Den 18. februar 2008
Til:
Kriminalforsorgens direktør
William Rentzmann.
Jeg har forstået, at Kriminalforsorgens Formandsudvalg for nylig har haft en drøftelse om tonen i Kriminalforsorgen og om mobning. Mødet besluttede, at der skal være meget bedre fremover.
Uddannelsesovervagtmester Flemming la Cour skrev for nogen tid siden et sobert indlæg om negativ styrende fængselsfunktionærer. Indlægget blev bragt i Jyllands Posten og i fagbladet Fængselsfunktionæren.
Gør man noget sådant sker det ikke ustraffet. I februar nummeret af Fængselsfunktionæren er der bragt et læserbrev af fængselsfunktionær Benny Jensen, Arresthuset i Kolding, som skriver således til Flemming la Cour.
â€HUL PÃ… BYLDEN†skriver du som overskrift pÃ¥ dit indlæg.
For mig at se er det nærmere blister på tungen, du lider af. Det kan man nemt få af at slikke visse i r..... øhhhh, der hvor der er mørkt, selv i solskin.
Indlægget overskriver klart Kriminalforsorgens etiske retningslinier, men det er ikke hovedproblemet. Den pågældende opfører sig tåbeligt og udstiller sig selv i fuld offentlighed. Egentlig burde det være straf nok.
Hovedproblemet er et ganske andet. Læserbrevet har været igennem Fængselsfunktionærens redaktør – John Rasmussen - Herstedvester, og den ansvarshavende redaktør – Kim Østerbye- forbundsformand. Det er den normale procedure.
De har så begge kigget læserbrevet igennem og nikket til, at det opfylder bladets etiske og moralske retningslinier, og derfor kan bringes. Derved pådrager de sig et medansvar for en usædvanlig hård og uforsonlig tone i Kriminalforsorgen. Der er næppe noget andet medie end Fængselsfunktionæren, som ville have bragt et sådant indlæg.
Jeg har tidligere været ansvarshavende redaktør for Fængselsfunktionæren. Den normale procedure for ovennævnte type indlæg er, at de afvises. Artiklen sendes så videre til Hovedbestyrelsen, som så kan tilkendegive om de er enige eller uenige i en afvisning.
Der er en række kollegaer, som har haft mod til at stå frem og gøre op med en negativ kultur i Kriminalforsorgen. Derved udsættes man for en hårdhændet behandling, og ovenstående er ikke det eneste eksempel.
Man har fÃ¥et â€nakket†fængselsinspektør Lene Møller Nielsen (et udtryk som Kim Østerbye er citeret for), og en række andre ledere har mistet deres job pÃ¥ Herstedvester.
Nu er man så klar til at gå i gang med næste led i rækken.
Jeg er bekendt med, at du er citeret for, at du ikke kan gøre noget, når udtalelser falder i fagforeningsregi, og hvis det stadig er din holdning, hvordan vil du så som den øverste ansvarlige leder i Kriminalforsorgen beskytte dine medarbejdere?
Med venlig hilsen
Carsten Pedersen
Fængselsbetjent
Ellebæk
Kopi til:
Justitsminister Lene Espersen
Folketingets Retsudvalg
Uddannelsesovervagtmester Flemming la Cour.