Til redaktionen m.fl.

Se venligst nedenstående Kim U. Kjærs svar til PET's reaktion på, at IMR har gennemset en af Flygtningenævnets afgørelser, der rejser tvivl om PET har anvendt torturoplysninger.

 

Med venlig hilsen

Martin Lassen-Vernal

 

MARTIN LASSEN-VERNAL | PRESS OFFICER

NATIONAL AFDELING | NATIONAL DEPARTMENT

STRANDGADE 56 | DK-1401 COPENHAGEN K

PHO. +45 32 69 89 27 | CELL +45 31 57 31 53

[email protected] | WWW.MENNESKERET.DK

 

 

Stadig nødvendigt med PET-kontrol

 

//PET afviser brug af torturoplysninger. Men IMR fastholder, at det er nødvendigt med mere kontrol med PET’s efterretningsarbejde.//

 

I en reaktion til Ritzau siger PET, at man i sager om udvisning af sikkerhedsmæssige grunde, ikke anvender oplysninger, som vurderes at stamme fra tortur.

 

- I sager af den nævnte art, vil der typisk blive truffet afgørelse om, at udlændinge ikke bliver gjort bekendt med PET’s oplysninger. Sådanne afgørelser er blandt andet truffet i de seneste sager, som har været forelagt for Flygtningenævnet, siger PET-chef Jakob Scharf. Han tilføjer, at når udlændingen ikke er gjort bekendt med PET’s oplysninger, så har PET naturligvis ingen holdning til, hvilke oplysninger – korrekte eller ukorrekte – udlændingen selv vælger at fremlægge for Flygtningenævnet eller andre.

 

Kim U. Kjær fastholder imidlertid, at der er behov for kontrol med PET.

 

- Det er godt at høre, at PET ikke har anvendt torturoplysninger. For en sikkerheds skyld vil det bare være betryggende, hvis også en uvildig instans fik mulighed for at kigge PET over skuldrene. I en retsstat som Danmark må vi jo undgå, at PET kommer til at fremstå som en stat i staten, og derfor er et uafhængigt kontrolorgan en god ide. Ikke mindst af hensyn til tilliden til PET, siger Kim U. Kjær.

 

- Jo flere beføjelser vi giver organisationer som PET, jo mere stiger behovet for kontrollen, tilføjer han.

 

Kim U. Kjær refererer også til, at Europarådet har anbefalet en øget kontrol. Her lyder det blandt andet, at hvad angår den demokratiske overvågning af nationale efterretningstjenester, så opfordrer man EU’s ministerråd ”til at se nærmere på behovet for en sådan overvågning.”

 

 

Yderligere oplysninger: Martin Lassen-Vernal, Institut for Menneskerettigheder, tlf. 3269 8927, 3157 3153, mlv[a]humanrights.dk

 

Pressemeddelelse onsdag den 9. april

Hemmelig afgørelse rejser tvivl om PET har anvendt torturoplysninger

 

En afgørelse fra Flygtningenævnet, som en jurist fra Institut for Menneskerettigheder har gennemset, rejser tvivl om PET har anvendt torturoplysninger i forbindelse med en af de seneste administrative udvisninger. Han efterlyser mere kontrol med PET, skriver mennesekret.dk

 

I en af den seneste tids sager om administrativ udvisning har Politiets Efterretningstjeneste (PET) anvendt informationer, der kan være fremkommet ved udenlandske magters brug af tortur.

 

Sådan lyder vurderingen fra jurist og seniorforsker Kim U. Kjær fra Institut for Menneskerettigheder (IMR), efter han har haft lejlighed til at gennemlæse en afgørelse fra Flygtningenævnet. I afgørelsen fortæller den terrormistænkte om sine kontakter med PET, og dermed giver den ifølge Kim U. Kjær et sjældent indblik i en del af PET’s arbejde, som efterretningstjenesten formentlig ønsker hemmeligholdt.

 

- Ifølge den terrormistænkte har PET kendskab til flere af vedkommendes bekendte, der har været tilbageholdt i såkaldte tortur-stater. Her opstår problemet. For dermed kan det ikke afvises, at der under disse tilbageholdelser er blevet afgivet oplysninger under tortur. Og det kan heller ikke afvises, at samme oplysninger er indgået i PET’s vurdering af, hvorvidt den terrormistænkte udgør en sikkerhedsrisiko for Danmark, siger Kim U. Kjær.

 

Men hele humlen er, tilføjer han, at ingen har en jordisk chance for at vide det.

 

- I et retssamfund som det danske må vi være helt sikre på, at PET hverken direkte eller indirekte anvender oplysninger fremkommet ved tortur. Og det kan vi ikke vide i denne type sager, siger Kim U. Kjær og efterlyser øget kontrol med PET. En sådan ordning, mener han, kunne faktisk bidrage til at sikre en bedre beskyttelse af de informationer, som PET ønsker at hemmeligholde.

 

Oplysninger siver ud

- Oprindeligt havde PET jo henstillet, at hverken de involverede myndigheder, udlændingen eller dennes advokat måtte få kendskab til de oplysninger, PET havde indsamlet, og som lå til grund for sikkerhedsvurderingen. Og selvom denne henstilling er blevet fulgt til punkt og prikke, er der intet, som hindrer, at nogle oplysninger alligevel siver ud.

 

Forklaringen er ifølge Kim U. Kjær, at udlændingen under mødet i Flygtningenævnet fremkommer med oplysninger, som PET måske ønskede hemmeligholdt. Derfor kan det ikke udelukkes, at Flygtningenævnet så at sige ad bagvejen får indsigt i hemmeligholdte informationer.

 

- I så fald vil disse oplysninger fremgå af nævnets skriftlige beslutning. Dertil kommer, at det jo står udlændingen frit for at offentliggøre disse informationer. I princippet kan udlændingen frit og frejdigt uddele kopier af nævnets beslutning til alle, der måtte være interesserede. Systemet er langtfra vandtæt, slutter Kim U. Kjær.

 

 

 

Kontakt: Martin Lassen-Vernal, Institut for Menneskerettigheder, tlf. 3269 8927, mobil 3157 3153, [email protected]

 

BAGGRUND

Flere eksperter og organisationer foruden IMR har understreget nødvendigheden af, at terrorbekæmpelse foregår i overensstemmelse med menneskerettighederne.

 

Fx har Manfred Nowak, der er FN’s særlige tortur ekspert, udtalt, at selvom det kan være praktisk umuligt at udelukke et samarbejde med torturstater, så må et samarbejde på tværs af lande altid skal ske på vilkår, som sikrer, at FN’s Torturkonvention overholdes af alle parter. Se mere her.

 

FN’s særlige ekspert i forholdet mellem menneskerettigheder og terrorbekæmpelse Martin Scheinin understreger, at også indirekte involvering i tortur vil være i strid med konventionen: “Beviser fremkommet ved tortur kan aldrig anvendes i en retssag, medmindre der er tale om bevisførelse for, at tortur har fundet sted. I andre situationer, fx når det handler om at dele efterretninger, vil enhver indirekte involvering i tortur være i strid med det absolutte forbud mod tortur. Se mere her.

 

Europarådet har også i en anbefaling til EU’s ministerråd fra 2007 anbefalet, at staterne sikrer en såkaldt ”demokratisk overvågning” af nationale efterretningstjenester.

Se mere her.