Hemmelig afgørelse rejser tvivl om PET har anvendt torturoplysninger

 

En afgørelse fra Flygtningenævnet, som en jurist fra Institut for Menneskerettigheder har gennemset, rejser tvivl om PET har anvendt torturoplysninger i forbindelse med en af de seneste administrative udvisninger. Han efterlyser mere kontrol med PET.

 

I en af den seneste tids sager om administrativ udvisning har Politiets Efterretningstjeneste (PET) anvendt informationer, der kan være fremkommet ved udenlandske magters brug af tortur.

 

Sådan lyder vurderingen fra jurist og seniorforsker Kim U. Kjær fra Institut for Menneskerettigheder (IMR), efter han har haft lejlighed til at gennemlæse en afgørelse fra Flygtningenævnet. I afgørelsen fortæller den terrormistænkte om sine kontakter med PET, og dermed giver den ifølge Kim U. Kjær et sjældent indblik i en del af PET’s arbejde, som efterretningstjenesten formentlig ønsker hemmeligholdt.

 

- Ifølge den terrormistænkte har PET kendskab til flere af vedkommendes bekendte, der har været tilbageholdt i såkaldte tortur-stater. Her opstår problemet. For dermed kan det ikke afvises, at der under disse tilbageholdelser er blevet afgivet oplysninger under tortur. Og det kan heller ikke afvises, at samme oplysninger er indgået i PET’s vurdering af, hvorvidt den terrormistænkte udgør en sikkerhedsrisiko for Danmark, siger Kim U. Kjær.

 

Men hele humlen er, tilføjer han, at ingen har en jordisk chance for at vide det.

 

- I et retssamfund som det danske må vi være helt sikre på, at PET hverken direkte eller indirekte anvender oplysninger fremkommet ved tortur. Og det kan vi ikke vide i denne type sager, siger Kim U. Kjær og efterlyser øget kontrol med PET. En sådan ordning, mener han, kunne faktisk bidrage til at sikre en bedre beskyttelse af de informationer, som PET ønsker at hemmeligholde.

 

Oplysninger siver ud

- Oprindeligt havde PET jo henstillet, at hverken de involverede myndigheder, udlændingen eller dennes advokat måtte få kendskab til de oplysninger, PET havde indsamlet, og som lå til grund for sikkerhedsvurderingen. Og selvom denne henstilling er blevet fulgt til punkt og prikke, er der intet, som hindrer, at nogle oplysninger alligevel siver ud.

 

Forklaringen er ifølge Kim U. Kjær, at udlændingen under mødet i Flygtningenævnet fremkommer med oplysninger, som PET måske ønskede hemmeligholdt. Derfor kan det ikke udelukkes, at Flygtningenævnet så at sige ad bagvejen får indsigt i hemmeligholdte informationer.

 

- I så fald vil disse oplysninger fremgå af nævnets skriftlige beslutning. Dertil kommer, at det jo står udlændingen frit for at offentliggøre disse informationer. I princippet kan udlændingen frit og frejdigt uddele kopier af nævnets beslutning til alle, der måtte være interesserede. Systemet er langtfra vandtæt, slutter Kim U. Kjær.