Socialudvalget
Til:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Justitsministeren
Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 13. maj 2008
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SOU alm. del
Spørgsmål 359
Det fremgår af Rigspolitiets rapport af 7. marts 2008 om politiets indsats mod
prostitutionens bagmænd i 2007 s. 3, at der samlet anvendes ca. 33 årsværk på
at bekæmpe både menneskehandel og prostitution. Det kunne være rart til
sammenligning at få oplyst, hvor mange årsværk der skønsmæssigt anvendes i
forhold til voldtægter af danske kvinder og i forhold til bekæmpelse af røverier.
Spørgsmål 360
Det fremgår af Rigspolitiets rapport af 7. marts 2008 om politiets indsats mod
prostitutionens bagmænd i 2007 s. 4, at Rigspolitiet ikke mener, at der findes et
skøn over, hvor mange af de udenlandske prostituerede der er ofre for
kvindehandel. Er det udtryk for at Rigspolitiet ikke har fået fremsendt de
oplysninger, der ligger til grund for regeringens svar på REU alm. del ‑
spørgsmål nr. 197 eller for, at Rigspolitiet ikke mener, at de oplysninger, der er
fremsendt til Folketinget, er udtryk for et seriøst skøn?
Spørgsmål 361
Det fremgår af Beskrivelse af politiets indsats mod prostitutionens bagmænd i
2007 s. 6, at der er udarbejdet en klassificeret manual/vejledning for politiets
arbejde mod prostitutionens bagmænd. Kan vi få tilsendt den del af vejledningen,
der beskriver de relevante straffelovsbestemmelser, herunder bestemmelserne
vedrørende menneskehandel?
Spørgsmål 362
Det fremgår af Beskrivelse af politiets indsats mod prostitutionens bagmænd i
2007 s. 13, at det i flere politikredse er en målsætning at identificere
udlændinge, der agter at ernære sig ved prostitution, så de kan afvises eller
udvises; hvad gøres der i den forbindelse for at hjælpe eventuelle ofre for
menneskehandel?
Spørgsmål 363
Vil en person, der er skyldig i menneskehandel overfor en kvinde, der udnyttes
til prostitution, kunne straffes både for menneskehandel og for medvirken til
voldtægt?
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Line Barfod (EL).
Svarene bedes sendt elektronisk til spørgeren pÃ¥Â
[email protected] og til [email protected].
PÃ¥ udvalgets vegne
Christian H. Hansen
formand.