Kommenteret <DOCUMEhøringsoversigt vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven for Grønland

 

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

 

Et udkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven for Grønland har været sendt til høring hos:

 

DTU Transport (tidligere Danmarks TransportForskning), Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Finanstilsynet, Forenede Danske Motorejere (FDM), Politimesteren i Grønland, Rigsadvokaten, Rigspolitiet og Rådet for Større Færdselssikkerhed.

 

Efter visse tilretninger på baggrund af høringssvarene fra ovenstående høringsparter blev udkastet til lovforslaget herefter sendt til høring hos Grønlands Hjemmestyre, der til brug for dets behandling af sagen har indhentet høringssvar fra:

 

Arbejdsgiverne i Grønland, De Grønlandske Kommuners Landsforening, Direktoratet for Miljø og Natur, Embedslægeinstitutionen i Grønland, Erhvervsdirektoratet, Fåreholderforeningen SPS, Grønlands Arbejdsgiverforening, Landsdommeren i Grønland, Nuuk Taxi, Sisimiut Snescooter Forening (i samarbejde med Arctic ApS), Skattedirektoratet, Snescooterforeningen Qamutit (Nuuk) og fagforeningen Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK).

 

Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført med kursiv.

 

Direktoratet for Miljø og Natur, Erhvervsdirektoratet og Skattedirektoratet har ingen bemærkninger til lovforslaget.

 

2. Generelle bemærkninger

 

Grønlands Hjemmestyre har i et brev modtaget i Justitsministeriet den 7. december 2007 udtalt, at Landstinget har haft forslaget til ændring af færdselsloven for Grønland til 2. behandling på efterårssamlingen 2007 og henvist til Landstingets Lovudvalgs betænkning.

 

Af Landstingets Lovudvalgs betænkning fremgår, at et enigt lovudvalg hilser en revision af færdselsloven for Grønland velkommen. Lovudvalget bemærker, at der er gået 15 år siden den seneste revision af færdselsloven. Da de trafikale forhold i Grønland i den mellemliggende periode har undergået en markant udvikling og må forventes fortsat at udvikles betydeligt de kommende år, henstiller Lovudvalget, at der tilstræbes en hyppigere ajourføring af færdselsloven.  

 

Lovudvalget finder det positivt, at de foreslåede ændringer af færdselsloven i vid udstrækning har til formål at øge trafiksikkerheden. Et enigt lovudvalg kan dog tilslutte sig Landstyrets indstilling om, at det over for Justitsministeriet understreges, at de foreslåede lovændringer næppe i sig selv kan antages at medføre en forbedring af færdselssikkerheden, hvis ikke færdselslovens bestemmelser i fornødent omfang håndhæves. Lovudvalget anfører, at det i bestræbelserne på at forbedre færdselssikkerheden derfor er nødvendigt også at forholde sig til, hvorvidt politiets ressourcer er tilstrækkelige til at sikre håndhævelsen af de på området gældende regler.

 

Lovudvalget anfører endvidere, at den grønlandske version af lovforslaget bør tilrettes med henblik på at bringe den i overensstemmelse med den almindeligt anvendte terminologi.

 

Hvis lovforslaget vedtages, vil Justitsministeriet videregive lovudvalgets bemærkninger om terminologien til Rigsombudsmanden i Grønland, som vil forestå den efterfølgende oversættelse.

 

Lovudvalget har anmodet Justitsministeriet om at indarbejde (de grønlandske) høringssvar i lovforslaget i det omfang, Justitsministeriet vurderer, at forholdene i Grønland taler derfor. For så vidt angår høringssvar om forhold, der ikke er reguleret i selve færdselsloven, men i underliggende bekendtgørelser, henstiller lovudvalget, at Landsstyret indgår i en dialog med de danske myndigheder om, i hvilket omfang disse bør indarbejdes i en revision af færdselslovgivningen på bekendtgørelsesniveau.

 

Endelig opfordrer Landstingets Lovudvalg til, at der i forbindelse med fremtidige opdateringer af færdselslovgivningen for eksempel gennem dispensationsbestemmelser tages højde for de forskelle, der er på de trafikale forhold og vilkår i henholdsvis byer og bygder i Grønland.  

 

En række forskellige mindretal i Landstingets Lovudvalg har herudover haft bemærkninger til konkrete dele af lovforslaget, der vedrører aldersgrænsen for førere af snescootere, konfiskation, klippekortordning, definition af en snescooter og registreringspligt for snescootere og knallerter.

 

Da der er tale om mindretal, er lovforslaget ikke ændret i overensstemmelse med disse bemærkninger.

 

3. Snescootere

 

3.1. Kørekort til snescooter

 

Maniitsoq Kommune finder, at der bør være krav om kørekort til kørsel med snescootere i byområder. Arbejdsgiverne i Grønland og snescooterforeningen Qamutit foreslår, at der indføres (et generelt) krav om kørekort til snescootere. Grønlands Arbejdsgiverforening og Sisimiut Snescooter Forening ser positivt på, at der ikke indføres krav om kørekort til snescootere.

 

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget vil indførelsen af en særskilt kørekortordning vedrørende snescootere være forbundet med en række administrative omkostninger og praktiske vanskeligheder, idet der blandt andet vil skulle etableres en særskilt køreuddannelse og gennemføres særlige køreprøver. En sådan ordning vil endvidere være uhensigtsmæssig for de personer, som kun undtagelsesvist anvender snescooter til kørsel på færdselslovens område. Hertil kommer, at de alvorligste ulykker – efter det af Politimesteren i Grønland oplyste – oftest sker uden for færdselslovens område. Justitsministeriet finder derfor ikke på nuværende tidspunkt fuldt tilstrækkeligt grundlag for at indføre krav om kørekort til snescooter.

 

3.2. Alderskravet til førere af snescooter

 

Politimesteren i Grønland og Rigsadvokaten har foreslået, at alderskravet til førere af snescootere, som efter § 18 i den gældende færdselslov for Grønland kun gælder i byområder, skal gælde generelt.

 

Lovforslaget blev ændret i overensstemmelse hermed inden det blev sendt i høring hos Grønlands Hjemmestyre og de nedenfor nævnte grønlandske høringsparter.

 

Fåreholderforeningen SPS, Sisimiut Snescooterforening, Snescooterforeningen Qamutit, Qeqertarsuup Kommune og Grønlands Arbejdsgiverforening finder ikke, at der for snescootere bør være en aldersgrænse på 18 år for førere af snescootere.

 

Fåreholderforeningen SPS har anført, at snescootere er et uundværligt redskab i det grønlandske landbrug, og at en aldersgrænse på 18 år vil være et alvorligt indgreb i gårdenes driftsforhold, idet det vil ramme unge landbrugsmedhjælpere mellem 16 og 18 år. SPS foreslår derfor, at aldersgrænsen ikke skal gælde for de sydgrønlandske fåreholdersteder og rensdyrstationer og dertil hørende græsningsarealer.

 

Efter Sisimiut Snescooter Forening og Snescooterforeningen Qamutits opfattelse vil en aldersgrænse på 18 år ikke medvirke til at begrænse problemerne med ”snescooterrace”, idet det efter foreningernes kendskab hovedsageligt er personer over 18 år, der er skyld i disse problemer.

 

Qeqertarsuup Kommune har anført, at en aldersgrænse på 18 år vil give anledning til unødigt meget besvær, idet der ikke er andre befordringsmuligheder i Qeqertarsuup Kommune.

 

Grønlands Arbejdsgiverforening finder, at aldersgrænsen på 18 år er fastsat på et meget begrænset dokumenteret grundlag, og at der ikke er belæg for, at en aldersgrænse på 18 år vil medføre et mindre antal færdselsuheld. Grønlands Arbejdsgiverforening anbefaler derfor, at aldersgrænsen på 16 år fastholdes.

 

Politimesteren i Grønland har i sine bemærkninger til de indhentede høringssvar vedrørende alderskravet anført, at lovforslagets krav om en aldersgrænse på 18 år efter politimesterens opfattelse er udtryk for en velovervejet afvejning af de forskellige interesser, de fremsendte høringssvar giver udtryk for. Politimesteren finder, at det ved fastsættelsen af en aldersgrænse på 18 år sikres, at føreren har en vis modenhed og mulig erfaring i at føre snescooter på færdselslovens område, hvor der skal udvises hensyn til øvrige trafikanter. Endvidere vil personer under 18 år stadig have mulighed for at føre snescooter uden for færdselslovens område. For så vidt angår de unge landbrugsmedhjælpere har Politimesteren i Grønland anført, at der er behov for at kunne dispensere fra 18-årsgrænsen, og at politimesteren er villig til at varetage denne opgave.

 

Justitsministeriet er enig i Politimesteren i Grønlands vurdering og finder derfor ikke, at den foreslåede aldersgrænse skal ændres. Lovforslaget er dog ændret således, at der, for at imødekomme behovet for at unge landbrugsmedhjælpere mellem 16 og 18 år som led i deres arbejde kan føre snescooter, bliver mulighed for, at politiet kan give konkrete dispensationer til landbrugsmedhjælpere mellem 16 og 18 år, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og bemærkningerne hertil.

 

3.3. Registrering af snescootere

 

Fagforeningen SIK ønsker, at der indføres krav om registrering af snescootere. Sisimiut Snescooter Forening har ikke kunnet skaffe sig nærmere oplysninger om det i lovforslaget anførte om, at Skatteministeriet vil udstede en ny bekendtgørelse om registrering af køretøjer i Grønland, hvorved der vil indføres en registreringspligt for snescootere. Foreningen ønsker dette nærmere belyst.

 

Reglerne om registrering af køretøjer i Grønland hører under Skatteministeriet. Skatteministeriet har oplyst, at antallet af snescootere i Grønland er betydeligt, og at snescootere i et ikke uvæsentligt omfang bruges i områder med bebyggelse, hvor der også er andre trafikanter.  Skatteministeriet finder det derfor hensigtsmæssigt, at den enkelte snescooter får et registreringsnummer, således at det bliver lettere at identificere køretøjet i forbindelse med sager om overholdelse af færdselsloven, indblanding i ulykker samt sager, hvor snescootere er anvendt til udførelse af kriminalitet. Skatteministeriet har endvidere anført, at indførelse af registreringspligt skal ses i lyset af, at der ikke betales gebyr for at få et køretøj registreret og udstyret med nummerplader i Grønland. Skatteministeren forventer derfor i samarbejde med myndighederne i Grønland at fastsætte regler om registrering af snescootere.

 

3.4. Pligt til at medbringe kvittering for betalt ansvarsforsikring

 

Sisimiut Snescooterforening mener, at der fortsat skal være pligt til at medbringe kvittering for betalt ansvarsforsikring eventuelt i form af en mærkat, som påklæbes snescooteren. Rigsadvokaten og Politimesteren i Grønland finder det vigtigt, at den nye registreringsbekendtgørelse træder i kraft samtidig med, at den gældende § 18, stk. 2, om pligt til at medbringe kvittering for betalt ansvarsforsikring ophæves.

 

Baggrunden for ophævelsen af § 18, stk. 2, er, at Skatteministeriet forventer at udstede en ny bekendtgørelse om registrering af motorkøretøjer i Grønland, hvorved der indføres registreringspligt for snescootere.

 

Det fremgår af lovforslagets § 2, at loven foreslås at træde i kraft den 1. oktober 2008. Det fremgår endvidere, at justitsministeren fastsætter tidspunktet for ophævelsen af § 18, stk. 2, idet det er hensigten, at § 18, stk. 2, skal ophæves samtidig med, at den nye registreringsbekendtgørelse træder i kraft.

 

3.5. Alkoholforbud for førere af snescootere

 

Fagforeningen SIK mener, at alkoholforbuddet også bør gælde for førere af snescootere.

 

Førere af snescootere er omfattet af forbuddet mod spirituskørsel i motordrevne køretøjer, jf. § 9 i færdselsloven for Grønland, idet en snescooter i § 2, stk. 1, nr. 2, i færdselsloven for Grønland er defineret som et motordrevet køretøj.

 

3.6. Støj fra snescootere

 

Sisimiut Snescooter Forening finder, at der bør indføres en støjgrænse på 78 db for snescootere produceret efter 1975.

 

Krav til køretøjers indretning hører under Transportministeriet (Færdselsstyrelsen), som efter § 4 i færdselsloven for Grønland kan fastsætte bestemmelser om køretøjers indretning, udstyr, tilbehør mv. En eventuel støjgrænse kan derfor i givet fald fastsættes administrativt af Transportministeriet.

 

3.7. Begrænsninger for anvendelsen af snescootere

 

Nuuk Kommune ønsker, at der indføres begrænsninger for anvendelsen af snescootere i bebyggede områder, således at snescootere i disse områder skal anvende særligt afmærkede spor og herudover kun må anvendes til direkte transport fra bolig til det afmærkede spor.

 

Det er Politimesteren i Grønlands opfattelse, at en sådan bestemmelse vil bevirke, at snescooterkørsel inden for færdselslovens område vil blive stærkt begrænset. Politimesteren finder en sådan bestemmelse uhensigtsmæssig, idet Grønlands særlige geografi og infrastruktur medfører, at behovene for snescooterkørsel i de grønlandske byer og bygder er vidt forskellige. Hertil kommer, at snescooterkørsel må anses for et vigtigt arbejdsredskab for visse befolkningsgrupper, og at en begrænsning i anvendelsesområdet vil være stærkt belastende for disse grupper. Politimesteren finder derfor, at den nuværende ordning, hvor kommunerne ved såkaldte ”snescootervedtægter” fastsætter begrænsninger for snescooteres anvendelsesområde mv. er langt mere velegnet til de grønlandske forhold. Justitsministeriet er enig med Politimesteren i Grønland heri.

 

4. Sikkerhedsudstyr

 

4.1. Generelt om sikkerhedsudstyr

 

Qeqertarsuup Kommune finder, at kravene om brug af styrthjelm og sikkerhedssele vil svære at opretholde og vil vanskeliggøre den almindelige befordring.

 

Om baggrunden for at indføre krav om brug af sikkerhedssele henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.2. og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 19.

 

For så vidt angår kravet om brug af styrthjelm ved kørsel på snescooter er der i den gældende § 40, stk. 1, i færdselsloven for Grønland krav om, at førere af motorcykler og knallerter samt enhver passager over 15 år på en motorcykel skal anvende styrthjelm. Justitsministeriet finder, at der for kørsel på snescooter gør sig de samme færdselssikkerhedsmæssige hensyn gældende som ved kørsel på motorcykler og knallerter, hvorfor reglerne herom bør være ensartede.

 

4.2. Sikkerhedsseler

 

Arbejdsgiverne i Grønland og Fagforeningen SIK finder ikke, at der bør indføres krav om brug af sikkerhedssele, da der mange steder maksimalt kan køres med en hastighed på 30-40 km/t. Arbejdsgiverne i Grønland mener, at det bør overvejes alene at indføre pligten på steder, hvor der må køres op til 60 km/t.

 

Om baggrunden for at indføre krav om selebrug henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.2. og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 19. Justitsministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt, at pligten til at anvende sele afhænger af, hvilken hastighedsgrænse der er gældende på de enkelte vejstrækninger. Hertil kommer, at der ifølge Rådet for Større Færdselssikkerhed er særdeles vægtige grunde til at anvende sikkerhedsseler også ved kørsel med lave hastigheder. Bilisters ulykkesrisiko er således størst i byer, ligesom sikkerhedsselen har størst effekt netop ved relativt lave hastigheder.

 

Snescooterforeningen Qamutit foreslår, at der ikke skal være pligt til at anvende sikkerhedsseler på snescootere, da det ifølge foreningen vil være farligt for førere eller passagerer at anvende disse.

 

Det er Transportministeriet (Færdselsstyrelsen), der fastsætter bestemmelser om køretøjers indretning, herunder bestemmelser om hvorvidt køretøjer skal være udstyret med sikkerhedsseler. Færdselsstyrelsen har oplyst, at styrelsen er enig med Snescooterforeningen Qamutit i, at det vil være farligt at anvende sikkerhedssele på snescooter. Lovforslaget er derfor ændret, således at der ikke er pligt til at anvende sikkerhedssele på snescooter.

 

Rådet for Større Færdselssikkerhed opfordrer til, at loven skærpes yderligere ved at indføre de samme regler om sikkerhedsudstyr, som trådte i kraft i Danmark den 1. maj 2006[1], således at der indføres en fast højdegrænse på 135 cm for, hvornår børn skal sidde fastspændt i særligt tilpasset sikkerhedsudstyr. Rådet anfører i den forbindelse, at børn under 135 cm skal sidde i enten barnestol eller på en selepude for at være sikret optimalt i tilfælde af kollision.

 

Den foreslåede § 39 a indebærer, at de regler om sikkerhedsseler og barnestole mv., der var gældende i Danmark før implementeringen af EU’s seledirektiv (direktiv 91/671/EØF), indføres i Grønland. Justitsministeriet finder ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at indføre de skærpede regler, som følger af EU-direktivet i Grønland. Der henvises til afsnit 4.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

 

Nuuk Taxi har anmodet om, at taxier i Grønland på samme måde som i Danmark undtages fra reglerne om særligt sikkerhedsudstyr for børn og kan ikke se nogen præcisering om taxichaufførens pligt til at påse, at pligten til brug af sikkerhedssele overholdes.

 

Med lovforslaget indføres pligt til brug af sikkerhedssele, hvor siddepladsen er forsynet med en sådan, og for så vidt angår børn under 3 år pligt til at anvende andet godkendt sikkerhedsudstyr (barnestol eller lign). Af den foreslåede § 39 a, stk. 4, fremgår, at føreren skal påse, at passagerer under 15 år anvender det påkrævede sikkerhedsudstyr. Justitsministeren kan efter forslagets § 39 a, stk. 5, fastsætte bestemmelser om blandt andet fritagelse for pligten til at anvende sikkerhedsudstyr ved særlige former for kørsel. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det er hensigten at udnytte denne bemyndigelse til at fastsætte regler, der helt eller delvist gennemfører regler, der svarer til de danske regler i bekendtgørelse nr. 324 af 7. april 2006 om brug af sikkerhedsseler m.v. I henhold til bekendtgørelsen er taxier på nærmere bestemte vilkår undtaget fra kravet om brug af sikkerhedsudstyr til børn under 3 år. Det vil dog stadig påhvile chaufføren at påse, at børn mellem 3 og 15 år anvender sikkerhedssele.

 

4.3. Styrthjelm

 

DTU Transport (tidligere Danmarks TransportForskning) foreslår, at bestemmelsen i § 40, stk. 2, om, at der ikke skal anvendes styrthjelm, hvis der er pligt til at anvende sikkerhedssele, udelades. Danmarks TransportForskning henviser til, at der er tale om kørsel på motorcykler, snescootere og knallerter under vejrforhold, der i en stor del af året betyder glat føre.

 

Reglerne om pligt til at anvende styrthjelm skal ses i sammenhæng med reglerne om sikkerhedsseler. Der findes i dag ingen krav om brug af sikkerhedssele i den grønlandske færdselslov. Lovforslaget indebærer, at der indføres obligatorisk brug af sikkerhedssele, når en siddeplads i bil, på motorcykel eller knallert er forsynet med sikkerhedssele. Transportministeriet (Færdselsstyrelsen) forventer at udfærdige regler om køretøjers indretning og udstyr, der svarer til de danske regler herom. Det bemærkes i denne forbindelse, at motorcykler og knallerter kun helt undtagelsesvist skal være udstyret med sikkerhedssele, idet dette alene gælder for helt særlige typer af motorcykler, som f.eks. trehjulede motorcykler og ellerter.

Snescooterforeningen Qamutit, Grønlands Arbejdsgiverforening og Sisimiut Snescooter Forening finder det positivt, at der indføres krav om brug af styrthjelm for førere af snescootere. Det anføres dog, at der ikke bør anvendes motorcykelhjelme, men hjelme som er DOT-godkendte og på grund af bedre kuldeegenskaber er mere egnede til snescooterkørsel.

 

Med lovforslaget indføres alene pligt til ved kørsel på snescooter at anvende styrthjelm. Reglerne om godkendt sikkerhedsudstyr hører under transportministeren og fastsættes administrativt. Transportministeriet (Færdselsstyrelsen) har oplyst, at DOT blot betyder Department of Transport i USA, og at Færdselsstyrelsen vil undersøge, hvorvidt der er bedre krav til kuldeegenskaber i USA end i EU. I givet fald vil nye krav herefter kunne indarbejdes administrativt.

 

5. Kørelys (tågelys)

 

Snescooterforeningen Qamutit og Nuuk Taxi finder ikke, at der bør indføres mulighed for at anvende tågeforlygter i stedet for nærlys.

 

Det er efter den danske færdselslov (§ 33 a, stk. 1, sidste pkt.) muligt at anvende tågeforlygter i stedet for nærlys. Justitsministeriet er ikke bekendt med, at dette har medført gener. Transportministeriet (Færdselsstyrelsen) har oplyst, at tågelygter ikke blænder mere end nærlys, og at anvendelse af tågelygter som kørelys forlænger levetiden af nærlyspærerne.

 

6. Handlepligt ved beskadigelse af færdselstavler mv.

 

Nuuk Kommune har foreslået, at der indføres en handlepligt ved beskadigelse af færdselstavler mv.

 

Den af Nuuk Kommune ønskede bestemmelse er allerede gældende, jf. § 24, stk. 4, i færdselsloven for Grønland.

 

7. Vigepligt

 

Nuuk Kommune har foreslået, at der indsættes bestemmelser om vigepligt, der svarer til § 26, stk. 6 og 7, i den danske færdselslov.

 

Politimesteren i Grønland finder de af Nuuk Kommune foreslåede bestemmelser hensigtsmæssige, idet de indebærer en skærpelse af agtpågivenhedskravet over for øvrige trafikanter. Lovforslaget er ændret i overensstemmelse hermed. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12.

 

8. Politiets fjernelse af køretøjer

 

Nuuk Kommune har foreslået, at der indføres en bestemmelse om politiets ret til at fjerne køretøjer, der er henstillet i strid med standsnings- og parkeringsreglerne uden nummerplade eller på en sådan måde, at det tydeligt fremgår, at køretøjet ikke er parkeret.

 

Politiet i Grønland kan efter den gældende færdselslovs § 33, stk. 2, fjerne køretøjer, der er standset eller parkeret på en sådan måde eller et sådant sted, at der opstår fare eller unødigt voldes ulempe for færdslen eller den offentlige snerydning. Politimesteren i Grønland finder ikke en ændret regulering af området hensigtsmæssig. Politimesteren har blandt andet anført, at en ændring af den nuværende ordning vil være forbundet med store praktiske udfordringer, idet politiet både mangler materiel til bortfjernelse af køretøjer samt opbevaringsplads. I de tilfælde, hvor motorkøretøjets nummerplade mangler, vil det endvidere være forbundet med store vanskeligheder at finde frem til ejeren, idet der ved registrering af motorkøretøjer i Grønland ikke sker en angivelse af køretøjets stelnummer. Dette afstedkommer nogle formelle problemer i forbindelse med afhændelse af køretøjet, ligesom det vanskeliggør muligheden for at få dækket udgifterne i forbindelse med fjernelse af køretøjet.

 

Det kan i øvrigt oplyses, at kommunalbestyrelsen efter § 35 c i landstingsforordning nr. 12 af 22. december 1988 om beskyttelse af miljøet, som senest ændret ved landstingsforordning nr. 8 af 15. november 2007, forestår bortskaffelsen af affald, og at kommunalbestyrelsen efter denne bestemmelse kan bortskaffe de pågældende biler, efter at de har været fremlyst i minimum 3 måneder.

 

9. Standsnings- og parkeringsregler

 

Nuuk Kommune ønsker regler om standsning og parkering, der svarer til bestemmelserne i den danske færdselslovs § 28, stk. 3 og §§ 29 og 30. Herudover foreslår Nuuk Kommune, at der indføres regler om brug af parkeringsskiver, standsnings- og parkeringsafgifter og parkeringskontrollører svarende til §§ 93, 121, 122 og 122 a i den danske færdselslov. Nuuk Kommune har efterfølgende oplyst, at ønskerne skyldes problemer med parkering i Nuuk.

 

Politimesteren i Grønland har ingen indvendinger imod, at der indføres regler, der svarer til den danske færdselslovs § 28, stk. 3 og §§ 29 og 30. For så vidt angår den af Nuuk Kommune foreslåede bestemmelse om forbud mod standsning og parkering på cykelsti, gangsti eller fortov, finder politimesteren, at det heri bør anføres, at forbuddet ikke gælder for standsning af cykler og tohjulede knallerter. Lovforslaget er ændret i overensstemmelse med det af Nuuk Kommune og Politimesteren i Grønland anførte, jf. de foreslåede bestemmelser i §§ 33 a og 33 b.

 

Politimesteren i Grønland finder det hensigtsmæssigt, at politiet får mulighed for at udstede bøder ved overtrædelse af færdselslovens regler om parkering. Politimesteren i Grønland har ingen indvendinger imod, at kommunen får mulighed for at opkræve parkeringsafgifter, hvis kommunen selv varetager inddrivelsen heraf.

 

På den baggrund er der i lovforslaget indført mulighed for kommunal parkeringskontrol, jf. den foreslåede § 55 a, ligesom der i den foreslåede § 56, stk. 1, er indført mulighed for, at politiet kan pålægge en bøde for overtrædelse af de foreslåede standsnings- og parkeringsregler i §§ 33 a og 33 b. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 28 og bemærkningerne hertil. I øvrigt er der i overensstemmelse med Nuuk Kommunes ønske herom indsat en bestemmelse om anvendelse af parkeringsskiver, jf. lovforslagets § 1, nr. 16 og bemærkningerne hertil.

 

10. Forpligtelser over for gående

 

Nuuk Kommune foreslår, at der indføres en bestemmelse svarende til § 27 i den danske færdselslov om forpligtelser over for gående.

 

Politimesteren i Grønland finder forslaget hensigtsmæssigt. Justitsministeriet finder det af hensyn til færdselssikkerheden og henset til at gående udgør en blød og udsat trafikantgruppe vigtigt, at der er regler om andre trafikanters forpligtelser over for gående. Lovforslaget er derfor ændret i overensstemmelse hermed. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13 og bemærkningerne hertil.

 

11. Færdselsindskrænkninger

 

Nuuk Kommune ønsker, at der indføres en bestemmelse, der svarer til § 92 i den danske færdselslov, hvorefter kommunen med politiets samtykke kan træffe færdselsmæssige bestemmelser, som indvirker på vejens udnyttelse eller indretning (parkering og standsning, etablering af fodgængerfelter, forbud mod visse færdselsarter og afspærring af offentlig vej).

 

Det er Politimesteren i Grønlands opfattelse, at § 23, stk. 2, i færdselsloven for Grønland indeholder hjemmel til at fastsætte bestemmelser om benyttelse af de enkelte veje. Efter § 23 er det dog politiet, der fastsætter de pågældende bestemmelser efter forhandling med kommunalbestyrelsen. Politimesteren i Grønland finder, at det fortsat bør være politiet, der fastsætter bestemmelserne om vejes benyttelse, idet det efter politimesterens opfattelse, er politiet, der generelt set har den største ekspertise og erfaring på området. Nuuk Kommune har efterfølgende oplyst, at den ønskede bestemmelse ikke er nødvendig, hvis der allerede efter de gældende regler kan fastsættes bestemmelser om bl.a. parkering og standsning, etablering af fodgængerfelter, forbud mod visse færdselsarter og afspærring af offentlig vej. Justitsministeriet er enig med Politimesteren i Grønland i, at der er hjemmel til at fastsætte sådanne bestemmelser i den gældende § 23, stk. 2. 

 

12. Vejafmærkning

 

Nuuk Kommune ønsker en bestemmelse, der svarer til § 98 i den danske færdselslov om, at vejarbejde skal afmærkes forsvarligt.

 

Lovforslaget er ændret i overensstemmelse hermed. Der henvises til den foreslåede § 33 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 17.

 

13. Fortrinsret for slæder med hundespand

 

Qeqertarsuup Kommune ønsker, at der indføres en forkørselsret for slæder med hundespand.

 

Af § 22, stk. 3, i færdselsloven for Grønland fremgår, at kørende over for hundekøretøjer skal vise særligt hensyn og om fornødent standse.

 

14. Sanktioner

 

Politimesteren i Grønland har foreslået, at der i stedet for udtrykket ”straf” i overskriften til lovforslagets kapitel 7 b og i § 67 b anvendes ”foranstaltning”.

 

Lovforslaget er ændret i overensstemmelse hermed.

 

Rådet for Større Færdselssikkerhed foreslår, at de skærpede sanktioner for spirituskørsel, som blev indført i den danske færdselslov 1. september 2005, tillige gennemføres i Grønland. Rådet har anført, at et højere niveau af politikontrol i den sammenhæng vil være med til at forstærke effekten af loven, da opdagelsesrisikoen er et af de vigtigste elementer i forhold til at forebygge spritkørsel. Rådet har endvidere anført, at antallet af sager ikke er udtryk for, hvor mange spritbilister, der kører på vejene, men er udtryk for, hvor mange spritbilister der bliver kontrolleret. Et øget kontrolniveau vil ifølge Rådet utvivlsomt afsløre flere spritbilister.

 

Lovforslaget indebærer, at der i Grønland gennemføres en række skærpelser af sanktionerne for spirituskørsel. Blandt andet foreslås det, at der indføres krav om, at der skal aflægges kontrollerende køreprøve i tilfælde, hvor førerretten er frakendt betinget. Endvidere foreslås det, at promillegrænsen for betinget frakendelse af førerretten fastsættes til 0,50 promille, og endelig foreslås der indsat en bestemmelse om konfiskation af motordrevne køretøjer i forbindelse med spirituskørsel.

 

Justitsministeriet finder, at skærpelse af reglerne i færdselsloven for Grønland bør ske gradvist. Justitsministeriet har på denne baggrund ikke fundet anledning til at indføre yderligere skærpelser af sanktionsniveauet i Grønland. Hertil kommer, at sanktionsfastsættelsen i Grønland hidtil er blevet beregnet under fornøden hensyntagen til gerningsmandens personlighed og til, hvad der ud fra en konkret vurdering må skønnes nødvendigt for at afholde gerningsmanden fra at begå yderligere lovovertrædelser.

 

Snescooterforeningen Qamutit finder, at bøder efter færdselsloven skal være ens for alle, og at der ikke skal være særlige lave bøder for personer med særlig lav indtægt.

 

Efter forslagets § 56 a, stk. 1, skal bøder for overtrædelse af færdselsloven udmåles til beløb, der er delelige med 500 kr. Til personer med særlig lav indtægt kan der dog efter § 56 a, stk. 2, udmåles bøder, der ikke er delelige med 500 kr. Sådanne bøder kan dog ikke fastsættes til beløb under 300 kr. Der er tale om et bødeprincip som også findes i den danske færdselslov (§ 118 a, stk. 2), og Justitsministeriet finder, at dette princip også bør gælde for personer med særlig lav indtægt i Grønland.

 

Grønlands Arbejdsgiverforening finder, at den foreslåede bestemmelse om, at der skal ske betinget frakendelse, hvis føreren har overskredet hastighedsgrænser med mere end 60 pct. er for vidtgående, idet der mange steder er fastsat en hastighedsgrænse på 40 km/t, og der derfor vil skulle ske betinget frakendelse, hvis der køres mere end 60 km/t. Foreningen foreslår derfor, at den procentvise hastighedsoverskridelse hæves til 70-80 pct.

 

Politimesteren i Grønland finder ikke, at en ændring af den procentvise hastighedsoverskridelse på 60 pct. vil være hensigtsmæssig, idet en hastighedsoverskridelse på 60 pct. som altovervejende hovedregel vil være forbundet med betydelig fare. Skulle der være strækninger, hvor en hastighedsoverskridelse på 60 pct. ikke er forbundet med betydelig fare, finder politimesteren ikke, at der skal kompenseres herfor ved at ændre den procentvise hastighedsoverskridelse, men ved at ændre hastighedsbegrænsningen på den pågældende vejstrækning. Justitsministeriet er enig heri.

 

15. Anvendelsesområdet

 

Sisimiut Snescooterforening ønsker en tydeliggørelse af, hvor færdselsloven finder anvendelse.

 

Af § 1 i færdselsloven for Grønland fremgår, at loven gælder, hvor andet ikke er bestemt, for færdsel på veje, pladser og andre områder, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter. Det fremgår videre, at loven ikke gælder for kørsel med hundeslæde på slædevejene. Bestemmelsen svarer bortset fra det anførte om kørsel med hundeslæde til den tilsvarende bestemmelse (§ 1) i den danske færdselslov. Politimesteren i Grønland har oplyst, at politimesteren ikke finder anledning til en yderligere præcisering af færdselslovens anvendelsesområde.

 

16. Kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer

 

Nuuk Taxi ønsker kørsel med euforiserende stoffer sidestillet med spirituskørsel både for så vidt angår bedømmelse og sanktioner.

 

Af § 10 i færdselsloven for Grønland fremgår, at et motordrevet køretøj ikke må føres af nogen, der på grund af blandt andet påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at den pågældende er ude af stand til at føre et køretøj på fuldt betryggende måde. Bestemmelsen svarer i store træk til § 54, stk. 2 og 3, i den danske færdselslov. Overtrædelse af § 10 i færdselsloven for Grønland kan medføre foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland, jf. § 56, stk. 1, i færdselsloven for Grønland. Det er således sanktionspålagt at føre et motordrevet køretøj, hvis føreren på grund af påvirkning af euforiserende stoffer er ude af stand til at føre køretøjet på betryggende vis.

 

17. Tomgangskørsel

 

Nuuk Kommune ønsker indført pligt til at holde motoren slukket ved parkering i og ved bebyggelse, således at der ikke udvikles unødige røg og gasarter.

 

Regler om forbud mod tomgangskørsel hører under miljølovgivningen, idet der herved primært er tale om regler, der fastsættes af hensyn til miljøet (støj- og luftforurening). Mange kommuner i Danmark har således med hjemmel i den danske miljølovgivning (bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter, der er udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven) udstedt regulativer om tomgangskørsel. Forslaget falder derfor uden for færdselsloven, men inden for miljølovgivningen, som ved lov nr. 850 af 21. december 1988 for Grønland om miljøforhold er overtaget af Grønlands Hjemmestyre.

 

18. Akseltryk

 

Arbejdsgiverne i Grønland finder, at færdselslovens regler om akseltryk bør tilpasses, idet den maksimale vægt for 3-akslede vogne i Grønland er 22 tons mod 24 tons i Danmark og for 4-akslede vogne 24 tons mod 32 tons i Danmark.

 

Reglerne om akseltryk hører under Transportministeriet, der har oplyst, at eventuelle ændringer heraf vil kunne ske administrativt i bekendtgørelsen om køretøjers dimensioner, akseltryk og totalvægt i Grønland. Transportministeriet har oplyst, at Færdselsstyrelsen vil foretage en høring af kommunerne i Grønland med henblik på at få deres vurdering af, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at forøge de tilladte vægte og dimensioner.

 

19. Røde blinklys

 

Poul Egede (bilimportør) ønsker, at det skal være muligt at importere biler med røde blinklygter.

 

Reglerne om blinklys hører under Transportministeriet og fastsættes administrativt. Transportministeriet har oplyst, at man vil forelægge forslaget for Politimesteren i Grønland.

 

20. Pigdæk

 

Nuuk Taxi finder, at reglerne om pigdæk bør give mulighed for lokal dispensation.

 

Reglerne om anvendelse af pigdæk er fastsat i bekendtgørelse om køretøjers indretning og udstyr i Grønland og hører under Transportministeriet, der har oplyst, at forslaget vil blive forelagt for Politimesteren i Grønland.

 

21. ATV-køretøjer (All Terrain Vehile)

 

Grønlands Arbejdsgiverforening ønsker, at ATV-køretøjer fritages for kørekort og sidestilles med knallerter under betingelse af, at køretøjet højst kan opnå en hastighed på 20 km/t, højst må have en egenvægt på 500 kg, og at det gøres lovpligtigt at tegne ansvarsforsikring for køretøjet. Foreningen finder, at dette vil skabe bedre rammer for erhvervsvirksomhederne i bygderne, hvor køretøjerne anvendes til begrænset varetransport. En sidestilling forudsætter dog, at der gives tilladelse til, at ATV-køretøjerne må trække en lille anhænger.

 

Ittoqqortoormiit Kommune ønsker en selvstændig klassifikation af ATV-køretøjerne (3-, 4- og 6-hjulede) i færdselsloven og udstyrsbekendtgørelsen. Kommunen ønsker dispensationsmulighed for blinklys, sidespejle og påmontering af bælter i stedet for hjul. Kommunen ønsker endvidere fritagelse for indregistrering og vægtafgift og begrænsning af motorkraft (30 km/t).

 

Sisimiut Snescooterforening ønsker en selvstændig klassifikation af ATV-køretøjerne.

 

Kategorisering af og indretningskrav til køretøjer hører under Transportministeriet, der har oplyst, at der på bekendtgørelsesniveau vil kunne fastsættes særlige regler for kategorisering af og indretningskrav til ATV-køretøjerne. Transportministeriet vil rette henvendelse til Politimesteren i Grønland med henblik på at få en vurdering af, om det er hensigtsmæssigt at indføre sådanne regler. Registreringspligten følger kategoriseringen af køretøjerne, hvorfor registreringspligten vil afhænge af, hvilke regler der fastsættes administrativt.

 

22. Elektronisk kørebog

 

Nuuk Taxi ønsker indførelse af en elektronisk kørebog som i Danmark.

 

Af Landstingets Lovudvalgs betænkning fremgår, at reglerne om hyrevognes anvendelse af ”trafikbog” i stedet for ”elektronisk kørebog” er fastsat i Grønlands Hjemmestyres bekendtgørelse om krav til kontrolapparater og ikke i færdselsloven.

 

23. Periodisk syn

 

Nuuk Kommune ønsker indført regler om periodisk syn for nærmere bestemte køretøjer.

 

Reglerne om syn af køretøjer hører under Transportministeriet, der har henvist til, at den igangværende dialog med Politimesteren i Grønland ikke har vist behov for yderligere hjemmel i færdselsloven til at kunne indføre periodisk syn.