Retsudvalget |
|
 |
|
Til: Dato: |
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 30. november 2007 |
Evt. udenlandske og indenlandske studiebesøg i løbet af folketingssamlingen
Efter aftale med udvalgsformanden kan jeg oplyse, at udvalget på et kommende udvalgsmøde skal drøfte evt. forslag til udenlandske og indenlandske studiebesøg i løbet af folketingssamlingen.
Udvalget skal herunder drøfte om en før valget planlagt studiebesøg til Sverige (Stockholm) fortsat skal søges gennemført. Baggrundsinformation herom er vedlagt.
Med venlig hilsen
Jørgen Nielsen,
Udvalgssekretær
Evt. studiebesøg til Sverige (Stockholm)
Retsudvalget besluttede på sit møde den 4. september 2007 at stile mod at foretage et studiebesøg til Sverige (Stockholm) i første halvdel af 2008. Retsudvalget nedsatte et underudvalg til at forberede studieturen. Planlægningen af studiebesøget blev imidlertid sat i bero, da folketingsvalget blev udskrevet.
Formålet med en eventuel studietur er at få belyst
- retsstillingen for forurettede i volds- og voldtægtssager og erfaringerne hermed, herunder hvordan retssagerne afvikles i forhold til forurettede, erstatning til forurettede, rehabiliteringen af ofre, organiseringen af støtte til ofre samt "Stockholmmodellen", som vedrører samarbejdet mellem socialrådgivere og politiet i forhold til konfliktmægling.
- forholdene i Sverige for så vidt angår resocialiseringen af unge kriminelle m.m., herunder udviklingen i ungdomskriminalitetens art og omfang, reaktioner over for børn og unge, der begår kriminalitet, indsatsen over for ungdomskriminalitet og virkningen heraf.
Studiebesøget skal med udgangspunkt i Stockholm omfatte møder med politikere, fagfolk, eksperter samt organisationer m.v. samt besøg hos relevante institutioner m.v.
Et sådant studiebesøg kan formentlig gennemføres på 3 dage med 2 overnatninger. Udgifterne hertil skønnes at udgøre ca. 6.000 kr. pr. deltager.