Fra: [email protected] [mailto:[email protected]]
Sendt: 27. februar 2008 15:36
Til: Retsudvalget
Emne: Til Retsudvalget

Fra: Christel Dall
Organisation:
Adresse: Salby Bygade 13
Postnr: 5370 Mesinge
EMail: [email protected]
Må offentliggøres på hjemmesiden: Ja

 

Spørgsmål til Retsudvalget ang. forbudet mod ørekupering af hunde Som hundeejer føler jeg mig stødt over det stærkt stigende antal af ørekuperede hunde i gadebilledet. Som i tilfældet med forbudet mod de to "farlige" racer Tosa og Pit Bull Terrier, har forbudet mod kupering tilsyneladende kun haft den effekt, at flere ønsker at omgå loven. Såvidt jeg har forstået, er gældende dansk retspraksis, at man straffer den person, som rent fysisk udfører skamferingen, medens den hundeejer, der har foranlediget indgrebet, ikke straffes. Dette har skabt en trafik over landegrænserne af hundeejere, der enten indkøber allerede kuperede hunde fra lande, hvor dette stadig er tilladt, eller får dansk opdrættede hunde kuperet i udlandet. Disse personer kan, efter gældende praksis, ikke straffes. Mit spørgsmål er derfor: Hvorfor tages straffelovens Kapitel 4, § 23. (Den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen.) ikke i anvendelse i dette tilfælde? Generelt har jeg svært ved at forstå, hvorfor hundeejere i så høj grad kan gå straffri for ikke at leve op til deres ansvar for det dyr, de har anskaffet sig. Dette gælder både i ovennævnte tilfælde, men også mht. bidepisoder o.lign. med hunde. Her vælger politiet ofte at lade hunden aflive, medens ejeren frit kan gå ud og anskaffe sig en ny hund, som han derefter kan gøre lige så aggressiv som den forrige. Har man overvejet i stedet at skærpe sanktionerne overfor hundeejere, der omgås ansvarsløst med deres hunde, og på den måde, gentagne gange, er skyld i at hunden er til gene eller fare for andre? F.eks. i form af frakendelse af retten til at holde hund? Eller med en omskrivning af en kendt frase fra fodboldsproget: Hvorfor går man efter hunden i stedet for manden? Jeg håber at Retsudvalget vil tage disse spørgsmål under overvejelse ved fremtidige drøftelser af love og regler, der vedrører hundehold.