R E D E G Ø R E L S E

 

for

 

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 18. april 2008 for så vidt angår sager inden for Justitsministeriets område.

 

Henvisningerne til dagsordenspunkterne svarer til den systematik, der er anvendt i samlenotaterne til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

 

Dagsordenspunkt 1: Rådets rammeafgørelse om ændring af rammeafgørelsen af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme

 

På rådsmødet blev der fastlagt en generel indstilling til det samlede forslag til rammeafgørelse om ændring af rammeafgørelsen af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme.

 

Dagsordenspunkt 2: Udkast til Rådets afgørelse om styrkelse af Eurojust og om ændring af afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar 2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet, som ændret ved Rådets afgørelse 2003/659/RIA

 

Der fandt en drøftelse sted af artikel 2, 7, 9, 10 og 30 i forslaget til ændring af Rådets afgørelse af 28. februar 2002 vedrørende Eurojust.

 

På mødet kunne der konstateres generel tilslutning til bestemmelserne i deres nuværende udformning, men der var dog ét medlemsland, som opretholdt et forbehold til samtlige bestemmelser.

 

Dagsordenspunkt 3: Rådets afgørelse om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol)

 

Der blev opnået politisk enighed om det samlede forslag til rådsafgørelse om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol).

 

Dagsordenspunkt 4: Rådets rammeafgørelse om styrkelse af borgernes rettigheder, fremme af princippet om gensidig anerkendelse med hensyn til afgørelser truffet efter en domsforhandling, hvor den pågældende person ikke mødte personligt, og om ændring af:

-          rammeafgørelse 2002/584/RIA om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne

-          rammeafgørelse 2005/214/RIA om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse pÃ¥ bødestraffe

-          rammeafgørelse 2006/783/RIA om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse pÃ¥ afgørelser om konfiskation

-          rammeafgørelse 2008/…/RIA om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse pÃ¥ domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltninger med henblik pÃ¥ fuldbyrdelse i Den Europæiske Union)

-          rammeafgørelse 2008/…/RIA om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse pÃ¥ domme og afgørelser om prøvetid med henblik pÃ¥ tilsyn med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner

 

Der kunne ikke på mødet fastlægges en generel indstilling til det samlede forslag til rammeafgørelse om styrkelse af borgernes rettigheder, fremme af princippet om gensidig anerkendelse med hensyn til afgørelser truffet efter en domsforhandling, hvor den pågældende person ikke mødte personligt og om ændring af en række rammeafgørelser.

 

Det forventes, at formandskabet vil arbejde videre med forslaget og søge at få fastlagt en generel indstilling til forslaget på det kommende rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 5. og 6. juni 2008. 

 

Dagsordenspunkt 5: SIS II*

 

a) Status

 

b) Rapport fra ”Friends of SIS II”-gruppen

 

Formandskabet orienterede om status for arbejdet med SIS II, herunder om udestående spørgsmål i forhold til den detaljerede tidsplan for projektet, som Kommissionen efter planen skal fremlægge for Rådet på det kommende rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 5. og 6. juni 2008. Formandskabet oplyste i den forbindelse bl.a., at der kun udestår et spørgsmål om databeskyttelse og -sikkerhed ved medlemsstaternes brug af eksterne leverandører i test- og overgangsfasen. Dette spørgsmål forventes imidlertid afklaret af Kommissionen i samarbejde med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

 

Dagsordenspunkt 6: Fælles referenceramme for europæisk aftaleret

 

På mødet godkendte Rådet en rapport om fastlæggelse af en fælles referenceramme for europæisk aftaleret. Derved blev Rådets holdning til de grundlæggende aspekter af en eventuel fælles referenceramme for europæisk aftaleret fastlagt.

 

Dagsordenspunkt 7: Handlingsplan om øget sprængstofsikkerhed

 

Rådet vedtog EU’s handlingsplan for øget sprængstofsikkerhed.

 

Dagsordenspunkt 8: Bilag til rådsafgørelse om gennemførelse af Prümafgørelsen

 

Sagen var ikke på den endelige dagsorden for rådsmødet.

 

Dagsordenspunkt 9: Udkast til RÃ¥dets konklusioner om trusselsvurderingen af den russiske organiserede kriminalitet (ROCTA)

 

Rådet vedtog en række konklusioner om trusselsvurderingen af den russiske organiserede kriminalitet (ROCTA).

 

 

 



* KOM(2005)0236 er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.