Orientering om redegørelse om sanktionerne på køre- og hviletidsområdet
Ved breve af 31. oktober 2006 og 14. marts 2007 orienterede Justitsministeriet Folketingets Retsudvalg om en række ændringer i tiltalepraksis vedrørende overtrædelse af reglerne om køre- og hviletid samt kontrolapparatet, som ministeriet efter drøftelse med Rigsadvokaten og Rigspolitichefen havde besluttet at gennemføre.
Retsudvalget blev samtidig orienteret om, at Justitsministeriet havde bedt Rigsadvokaten om i samarbejde med Rigspolitichefen at følge området og udarbejde en redegørelse, der kan give grundlag for at vurdere, om der er behov for at foretage yderligere tilpasninger af sanktionssystemet på køre- og hviletidsområdet.
Redegørelsen er nu modtaget og sendes vedlagt til Retsudvalgets orientering.
Det kan endvidere oplyses, at Justitsministeriet agter at udsende redegørelsen til transportbranchens organisationer og samtidig indkalde disse til et møde inden udgangen af marts måned med henblik på en drøftelse af redegørelsen. Først herefter vil Justitsministeriet tage stilling til, om der er behov for yderligere tilpasninger af sanktionssystemet.
Lene Espersen
                                 /Â
                                           Anette Arnsted                                                                                                                                 Â