12. juni 2008

PRESSEMEDDELELSE

 

Åbne samråd om henholdsvis fodboldballade, fremstilling af narkotika i Danmark, strafskærpelser, kvindehandel og børnelokkere på internettet

 

Retsudvalget har kaldt justitsminister Lene Espersen i samråd om en række forskellige sager: Fodboldballade, fremstilling af narkotika i Danmark, strafskærpelser, kvindehandel og børnelokkere på internettet. Samrådene er åbne for alle og finder sted onsdag den 18. juni 2008 i 2-080 på Christiansborg. Samrådene begynder kl. 13.00.

 

Fodboldballade

Udvalget har bl.a. bedt ministeren redegøre for den politimæssige indsats i forhold til fodboldfans, som smadrer togvogne, og den voldsomme ballade, som finder sted i forbindelse med visse fodboldkampe, samt hvilke initiativer ministeren eventuelt overvejer på dette område. Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra medlem af Retsudvalget Karina Lorentzen (SF). Samrådsspørgsmålene kan læses på www.folketinget.dk under Retsudvalget, alm. del, samrådsspørgsmål Æ og Ø. Der henvises endvidere til REU, alm. del, spørgsmål 739 og 740.

 

Fremstilling af narkotika i Danmark

Udvalget har bl.a. bedt ministeren redegøre for, i hvilket omfang der bliver fremstillet metamfetamin og anden narkotika i Danmark, den politimæssige indsats på området, og hvilke initiativer ministeren eventuelt overvejer på dette område. Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem af Retsudvalget Karina Lorentzen (SF). Samrådsspørgsmålet kan læses på www.folketinget.dk under Retsudvalget, alm. del, samrådsspørgsmål Z. Der henvises endvidere til REU, alm. del, spørgsmål 741.

 

Strafskærpelser

Udvalget har bl.a. bedt ministeren redegøre for, om antivoldspakken fra 2002 har slået fuldt ud igennem i praksis på alle områder, og om det nuværende strafniveau i sager om personfarlig kriminalitet i tilstrækkelig grad afspejler den krænkelse af ofret, der finder sted. Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra medlem af Retsudvalget Peter Skaarup (DF). Samrådsspørgsmålene kan læses på www.folketinget.dk under Retsudvalget, alm. del, samrådsspørgsmål Å-AD.

 

Kvindehandel

Udvalget har bl.a. bedt ministeren redegøre for politiets indsats over for kvindehandel og effekten heraf, og hvordan ministeren vil sikre, at indsatsen fremover får en højere prioritet i politiets arbejde. Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Pernille Vigsøe Bagge (SF). Samrådsspørgsmålene kan læses på www.folketinget.dk under Retsudvalget, alm. del, samrådsspørgsmål AE-AH.


 

 

Børnelokkere på internettet

Udvalget har bedt ministeren redegøre for indsatsen over for børnelokkere på internettet. Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem af Retsudvalget Peter Skaarup (DF). Samrådsspørgsmålet kan læses på www.folketinget.dk under Retsudvalget, alm.del, samrådsspørgsmål AI. Der henvises endvidere til REU, alm. del, spørgsmål 791.

 

SamrÃ¥dene er Ã¥bne for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser gÃ¥r efter ”først til mølle princippet”. Hvis man ønsker at overvære de Ã¥bne samrÃ¥d, kontaktes udvalgets sekretariat pÃ¥ tlf. 33 37 55 35 eller via mail ([email protected]) senest tirsdag den 17. juni 2008 kl. 12.00. For gæster, der kommer udefra, mÃ¥ der beregnes ekstra tid pÃ¥ grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.

 

Det er tilladt at optage lyd, hvis det kan ske uden at anbringe mikrofoner på bordene og uden at forstyrre samrådenes afvikling i øvrigt.

 

En cd med lydoptagelse af de åbne samråd vil senere kunne fås i Folketingets Oplysning, tlf. 33 37 33 38.

 

Yderligere oplysninger:

Udvalgsformand Peter Skaarup, tlf. 33 37 51 13

Udvalgssekretær Jørgen Nielsen, tlf. 33 37 55 28