vagthavende havde styr på tingene. Vi havde den daglige og personlige kontakt.

 

Og det kan godt være, at man siger, at der er styr på tingene inde på Vagtcentralen, men det er altså ikke det, vi oplever ude på Lokalstationerne.

Hvor er det tit, at Vagtcentralen ikke har lavet hændelser, ikke har skrevet dispositioner om vores meldinger om de opgaver, som vi har været ude i. Og den ene radiooperatør ikke ved, hvad den anden har sendt en patruljevogn sendt ud til, så man er nødt til at forklare sig endnu en gang.

Og nogle gange ved ”radioen” heller ikke, om der er andre patruljer i nærheden eller på arbejde i det hele taget.

Der er så mange eksempler på, at det er blevet meget, meget dårligere end før.

Forleden var der ikke bestilt læge til blodprøveudtagelse. !!! – så der måtte en rykker til.

 

Der skal gøres noget !

 

Dels mister vi hos borgerne den tillid, som vi gennem årtier har opbygget.

Dels stiger modløsheden og dermed dem ultimative loyalitet hos medarbejderne.

 

Spild den ikke. Ønsk ikke, at personalet blot møder på arbejde for at tjene penge.

Endnu går vi på arbejde for at gøre en forskel til gavn for samfundet.

 

Vis I tør lede !!

 

Gå grundigt til værks.

Det er ligesom om, at arbejdsmoralen og ihærdigheden er større i kystbyerne hos dele af personalet i Odense.

Vi i Svendborg (og der er altså også hvad vi hører fra de øvrige kystbyer) oplever, at ”man” er mere ligeglad overfor borgernes henvendelser. Man gør/giver ikke så meget service.

Måske skulle I starte med mellemlederne i Odense. Trim dem til at lede og motivere og inspirere, således at arbejdsmoralen og arbejdsglæden højnes, og afløse den modløshed og afvisning og ”problemskubberi”, sådan som det opleves i dag.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Gert Jepsen, pa.

Særlov, Svendborg