Fødevareministeren

Justitsministeren

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri                                           12. marts 2008

Folketingets Retsudvalg

 

 

Egenkontrol for dyrevelfærd

Indsatsen skal målrettes og forbedringer skal kunne dokumenteres

 

I 2006 besluttede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, at der skal indføres egenkontrol for dyrevelfærd, bl.a. også i kvægbesætninger.

 

Den netop afsluttede rapport om veterinærkontrollen bemærker om egenkontrol for dyrevelfærd, at kontrollen skal være risikorettet og på ingen måde afstedkomme dobbeltkontrol. Samtidig er det vigtigt, at der er fokus på rådgivningselementet.

 

Som grundlag for egenkontrolprogrammet har erhvervet sammen med Fødevarestyrelsen udarbejdet en branchekode, som beskriver de rutiner for god produktionspraksis i besætningen, der udføres for at overholde den gældende lovgivning for dyrevelfærd.

 

Vedhæftede bilag 1 viser de 13 kontrolpunkter, der kommer i fokus i forbindelse med egenkontrol for dyrevelfærd i kvægbesætninger.

 

Bilag 1 viser samtidig, at eksisterende kvalitetsprogrammer allerede har fokus på ca. 75% af disse kontrolpunkter. Eksisterende kvalitetsprogrammer er egenkontrol i mælkeleverende besætninger, som Dansk Kvæg/Mejeriforeningen udfører sammen med Fødevarestyrelsen, og Arlagården samt for de øvrige mejerier Kvalitetsprogrammet for Gården. Hertil kommer Fødevarestyrelsens 5%-kontrol.

 

Dansk Kvæg anbefaler, at den kommende kontrol erstattes af løbende (daglige, ugentlige, månedlige) alarmlister for hver enkelt besætning. Eksempler på alarmlister er vist i bilag 2. Alarmlisterne udtrykker direkte eller indirekte noget om dyrevelfærd.

Alarmlisterne bliver dannet ud fra kendte data i Kvægdatabasen. Data, som bl.a. besætningsejere, slagterier og rådgivere løbende indberetter til Kvægdatabasen. Data ligger på dyreniveau og besætningsniveau.

 

Alarmlisterne kan bruges enkeltvis eller kombineres og fortæller med al tydelighed hvilke besætninger, der har behov for rådgivning og på hvilke områder, der primært er behov for rådgivning.

 

Ved den rette brug af alarmlister vil det således være muligt at flytte økonomiske og mandskabsmæssige ressourcer fra kontroldelen til rådgivningsdelen og dermed gøre arbejdet med dyrevelfærd mere målrettet og resultatorienteret.

 

Alarmlisten for dødelighed er netop taget i brug i forbindelse med Dansk Kvægs indsats overfor besætninger med høj dødelighed.

 

Med denne henvendelse vil Dansk Kvæg meget gerne anmode om muligheden for overfor Fødevareudvalget og Retsudvalget at gøre rede for ovenstående model.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Peder Philipp                                               Karsten Aagaard

Formand for Dansk Kvæg                           Veterinærchef for Dansk Kvæg